Gruppe 3: Samtalen i lommen

Denne uges undervisning handlede om Medium Theory. Vi har valgt teksten: “Mobile media and communication in everyday life: Milestones and challenges” af Christine Linke. I dette blogindlæg vil vi redegøre for de vigtigste hovedpointér i teksten. 

Helt grundlæggende påpeger teksten de sociokulturelle ændringer, som er sket grundet oprettelsen af den nye medieplatform, der er opstået i form af smartphonens udbredelse.

Linkes hovedpointer 

1.Connected presence vs. absent presence

I teksten beskriver Linke to måder hvorpå smartphonen har ændret vores tilstedeværelse i et socialt omfang.

Christian Licoppe (2004) has described a notion of connected presence, as mobile communication technologies enable an ongoing contact with others. At the same time, Kenneth Gergen’s concept of absent presence (2002) highlights the sharing of people’s attention between here and now and a virtual communication space. (Linke, 2013, p. 33)

Med dette mener Linke, at ens kommunikationsvaner har ændret sig drastisk efter at smartphonen er blevet indført. Man kan nu konstant være i kontakt med sit sociale netværk, og er på denne måde altid i en social sfære. Dette sker bl.a. gennem adgangen til sociale medier, såsom facebook, snapchat, instagram osv.

Absent presence beskriver derimod nogle af de negative konnotationer som den konstante tilkobling til den digitale sociale sfære. Ens fokus er blevet forankret i den digitale sociale omgangskreds, og på en måde frakobles man fra det fysiske rum man befinder sig i. Dette kommer til eksempel, ved personer som kigger i deres smartphones, selvom de befinder sig i en fysisk social kontekst.

 

  1. Micro-coordination

Et begreb som Linke beskriver, er Micro-coordination. Micro-coordination beskrives som den ændring af forhold til koordinering af mødesteder og mødetider. Denne sociokulturelle ændring er baseret på den øgede mobilitet inden for hverdagskommunikation som smartphonen tillader. Dette fremgår af nedenstående uddrag fra teksten:

Another phenomenon is people’s changing appointment practices, named micro-coordination (Ling & Yttri, 2002). Studies have most illuminatingly shown how the mobile phone has made a difference in people’s arrangement of mobility and timetables through mobile everyday communication. (Linke, 2013, p. 33)

Case: Billeder af samtale på facebook

I dette eksempel vises det, hvordan en gruppe aftaler et mødested og tidspunkt. Dette muliggøres fordi gruppen kontant kan være i kontakt med hinanden via. Messenger.

 

  1. Lingering

Joachim Höflich for example has described the social practice of lingering in public space as one strategy of dealing with the complex communicative arrangement that goes along with mobile telephony (Höflich, 2003; Schlote & Linke, 2010). (Linke, 2013, s. 33)

Som det fremgår af citatet ovenfor, beskrives begrebet lingering ikke særligt præcist i teksten, vi har gennem en diskussion i gruppen, fundet frem til to mulige betydninger:

Den ene fortolkning ser lingering som bevidstheden om, at man har adgang til informationen i ens lomme. Situationen, hvor man har en gruppesamtale på facebook og én person ser samtalen uden, at komme med hans/hendes besyv, er velkendt for mange, og en måde hvorpå man kan håndtere kompleksiteten ved at skulle forholde sig til en konstant strøm af kommunikation.

Den anden fortolkning ser lingering som foregående i eksempelvis det offentlige rum. Hvis en person sidder optaget af aktiviteter på deres telefon i et kaotisk offentlig rum, som fx en hovedbanegård, betragtes handlingen som at være lingering. I dette tilfælde har personen ikke opmærksomhed på de omkringliggende handlinger.

Da vi er i tvivl hvorvidt den ene eller anden er passende, vil vi gerne have jeres input.

Linke i forhold til Medium Theory

Medium theory beror sig på, at fremlyse de sociokulturelle ændringer som medier kan være en del af. I teksten fremlyser Linke meget præcist en række situationer, hvor vores adfærdsmønster har ændret sig siden implementeringen af smartphonen. Vores fremstilling af begreberne connected presence vs absent presence, micro-coordination og lingering, de cases vi brugt some eksempler, giver en klar værktøjskasse til at identificere visse elementer af sociokulturelle ændringer inden for medium theory.

Kritisering af Linkes teori omkring de nye sociokulturelle ændringer.

Vi synes det er problematisk, at der ikke er en klar metode til at blotlægge, hvordan ændringerne er sket. Denne usikkerhed om, hvorvidt det er den medie-deterministiske, den socio-determinstiske, eller begge, der indgår i et sammenspil, som er skyld i de sociokulturelle ændringer. Linke afrunder ligeledes sin tekst med denne problemstilling.

