Emojis, giffs og memes som nyt kulturfænomen?

Vores projekt handler om, hvordan vi kommunikerer med hinanden på facebook, og hvad er det for et sprog vi er optaget af og bruger imellem hinanden. Her vil vi også drage paralleller til andre sociale medier som Instagram og Snapchat og undersøge, om det er det samme der gør sig gældende der. Her er vi særligt optaget af brugen af emojis, giffs og memes, og hvordan de bruges, samt hvorfor de evt. ikke bruges; er det et bevidst valg, at vi vælger til eller fra? Og er det noget man undrer sig over, og i så fald, hvad er det man undrer sig over? Samtidig er det interessant at se hvordan Facebook som medie, har integreret denne emoji/meme/giff kultur, hvor man nu har muligheden for at sende emojis/giffs/memes til hinanden over chatten med et hurtigt klik, samt reagere på opslag med en emoji. Vores newsfeed på Facebook har herudover også ændret sig fra at indeholde statusopdateringer, til nu også at være fyldt med nyheder, billeder og sjove videoer, hvor man har muligheden for at tagge hinanden i disse. Her er vi optaget af hvad det er der fanger ens blik, og hvad det er vi er optaget af, når vores blik vandrer ned over siden.

Dette leder os hen mod vores forskningsspørgsmål som lyder:

Hvad betyder emojis, giffs og memes for kommunikationen på Facebook og hvordan har Facebook integreret denne kultur? 

I vores forskning indtil nu, har vi afprøvet, at ændre vores adfærd i nogle samtaler med hensyn til brug af emojis/giffs/memes, med udvalgte personer, for at se hvilken betydning det havde for samtalen. Det var ret interessant i et af tilfældene. Situationen er den, at vi har en veninde, som vi plejer at sende mange emojis til. Her valgte vi at ændre strategi og stoppede med at sende nogle overhovedet. Det interessante her var, at vores veninde også stoppede med at sende emojis. Dette kunne vi godt tænke os at undersøge nærmere. Prøve flere strategier af og på flere forskellige personer og efterfølgende tage en snak med de udvalgte og se, hvilke tanker de har gjort sig.

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Frederikke Aunegaard Hansen & Anne Skovsgaard Tøfting

2 thoughts on “Emojis, giffs og memes som nyt kulturfænomen?”

  1. Hej med jer, det er et meget interessant og aktuelt emne i har taget fat i. Vi tænker dog, at det kunne være interessant for jer, yderligere at specificere jeres fokusområde samt empiriindsamling. For brugen af emojis, gifs og memes er den ens på hele Facebook? Når i indsamler jeres empiri kan det evt. også være relevant, at se på andres brug af emojis uden at i er inddraget, evt. have fokus på en Facebook grupper eller en bestemt brugergruppe. Så generelt et mere specifikt fokus.

  2. Hej Anne og Frederikke.

    Det lyder som en spændende case, da måden hvorpå vi kommunikerer på Facebook (og Instagram, Snapchat, Twitter osv.) har ændret sig, og er i konstant flux. Ift. til jeres problemstilling vil vi anbefale jer at afgrænse jer til én genstand: enten emojis, GIFs eller memes. Dette giver jer mulighed for at dykke dybere ned i opgaven 

    Jeres forsøg med adfærdsændring er interessant, men har I overvejet at inddrage noget teori omkring spejling af adfærd (social intelligens)? I skal overveje det etiske i jeres undersøgelse, hvis I vil lave sådan nogle eksperimenter. Hvordan er jeres rolle i det hele?

    Både emojis, GIFs og memes udvikler sig hele tiden – og folk tillægger det hele tiden nye betydninger. Er emojien i virkeligheden en der beder en bøn eller to personer, der giver hinanden high-five?
    Memes på Facebook har også set en udvikling i, at de er blevet til videoer i stedet for et statisk billede – hvordan kan det være? Rammer det flere?
    En fra vores gruppe så ligeledes et billede fra Facebook (ligesom det billede I selv har brugt fra Facebook omkring en afstemning) på Instagram, men hvor interaktionen faldt helt til jorden – hvorfor kan man ikke flytte fra ét format til et andet?

    Tanker omkring teori:
    Når I har udvalgt forskellige medieplatforme, skal I have fokus på ’medium theory’ med inddragelse af ’Boyd four affordances’ for medier. I kan eventuelt også inddrage Jenkins’ ’Spreadability’.

    Held og lykke med opgaven.
    Louise, Britt, Christian og Anders // gruppe 2

Leave a Reply