The Kardashians universet

Vores hovedspørgsmål omhandler, hvordan The Kardashians formår at skabe en vedvarende popularitet igennem Transmedia Storytelling.

Af Daniel Brink & Anders Schrøder Mortensen

The Kardashians bliver kaldt for ‘dronningerne’ af de sociale medier, og de fem søskende indgår alle på top 25-listen over flest followers på Instagram i 2017. Uanset om du vil det eller ej, er det svært at undgå familien Kardashian/Jenner, hvilket kan skyldes, at de arbejder ud fra en yderst succesfuld (læs: kommerciel) strategi spredt ud på de forskellige medieplatforme. Henry Jenkins introducerer i hans værk Convergence Culture, hvordan de forskellige tekster og deres sammenhæng bidrager til hele universet, giver fansene mulighed for fordybelse og skaber loyalitet.

I forlængelse af Transmedia Storytelling vil vi gribe fat i Klohé Kardashians app, hvor fans betaler op 2,99 $ om måneden for at tage del i et praksisfællesskab (Wenger) – eller hvad???? Oplagt ville her være at dykke ned i Relational Labour af Nancy Baym, som beskriver relationen til fanbasen som opbygges og plejes

     

Etiske og praktiske overvejelser og valg

Gennem det etnografiske arbejde er vi nødt til at handle etisk forsvarligt. Det betyder, at vi skal tage hensyn til dem der interviewes eller poster på nettet. Anonymitet, og hvornår det er forsvarligt og uforsvarligt at vise afsenderen af et budskabs navn, spiller derfor en vigtig rolle. I sammenhænge, hvor det er kommunikationsmiljøets ‘hovedperson’ (en youtuber, politiker, realitystjerne, osv.) der udtaler sig, ser vi det nødvendigt at nævne personen ved navn, da hele undersøgelsen drejer sig om vedkommendes kommunikative teknik. Når det kommer til hvem der synes godt om og kommenterer ser vi det dog som værende overflødigt at nævne navne , da det vil være etisk forkert at trække ‘ukendte’ ansigter ind i kommunikationen. Deltagerne der skaber kommunikationen og deres identitet er derfor genstandsfelt for diskussion når det kommer til spørgsmålet om, hvilke informationer vi kan videregive i opgaven, og hvilke vi ikke kan. Formålet med eks. billeder er, at vi som forskere kan gå ind og nærstudere en bestemt situation. Vi kan sætte virkeligheden på pause og analysere de enkelte delelementer i billedet for at få en bedre overordnet forståelse for kommunikationen. Samtidig kan folk udefra se, hvordan der kommunikeres i kommunikationsmiljøet, men det giver også et perspektiv for deltagerne i fællesskabet, der kan se det gennem en forskers briller.

Frederik Smedegaard, Malte Sejr & Nicolaj Lauenborg.

LinkedIn – Den profesionelle identitet?

Af Daniel Brink og Anders Schrøder Mortensen 

Kontrasten mellem de to ovenstående profiler er skelsættende, men hvorfor er det i grunden, at vi vælger at skabe en ny professionel identitet på Linkedin?

Som beskrevet i det tidligere indlæg LinkedIn – De voksnes Facebook?, er LinkedIn et socialt medie, der modsat Facebook, udelukkende er målrettet erhvervslivet. Med en bruger på LinkedIn har du mulighed for at vedligeholde og skabe nye kontakter i dit arbejdsliv. Du har mulighed for at oprette en profil, der gennem en overskueliggørelse af dine kompetencer og erfaring fremstiller dig i det bedst mulige lys. På din profil kan folk fra dit netværk anerkende dig for dine kompetencer og kommentere på dine oplag og vice versa. Gennem dit netværk får du også en indgangsvinkel til at møde nye mennesker i dit professionelle virke, udforske nye jobmuligheder og i det hele taget lade dit professionelle liv blomstre.

Hvis du selv benytter LinkedIn, kan du spørge dig selv, om du bevidst eller ubevidst forsøger at opbygge en ny identitet? I forhold til Facebook, tænker du så over, og i hvor høj grad, hvordan du fremstiller dig selv på LinkedIn?

LinkedIn – De voksnes Facebook?

Af Daniel Brink og Anders Schrøder Mortensen 

LinkedIn er et socialt medie, der modsat Facebook, udelukkende er målrettet erhvervslivet. Med en bruger på LinkedIn har du mulighed for at vedligeholde og skabe nye kontakter i dit arbejdsliv. Du har mulighed for at oprette en profil, der gennem en overskueliggørelse af dine kompetencer og erfaring fremstiller dig i det bedst mulige lys. På din profil kan folk fra dit netværk anerkende dig for dine kompetencer og kommentere på dine oplag og vice versa. Gennem dit netværk får du også en indgangsvinkel til at møde nye mennesker i dit professionelle virke, udforske nye jobmuligheder og i det hele taget lade dit professionelle liv blomstre.