The same applies for mobile and non-mobile communication practices: We will only grasp them entirely when we are able to understand both forms and their connections and are aware that they are in a constant interconnection and in a process. One could say that neither a media-deterministic nor a social-deterministic perspective satisfies the requirement related to this situation (Höflich & Linke, 2011). The daily communication routines have to be covered in their breadth to get to the core of human communication practices. (Linje, 2013, p.35)

LinkedIn – De voksnes Facebook?

Af Daniel Brink og Anders Schrøder Mortensen 

LinkedIn er et socialt medie, der modsat Facebook, udelukkende er målrettet erhvervslivet. Med en bruger på LinkedIn har du mulighed for at vedligeholde og skabe nye kontakter i dit arbejdsliv. Du har mulighed for at oprette en profil, der gennem en overskueliggørelse af dine kompetencer og erfaring fremstiller dig i det bedst mulige lys. På din profil kan folk fra dit netværk anerkende dig for dine kompetencer og kommentere på dine oplag og vice versa. Gennem dit netværk får du også en indgangsvinkel til at møde nye mennesker i dit professionelle virke, udforske nye jobmuligheder og i det hele taget lade dit professionelle liv blomstre.

På LinkedIn er dit professionelle ‘jeg’ altid online, og vil derfor altid stå til rådighed. En relevant diskussion i forhold til LinkedIn kunne altså være, om grænsen mellem arbejde og privatlivet usynliggøres?

 

Konsekvenserne bag haters

Haters invaderer og fylder på de sociale medier. Her skaber de dårlig stemning, med deres negative kommentarer, men de kommer også med konkrete og kritiske kommentarer der er værd at tage op til overvejelse.

Hesteverdenen i Danmark er forholdsvis lille, hvor man har mange fælles venner på Facebook. I de senere år er store profiler og virksomheder inden for sporten begyndt at benytte sig af de sociale medier til at promovere sig selv eller et brand. Med en profil på de sociale medier kommer der ikke kun likes, men også hates. Da ridesporten involverer dyr, handler den hate som kommer på sider som Facebook, ofte omkring hvorvidt hesten har det godt eller skidt. I sidste ende kan disse kommentarer på nettet ende med anmeldelser til politiet og disciplinærsager under Dansk Rideforbund. De sociale medier bliver altså jævnligt brugt til at hænge folk ud og kan få store konsekvenser for dem det omhandler.

Det undre os at mennesker har et stigende behov for at ytre deres positive såvel som negative kommentarer på de sociale medier. Specielt fordi deres kommentarer er offentlige, såvel som deres profiler. Dermed er deres identitet blottet. 

For at undersøge dette nærmere vil vi anvende etnografiske metoder som virtuel etnografi, hvilket bl.a. indebærer observationer af sociale netværkssider, i dette tilfælde af nogle specifikke sider og profiler på Facebook. Ud over disse vil vi anvende former for interviews, til at få uddybet fremtidige observationer, samt få mere indblik i emnet. Samtidig vil vi både observere som “fluen på væggen”, for at se tingene ud fra et objektivt perspektiv, men også agere som deltagende observatør, for at sætte os ind i de daglige praksisser. 

Twitter – is it happening?

En undersøgelse af Twitter som et privat og professionelt kommunikationsmedium.

På twitter har man maks 140 tegn at gøre godt med pr. opslag, og derfor er opslag på twitter relativt korte, hvis man sammenligner med mange andre nyhedsplatforme eller sociale medier som fx Facebook. Derfor bliver de ofte brugt til hurtige opdateringer og diskussioner blandt private personer, såvel som professionelle, der repræsenterer en virksomhed eller organisation.

Mange offentlige personer vælger at bruge Twitter som en direkte kanal for at få deres budskab ud her og nu og i spisevenlige bidder. Men det bliver også brugt af privatpersoner, hvori Twitter bare indgår i en lind strøm af sociale medier, som skildrer private og personlige meninger. Hvordan kan disse ting forenes? Hvordan kan de professionelle og private relationer opretholdes, når de aktivt kan interagere med hinanden? Hvad er Twitters oprindelige funktion?

Den nye skole: Uddannelsesmuligheder med autodidaktik

Ordet autodidakt stammer fra det gamle Grækenland og betyder i sin bedste oversættelse “selvlært”. I daglig tale anvendes begrebet om personer der uden hjælp fra lærere har tilegnet sig stor viden og erfaring inden for et bestemt område.

Alle der læser ovenstående kan nok genkende dele af sætningen fra sig selv – for var der ikke dengang, hvor ens lærer simpelthen var for kringlet til at kunne “belære” en om i et givent emne, og internettet i stedet trådte til? Jo det var der nok.

Hvad nu hvis internettet efterhånden er blevet så propfuldt af måder at lære på, at den “gamle skole” ikke længere er tilstrækkelig? Ja, så er det godt at den “nye skole” altid står til rådighed, ja 24 timer i døgnet.

