Projekt fra gruppe 3: Snapchat & Aarhus Tingen

Hvad handler projektet om?

Vores projekt omhandler Snapchat som socialt medie. Vi har valgt at arbejde med denne platform, fordi vi selv har nogle forforståede meninger omkring anvendelsen af mediet. Mere specifikt har vi valgt at kigge på en snapchat-profilen, Aarhus Tingen. Grunden til dette er at Aarhus Tingen har opnået massiv popularitet blandt brugere, men også blandt medierne. Upassende billeder såsom stoffer og sex florerer i mellem de mere mundane billeder der bliver lagt op, hvilket skal afspejle hverdagen i Aarhus. Derudover er der også et utroligt interessant element i, hvordan Aarhus-Tingens profil anvendes på Snapchat. Personerne bag profilen har vendt Snapchats intenderede brug på hovedet. Vores projekt vil prøve at blotlægge nogle af disse elementer, og se hvordan det kan være med til at skabe et community på Snapchat.

Overskrift for projektet

Community på Snapchat

Vores forskningsspørgsmål 

Hvordan transformerer Aarhus_tingen den intenderede brug af snapchat til at skabe et community?

Hvad er I indtil nu kommet på sporet af?

Vi er kommet på følgende medieteoretiske perspektiver, som vi inddrage i vores undersøgelse:

  • User-generated content (Produsage – hive mentality >< Omstøbning af brugen af snapchat til Aarhus-tingens aktuelle brug – hive highjacking)
  • Lurkers vs. registerede brugere.
  • Interaktionsinteraktion. Medierede kvasi-interaktion.
  • Etik (Kontroversielle ting/selviscenesættelse/ejernes ansvar/sociokulturel kontekst)
  • Social interaktion. Nogle der asynkront kommunikere med hinanden. Kommentering og dialog.
  • Medieteori: Mediets unikke karakteristika. Simplicitet og øjebliksbilleder. (Adskiller sig fra snapchats originale funktion ) afvigelser for medieteoretisk optik
  • Moderaterne fordrejer snapchats oprindelige brug til deres egen fordel (laver konkurrencer ift. Hvor man screenshot, der er taget af et billede/hive jacking)
  • Alm snapchat funktion >< Aarhus Tingen. (Skabt et community). Laves fra bruger til kanal.

Screendump af noget, der optager jer og som I synes, at I allerede nu har opdaget

 


Aarhus_tingen på snapchat

 

Vi vil i dette blog oplæg beskrive de overvejelser vi har haft i forhold til metoder, etiske overvejelser, dataindsamling og afgrænsning af vores pilotprojekt. Vi har tænkt os, at lave en undersøgelse af hvordan aarhus_tingen anvender snapchat, som kommunikationsmedie og hvordan de skaber et community gennem brugerinvolvering.

Selve skaberne af kanalen siger, at de har oprettet et community for ungdommen i Aarhus til at dele indblik i den enkelte brugers hverdag og dele ting der interesserer dem, men hvorvidt er der tale om et egentlig community?

 

Overvejelser ift. metoder:

Selve kommunikationen i det selvudnævnte community foregår over billeder på snapchat. Der er ligeledes personer, der kontakter hinanden gennem snapchat gruppen, hvilket foregår ved at dele deres snapchat profilnavne. Denne deling af profilnavne, giver os mulighed for, at komme i kontakt med nogle af brugerne, som benytter aarhus_tingen Ligeledes kan vi kontakte administratorerne af snapchat gruppen via. Snapchat.

Da der er en mulighed for at kunne komme i kontakt med brugerne og administratorer, ser vi kvalitative metoder såsom interviews som en aktuel mulighed. Da kommunikationen i gruppen hovedsageligt foregår i form af nettjenesten ser vi blended ethnography som den bedste mulighed for at belyse området så vidt muligt. Med vores nuværende forståelsesramme, vil den bedste mulighed for interviews foregå over skype, eller en asynkron interviewform, i form af chats.

Vi vil gerne skabe en metodetriangulering, så vi får forskellige perspektiver af vores projekt. Derfor vil vi også  indsamle data, som vi vil kigge på ift. netnografi. Dette vil gøre ved at gemme og kategorisere de mange snaps, som bliver delt i snapchatgruppen.

 

Overvejelser i forhold til etiske problemstillinger samt afgrænsning af opgaven:

Til at afgrænse vores nuværende projekt vil vi anvende Hine, Kendall & Boys teori om afgrænsning.

Relational: Vi vil fokusere på kommunikationsmønstrene mellem brugerne og hvordan de interagerer med hinanden ved brugen af snaps til at svare på hinandens oplæg.

Spatial: Denne opgave vil begrænse os til kanalen, aarhus_tingen, på snapchat.  Vi vil udelukkende tilgå kanalen gennem mobil-appen, snapchat.

