“Andreas Helgstrand” – et hestesamfund på Facebook

Mini-intro:
Vores projekt tage udgangspunkt i hesteverden som community på Facebook. Til at undersøge dette kigger vi nærmere på Facebooksiden “Andreas Helgstrand”, som har mere end 25.000 følger, formodentlig alle heste-interesserede. Vi ønsker at se på betydning af et sådan community for afsenderen på siden, og ligeledes hvordan et sådan community påvirkes af den aktivitet der foregår på Facebookside. Til undersøge de forskellige aspekter har vi tænkt os bruge Nancy Bayms begreb om Hostessing til at undersøge afsenders rolle og begrebet om Identitetsskabelse og Facework i forhold til modtagers rolle i udvikling af hesteverden, som community. Til sidst vil vi også i forhold til både Bayms og Wengers begreb om community se på selv betydning af et forholdsvis lukket og tæt community.

Forskningsspørgsmål:
“Hvilken indflydelse har brugen af Facebook på hesteverden som community?”

Hvad er i indtil nu kommet på sporet af?
Vi er kommet langt i processen, i forhold til udvælgelse af metode og teori, og har haft flere interviews med de mennesker vi har valgt at inddrage i processen. Ligeledes har vi et godt overblik over genstandsfeltet på Facebook via netnografisk arbejde.

Vi har fundet ud af der eksisterer et bredt hestesamfund på Facebook, men mindre specificere hestesamfund. En central rolle i dette brede hestesamfund er Andreas Helgstrand, som er fokuspunkt for mange af de mindre specificerede samfund. Næste skridt er at få overblik over vores empiri eller indsamling af flere argumenter. Vi overvejer at foretage et fokusgruppeinterview, med mennesker der kender til Andreas Helgstrand, men også er en del af hestesamfundet, for  at få argumenter vedrørende modtagerens rolle i et hestesamfund på Facebook.

Af: Maja Sundahl og Sarah Christensen

Etiske overvejelser angående offentliggørelse af navne og billeder

Når vi arbejder med kommunikation på de sociale medier, og vi falder over f.eks. opslag og billeder vi har tænkt os at anvende i en opgave, er der nogle etiske overvejelser før de anvendes. Specielt synligheden af navne og ansigter, der er identifikationsspor. Det er dog væsentligt at tænke over at brugerne af f.eks. et opslag på de sociale medier har valgt at offentliggøre deres meninger, til fri fortolkning og benyttelse af dem der ser dem. Så vil der være forskel på at sløre navne i en opgave , når deres navne og ansigter alligevel er offentlige på nettet? Ydeligere i interviews med personer bør man ligeledes overveje synligheden af, da nogle ikke ønsker at stå frem med deres klare meninger og synspunkter, hvis de ved at deres navne bliver offentlige for andre. Det er derfor vigtigt at spørge vedkommende, hvorledes disse må være synlige for andre eller ej. Billeder er en anden sag, da billeder kan blive taget uden samtykke fra dem der er på billederne. For at der ikke opstår uheldige situationer i forbindelse med billedetagning, bør man altid spørge om billederne må anvendes til det formål de tages til.
Overordnet kan de etiske overvejelser overvejes således: Spørg før du bruger, eller overvej konsekvenserne af anvendelsen uden samtykke.

Maja Sundahl og Sarah Christensen

Hvordan tackles haters på nettet?

Vi tager udgangspunkt i det tidligere blogpost “Konsekvenserne bag haters”, som fokuserer på haters af Helgstrand Dressage, da en tidligere sag har haft en stor betydning og påvirkning for virksomheden og manden bag, Andreas Helgstrand.

Som det kan ses i billederne ovenfor er kommentarerne dybt nedladende og direkte personlige mod Andreas Helgstrand, som er ejer af Helgstrand Dressage. Kommentarerne er som følge af en sag vedrørende nogle billeder, som tydede på dyremishandling tilbage i 2015. Dette satte gang i en hær af haters mod Helgstrand Dressage og specielt Andreas. Hvorfor har brugere behov for at ytre deres meninger offentligt, og hvorfor i et så groft omfang? Ligeledes hvorfor kommer Helgstrand Dressage ikke med individuelle modreaktioner på disse kommentarer? Til det sidste spørgsmål har vi fundet en offentlig meddelelse fra Andreas selv, som en reaktion på sagen.

Dette er et givent eksempel på, hvorledes virksomheden vælger at takler haters og ikke mindst den dårlige omtale i medierne. I stedet for at reagere på hver og enkelt kommentarer, opretter han en statusopdatering på sin offentlige Facebook side, til fri tolkning og benyttelse af brugere og medier. Dette billede blev fundet i forbindelse med en artikel om Andres Helgstrand og dyremishandling på Ekstrabladet: http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/anden_sport/dyremishandling-dansk-dressurstjerne-i-ny-shitstorm/5703836.
Andreas vælger i sit opslag at forklare sit synspunkt af sagen, men også at fremvise deres værdier og holdninger mod dyremishandling. Hvorledes er denne meddelelse så med til at ændre eller overbevise mennesker om hans holdning, eller ændre den overhovedet på noget?


Skrevet af Maja Sundahl og Sarah Christensen

Konsekvenserne bag haters

Haters invaderer og fylder på de sociale medier. Her skaber de dårlig stemning, med deres negative kommentarer, men de kommer også med konkrete og kritiske kommentarer der er værd at tage op til overvejelse.

Hesteverdenen i Danmark er forholdsvis lille, hvor man har mange fælles venner på Facebook. I de senere år er store profiler og virksomheder inden for sporten begyndt at benytte sig af de sociale medier til at promovere sig selv eller et brand. Med en profil på de sociale medier kommer der ikke kun likes, men også hates. Da ridesporten involverer dyr, handler den hate som kommer på sider som Facebook, ofte omkring hvorvidt hesten har det godt eller skidt. I sidste ende kan disse kommentarer på nettet ende med anmeldelser til politiet og disciplinærsager under Dansk Rideforbund. De sociale medier bliver altså jævnligt brugt til at hænge folk ud og kan få store konsekvenser for dem det omhandler.

Det undre os at mennesker har et stigende behov for at ytre deres positive såvel som negative kommentarer på de sociale medier. Specielt fordi deres kommentarer er offentlige, såvel som deres profiler. Dermed er deres identitet blottet. 

For at undersøge dette nærmere vil vi anvende etnografiske metoder som virtuel etnografi, hvilket bl.a. indebærer observationer af sociale netværkssider, i dette tilfælde af nogle specifikke sider og profiler på Facebook. Ud over disse vil vi anvende former for interviews, til at få uddybet fremtidige observationer, samt få mere indblik i emnet. Samtidig vil vi både observere som “fluen på væggen”, for at se tingene ud fra et objektivt perspektiv, men også agere som deltagende observatør, for at sætte os ind i de daglige praksisser.