Projekt fra gruppe 3: Snapchat & Aarhus Tingen

Hvad handler projektet om?

Vores projekt omhandler Snapchat som socialt medie. Vi har valgt at arbejde med denne platform, fordi vi selv har nogle forforståede meninger omkring anvendelsen af mediet. Mere specifikt har vi valgt at kigge på en snapchat-profilen, Aarhus Tingen. Grunden til dette er at Aarhus Tingen har opnået massiv popularitet blandt brugere, men også blandt medierne. Upassende billeder såsom stoffer og sex florerer i mellem de mere mundane billeder der bliver lagt op, hvilket skal afspejle hverdagen i Aarhus. Derudover er der også et utroligt interessant element i, hvordan Aarhus-Tingens profil anvendes på Snapchat. Personerne bag profilen har vendt Snapchats intenderede brug på hovedet. Vores projekt vil prøve at blotlægge nogle af disse elementer, og se hvordan det kan være med til at skabe et community på Snapchat.

Overskrift for projektet

Community på Snapchat

Vores forskningsspørgsmål 

Hvordan transformerer Aarhus_tingen den intenderede brug af snapchat til at skabe et community?

Hvad er I indtil nu kommet på sporet af?

Vi er kommet på følgende medieteoretiske perspektiver, som vi inddrage i vores undersøgelse:

  • User-generated content (Produsage – hive mentality >< Omstøbning af brugen af snapchat til Aarhus-tingens aktuelle brug – hive highjacking)
  • Lurkers vs. registerede brugere.
  • Interaktionsinteraktion. Medierede kvasi-interaktion.
  • Etik (Kontroversielle ting/selviscenesættelse/ejernes ansvar/sociokulturel kontekst)
  • Social interaktion. Nogle der asynkront kommunikere med hinanden. Kommentering og dialog.
  • Medieteori: Mediets unikke karakteristika. Simplicitet og øjebliksbilleder. (Adskiller sig fra snapchats originale funktion ) afvigelser for medieteoretisk optik
  • Moderaterne fordrejer snapchats oprindelige brug til deres egen fordel (laver konkurrencer ift. Hvor man screenshot, der er taget af et billede/hive jacking)
  • Alm snapchat funktion >< Aarhus Tingen. (Skabt et community). Laves fra bruger til kanal.

Screendump af noget, der optager jer og som I synes, at I allerede nu har opdaget

 


Snapchat og Transmedia Storytelling

I følgende blogindlæg vil vi prøve at sætte vores case i perspektiv til Leeroy Jenkins 7. principper om transmedia storytelling. Vores case er omkring Aarhus-tingen på snapchat. Slutteligt, har vi inddraget en tekst omkring medieøkologi, som vi har anvendt i forhold til vores case.

 

Anvendelse af Jenkins syv principper om transmedia storytelling?

Spreadability

Selvom der er et participatorisk engangement til Århus_tingen blandt brugerne, med at dele indhold til kanalen. Kanalen fungerer kun på et medie, så på denne måde deler man med folk udelukkende igennem kanalen og ikke på tværs mediet.

Distribution

Continuity: Igennem aarhustingen opstår der visse forskellige kontinuerlige tråde i form af dialoger der foregår igennem de forskellige billeder der bliver lagt op. Et eksempel på dette, ville være en randers FC fan som sender et billede ind til Aarhus_Tingen som sviner AGF til, og AGF fans der svarer igennem Aarhus_Tingen ved at svine Randers fanen til. På denne måde udvikler der sig en historie igennem disse øjebliksbilleder.

Multiplicity: Da Aarhus_tingen bliver brugt til at brugerne kan dele deres dagligdag, indeholder kanalen flere forskellige synspunkter på, hvordan en dagligdag fra Århus kan se ud. Nogle brugere lægger billeder op med café-besøg, mens andre brugere lægger billeder op med stoffer og alkohol.

Immersion vs. Extractability

Extractability: I forhold til aarhus_Tingen kan man tage screenshots af de billeder som bliver lagt op, og derved fx. Gemme et billede man syntes var sjovt eller lignende.

