Etiske overvejelser angående offentliggørelse af navne og billeder

Når vi arbejder med kommunikation på de sociale medier, og vi falder over f.eks. opslag og billeder vi har tænkt os at anvende i en opgave, er der nogle etiske overvejelser før de anvendes. Specielt synligheden af navne og ansigter, der er identifikationsspor. Det er dog væsentligt at tænke over at brugerne af f.eks. et opslag på de sociale medier har valgt at offentliggøre deres meninger, til fri fortolkning og benyttelse af dem der ser dem. Så vil der være forskel på at sløre navne i en opgave , når deres navne og ansigter alligevel er offentlige på nettet? Ydeligere i interviews med personer bør man ligeledes overveje synligheden af, da nogle ikke ønsker at stå frem med deres klare meninger og synspunkter, hvis de ved at deres navne bliver offentlige for andre. Det er derfor vigtigt at spørge vedkommende, hvorledes disse må være synlige for andre eller ej. Billeder er en anden sag, da billeder kan blive taget uden samtykke fra dem der er på billederne. For at der ikke opstår uheldige situationer i forbindelse med billedetagning, bør man altid spørge om billederne må anvendes til det formål de tages til.
Overordnet kan de etiske overvejelser overvejes således: Spørg før du bruger, eller overvej konsekvenserne af anvendelsen uden samtykke.

Maja Sundahl og Sarah Christensen

Aarhus_tingen på snapchat

 

Vi vil i dette blog oplæg beskrive de overvejelser vi har haft i forhold til metoder, etiske overvejelser, dataindsamling og afgrænsning af vores pilotprojekt. Vi har tænkt os, at lave en undersøgelse af hvordan aarhus_tingen anvender snapchat, som kommunikationsmedie og hvordan de skaber et community gennem brugerinvolvering.

Selve skaberne af kanalen siger, at de har oprettet et community for ungdommen i Aarhus til at dele indblik i den enkelte brugers hverdag og dele ting der interesserer dem, men hvorvidt er der tale om et egentlig community?

 

Overvejelser ift. metoder:

Selve kommunikationen i det selvudnævnte community foregår over billeder på snapchat. Der er ligeledes personer, der kontakter hinanden gennem snapchat gruppen, hvilket foregår ved at dele deres snapchat profilnavne. Denne deling af profilnavne, giver os mulighed for, at komme i kontakt med nogle af brugerne, som benytter aarhus_tingen Ligeledes kan vi kontakte administratorerne af snapchat gruppen via. Snapchat.

Da der er en mulighed for at kunne komme i kontakt med brugerne og administratorer, ser vi kvalitative metoder såsom interviews som en aktuel mulighed. Da kommunikationen i gruppen hovedsageligt foregår i form af nettjenesten ser vi blended ethnography som den bedste mulighed for at belyse området så vidt muligt. Med vores nuværende forståelsesramme, vil den bedste mulighed for interviews foregå over skype, eller en asynkron interviewform, i form af chats.

Vi vil gerne skabe en metodetriangulering, så vi får forskellige perspektiver af vores projekt. Derfor vil vi også  indsamle data, som vi vil kigge på ift. netnografi. Dette vil gøre ved at gemme og kategorisere de mange snaps, som bliver delt i snapchatgruppen.

 

Overvejelser i forhold til etiske problemstillinger samt afgrænsning af opgaven:

Til at afgrænse vores nuværende projekt vil vi anvende Hine, Kendall & Boys teori om afgrænsning.

Relational: Vi vil fokusere på kommunikationsmønstrene mellem brugerne og hvordan de interagerer med hinanden ved brugen af snaps til at svare på hinandens oplæg.

Spatial: Denne opgave vil begrænse os til kanalen, aarhus_tingen, på snapchat.  Vi vil udelukkende tilgå kanalen gennem mobil-appen, snapchat.

Temporal: Vi vil undersøge forummet på kanalen, aarhus_tingen over en periode på fx en uge. Her vil vi forholde os til hver enkelt brugers indlæg.

Analytical: Vi vil analysere alle indlæg over en kort periode.