Temporal: Vi vil undersøge forummet på kanalen, aarhus_tingen over en periode på fx en uge. Her vil vi forholde os til hver enkelt brugers indlæg.

Analytical: Vi vil analysere alle indlæg over en kort periode.

Ethical: Da der bliver delt meget private billeder på aarhus_tingen, er vi selvfølgelig opmærksomme på hvilke etiske overvejelser vi skal gøre os. Da vi ikke kan vide om personen på diverse billeder, har givet tilladelse til at dele billedet, vil vi censurere ansigter og kendetegn på billederne. Dette gør vi, da vi ikke har som hensigt, at udstille personerne, men i stedet fokusere på helheden af de billeder der bliver delt. Ligeledes vil vi censurere brugernavne og vulgære billeder, da det ikke har betydning for vores opgave. 


Personal: Vi har hovedsagligt ikke det store kendskab til indholdet på aarhus_tingen, da ingen af os førhen har fulgt tråden på snapchat. Det er her betydeligt, at vi forholde os til og overvejer vores egen rolle og hvilken betydning vores distance imidlertidig har haft til opfattelsen af kanalen. Vi har ikke den samme forståelse for mediet, som de allerede eksisterende brugere og følgere har i forvejen, da disse kender de sociale koder og kulturen på mediet. Vi skal her fralægge os forudindtagede holdninger og fordomme om hvad vi i forvejen ved om kanalen, aarhus_tingen.

Artikel omkring aarhus_tingen:

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/aarhusiansk-snapchatkonto-flyder-med-narko-og-vaaben

Snapchat – fremtidens intranet?

Af Louise Vestergaard, Anders Keld Messer, Britt Sloth Shenoy og Christian Ørbæk Andersen

Snapchat er et medie, der giver modtageren et øjebliksbillede af afsenderens hverdag. Du kan sende et billede, foretage et telefon- eller videoopkald eller sende en besked. Snapchat giver brugeren maksimalt 10 sekunder til at se et billede. En periode som sikrer, at billedet forbliver unikt, og ikke kan genskabes – medmindre man screenshotter det.

           

Temporal struktur

Snapchat er primært asynkron i sin snap-funktion, eftersom man ikke kan afbryde hinanden i at sende et snap. Desuden kan det hurtigt blive rodet i en snap-samtale, hvis man sender flere end én snaps af gangen.

Chat-funktionen er også asynkron, men har nærsynkon kommunikation, da man får en notifikation, hvis modparten er ved at skrive en besked. I chatten findes også en ringefunktion. Hermed er der også en grad af synkron kommunikation. Dog er det vores vurdering, at denne funktion ikke bruges særlig meget.

Sociale signaler

De sociale signaler kommer til udtryk gennem emojies, ansigtsudtryk i snaps, stemmeføringen i opkald, filtre som sættes over billederne og stemmen i samtaler. Signalerne har en betydning for interaktionen mellem hinanden. Emojies anvendes til at udtrykke sig, ansigtsudtryk kan vise, hvad den pågældende person føler og på stemmeføringen kan man høre, om en person er glad, sur, engageret mm.

Opbevaring

Snaps og beskeder forsvinder hurtigt og ikke kan genskabes. Hermed sker det, at man enten ikke får set, hvad modparten har skrevet, eller at man ikke kan huske, hvad vedkommende skrev, fordi man i mellemtiden er gået ud af samtalen.

I Snapchats story-funktion kan brugerne opbevare billeder længere, dog maks 24 timer.

Replikabilitet

Kommunikationen i snapchat kan ikke replikeres, da man ikke kan hente tidligere snapchats eller beskeder frem igen. Billeder, beskeder osv. som sendes i snapchat har kort varighed og forsvinder derefter, hvilket gør dem svære at kopiere. Dog kan man tage screenshots af fx et snap. I så fald får modparten en notifikation om, at man har screenshottet, men det vil ikke gøre så meget i intranet-sammenhængen.

Mobilitet

Snapchat kræver mobile medier som f.eks. en smartphone eller en tablet for at kunne fungere. Mediet har høj mobilitet, men kræver dog netadgang – dette er dog nemt at finde. De fleste har deres smartphones som en naturlig forlængelse af deres hånd, så der er konstant kontakt.

Rækkevidde:

Et ‘snap’ når kun ud til den intenderede bruger, medmindre vedkommende screenshotter dette med misbrug for øje. Snapchat har ingen geografisk begrænsning og et virtuelt venskab er heller ikke nødvendigt.

Anbefaling: 

Det fungerer socialt, og er med til at give et øjebliksbillede. Snapchat er dog ikke oplagt som intranet eller kommunikationsmedie, da mediet er begrænset af sin egen præmis. Derfor er det ikke vores anbefaling, at vi bruger Snapchat til at kommunikere på i dette kursus, da mulighederne for succes er små.