Vi lærer alle forskelligt. Det er en kendsgerning på linje med at græsset er grønt og himlen er blå. Det afgørende spørgsmål er dog, hvad der gør den så store foreskel? Det ønsker vi i hvertfald at undersøge. En sådan undersøgelse vil fokusere på den gamle og den nye skoles kommunikation. Deres forskelle og ligheder og på baggrund heraf, vil vi nok kunne give et kvalificeret svar på ovenstående spørgsmål.

 

 

 

 

Gruppe 4: Facebook og social ambivalens

Jesper Tække præsenterer i teksten ‘Facebook og Social Ambivalens’ flere forskellige aspekter af den uklarhed eller ambivalens som opstår i brugen af Facebook i blandt andet undervisningssammenhænge. Han lister seks uklarheder, som Facebook-mediet medfører, hvilket vi har valgt at fokusere på, da dette er mest relevant for os.

De seks uklarheder

  • Det er uklart, hvor langt ens statusopdateringer, foto osv. når ud på Facebook.
  • Det er uklart, hvad der kommer i venners nyhedsliste af det, man ytrer på sin profil.
  • Det giver uklarhed, at Facebook ikke er et fællesskab, men består af lige så mange parallelle netværk, som der er brugere.
  • Det er uklart, hvornår man skal filtrere andres adgang til sin profil, og hvem der filtrerer én selv og hvorfor.
  • Det giver uklarhed, at Facebook er et kvasimassemedie, da vi ikke kender mediets nyhedskriterier og mekanismerne for viral spredning.
  • Det er uklart, hvor meget man skal være på Facebook, og hvor aktiv man skal være der, for at leve op til sine sociale forpligtelser overfor Facebook-relationerne, samt hvornår og hvor meget man overfor dem, man er fysisk sammen med, kan tillade sig at gå på Facebook.

Tække opsummerer konsekvenserne af ovenstående uklarheder på følgende måde:

“Således må vi nu alle overveje injurielovgivning, nyhedskriterier, mulighed for censur mv., når vi skriver på Facebook. På en og samme gang må vi erkende den ambivalens, at vi potentielt bliver overvåget (af vores venner, bekendte, familie, kolleger og Facebooks tredjepartsselskaber), og på den anden side nok erkende, at det er undtagelsen, at mere end relativt få faktisk ser, hvad vi skriver.” (Tække, 2013, s. 84).

Eksempel på uklarhed

Uklarhederne/ambivalenserne som Tække nævner har det til fælles, at de alle er med til at sige noget om, hvordan Facebook påvirker og ændrer kommunikationen. Et eksempel på dette er når kunder kommunikerer deres utilfredshed med virksomheder offentligt på Facebook.

Et anekdotisk eksempel er en af Benjamins venner, der bestilte en pizza ved et Aarhusiansk pizzaria. Da han modtog pizzaen fandt han et søm i den. Han kontaktede derefter pizzariaet og fik to gratis pizzaer som kompensation, fordi pizzariaet gerne ville undgå dårlig omtale på deres Facebook side.

Virksomheder som DSB har ikke på samme måde mulighed for at imødegå alle de klager der postes på deres Facebook. Derfor er der mange beretninger om dårlig service, aflysninger og mangler på deres side.

Et eksempel på utilfredse kunder der deler deres frustration på Facebook.

Spørgsmål til videre tænkning

Hvordan kan virksomheder reducere ambivalensen, der opstår ved offentlig kommunikation med deres kunder?

Kan man forestille sig at virksomhederne kan udnytte den sociale ambivalens til deres fordel? Hvordan?

Litteratur

Tække, Jesper (2013) “Facebook og social ambivalens” p. 71-90 in Tække, Jesper og Linaa Jensen, Jakob (Red.) “Facebook – Fra socialt netværk til metamedie”. Samfundslitteratur. 

Kærlighed ved første swipe

Kærlighed online swipe, match, chat og date

Tinder er en kommunikationsplatform, der skaber kontakt mellem deres brugere via Facebook profiler. Hertil kan det være interessant, at undersøge følgende som; hvad gør Tinder attraktivt? samt, hvordan personers adfærd udformer sig på Tinder, og ydermere hvordan Tinder som platform faciliteter dating på en ny og legende måde.

Dette kunne vi undersøge, ved kvalitativ etnografisk feltarbejde for, at få en forståelse for den kommunikation, der foregår på Tinder. Herunder visuelt interview og deltagerobservation. Desuden bliver vores teoretiske tilgang suppleret af en autoetnografisk tilgang. Hele undersøgelsen vil være understøttet af en triangulering (Rheingold), dvs. til at sammenligne to eller flere forståelser af det samme fænomen.