Ethical: Da der bliver delt meget private billeder på aarhus_tingen, er vi selvfølgelig opmærksomme på hvilke etiske overvejelser vi skal gøre os. Da vi ikke kan vide om personen på diverse billeder, har givet tilladelse til at dele billedet, vil vi censurere ansigter og kendetegn på billederne. Dette gør vi, da vi ikke har som hensigt, at udstille personerne, men i stedet fokusere på helheden af de billeder der bliver delt. Ligeledes vil vi censurere brugernavne og vulgære billeder, da det ikke har betydning for vores opgave. 


Personal: Vi har hovedsagligt ikke det store kendskab til indholdet på aarhus_tingen, da ingen af os førhen har fulgt tråden på snapchat. Det er her betydeligt, at vi forholde os til og overvejer vores egen rolle og hvilken betydning vores distance imidlertidig har haft til opfattelsen af kanalen. Vi har ikke den samme forståelse for mediet, som de allerede eksisterende brugere og følgere har i forvejen, da disse kender de sociale koder og kulturen på mediet. Vi skal her fralægge os forudindtagede holdninger og fordomme om hvad vi i forvejen ved om kanalen, aarhus_tingen.

Artikel omkring aarhus_tingen:

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/aarhusiansk-snapchatkonto-flyder-med-narko-og-vaaben

Skal offentlige grupper anonymiseres?(etik)

Vi har tidligere lavet to blogposts omhandlende SoundCloud. I denne blogpost vil vi diskutere etiske overvejelser omkring data taget fra SoundCloud.

Hvis vi tager billeder af et offentligt bands posts på SoundCloud, vil det så være okay at dele disse posts i et andet forum uden at anonymisere bandet?

Har bands/grupper en identitet på samme måde som enkeltpersoner, og har de samme rettigheder etisk? Har grupper et image/ansigt, der kan skades ved, at de bruges i andre fora og sammenhænge end de selv havde tiltænkt?

Det er nogle overvejelser, som vi bliver nødt til at foretage os. En løsning vil være at spørge om lov hos grupperne, men det er ikke sikkert, at dette kan lade sig gøre i alle sammenhænge. Her bliver vi nødt til at tage et etisk valg.

Skrevet af:

Lærke, Jeppe og Anders.

Kategori Etik?

Tænk jer følgende situation…

I vil tage billeder af nogen eller noget… eller screen dumpe … eller på anden måde få noget materiale ind til jeres etnografiske arbejde?

Hvem tager billederne? Med hvilket formål? Hvem skal få noget ud af disse billeder? Hvilken type billeder er det overhovedet? Hvor skal de gemmes? Hvor skal de offentliggøres?

Hvordan forstår du og dem, du vil tage billeder sammen med, digitale medier – og billeder?

Så spørgsmålene til jer er mange. I foretager en række etiske og praktiske valg, når I arbejder. Hvad vælger I?

Her starter debatten.  Skriv indlæg under kategorien Etik? og diskuter med hinanden herfra og til og med tirsdag aften… Gå ind mindst 2 gange som gruppe og kommenter – kort som langt. På onsdag fortsætter debatten sammen med Anders og hans hold.

 

Undersøgelse af virksomheders online håndtering af kunderelationer

Vi har valgt at tage udgangspunkt i emnet ‘virksomheders online håndtering af kunderelationer’, da vi endnu ikke har fundet et endeligt projekt. Selvom det forholder sig sådan, er vi alle enige om, at vi finder virksomheders adfærd og ageren på internettet interessant. Derfor har vi valgt at arbejde ud fra en idé om, at det endelige projekt kan præges af de overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med dette blogindlæg.

Problemformulering

På baggrund af interessen omkring virksomheders adfærd og ageren har vi udformet en foreløbig problemformulering:

Hvordan varetager virksomheder deres kunderelationer gennem online kommunikation?

For at besvare denne problemformulering vil vi komme ind på følgende underemner:

  • Hvordan håndterer virksomhederne negativ omtale på sociale medier?
  • Hvordan faciliterer virksomhederne rammerne for et community for brugere og brand?
  • Hvilke fordele skaber det for virksomhederne og brugerne, at de har mulighed for at kommunikere online?
  • Hvordan forholder virksomheder sig til de holdninger brugerne tilkendegiver på nettet?