Serialitet

I forhold til vores case vil vi argumentere for, at de forskellige øjebliksbilleder som bliver lagt op på Aarhus_Tingen, udgør en større sammenhængende fortælling om, hvad en normal dag ser ud for de forskellige århusianere.

Performance

Brugerne står helt selv for at lægge billeder op, og derfor bliver indholdet fuldstændig styret af brugerne.

Hvordan guides brugerne rundt på tværs af medier?

Aarhus-Tingen figurerer kun på snapchat, og derfor er der ikke nogen tværgående  medier som bliver brugt af brugerne i forhold til kanalen.

Hvordan aktiveres vi?

Vi som brugere, bliver aktiveret til brug igennem interesse fra andre folks billeder.

Inddragelse af tekst omkring medieøkologi

I forhold til Juho Ruotosalainen og Sirkka Heinonens artikel, passer vores valg af case ind med deres forståelse af den nye medieøkologi. Dette skyldes at, Snapchat er med til at udtrykke et levende billede af aarhusianernes dagligdag.

Man kan argumentere for, at snapchat kan få en mere fremtrædende rolle for fremtidens medieplatform, og kan ses som en faktor der er medvirkende til at ændre vores forståelse af medier og vores rolle i forhold til dem. Med andre ord, kan det være et pejlemærke for en endnu mere brugerdreven skabelse af vores kollektive forståelse for den verden vi lever i.

Det betyder også at vi får et meget dybere indblik i hvordan vi som brugere agerer på forskellige tidspunkter af døgnet og de forskellige dage i ugen, som ikke på samme måde har været tilgængelig. Dette er en af de store styrker som brugsformen tilføjer

 

Gruppe 3: Systematisk søgning

I følgende blogindlæg har vi fundet 5 artikler, som omhandler medieøkologi. Vi har fundet dem ved at lave en systematisk litteratursøgning på library.au.dk

 

1.

“Media Ecology and the Blurring of Public and Private Practices: A Case from the Middle East” (2016) af Chiara de Franco.

https://tidsskrift.dk/politik/article/view/27633/24355

Denne artikel virker interessant fordi den belyser medieøkologi i henhold til det arabiske forår og hvorfor det er vigtigt at inkludere medieøkologi.

 

2.

“Climate change on Twitter: Content, media ecology and information sharing behaviour” (2015) – Giuseppe A. Velltri, Dimitrinka Atanasova

http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0963662515613702

Denne artikel er interessant fordi den omhandler en teoretisk og metodiske tilgang til én stor social problemstilling: Klimaforandringer på den sociale medieplatform twitter. Twitter tilbyder en enorm mængde information og i denne information ligger til grund for et socialt netværk. Et andet interessant perspektiv teksten giver er, hvilken betydning brugernes følelser har for objektifikation af disse klimaforandringer på et socialt medie. Altså her udfordringerne ved brugergenereret indhold.

 

3.

“Media Ecology Review” (2004) – Lance Strate

http://cscc.scu.edu/trends/v23/v23_2.pdf

Denne kilde er interessant fordi den giver en udførlig skildring af medieøkologi som teoretisk platform og skildrer de største forskere inden for feltet, blandt andet Mcluhan, og hovedtrækkene inden for media ecology.

 

4.

“A situated understanding of digital technologies in social movements. Media ecology and media practice approaches”(2017) – Alice Mattoni

http://www-tandfonline-com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/doi/full/10.1080/14742837.2017.1311250?scroll=top&needAccess=true

Denne artikel er interessant fordi den omhandler, hvordan aktørere agerer i forhold til digitale teknologier, og hvilken effekt der har på samfundet.

 

5.

“Social media and the transformation of activist communication: exploring the social media ecology of the 2010 Toronto G20 protests” (2012) – Thomas Poell

http://www-tandfonline-com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/doi/full/10.1080/1369118X.2013.812674?scroll=top&needAccess=true

Artiklen fra Poell virker spændende, da den handler om hvordan de sociale medier spiller en mere afgørende rolle i forhold til kommunikationen under protester. Artiklen berører også den online og offline dikotomi i forhold til protester.

