Gulddreng – Må vi overhovedet gøre det her?

Udfordringen om etik opstår allerede for os, lige nu, når vi skal tænke på og beskrive etikken. Lad os tage udgangspunkt i billedet til venstre. Vi ønsker at vise jer dette billede, men må vi overhovedet dele billedet af en forholdsvis ung dreng her på siden? Det spørgsmål stiller vi os selv, idet vi både viser hans brugernavn og ansigt. Hvordan skal vi forholde os i denne situation, hvor vi gerne vil sætte spørgsmålstegn ved alle de eksterne profiler som profilere fænomenet “Gulddreng”?

Vi har i vores indledende undersøgelsesproces af
“Gulddreng” lagt mærke til, at han har mange eksterne fansider og kommunikationsmiljøer, som han ikke selv direkte administrerer. Vi undrer os over, om alle disse bidrager til skabelsen af hans identitet. Derfor vil vi gerne have mulighed for at bruge sådan data. Men hvordan gør man det etisk korrekt?
Skal vi sløre navne? Kan personen stadig genkendes ud fra kontekst?
Skal vi kontakte ejeren af billedet – og hvem er det? Instagram eller brugeren?
Skal forældre inddrages, når det handler om børn?
I forbindelse med vores undren om etik, opstår spørgsmålet: hvornår kan man anse de forskellige sider på de sociale medier som valid data vi kan bruge i vores opgave? Her tænkes blandt andet på fake profiler.

Efterfølgende opstår spørgsmålet om adgang til “Den kendte”s profil. Hvornår skal man have lov til at bruge dette data? Hvis man studerer en kendt person, er det så okay at bruge data uden at få lov? Og hvornår er man kendt? Hvor går grænsen?

Daniel Brink, Anders Schrøder, Christine Skylvad, Emilie Holmvang & Malene Geertsen

Hvordan tackler vi som forskere undersøgelsen af Tinder etisk korrekt?

Vi vil på baggrund af tidligere blogpost omhandlende dating appen Tinder, diskutere etiske overvejelser angående empirien indsamlet fra det etnografiske feltarbejde.

Er det nok blot at sløre informanternes navne og billeder? eller kan det være svært at anonymisere fuldstændigt, da beskrivelserne på diverse profiler, muligvis kan genkendes? Dette ser vi som et væsentligt diskussionsemne, da Tinder som før nævnt i tidligere blogpost oftest har været associeret som værende et tabu, når det kommer til at italesætte dets brug overfor andre. På baggrund af dette er det vigtigt, at sørge for at informanterne ikke står i en situation, hvor de føler sig ubehageligt udstillet. Derfor vil vi i opgaven referere til informanterne via synonymer, så de ikke yderligere kan genkendes. Desuden har vi diskuteret, at vores dataindsamling forudsætter informantens personlige accept på afbenyttelse af deres data på Tinder. Men hvorvidt er det etisk korrekt at anvende empiri, som screendump af samtaler på Tinder, hvis den anden part højst sandsynlig ikke har afgivet samme accept?

Som forskere har vi ligeledes en ansvarlighed overfor vores informanter, således at de føler sig trygge. Med henblik på dette vil det måske være mere givne, hvis vedkommende selv står for at tage de billeder, som han eller hun føler de vil dele med os. Den indsamlet data, vil i denne situation udenlukkende blive brugt til internt brug i forbindelse med vores eksamen. Der vil dog være understreget at det ikke må bruges til yderligere forskning, for at forhindre at det florerer steder som informanterne ikke har kendskab til. Som følge af at Tinder er et datingforum, vil der være stor chance for at empirien kan indeholde private samt intime samtaler. Er det etisk korrekt for os som forskere at opbevare undersøgelsens empiri på google docs/computer/mobilen? I forbindelse med afholdelse af diverse interviews, vil det også være hensigtsmæssigt at overveje de fysiske rammer, da det kan have betydning for empirien. Eksempelvis, hvorvidt det skal foregå i et aflukket lokale eller et offentligt sted.  