Vi har gjort os følgende metodiske overvejelser om undersøgelsens udformning:

Empiri-indsamling

  • Det første vi skal have gjort handler om at udvælge en virksomhed. Dernæst bliver det centralt for vores undersøgelse at udvælge de kommunikationsmedier, som undersøgelsen skal tage udgangspunkt i. Dette bliver formodentlig virksomhedens Facebook-, Instagram- og/eller Twitter-side.
  • De sociale mediesider og sidernes funktioner, som vi udvælger, vil vi undersøge gennem medium theory, da denne teori danner grundlag for en bredere forståelse for de forskellige sociale mediesider og brugen af dem.

Dataindsamling

  • Blended etnography vil vi bruge til at undersøge virksomhedens håndtering af online kommunikation.
    • Vi vil udføre interviews i virksomheden for at få en dybere indsigt i virksomhedens adfærd og strategi, end den vi umiddelbart selv kan se på f.eks. Facebooksiden.
    • Udover interviewene forestiller vi os, at det kunne være ideelt at danne fokusgrupper med virksomhedens brugere for at få en indsigt i, hvorfor brugerne agerer, som de gør.
  • Netnography til at undersøge og illustrere virksomhedens online ageren.
    • Screendumps og observationer af de sociale medie sider hvor kommunikationen foregår.

Afgrænsning

Vi har endnu ikke fastlagt os på et konkret undersøgelsesobjekt, men følgende er vores foreløbige overvejelser om afgrænsning af emnet med udgangspunkt i diamanten. Der kommer selvfølgelig en videre afgrænsning jo længere vi kommer i processen og får valgt en konkret virksomhed.

    • Temporal: Se på tidligere kommunikation på de sider hvor virksomheden optræder, for at se om der er sket en ændring i forhold til den nuværende tilgang til kommunikation med brugere.
    • Spatial: På alle de pågældende sociale medier hvorpå virksomheden optræder og synligt kommunikerer med brugere, for at få det fulde indtryk.
    • Etisk: Vi regner med at tage udgangspunkt i en virksomheds Facebook/Instagram-side, hvor indholdet er offentligt tilgængeligt. Dog har vi tænkt os at anonymisere vores informanter.
    • Relational: Vi vil især fokusere på den synlige kommunikation mellem virksomhed og brugerne, og de interaktioner der kan opstå imellem brugerne.
    • Analytisk: I vores analyse vil vi trække på forskellige relevante teorier. Herunder: Baym om relational labor, Anderson om imagined communities, Goffman om område adfræd, Meyrowitz om media theory.
    • Praktisk: Vi skal være realistiske ift. at vælge en virksomhed, hvor vi kan få adgang til indsigter. I forbindelse med valg af virksomhed skal vi ligeledes være opmærksomme på ikke at ende med en for bred undersøgelse og derfor må vi muligvis afgrænse opgavens fokusområder yderligere undervejs.
    • Personlig: Da vi selv har en personlig interesse i emnet, er det væsentlig at overveje vores egen rolle og distance til det endelige projekt. Det er vigtigt, at vi kontinuerlig forholder os objektivt til de indsigter, vi får gennem undersøgelsen. Da vi optræder i rollerne som både bruger og virksomhed i dagligdagen, skal vi formå distancere os fra vores forudindtagede tanker og egne erfaringer om, hvordan disse roller agerer.

Ovenstående er en skitsering af hvordan en undersøgelse af virksomheders online håndtering af kunderelationer kunne se ud. Eftersom vi ikke har valgt en konkret case at undersøge endnu, er der mange aspekter vi ikke kan konkretisere endnu da det er svært at vide hvilke metoder og teorier der er relevante uden at kende den case de skal appliceres på.

Af gruppe 4.

Metodisk setup til projekt – Memes

Af Anders Messer, Christian Ø. Andersen, Britt Shenoy og Louise Vestergaard


I vores projekt vil vi tage udgangspunkt i internetfænomenet ‘memes’. Her vil vi undersøge, om der eksisterer subkulturer i forbindelse med kommunikationen og interessen omkring memes. Derfor har vi udformet følgende foreløbige problemformulering og underspørgsmål:

Hvordan udvikles subkulturer i memes-miljøet, og hvordan udvikler memes sig inden for disse?

  1. Eksisterer der nogle Interpersonelle udvekslinger? Hvordan? Hvornår?
  2. Er subkulturer et imagined community, et sense of community eller noget helt tredje – og hvornår føler brugerne fællesskabsfølelsen?
  3. Hvorledes fungerer memes som social kapital i subkulturen?

