Denne uges undervisning handlede om Medium Theory. Vi har valgt teksten: “Mobile media and communication in everyday life: Milestones and challenges” af Christine Linke. I dette blogindlæg vil vi redegøre for de vigtigste hovedpointér i teksten.
Helt grundlæggende påpeger teksten de sociokulturelle ændringer, som er sket grundet oprettelsen af den nye medieplatform, der er opstået i form af smartphonens udbredelse.
Linkes hovedpointer
1.Connected presence vs. absent presence
I teksten beskriver Linke to måder hvorpå smartphonen har ændret vores tilstedeværelse i et socialt omfang.
Christian Licoppe (2004) has described a notion of connected presence, as mobile communication technologies enable an ongoing contact with others. At the same time, Kenneth Gergen’s concept of absent presence (2002) highlights the sharing of people’s attention between here and now and a virtual communication space. (Linke, 2013, p. 33)
Med dette mener Linke, at ens kommunikationsvaner har ændret sig drastisk efter at smartphonen er blevet indført. Man kan nu konstant være i kontakt med sit sociale netværk, og er på denne måde altid i en social sfære. Dette sker bl.a. gennem adgangen til sociale medier, såsom facebook, snapchat, instagram osv.
Absent presence beskriver derimod nogle af de negative konnotationer som den konstante tilkobling til den digitale sociale sfære. Ens fokus er blevet forankret i den digitale sociale omgangskreds, og på en måde frakobles man fra det fysiske rum man befinder sig i. Dette kommer til eksempel, ved personer som kigger i deres smartphones, selvom de befinder sig i en fysisk social kontekst.
-
Micro-coordination
Et begreb som Linke beskriver, er Micro-coordination. Micro-coordination beskrives som den ændring af forhold til koordinering af mødesteder og mødetider. Denne sociokulturelle ændring er baseret på den øgede mobilitet inden for hverdagskommunikation som smartphonen tillader. Dette fremgår af nedenstående uddrag fra teksten:
Another phenomenon is people’s changing appointment practices, named micro-coordination (Ling & Yttri, 2002). Studies have most illuminatingly shown how the mobile phone has made a difference in people’s arrangement of mobility and timetables through mobile everyday communication. (Linke, 2013, p. 33)
Case: Billeder af samtale på facebook
I dette eksempel vises det, hvordan en gruppe aftaler et mødested og tidspunkt. Dette muliggøres fordi gruppen kontant kan være i kontakt med hinanden via. Messenger.
-
Lingering
Joachim Höflich for example has described the social practice of lingering in public space as one strategy of dealing with the complex communicative arrangement that goes along with mobile telephony (Höflich, 2003; Schlote & Linke, 2010). (Linke, 2013, s. 33)
Som det fremgår af citatet ovenfor, beskrives begrebet lingering ikke særligt præcist i teksten, vi har gennem en diskussion i gruppen, fundet frem til to mulige betydninger:
Den ene fortolkning ser lingering som bevidstheden om, at man har adgang til informationen i ens lomme. Situationen, hvor man har en gruppesamtale på facebook og én person ser samtalen uden, at komme med hans/hendes besyv, er velkendt for mange, og en måde hvorpå man kan håndtere kompleksiteten ved at skulle forholde sig til en konstant strøm af kommunikation.
Den anden fortolkning ser lingering som foregående i eksempelvis det offentlige rum. Hvis en person sidder optaget af aktiviteter på deres telefon i et kaotisk offentlig rum, som fx en hovedbanegård, betragtes handlingen som at være lingering. I dette tilfælde har personen ikke opmærksomhed på de omkringliggende handlinger.
Da vi er i tvivl hvorvidt den ene eller anden er passende, vil vi gerne have jeres input.
Linke i forhold til Medium Theory
Medium theory beror sig på, at fremlyse de sociokulturelle ændringer som medier kan være en del af. I teksten fremlyser Linke meget præcist en række situationer, hvor vores adfærdsmønster har ændret sig siden implementeringen af smartphonen. Vores fremstilling af begreberne connected presence vs absent presence, micro-coordination og lingering, de cases vi brugt some eksempler, giver en klar værktøjskasse til at identificere visse elementer af sociokulturelle ændringer inden for medium theory.
Kritisering af Linkes teori omkring de nye sociokulturelle ændringer.
Vi synes det er problematisk, at der ikke er en klar metode til at blotlægge, hvordan ændringerne er sket. Denne usikkerhed om, hvorvidt det er den medie-deterministiske, den socio-determinstiske, eller begge, der indgår i et sammenspil, som er skyld i de sociokulturelle ændringer. Linke afrunder ligeledes sin tekst med denne problemstilling.
The same applies for mobile and non-mobile communication practices: We will only grasp them entirely when we are able to understand both forms and their connections and are aware that they are in a constant interconnection and in a process. One could say that neither a media-deterministic nor a social-deterministic perspective satisfies the requirement related to this situation (Höflich & Linke, 2011). The daily communication routines have to be covered in their breadth to get to the core of human communication practices. (Linje, 2013, p.35)
Feedback fra gruppe 2:
Vores tekst og gruppe 3s tekst komplementerer hinanden godt, da deres teori er med til at give endnu mere dybde til, hvordan smartphonens ankomst har påvirket vores kommunikationsvaner. boyd beskriver, hvordan smartphonen og tøjet er det eneste, der har ændret siden siden 1994. hvilket gruppe 3’s tekst uddyber ved at fremhæve, hvordan vores kommunikationsvaner har ændret sig. Eksempelvis begrebet absent presence, som kan ses som det, boyd så i vores tekst, da hun observerede til footballkampen. Dog er hendes vurdering af de yngre brugeres brug af smartphones, at disse stadigvæk bruger det til at være sociale med hinanden. Dette gælder ifølge boyd ikke den ældre generation, hvormed hun ser en generationskløft.
Vi vælger ligeledes at forstå lingering som foregående i eksempelvis et offentligt rum. Vedkommende dvæler ved sin telefon, og personens opmærksomhed er henstillet til denne – og ikke til omgivelserne. Lingering betyder jo noget i stil med at holde fast eller blive i noget i længere tid end nødvendigt. “Du sidder i et offentligt rum og kigger på mobilen for at få tiden til at gå, selvom der egentlig ikke er flere ting du kan tjekke på den.”
Hej Grupper,
Supergodt indlæg og gode spørgsmål videre ud af teksten. I får på den måde rigtigt meget ud af læsningen af Linke – især ved at knytte den an til Medium Theory! Meget fine begreber, som man kan forfølge, hvis det er indenfor ens undersøgelses problemstilling. Og oplagt at forbinde den til boyds pointer om ungdomskultur. Læg mærke til de to positioner i “absent presence” og “connected presence”, som udgør en akse ift. de forudantagelser, som vi ofte bliver mødt med.
Gode spørgsmål til “lingering”, som jeg også finder en smule svært at definere klart. Vi kunne måske sætte det dvælende osv. i sammenhæng med Ito et al. mere positivt klingende “hanging out”?