På LinkedIn er dit professionelle ‘jeg’ altid online, og vil derfor altid stå til rådighed. En relevant diskussion i forhold til LinkedIn kunne altså være, om grænsen mellem arbejde og privatlivet usynliggøres?

 

Kærlighed ved første swipe

Kærlighed online swipe, match, chat og date

Tinder er en kommunikationsplatform, der skaber kontakt mellem deres brugere via Facebook profiler. Hertil kan det være interessant, at undersøge følgende som; hvad gør Tinder attraktivt? samt, hvordan personers adfærd udformer sig på Tinder, og ydermere hvordan Tinder som platform faciliteter dating på en ny og legende måde.

Dette kunne vi undersøge, ved kvalitativ etnografisk feltarbejde for, at få en forståelse for den kommunikation, der foregår på Tinder. Herunder visuelt interview og deltagerobservation. Desuden bliver vores teoretiske tilgang suppleret af en autoetnografisk tilgang. Hele undersøgelsen vil være understøttet af en triangulering (Rheingold), dvs. til at sammenligne to eller flere forståelser af det samme fænomen.

Billedet er valgt, da det illustrerer grundideen bag Tinder, dvs. en chatplatform, hvor du kan finde et såkaldt match ved at ”Swipe” til højre eller venstre alt efter om du finder vedkommende på billedet tiltrækkende eller interessant.

Nyhedsdelingen via sociale platforme

Hvordan bliver vi oplyst gennem det moderne mediebillede? 

I den moderne tidsalder er måden hvorpå vi mennesker modtager, absorberer, og deler nyheder markant ændret i forhold til hvordan dette foregik for bare 10 år siden. Vi er i langt større grad præget af at skabe et ekkokammer af nyhedsmedier som sender nyheder der har positivt forstærkende effekt på os, hvad vi mener og hvad vi tænker. Det handler ikke længere om at have en bred vifte af nyheder, men rettere have nyheder som knytter sig til sine interesser og meninger. Vi mener det kunne være interessant at se hvordan dette ekkokammer er med til at skabe et ensidigt kommunikationsmiljø for personer, hvor det kun er deres egen mening der bliver forstærket. Cases man kan kigge på i dette tilfælde kan eksempelvis være forums på Facebook med konkrete dagsordener, sensationer som Ekstrabladets NATIONEN!, eller generelt hvordan vi skræddersyer vores mediebillede på vores facebook-væg igennem likes og comments.

Hvorfor og hvordan modtager vi forskellige nyheder på forskellige platformer?

Hvem bruger Snapchat, Facebook, Youtube til at opsøge nyheder idag?

Hvorfor er sociale medier så attraktivt fremfor almindelige nyhedshjemmesider?

Hvilken effekt har det på nyheder at de idag bliver formidlet gennem sociale medier?

 

 

Emojis

En undersøgelse af hvilken påvirkning emojis har på kommunikation internt og erhvervsmæssigt. 

Emojis er blevet en integreret del alles hverdagskommunikation, hvilket det ikke altid har været. Vi sender i dag næsten ikke beskeder eller laver opslag uden brugen af emojis – eller gør vi? Der er stor forskel på, hvordan vi hver især kommunikerer, når det kommer til emojis. Hvem er det der bruger disse emojis? Hvorfor bruger man dem? Hvem gør ikke? Vi vil gerne kigge nærmere på, hvordan vi har overført face-to-face kommunikationen til emoji-kulturen.

Vi finder det hermed interessant at undersøge hvilken betydning emojis har på kommunikationen, både internt blandt venner og familie, men ligeledes også hvilken betydning det har i erhvervslivet. Er det en fordel eller en ulempe for firmaer/organisationer at benytte sig af emojis i deres kommunikation til deres brugere? Hvorfor? Hvorfor ikke?

For at undersøge dette tænker vi, at benytte os af online etnografi, deltagerobservation og interviews af privatpersoner samt erhvervsfolk.

Skrevet af Anne Skovsgaard Tøfting og Frederikke Aunegaard Hansen

 

Gør sociale medier os asociale?

I en verden fyldt med sociale medier mener vi at der er opstået tendens til at dette gør os asociale.

Denne påstand begrunder vi med at langt de fleste danskere vi møder i det offentlige rum såvel som privat, har deres næse dykket dybt ned i smartphonen. Vi undrer os over hvilken effekt de sociale medier har på måden vi traditionelt set har socialiseret os på. Hvorfor har vi behov for at være et andet sted en vi reelt er?

Metodebrug 

Som udgangspunkt til vores forskning, vil vi fortage os ’fluen på væggen’ observation. Formålet med observationen er at finde ud af om der eksisterer et mønster i vores brug af sociale medier/håndholdte enheder. Finder vi et mønster, vil vi følge op på dette med kvalitative metoder. Vi vil gøre dette for at skabe en indsigt i feltet. Spørgsmålene såsom, hvilket medier bruger du? Og hvad er jeres motiv for det? Vil være noget vi pt er interesserede i at undersøge.

 

Af Anne Hemmingsen & Jakob Ebbesen