Skrevet af Edina og Sofie

Etik i den etnografiske analyse af brugen af emojis

I alt etnografisk arbejde, er der etiske overvejelser, man skal tage stilling til. Vil de personer vi inddrager og interviewer i vores proces være anonyme, eller må vi bruge deres identitet?

Hvis vi antager, at vi tager udgangspunkt i en facebookgruppe, skal vi så som forskere spørge om tilladelse, hvis vi tager screenshots af kommentarer/samtaler og diskussioner mellem gruppens medlemmer? Hvad hvis det er en offentlig gruppe, hvor alle med adgang til facebook kan gå ind og læse med, er anonymitet så stadigvæk vigtigt

Hvis vi antager, at vi vil bruge nogle private samtaler mellem to personer, så vil vores etiske overvejelser her være, om de to eller flere personer vil være anonyme og vi skal skjule deres identitet, eller om vi godt må vise dem frem. Derudover skal vi også overveje, hvor meget vi kan tillade os at “snage”, og hvor meget vi kan tillade os at “presse” de personer, vi har med at gøre, til at dele deres samtaler med os. For er det alle der kan finde ud af at sige fra i sådan en situation?

I vores etnografiske arbejde er der rigtige mange personlige etiske overvejelser, som vi skal tage stilling til, da vi primært kommer til at have at gøre med personer og deres private samtaler.

 

Skrevet af Frederikke Aunegaard Hansen & Anne Skovsgaard Tøfting 📝

Etiske overvejelser

Hvornår skal man anonymisere? Som vores tidligere indlæg understregede, så er vi allerede, på beklageligvis, gået i fælden. Vi anerkender, at det er vigtigt at spille efter reglerne, og derfor er de selvfølgelig efterfølgende (dog for sent) blevet anonymiseret. Men det rejser dog spørgsmålet om, hvordan man skal begå sig på de sociale medier, og hvordan de skal bruges i en opgave. I sin funktion fremstilles Facebook som et offentligt medie, hvor folk af egen fri vilje ligger deres meninger op til offentlig skue. Dermed kunne det virke oplagt bare tage billeder og screendumps uden at spørge – bum færdigt arbejde. Men er det så simpelt?

Som udgangspunkt føler vi, at alle vi møder og ellers bruger empirisk i opgaven skal have fuld gennemsigtighed i processen, og derigennem tilbydes at være anonyme i deres bidrag til opgaven. Vi vil i den sammenhæng tage udgangspunkt i persondataloven og opbygge vores etiske overvejelser omkring dette.

Afslutningsvis er det vigtigt for os at understrege, at når vi undersøge dette miljø, er det fordi vi vil forstå de menneskers holdninger, som befinder sig her. Vi skal have deres sag og deres synspunkter frem, vil vi ikke støde eller nedgøre nogen. Vi vil netop prøve at fremfinde deres grundlag, for at befinde sig i kommunikationsmiljøet.

Sofie, Kasper & Mia

 

Etiske og praktiske overvejelser og valg

Gennem det etnografiske arbejde er vi nødt til at handle etisk forsvarligt. Det betyder, at vi skal tage hensyn til dem der interviewes eller poster på nettet. Anonymitet, og hvornår det er forsvarligt og uforsvarligt at vise afsenderen af et budskabs navn, spiller derfor en vigtig rolle. I sammenhænge, hvor det er kommunikationsmiljøets ‘hovedperson’ (en youtuber, politiker, realitystjerne, osv.) der udtaler sig, ser vi det nødvendigt at nævne personen ved navn, da hele undersøgelsen drejer sig om vedkommendes kommunikative teknik. Når det kommer til hvem der synes godt om og kommenterer ser vi det dog som værende overflødigt at nævne navne , da det vil være etisk forkert at trække ‘ukendte’ ansigter ind i kommunikationen. Deltagerne der skaber kommunikationen og deres identitet er derfor genstandsfelt for diskussion når det kommer til spørgsmålet om, hvilke informationer vi kan videregive i opgaven, og hvilke vi ikke kan. Formålet med eks. billeder er, at vi som forskere kan gå ind og nærstudere en bestemt situation. Vi kan sætte virkeligheden på pause og analysere de enkelte delelementer i billedet for at få en bedre overordnet forståelse for kommunikationen. Samtidig kan folk udefra se, hvordan der kommunikeres i kommunikationsmiljøet, men det giver også et perspektiv for deltagerne i fællesskabet, der kan se det gennem en forskers briller.

