Author: mlaursen

Analyse af kommunikationsmiljøet på Facebook blandt socialt udsatte i gruppen “Jobcenterets Ofre”

Vores projekt omhandler en analyse af kommunikationsmiljøet der finder sted i gruppen “Jobcentrets ofre”. Jobcenterets Ofre er, en gruppe hvor socialt udsatte mødes online og hjælper, støtter og rådgiver hinanden. Vi vil undersøge kommunikationen samt tilstedeværelsen i gruppen, for at finde ud af hvorfor gruppen har eksistens og hvorfor medlemmerne i gruppen anvender gruppen samt hvad medlemmerne får ud af dette. Vi vil her tage udgangspunkt i relevant teori om community-dannelse (Herunder Kozinets, Baym), Medium theory og en grundig retorisk analyse, som yderligere skal være belæg for vores teoretiske påstande. Analysen af Facebook som medie vil tage udgangspunkt i Linaa og Tække teksten. Der vil i opgaven selvfølgelig også blive lagt vægt på etiske overvejelser.

Forskningsspørgsmål
Hvordan er grupper på Facebook, helt specifikt “Jobcentrets Ofre”, et udtryk for community-dannelse?  

Hvad er vi kommet på sporet af?
Vores aktuelle fremgangsmåde har bestået meget af observationer, da vi stadig er ved at få klargjort og aftalt interviews med medlemmer og administratorer af gruppen.

Igennem vores observationer har vi fundet ud af, at gruppen bærer præg af et stort sammenhold mellem medlemmerne af gruppen. Delingen af historier på Facebook-siden bliver brugt til debat, hjælp og gode råd. Især vores teoretiske overvejelser om shared resources og support i sammenhæng med communities er blevet tydeliggjort.

Etiske overvejelser

Hvornår skal man anonymisere? Som vores tidligere indlæg understregede, så er vi allerede, på beklageligvis, gået i fælden. Vi anerkender, at det er vigtigt at spille efter reglerne, og derfor er de selvfølgelig efterfølgende (dog for sent) blevet anonymiseret. Men det rejser dog spørgsmålet om, hvordan man skal begå sig på de sociale medier, og hvordan de skal bruges i en opgave. I sin funktion fremstilles Facebook som et offentligt medie, hvor folk af egen fri vilje ligger deres meninger op til offentlig skue. Dermed kunne det virke oplagt bare tage billeder og screendumps uden at spørge – bum færdigt arbejde. Men er det så simpelt?

Som udgangspunkt føler vi, at alle vi møder og ellers bruger empirisk i opgaven skal have fuld gennemsigtighed i processen, og derigennem tilbydes at være anonyme i deres bidrag til opgaven. Vi vil i den sammenhæng tage udgangspunkt i persondataloven og opbygge vores etiske overvejelser omkring dette.

Afslutningsvis er det vigtigt for os at understrege, at når vi undersøge dette miljø, er det fordi vi vil forstå de menneskers holdninger, som befinder sig her. Vi skal have deres sag og deres synspunkter frem, vil vi ikke støde eller nedgøre nogen. Vi vil netop prøve at fremfinde deres grundlag, for at befinde sig i kommunikationsmiljøet.

Sofie, Kasper & Mia

 

Socialt udsattes kommunikationsmiljøer

Denne opgave ønsker at beskrive, hvordan grupperinger på Facebook distancerer sig fra det øvrige Danmark ved at skabe netværk for de, der er socialt udsatte i Danmark.

På sider og i grupper på Facebook samles mennesker i sociale fællesskaber, der ønsker at skabe oplysnings- og støttenetværk lyder det fra gruppernes information. De beskrives som steder, hvor ramte borgere kan sparre med hinanden om kampen mod staten og kommunen.

Dette er et uddrag fra et opslag på sådanne sider. Her mødes medlemmerne i debat om nyheder, lovgivning og politiske sager, der inddrager de mennesker, som de ser “som en af deres egne”. Udklippet afspejler en klar diskurs, som sætter spørgsmålstegn ved Danmarks politiske og sociale retning, som vi alle er en aktiv del af.

Vi har en antagelse om at siderne ønsker at distancere sig fra det øvrige Danmark gennem deres retorik og det miljø, som de fælles har skabt. På billedet ses blandt andet, hvordan andre betegnes som “de”, mens gruppemedlemmer selv taler om “os”.

Vi føler derfor, at det i denne opgave kunne være interessant at undersøge følgende spørgsmål:

Er miljøerne på Facebook omkring velfærdsydelser tegn på gruppedannelse og distancering, der skaber et os og dem i samfundet? Er denne gruppedannelse et produkt af kommunikation, hvor man søger mennesker, som er “lig” en selv?

Uddrag fra Facebooksiden “I klemme i det kommunale system”. Her beskriver sidens administrator formålet med siden som har mere end 13.000 medlemmer.   

Mulige forskningsspørgsmål:

Hvorfor melder de sig ind i disse grupper?

Hvad får de ud af det?

Hvad er det helt konkret de skriver i de mange daglige opslag?

Hvad skaber det?

Har personerne interne fællesskaber i grupperne?

Mødes de fysisk?

Sofie, Kasper & Mia

Twitter – is it happening?

En undersøgelse af Twitter som et privat og professionelt kommunikationsmedium.

På twitter har man maks 140 tegn at gøre godt med pr. opslag, og derfor er opslag på twitter relativt korte, hvis man sammenligner med mange andre nyhedsplatforme eller sociale medier som fx Facebook. Derfor bliver de ofte brugt til hurtige opdateringer og diskussioner blandt private personer, såvel som professionelle, der repræsenterer en virksomhed eller organisation.

Mange offentlige personer vælger at bruge Twitter som en direkte kanal for at få deres budskab ud her og nu og i spisevenlige bidder. Men det bliver også brugt af privatpersoner, hvori Twitter bare indgår i en lind strøm af sociale medier, som skildrer private og personlige meninger. Hvordan kan disse ting forenes? Hvordan kan de professionelle og private relationer opretholdes, når de aktivt kan interagere med hinanden? Hvad er Twitters oprindelige funktion?