Facebook og moderne nyhedsmedier?

Gruppe 2: Anders B, Emil, Elisabeth & Mikkel

Hvad handler projektet om?

Det handler om at undersøge hvorvidt Facebook er det moderne frie diskussionsrum. Desuden vil vi gerne undersøge om nyhedsdeling, fake news osv., spiller en rolle i, hvorvidt brugerne bliver korrekt oplyst i forhold til nyheder. Derudover vil vi også gerne kigge på hvordan interne og eksterne faktorer på det sociale medie er med til at påvirke den virkelighed som hvert individ der bruger Facebook oplever, igennem algoritmer som forudbestemmer content på ens facebook væg ud fra hvad man liker, og deler. Vi synes det er spændende at se på, hvordan et af de mest integrerede dele af vores daglig dag, bevist eller ubevist, påvirkes i forhold til vores individuelle profil.

Hvordan lyder jeres forskningsspørgsmål?

I hvilket omfang kan Facebook formå at agerere som et frit samtalerum, og hvordan kan man se effekten af ekkokamre på det sociale medie, og den måde hvorpå den påvirker individers forbrug af nyhedsmedier?

  • Hvorvidt bliver vores virkelighed personliggjort igennem filterbobler?
  • Kan Facebook forholde sig neutralt som et frit samtalerum, eller er der ydre interesser som påvirker denne?
  • Er Facebook egentlig et moderne nyhedsmedie?

Hvad er i indtil nu kommet på sporet af?

Vi har fundet vores brugergruppe på nuværende tidspunkt og hvordan vi skal forsøge at gribe emnet an.Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse for at finde personer vi kan interviewe, og få en dybere forståelse for, hvordan Facebook bliver brugt af denne. Vi er begyndt at sætte os ind i de mange forskellige faktorer der påvirker både sociale medier og nyhedsmedier, samt hvordan det hænger sammen og hvordan det har udviklet sig historisk.

Politiets ageren på sociale medier

Hvad handler projektet om?

Vores projekt handler om politiets indtræden på sociale medier som Facebook og Twitter, samt hvilke muligheder og udfordringer dette har skabt for politiets arbejde og kommunikation med borgerne i Danmark. Herunder er vi interesserede i, hvordan politiets ‘rolle’ som autoritet opretholdes på uformelle sociale medier.

Mini-intro til projektet

Denne opgave vil undersøge politiets brug af sociale medier og deres ageren på disse. Vi vil undersøge hvordan politiet bruger sociale medier til at skabe en relation til borgerne samt hvordan borgerne indgår i dialog med politiet på forskellige måder. Vi vil se på de forskellige former for kommunikation der foregår, og herunder undersøge forskellen på facebook og twitter og hvordan borgerne opfatter politiets ‘rolle’ på disse medier. Herunder vil vi ved hjælp af Medium Theory undersøge rammerne og begrænsningerne for disse medier samt hvad disse betyder for kommunikationen og den mulige relation mellem politiet og borgerne.


Nuværende forskningsspørgsmål

Hvordan opfordres borgere til direkte interaktion med politiet på sociale medier og hvordan kontrolleres denne kommunikation?


Hvor er vi nu?

Vi er stadig i en undersøgelsesfase, så derfor har vi endnu ikke fundet noget fast fokuspunkt. Selvom det forholder sig sådan, er vi begge optaget af det kommunikative aspekt i forhold til politiets ageren på særligt Facebook og Twitter, og derfor er det også det, vi forestiller os opgaven skal undersøge på nuværende tidspunkt.

Uanset hvilket fokuspunkt vi ender med, forestiller vi os, at det empiriske grundlag bliver skabt i en kombination netnografiske undersøgelser og muligvis interviews med både borgere og politiet.

Gruppe 4.1: Maj og Mads.

Bodybuilding.com – salg gennem community

Vi vil gerne undersøge hvordan bodybuilding.com bruger deres community til at profitere fra og samtidig skabe værdi for deres brugere. Vi vil se hvordan de skaber community over forskellige platforme lige fra et ‘old school’ forum til sociale medier så som Facebook, Instagram og Youtube.Vi vil se på hvordan bodybuilding.com optræder som deltager i community – er de kun rammesætter eller deltager de aktivt? Opfatter brugerne dem som sælgere eller som ligemænd uden en skjult agenda i community. Da bodybuilding.com kan ses som både en virksomhed, community, læringsportal og socialt medie er der massere at tage fat i.

Disse overvejelser har ledt os til følgende problemformulering samt underspørgsmål:

Hvordan drager bodybuilding.com fordel af deres comminity samtidig med at det er relevant for brugerne at deltage?