For at undersøge dette har vi udformet følgende metodiske setup til opgaven:

Metodisk setup til empiri-indsamling

  • Lokalisér og udvælg én internetside: fx 9gag, Imgur, 4chan, reddit etc.
  • Undersøg siden og dens funktionaliteter (medium theory)
  • Blended ethnography:
    • Eksisterer subkulturen også i virkeligheden/ er der interaktion om memes andre steder end online?
    • Undersøge ‘online communities’ vs. ‘communities online’
  • Få defineret rollerne på memes-siden (hvornår er man lurker osv?).

Dataindsamling

  • Blended ethnography:
    • Interviews med nogle fra målgruppen – og måske nogle, der ikke er målgruppen (komparativ).
    • Netnografi: observere på siden, tage screendumps, kigge efter mønstre.
    • Spørgeskema? Man kan udarbejde og lægge et spørgeskema ud på memes-siden for at få et større indblik over subkulturen – her skal vi dog reflektere over vores rolle, og hvilken betydning dette vil have for brugernes ageren.

Afgrænsning

  • Temporal: Vi vil undersøge en bestemt side/ forum over en periode, hvor man både følger faste brugere (moderatorer, admins, indholdsskabere, faste brugere) og de mere flyvske lurkers (enten gennem likes eller kommentarer).
  • Spatial: En bestemt side eller forum. Få afgrænset hvilken platform vi vil bruge (browser, app, osv.).
  • Etisk: Unge (under 18) der deler, kommenterer og laver memes – skal afsender med i opgaven?  Undersøge sidens retningslinjer – må brugerne være under 18 år (hvis ja, hvad så)?
  • Relational: Hvor langt væk fra ‘kernen’ skal man komme, for at folk ikke længere forstår meme-konteksten?
  • Analytisk: Vi vil gå efter én bestemt genre af memes – eller inden for bestemt kultur.
  • Praktisk: Ovenstående problemformulering skal sandsynligvis indskrænkes meget, da vi måske ender med at skrive to og to.
  • Personlig: Re-post memes vil vi undgå, da det er umenneskeligt at beskæftige sig med 🙂

Ovenstående er blot et udkast og hermed udtryk for tanker, vi har gjort os omkring projektet indtil videre.

 

Ensom uden sociale medier

I forlængelse af artiklen om ”Gør sociale medier os asociale”, vil vi kort præsentere feltet, vi har beskæftiget os med. Vi ser på hvilken effekt de sociale medier og mobiltelefonen har på måden vi er sammen på i 2017. Vi har undersøgt feltet ved at se på hvordan folk ved busstopsteder, i cafeer og alene gående i Aarhus’ gader anvender deres mobiltelefoner. I forbindelse med vores observationer har vi erfaret, at der er difference i anvendelsen af de mobile enheder alt efter hvilken lokation og kontekst der er tale om. Dog stikker det unge segment ud, som værende den primære aldersgruppe, der anvender disse enheder hyppigst i bybilledet.

Billedet illustrerer tre piger på Dokk1 der benytter hver sin smartphone. Selvom de geografisk er i samme rum, benytter de smartphonen til at være et andet sted samtidigt. Scenariet der udspillede sig var, at de to piger til venstre fandt deres telefon frem, hvorefter hende til højre efterfølgende også fandt den frem.

Situationen får os til at tænke på, hvilke signaler det sender at sidde med/uden sin mobiltelefon. For havde hende til højre ikke fundet sin smartphone frem, ville hun måske signalere, at hun er upopulær, kedelig eller ensom? Forekommer der en bekymring for at fremstilles ensom i social sammenkomst? For er dine veninder, ligesom på billedet aktive på de sociale medier, så bør du jo også være det?

Af Anne Hemmingsen og Jakob Ebbesen

“The Donald” subreddit om Mandalay-skydderiet

Effekten af et ekkokammer på “The Donald”

Det miljø vi har valgt at kigge på i forlængelse af vores forrige blogpost omkring ekkokamre på de sociale medier og deres effekt på den måde brugerne modtager nyheder.