 

Aarhus_tingen på snapchat

 

Vi vil i dette blog oplæg beskrive de overvejelser vi har haft i forhold til metoder, etiske overvejelser, dataindsamling og afgrænsning af vores pilotprojekt. Vi har tænkt os, at lave en undersøgelse af hvordan aarhus_tingen anvender snapchat, som kommunikationsmedie og hvordan de skaber et community gennem brugerinvolvering.

Selve skaberne af kanalen siger, at de har oprettet et community for ungdommen i Aarhus til at dele indblik i den enkelte brugers hverdag og dele ting der interesserer dem, men hvorvidt er der tale om et egentlig community?

 

Overvejelser ift. metoder:

Selve kommunikationen i det selvudnævnte community foregår over billeder på snapchat. Der er ligeledes personer, der kontakter hinanden gennem snapchat gruppen, hvilket foregår ved at dele deres snapchat profilnavne. Denne deling af profilnavne, giver os mulighed for, at komme i kontakt med nogle af brugerne, som benytter aarhus_tingen Ligeledes kan vi kontakte administratorerne af snapchat gruppen via. Snapchat.

Da der er en mulighed for at kunne komme i kontakt med brugerne og administratorer, ser vi kvalitative metoder såsom interviews som en aktuel mulighed. Da kommunikationen i gruppen hovedsageligt foregår i form af nettjenesten ser vi blended ethnography som den bedste mulighed for at belyse området så vidt muligt. Med vores nuværende forståelsesramme, vil den bedste mulighed for interviews foregå over skype, eller en asynkron interviewform, i form af chats.

Vi vil gerne skabe en metodetriangulering, så vi får forskellige perspektiver af vores projekt. Derfor vil vi også  indsamle data, som vi vil kigge på ift. netnografi. Dette vil gøre ved at gemme og kategorisere de mange snaps, som bliver delt i snapchatgruppen.

 

Overvejelser i forhold til etiske problemstillinger samt afgrænsning af opgaven:

Til at afgrænse vores nuværende projekt vil vi anvende Hine, Kendall & Boys teori om afgrænsning.

Relational: Vi vil fokusere på kommunikationsmønstrene mellem brugerne og hvordan de interagerer med hinanden ved brugen af snaps til at svare på hinandens oplæg.

Spatial: Denne opgave vil begrænse os til kanalen, aarhus_tingen, på snapchat.  Vi vil udelukkende tilgå kanalen gennem mobil-appen, snapchat.

Temporal: Vi vil undersøge forummet på kanalen, aarhus_tingen over en periode på fx en uge. Her vil vi forholde os til hver enkelt brugers indlæg.

Analytical: Vi vil analysere alle indlæg over en kort periode.

Ethical: Da der bliver delt meget private billeder på aarhus_tingen, er vi selvfølgelig opmærksomme på hvilke etiske overvejelser vi skal gøre os. Da vi ikke kan vide om personen på diverse billeder, har givet tilladelse til at dele billedet, vil vi censurere ansigter og kendetegn på billederne. Dette gør vi, da vi ikke har som hensigt, at udstille personerne, men i stedet fokusere på helheden af de billeder der bliver delt. Ligeledes vil vi censurere brugernavne og vulgære billeder, da det ikke har betydning for vores opgave. 


Personal: Vi har hovedsagligt ikke det store kendskab til indholdet på aarhus_tingen, da ingen af os førhen har fulgt tråden på snapchat. Det er her betydeligt, at vi forholde os til og overvejer vores egen rolle og hvilken betydning vores distance imidlertidig har haft til opfattelsen af kanalen. Vi har ikke den samme forståelse for mediet, som de allerede eksisterende brugere og følgere har i forvejen, da disse kender de sociale koder og kulturen på mediet. Vi skal her fralægge os forudindtagede holdninger og fordomme om hvad vi i forvejen ved om kanalen, aarhus_tingen.

