Gruppe3 – Online Kommunikation

Denne uges undervisning handlede om Medium Theory. Vi har valgt teksten: “Mobile media and communication in everyday life: Milestones and challenges” af Christine Linke. I dette blogindlæg vil vi redegøre for de vigtigste hovedpointér i teksten.

Helt grundlæggende påpeger teksten de sociokulturelle ændringer, som er sket grundet oprettelsen af den nye medieplatform, der er opstået i form af smartphonens udbredelse.

Linkes hovedpointer

1.Connected presence vs. absent presence

I teksten beskriver Linke to måder hvorpå smartphonen har ændret vores tilstedeværelse i et socialt omfang.

Christian Licoppe (2004) has described a notion of connected presence, as mobile communication technologies enable an ongoing contact with others. At the same time, Kenneth Gergen’s concept of absent presence (2002) highlights the sharing of people’s attention between here and now and a virtual communication space. (Linke, 2013, p. 33)

Med dette mener Linke, at ens kommunikationsvaner har ændret sig drastisk efter at smartphonen er blevet indført. Man kan nu konstant være i kontakt med sit sociale netværk, og er på denne måde altid i en social sfære. Dette sker bl.a. gennem adgangen til sociale medier, såsom facebook, snapchat, instagram osv.

Absent presence beskriver derimod nogle af de negative konnotationer som den konstante tilkobling til den digitale sociale sfære. Ens fokus er blevet forankret i den digitale sociale omgangskreds, og på en måde frakobles man fra det fysiske rum man befinder sig i. Dette kommer til eksempel, ved personer som kigger i deres smartphones, selvom de befinder sig i en fysisk social kontekst.

Micro-coordination

Et begreb som Linke beskriver, er Micro-coordination. Micro-coordination beskrives som den ændring af forhold til koordinering af mødesteder og mødetider. Denne sociokulturelle ændring er baseret på den øgede mobilitet inden for hverdagskommunikation som smartphonen tillader. Dette fremgår af nedenstående uddrag fra teksten:

Another phenomenon is people’s changing appointment practices, named micro-coordination (Ling & Yttri, 2002). Studies have most illuminatingly shown how the mobile phone has made a difference in people’s arrangement of mobility and timetables through mobile everyday communication. (Linke, 2013, p. 33)

Case: Billeder af samtale på facebook

I dette eksempel vises det, hvordan en gruppe aftaler et mødested og tidspunkt. Dette muliggøres fordi gruppen kontant kan være i kontakt med hinanden via. Messenger.

Lingering

Joachim Höflich for example has described the social practice of lingering in public space as one strategy of dealing with the complex communicative arrangement that goes along with mobile telephony (Höflich, 2003; Schlote & Linke, 2010). (Linke, 2013, s. 33)

Som det fremgår af citatet ovenfor, beskrives begrebet lingering ikke særligt præcist i teksten, vi har gennem en diskussion i gruppen, fundet frem til to mulige betydninger:

Den ene fortolkning ser lingering som bevidstheden om, at man har adgang til informationen i ens lomme. Situationen, hvor man har en gruppesamtale på facebook og én person ser samtalen uden, at komme med hans/hendes besyv, er velkendt for mange, og en måde hvorpå man kan håndtere kompleksiteten ved at skulle forholde sig til en konstant strøm af kommunikation.

Den anden fortolkning ser lingering som foregående i eksempelvis det offentlige rum. Hvis en person sidder optaget af aktiviteter på deres telefon i et kaotisk offentlig rum, som fx en hovedbanegård, betragtes handlingen som at være lingering. I dette tilfælde har personen ikke opmærksomhed på de omkringliggende handlinger.

Da vi er i tvivl hvorvidt den ene eller anden er passende, vil vi gerne have jeres input.

Linke i forhold til Medium Theory

Medium theory beror sig på, at fremlyse de sociokulturelle ændringer som medier kan være en del af. I teksten fremlyser Linke meget præcist en række situationer, hvor vores adfærdsmønster har ændret sig siden implementeringen af smartphonen. Vores fremstilling af begreberne connected presence vs absent presence, micro-coordination og lingering, de cases vi brugt some eksempler, giver en klar værktøjskasse til at identificere visse elementer af sociokulturelle ændringer inden for medium theory.