Eksempelvis havde vi sidst hvordan Nationen på Ekstrabladet er med til at filtrere de nyheder som de bliver eksponeret for. I vores videre arbejde med ekkokamre, er vi faldet over “The Donald”, som er et subforum på det sociale netværke Reddit, som er tiltænkt tilhængere af Donald Trump. I vores eksempel ser vi hvordan brugerne af dette subforum under skyderiet i Las Vegas prøver at promovere deres anti-islamitiske holdninger i forhold til skyderiet før gerningsmanden var offentliggjort. Efterfølgende bliver personen offentliggjort, og herved skifter tonen til en mere konspirationsteoretisk anlagt debat, da narrativer ikke længere passer til den agenda som The Donald står for.

Billedet nedenfor illustrerer skiftet i narrativ, hvilket vi finder interessant fordi det viser hvor meget brugerne klynger sig til sine individuelle holdninger. Yderligere er det også et godt eksempel på hvordan personerne i kammeret kun eksponeres for de nyheder, og facts som de selv mener er de rigtige. Vi undrer os over hvorfor brugerne på “The Donald” ignorerer de fakta de bliver præsenteret for – hvilken effekt har det, at brugerne aldrig får udfordret deres holdning i forhold nyhedsdeling?

LinkedIn – Den profesionelle identitet?

Af Daniel Brink og Anders Schrøder Mortensen 

Kontrasten mellem de to ovenstående profiler er skelsættende, men hvorfor er det i grunden, at vi vælger at skabe en ny professionel identitet på Linkedin?

Som beskrevet i det tidligere indlæg LinkedIn – De voksnes Facebook?, er LinkedIn et socialt medie, der modsat Facebook, udelukkende er målrettet erhvervslivet. Med en bruger på LinkedIn har du mulighed for at vedligeholde og skabe nye kontakter i dit arbejdsliv. Du har mulighed for at oprette en profil, der gennem en overskueliggørelse af dine kompetencer og erfaring fremstiller dig i det bedst mulige lys. På din profil kan folk fra dit netværk anerkende dig for dine kompetencer og kommentere på dine oplag og vice versa. Gennem dit netværk får du også en indgangsvinkel til at møde nye mennesker i dit professionelle virke, udforske nye jobmuligheder og i det hele taget lade dit professionelle liv blomstre.

Hvis du selv benytter LinkedIn, kan du spørge dig selv, om du bevidst eller ubevidst forsøger at opbygge en ny identitet? I forhold til Facebook, tænker du så over, og i hvor høj grad, hvordan du fremstiller dig selv på LinkedIn?

Socialt udsattes kommunikationsmiljøer

Denne opgave ønsker at beskrive, hvordan grupperinger på Facebook distancerer sig fra det øvrige Danmark ved at skabe netværk for de, der er socialt udsatte i Danmark.

På sider og i grupper på Facebook samles mennesker i sociale fællesskaber, der ønsker at skabe oplysnings- og støttenetværk lyder det fra gruppernes information. De beskrives som steder, hvor ramte borgere kan sparre med hinanden om kampen mod staten og kommunen.

Dette er et uddrag fra et opslag på sådanne sider. Her mødes medlemmerne i debat om nyheder, lovgivning og politiske sager, der inddrager de mennesker, som de ser “som en af deres egne”. Udklippet afspejler en klar diskurs, som sætter spørgsmålstegn ved Danmarks politiske og sociale retning, som vi alle er en aktiv del af.

Vi har en antagelse om at siderne ønsker at distancere sig fra det øvrige Danmark gennem deres retorik og det miljø, som de fælles har skabt. På billedet ses blandt andet, hvordan andre betegnes som “de”, mens gruppemedlemmer selv taler om “os”.

Vi føler derfor, at det i denne opgave kunne være interessant at undersøge følgende spørgsmål:

Er miljøerne på Facebook omkring velfærdsydelser tegn på gruppedannelse og distancering, der skaber et os og dem i samfundet? Er denne gruppedannelse et produkt af kommunikation, hvor man søger mennesker, som er “lig” en selv?

Uddrag fra Facebooksiden “I klemme i det kommunale system”. Her beskriver sidens administrator formålet med siden som har mere end 13.000 medlemmer.   

Mulige forskningsspørgsmål:

Hvorfor melder de sig ind i disse grupper?

Hvad får de ud af det?

Hvad er det helt konkret de skriver i de mange daglige opslag?

Hvad skaber det?

Har personerne interne fællesskaber i grupperne?

Mødes de fysisk?

Sofie, Kasper & Mia