Frederik Smedegaard, Malte Sejr & Nicolaj Lauenborg.

Anonymitet i en anonym verden?

I forlængelse af vores sidste indlæg, er der tale om en fiktiv verden man deltager i, hvor brugernes karakterer har selvvalgte navne. På den måde vises spillernes identitet ikke nødvendigvis frem (medmindre en spiller vælger et navn der minder om vedkommendes rigtige navn). Selvom navnet er fiktivt, skal vi stadig overveje hvorvidt navnet skal skjules, da nogle spillere ikke engang ønsker at blive udstillet på deres fiktive navn.

 

Vi kan derfor tage den konsekvente beslutning, at vi fra starten gør alle deltagere vi bruger i forbindelse med vores undersøgelse anonyme, enten ved hjælp af dæknavne vi selv vælger, eller ved at overstrege spillernes navne i de screenshots vi kommer til at anvende. Der kan dog opstå en vis problematik i forhold til dette, da vi potentielt kommer til at have mange personer med, f.eks. Når man deltager i større raids(større grupper).

Med henhold til interviews, både face to face og over et taleprogram, vil vi som udgangspunkt altid spørge på forhånd, om der må optages og/eller filmes.

Det er for vores undersøgelse i og for sig irrelevant om det er en spillers rigtige navn eller deres in-game character navn som vi bruger.

Jonas Klitgaard, Michael Emil Kjørvel og Emil Damgaard Andersen

Etiske overvejelser angående offentliggørelse af navne og billeder

Når vi arbejder med kommunikation på de sociale medier, og vi falder over f.eks. opslag og billeder vi har tænkt os at anvende i en opgave, er der nogle etiske overvejelser før de anvendes. Specielt synligheden af navne og ansigter, der er identifikationsspor. Det er dog væsentligt at tænke over at brugerne af f.eks. et opslag på de sociale medier har valgt at offentliggøre deres meninger, til fri fortolkning og benyttelse af dem der ser dem. Så vil der være forskel på at sløre navne i en opgave , når deres navne og ansigter alligevel er offentlige på nettet? Ydeligere i interviews med personer bør man ligeledes overveje synligheden af, da nogle ikke ønsker at stå frem med deres klare meninger og synspunkter, hvis de ved at deres navne bliver offentlige for andre. Det er derfor vigtigt at spørge vedkommende, hvorledes disse må være synlige for andre eller ej. Billeder er en anden sag, da billeder kan blive taget uden samtykke fra dem der er på billederne. For at der ikke opstår uheldige situationer i forbindelse med billedetagning, bør man altid spørge om billederne må anvendes til det formål de tages til.
Overordnet kan de etiske overvejelser overvejes således: Spørg før du bruger, eller overvej konsekvenserne af anvendelsen uden samtykke.

Maja Sundahl og Sarah Christensen

Kategori Etik?

Tænk jer følgende situation…

I vil tage billeder af nogen eller noget… eller screen dumpe … eller på anden måde få noget materiale ind til jeres etnografiske arbejde?

Hvem tager billederne? Med hvilket formål? Hvem skal få noget ud af disse billeder? Hvilken type billeder er det overhovedet? Hvor skal de gemmes? Hvor skal de offentliggøres?

Hvordan forstår du og dem, du vil tage billeder sammen med, digitale medier – og billeder?

Så spørgsmålene til jer er mange. I foretager en række etiske og praktiske valg, når I arbejder. Hvad vælger I?

Her starter debatten.  Skriv indlæg under kategorien Etik? og diskuter med hinanden herfra og til og med tirsdag aften… Gå ind mindst 2 gange som gruppe og kommenter – kort som langt. På onsdag fortsætter debatten sammen med Anders og hans hold.