Artikel omkring aarhus_tingen:

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/aarhusiansk-snapchatkonto-flyder-med-narko-og-vaaben

Gruppe 3: Samtalen i lommen

Denne uges undervisning handlede om Medium Theory. Vi har valgt teksten: “Mobile media and communication in everyday life: Milestones and challenges” af Christine Linke. I dette blogindlæg vil vi redegøre for de vigtigste hovedpointér i teksten. 

Helt grundlæggende påpeger teksten de sociokulturelle ændringer, som er sket grundet oprettelsen af den nye medieplatform, der er opstået i form af smartphonens udbredelse.

Linkes hovedpointer 

1.Connected presence vs. absent presence

I teksten beskriver Linke to måder hvorpå smartphonen har ændret vores tilstedeværelse i et socialt omfang.

Christian Licoppe (2004) has described a notion of connected presence, as mobile communication technologies enable an ongoing contact with others. At the same time, Kenneth Gergen’s concept of absent presence (2002) highlights the sharing of people’s attention between here and now and a virtual communication space. (Linke, 2013, p. 33)

Med dette mener Linke, at ens kommunikationsvaner har ændret sig drastisk efter at smartphonen er blevet indført. Man kan nu konstant være i kontakt med sit sociale netværk, og er på denne måde altid i en social sfære. Dette sker bl.a. gennem adgangen til sociale medier, såsom facebook, snapchat, instagram osv.

Absent presence beskriver derimod nogle af de negative konnotationer som den konstante tilkobling til den digitale sociale sfære. Ens fokus er blevet forankret i den digitale sociale omgangskreds, og på en måde frakobles man fra det fysiske rum man befinder sig i. Dette kommer til eksempel, ved personer som kigger i deres smartphones, selvom de befinder sig i en fysisk social kontekst.

 

  1. Micro-coordination

Et begreb som Linke beskriver, er Micro-coordination. Micro-coordination beskrives som den ændring af forhold til koordinering af mødesteder og mødetider. Denne sociokulturelle ændring er baseret på den øgede mobilitet inden for hverdagskommunikation som smartphonen tillader. Dette fremgår af nedenstående uddrag fra teksten:

Another phenomenon is people’s changing appointment practices, named micro-coordination (Ling & Yttri, 2002). Studies have most illuminatingly shown how the mobile phone has made a difference in people’s arrangement of mobility and timetables through mobile everyday communication. (Linke, 2013, p. 33)

Case: Billeder af samtale på facebook

I dette eksempel vises det, hvordan en gruppe aftaler et mødested og tidspunkt. Dette muliggøres fordi gruppen kontant kan være i kontakt med hinanden via. Messenger.

 

  1. Lingering

Joachim Höflich for example has described the social practice of lingering in public space as one strategy of dealing with the complex communicative arrangement that goes along with mobile telephony (Höflich, 2003; Schlote & Linke, 2010). (Linke, 2013, s. 33)

Som det fremgår af citatet ovenfor, beskrives begrebet lingering ikke særligt præcist i teksten, vi har gennem en diskussion i gruppen, fundet frem til to mulige betydninger:

Den ene fortolkning ser lingering som bevidstheden om, at man har adgang til informationen i ens lomme. Situationen, hvor man har en gruppesamtale på facebook og én person ser samtalen uden, at komme med hans/hendes besyv, er velkendt for mange, og en måde hvorpå man kan håndtere kompleksiteten ved at skulle forholde sig til en konstant strøm af kommunikation.

Den anden fortolkning ser lingering som foregående i eksempelvis det offentlige rum. Hvis en person sidder optaget af aktiviteter på deres telefon i et kaotisk offentlig rum, som fx en hovedbanegård, betragtes handlingen som at være lingering. I dette tilfælde har personen ikke opmærksomhed på de omkringliggende handlinger.

Da vi er i tvivl hvorvidt den ene eller anden er passende, vil vi gerne have jeres input.

