Af Britt Shenoy, Anders K. Messer, Louise Vestergaard og Christian Ø. Andersen
Hovedpointer fra ‘Introduktion’ af Danah Boyd:
Ungdomskulturen er den samme, som dengang Boyd var tilskuer til en Football-kamp. Anderledes er blot, at alle tilskuere sidder med deres telefoner. Brugen er dog forskellig – de unge bruger deres telefoner socialt, og behøver ikke at skrive til andre, da deres venner allerede er til stede, mens de voksne knap ænser, at der scores et mål. Boyd argumenterer derfor for en generationskløft mellem voksne og teenagere i brugen af digitale medier. Efterfølgende bruger de unge ligeledes de sociale medier til at ekstendere den sociale oplevelse.
Hun argumenterer for, at vi stadig indgår i sociale forbindelser, men at disse blot findes via teknologi nu: “Networked publics are publics that are restructured by networked technologies” (s. 8).
Citat, Case og Kritik
I forlængelse af ovenstående har vi valgt følgende citat fra teksten:
“Only two things confirmed that this was not 1994: the fashion and the cell phones” (Boyd, 2014, s. 2).
Vi tillader os dog kritiserer hendes beskrivelse af generationskløften på tilskuerpladser. Vi har nemlig meget svært ved at genkende billedet af de ældre, som værende begravet i deres mobiler. Til en fodboldkamp i dag, mener vi i stedet at det er de unge, der har svært ved at kigge væk fra deres mobiler, mens ældre personer i højere grad kan koncentrere sig omden fodboldkamp de er ude og se. 
Vi mener desuden at teksten er for generaliserende, og mangler empiri og belæg. Desuden er Boyd observation på tilskuerpladsen fra 2010 og der er derfor svært at sige om den stadig er aktuel. Desuden er det en meget bombastisk udmelding, at samværet ikke har ændret sig, udover at det nu er over nettet.
Teksten forhold til Medium Theory
Boyd har til dels en medieteoretisk tilgang, hvor hun fokuserer på mediets unikke karakteristika og inddrager her de ‘four affordances’ til at beskrive, hvad et medie kan:
- Persistence: holdbarheden af online indhold.
- Visibility: det potentielle publikum, som kan se indholdet.
- Spreadability: Handler om, hvor nemt indhold kan blive delt.
- Searchability: Muligheden for at finde indhold.
På trods af ovenstående argumenterer boyd stadig for, at mediers brug er socialt konstrueret.
Food for thought:
Der er mange faktorer der har ændret sig siden Boyds observation; demografi, økonomi, teknologisk udvikling osv.
Kan man generalisere unges brug af medier ud fra én observation i USA fra 2010 – og er tidsbilledet stadig aktuelt?
Vi synes overordnet at jeres indlæg er en smule rodet, da man bliver kastet ind i indlægget uden nogen introduktion til teksten. Her ville det være rart med en indledning og en redegørelse for Boyds hovedpointer i teksten, så læseren kan være med fra start.
Det er godt at I forholder jer kritisk til teksten, men igen ville det være rart med hovedpointer fra teksten, så læseren derved også kan forholde sig kritisk.
Brug gerne noget mere energi på det redegørende og teorien, og en anelse mindre på kritikken.
Det er til gengæld et godt input at I har brugt billedet til at illustrere en af jeres pointer.
Hej grupper,
Enig i at man ikke får meget introduktion til, hvad man nu skal læse! Også enig i, at det stadig kræver, at vi læser teksten for at få det hele ud af kritikken. Den er dog meget interessant og det er nogle relevante punkter, som I slår ned på! Vi diskuterede også kort, om den lidt anekdotiske scene fra football-stadionet mere skal underbygges hele vejen igennem bogen. Dog bør sådan et billede virke som en indgang, ikke noget der gør forståelsen af boyds pointer sværere! De fire affordances er interessante og hendes måde at definere “networked publics” på – et udtryk, der netop ikke er farvet af en bestemt opfattelse af “ungdommen nutildags” eller af mediedeterminisme generelt…!