Kritisering af Linkes teori omkring de nye sociokulturelle ændringer.

Vi synes det er problematisk, at der ikke er en klar metode til at blotlægge, hvordan ændringerne er sket. Denne usikkerhed om, hvorvidt det er den medie-deterministiske, den socio-determinstiske, eller begge, der indgår i et sammenspil, som er skyld i de sociokulturelle ændringer. Linke afrunder ligeledes sin tekst med denne problemstilling.

The same applies for mobile and non-mobile communication practices: We will only grasp them entirely when we are able to understand both forms and their connections and are aware that they are in a constant interconnection and in a process. One could say that neither a media-deterministic nor a social-deterministic perspective satisfies the requirement related to this situation (Höflich & Linke, 2011). The daily communication routines have to be covered in their breadth to get to the core of human communication practices. (Linje, 2013, p.35)

Hvad er Slack?

Slack er et instant message system, der er designet til at formidle kommunikation mellem grupper der arbejder på tværs af hinanden. Dette gøres gennem en hurtig, simpel og effektiv brugerflade. I nedenstående blogindlæg vil vi undersøge Slack ud fra Nancy Bayms syv nøglebegreber.

Interaktivitet

Interaktiviteten består i det sociale lag og fællesskab som opstår igennem programmet. Programmet giver mulighed for at oprette forskellige kanaler, hvor man kan diskutere diverse emner, og dele filer, billeder, videoer, mm.

Temporal struktur

Kommunikationen på Slack foregår gennem tekstbeskeder via. et “rum” eller personlige beskeder mellem de enkelte brugere. Derfor er kommunikationen asynkron. Grunden til dette er, at der sker et naturligt tursystem, hvor man venter på den anden skriver. Dog kan man se, hvis en person er i gang med at skrive noget i “rummet”, hvorved der hermed kan argumenteres for at en form for “nærsynkronitet” er tilstedeværende. Dette skyldes, at man kan se, når personer er i gang med at skrive, hvilket giver det en form for tilstedeværelse af personen der kommunikeres med.

Sociale signaler

Slack tilbyder at man kan give kommentarer diverse emojies. Derved kan en kommentar tildeles en “thumbs up”, “klapsalve”, “festballon” osv. til at give personens kommentar en reaktion. Dette kan komme til udtryk i ros, enighed osv. Denne brug af emojies kan medvirke til at brugerne undgår, at misforstå hinanden, da der en fælles kulturel forståelse af betydningen af emojies. Ligeledes skabes der en “stemning” i samtalen.

Opbevaring

Information på Slack gemmes på selve platformen. Dette gælder, dokumenter, billeder, links osv. Til dette findes tre funktioner: pin, share og star. En af funktionerne til opbevaring af informationer er, at brugerne kan “pinne” et opslag, som herefter er let tilgængeligt i “pinned items” menuen. Det kan også gøres med delte dokumenter. Derudover virker funktion “shared files”, som et bibliotek, hvor man bedre kan overskue teamets fildeling blandt hinanden. Den enkelte bruger kan “star” andres indlæg og gemme det til egen fornøjelse og senere brug.

Rækkevidde

Kommunikationskanalerne kan redigeres til hvilken rækkevidde, man ønsker platformen skal have. Dette gøres ved at bestemme, hvorvidt kanalen skal være tilgængelig for brugerne, som er inviteret eller om den skal være tilgængelig for alle.

Mobilitet

Selve systemet foregår asynkront over nettet, hvilket vil sige, at man kan kommunikere med hinanden på forskellige tidspunkter og på tværs af geografiske områder. Selve systemet kan også fås som App hvilket betyder, at man også kan kommunikere med folk i gruppen, mens man er på farten.

/Gruppe 3

Tag: Gruppe3

Gruppe 3: Samtalen i lommen