Linke i forhold til Medium Theory

Medium theory beror sig på, at fremlyse de sociokulturelle ændringer som medier kan være en del af. I teksten fremlyser Linke meget præcist en række situationer, hvor vores adfærdsmønster har ændret sig siden implementeringen af smartphonen. Vores fremstilling af begreberne connected presence vs absent presence, micro-coordination og lingering, de cases vi brugt some eksempler, giver en klar værktøjskasse til at identificere visse elementer af sociokulturelle ændringer inden for medium theory.

Kritisering af Linkes teori omkring de nye sociokulturelle ændringer.

Vi synes det er problematisk, at der ikke er en klar metode til at blotlægge, hvordan ændringerne er sket. Denne usikkerhed om, hvorvidt det er den medie-deterministiske, den socio-determinstiske, eller begge, der indgår i et sammenspil, som er skyld i de sociokulturelle ændringer. Linke afrunder ligeledes sin tekst med denne problemstilling.

The same applies for mobile and non-mobile communication practices: We will only grasp them entirely when we are able to understand both forms and their connections and are aware that they are in a constant interconnection and in a process. One could say that neither a media-deterministic nor a social-deterministic perspective satisfies the requirement related to this situation (Höflich & Linke, 2011). The daily communication routines have to be covered in their breadth to get to the core of human communication practices. (Linje, 2013, p.35)

Why work hard, when you can…

Hvad er Slack?

Slack er et instant message system, der er designet til at formidle kommunikation mellem grupper der arbejder på tværs af hinanden. Dette gøres gennem en hurtig, simpel og effektiv brugerflade. I nedenstående blogindlæg vil vi undersøge Slack ud fra Nancy Bayms syv nøglebegreber.

 

Interaktivitet

Interaktiviteten består i det sociale lag og fællesskab som opstår igennem programmet. Programmet giver mulighed for at oprette forskellige kanaler, hvor man kan diskutere diverse emner, og dele filer, billeder, videoer, mm.

 

Temporal struktur

Kommunikationen på Slack foregår gennem tekstbeskeder via. et “rum” eller personlige beskeder mellem de enkelte brugere. Derfor er kommunikationen asynkron. Grunden til dette er, at der sker et naturligt tursystem, hvor man venter på den anden skriver. Dog kan man se, hvis en person er i gang med at skrive noget i “rummet”, hvorved der hermed kan argumenteres for at en form for “nærsynkronitet” er tilstedeværende. Dette skyldes, at man kan se, når personer er i gang med at skrive, hvilket giver det en form for tilstedeværelse af personen der kommunikeres med.  

 

Sociale signaler

Slack tilbyder at man kan give kommentarer diverse emojies. Derved kan en kommentar tildeles en “thumbs up”, “klapsalve”, “festballon” osv. til at give personens kommentar en reaktion. Dette kan komme til udtryk  i ros, enighed osv. Denne brug af emojies kan medvirke til at brugerne undgår, at misforstå hinanden, da der en fælles kulturel forståelse af betydningen af emojies. Ligeledes skabes der en “stemning” i samtalen.

 

Opbevaring

Information på Slack gemmes på selve platformen. Dette gælder, dokumenter, billeder, links osv. Til dette findes tre funktioner: pin, share og star. En af funktionerne til opbevaring af informationer er, at brugerne kan “pinne” et  opslag, som herefter er let tilgængeligt i “pinned items” menuen. Det kan også gøres med delte dokumenter. Derudover virker funktion “shared files”, som et bibliotek, hvor man bedre kan overskue teamets fildeling blandt hinanden. Den enkelte bruger kan “star” andres indlæg og gemme det til egen fornøjelse og senere brug.

 

Rækkevidde

Kommunikationskanalerne kan redigeres til hvilken rækkevidde, man ønsker platformen skal have. Dette gøres ved at bestemme, hvorvidt kanalen skal være tilgængelig for brugerne, som er inviteret eller om den skal være tilgængelig for alle.

Mobilitet

Selve systemet foregår asynkront over nettet, hvilket vil sige, at man kan kommunikere med hinanden på forskellige tidspunkter og på tværs af geografiske områder. Selve systemet kan også fås som App hvilket betyder, at man også kan kommunikere med folk i gruppen, mens man er på farten.

 

/Gruppe 3