Billedet er valgt, da det illustrerer grundideen bag Tinder, dvs. en chatplatform, hvor du kan finde et såkaldt match ved at ”Swipe” til højre eller venstre alt efter om du finder vedkommende på billedet tiltrækkende eller interessant.

Nyhedsdelingen via sociale platforme

Hvordan bliver vi oplyst gennem det moderne mediebillede? 

I den moderne tidsalder er måden hvorpå vi mennesker modtager, absorberer, og deler nyheder markant ændret i forhold til hvordan dette foregik for bare 10 år siden. Vi er i langt større grad præget af at skabe et ekkokammer af nyhedsmedier som sender nyheder der har positivt forstærkende effekt på os, hvad vi mener og hvad vi tænker. Det handler ikke længere om at have en bred vifte af nyheder, men rettere have nyheder som knytter sig til sine interesser og meninger. Vi mener det kunne være interessant at se hvordan dette ekkokammer er med til at skabe et ensidigt kommunikationsmiljø for personer, hvor det kun er deres egen mening der bliver forstærket. Cases man kan kigge på i dette tilfælde kan eksempelvis være forums på Facebook med konkrete dagsordener, sensationer som Ekstrabladets NATIONEN!, eller generelt hvordan vi skræddersyer vores mediebillede på vores facebook-væg igennem likes og comments.

Hvorfor og hvordan modtager vi forskellige nyheder på forskellige platformer?

Hvem bruger Snapchat, Facebook, Youtube til at opsøge nyheder idag?

Hvorfor er sociale medier så attraktivt fremfor almindelige nyhedshjemmesider?

Hvilken effekt har det på nyheder at de idag bliver formidlet gennem sociale medier?

 

 

Relationens revolution – Teknologien udfordrer den menneskelige relation

Kan robotter erstatte den menneskelige relation?

Igennem teksten Alone Together sætter Turkle spørgsmålstegn ved vores opfattelse af den sociale kultur. Hun beskriver, at der igennem tiden via de sociale medier er skabt nye måder at være sammen på, som hun ser det. Hertil kommer hun med begreberne In solitude, new intimacies, og In intimacy, new solitudes.

In solitude, new intimacies dækker eksempelvis over, at en robots tilstedeværelse kan give en følelse af relation, selvom personen er alene.

Ligeledes beskriver hun med In intimacy, new solitudes, at vi er mere og mere forbundne til hinanden, men på en måde er vi også mere alene. Dette understøttes af tanken om, at robotter kan overtage den menneskelige kontakt og derved skabe en større distance i menneske-til-menneske kontakt.   

Vi kan også tænke på en situation, hvor man sidder i bussen og er (fysisk) sammen med mange mennesker. Men alligevel kan man føle sig (mentalt) alene og afskåret fra de øvrige passagerer, hvis de eksempelvis sidder begravet i deres mobiltelefoner.

Omvendt kan man forestille sig en situation, hvor man sidder (fysisk) alene hjemme i sin sofa med Facebook og andre sociale medier åbne og på samme tid have en følelse af, at man er (mentalt) en del af et socialt forum og derved opleve en intim relation til andre.  

Konkluderende skriver hun, at forholdet til teknologien vil få en større dominans over samfundet, og forholdet internt imellem mennesker vil blive nedprioriteret, og herigennem vil distancen mellem individer forandres og relationen revolutioneres. Hertil kan man stille spørgsmålet:

Er vi på den måde blevet alene blandt andre? Eller er vi sammen med andre, men alene? Og hvad betyder det for vores kultur?

 

Emojis

En undersøgelse af hvilken påvirkning emojis har på kommunikation internt og erhvervsmæssigt. 

Emojis er blevet en integreret del alles hverdagskommunikation, hvilket det ikke altid har været. Vi sender i dag næsten ikke beskeder eller laver opslag uden brugen af emojis – eller gør vi? Der er stor forskel på, hvordan vi hver især kommunikerer, når det kommer til emojis. Hvem er det der bruger disse emojis? Hvorfor bruger man dem? Hvem gør ikke? Vi vil gerne kigge nærmere på, hvordan vi har overført face-to-face kommunikationen til emoji-kulturen.

Vi finder det hermed interessant at undersøge hvilken betydning emojis har på kommunikationen, både internt blandt venner og familie, men ligeledes også hvilken betydning det har i erhvervslivet. Er det en fordel eller en ulempe for firmaer/organisationer at benytte sig af emojis i deres kommunikation til deres brugere? Hvorfor? Hvorfor ikke?

For at undersøge dette tænker vi, at benytte os af online etnografi, deltagerobservation og interviews af privatpersoner samt erhvervsfolk.

Skrevet af Anne Skovsgaard Tøfting og Frederikke Aunegaard Hansen