– Hvordan faciliterer bodybuilding.com et community der er værdiskabende for brugere og brandet?
– Hvilke fordele er der for henholdsvis brugere og brand?

I vores hidtidige undersøgelse af casen har vi fundet flere interessante aspekter. Et af disse er hvordan bodybuilding.com markedsfører deres egne produkter samtidig med at de giver relevant indhold til deres community.

I screenshottet ovenover ser vi, hvordan bodybuilding.com får linket til deres egne produkter i en opskrift som de deler med deres community. Dermed skabes der både værdi for brugerne og virksomheden.

Af Benjamin og Morten

Analyse af kommunikationsmiljøet på Facebook blandt socialt udsatte i gruppen “Jobcenterets Ofre”

Vores projekt omhandler en analyse af kommunikationsmiljøet der finder sted i gruppen “Jobcentrets ofre”. Jobcenterets Ofre er, en gruppe hvor socialt udsatte mødes online og hjælper, støtter og rådgiver hinanden. Vi vil undersøge kommunikationen samt tilstedeværelsen i gruppen, for at finde ud af hvorfor gruppen har eksistens og hvorfor medlemmerne i gruppen anvender gruppen samt hvad medlemmerne får ud af dette. Vi vil her tage udgangspunkt i relevant teori om community-dannelse (Herunder Kozinets, Baym), Medium theory og en grundig retorisk analyse, som yderligere skal være belæg for vores teoretiske påstande. Analysen af Facebook som medie vil tage udgangspunkt i Linaa og Tække teksten. Der vil i opgaven selvfølgelig også blive lagt vægt på etiske overvejelser.

Forskningsspørgsmål
Hvordan er grupper på Facebook, helt specifikt “Jobcentrets Ofre”, et udtryk for community-dannelse?  

Hvad er vi kommet på sporet af?
Vores aktuelle fremgangsmåde har bestået meget af observationer, da vi stadig er ved at få klargjort og aftalt interviews med medlemmer og administratorer af gruppen.

Igennem vores observationer har vi fundet ud af, at gruppen bærer præg af et stort sammenhold mellem medlemmerne af gruppen. Delingen af historier på Facebook-siden bliver brugt til debat, hjælp og gode råd. Især vores teoretiske overvejelser om shared resources og support i sammenhæng med communities er blevet tydeliggjort.

Anonymitet ved nyhedsdeling på sociale medier

Hvordan forholder vi os etisk ved undersøgelsen af nyheder på sociale medier?

Når det kommer til etik omkring anonymitet og privatlivets fred i det offentlige rum er der mange aspekter der kommer i spil i forhold til hvilken tilgang man skal tage. Som udgangspunkt skal vi sørge for at vores empiri forholder sig nogenlunde anonym så vidt muligt, da vi arbejder med sociale (nyheds)medier, hvormed god skik vil sige at navne og profilbilleder fra f.eks. screengrabs vil blive censureret for at beskytte ytreren. Det er i høj grad også fordi vi gerne vil kunne forholde os så vidt som muligt til ytringen, kontra at forholde os til personen, og det mener vi at vi har en bedre mulighed for, hvis vi forholder os til personerne som anonyme, også i vores præsentation af empirien. Man kan her snakke om hvorvidt vi skal yde samme anonymitet til hvad der kan betegnes som offentlige personer, og personligheder. Her vil vi mene at vi ikke skal yde samme anonyme beskyttelse af personen som vi ville med en privatperson, da konteksten af personen er meget vigtig i forhold til ytringen. Her spiller det altså ind hvorvidt vi kender til personen eller ej.

 

Vi har taget hensyn til at vi kommer til at arbejde med personfølsom data og har besluttet at den data vi deler bliver gennem google drev mappe som kun studiegruppen har adgang til.  

Etisk korrekt undersøgelse uden adfærdsændring?

I forbindelse med vores emne omkring de sociale medier, har vi haft følgende etiske overvejelser. Inden for vores emne er det er svært, for så snart man gør folk opmærksomme på, at de bliver observeret vil de i samme sekund, med sandsynlighed, ændre adfærd. Den ændrende adfærd kan være svær at arbejde med når man arbejder med de sociale medier, for så får vi ikke det hele og sande billede med som vi har brug for, for ellers er det ikke muligt for os at vide hvad der foregår.

Spørgsmålet er så, hvordan man foretager en etisk korrekt undersøgelse af disse personer, uden at der ændres i adfærd?

Skal offentlige grupper anonymiseres?(etik)

Vi har tidligere lavet to blogposts omhandlende SoundCloud. I denne blogpost vil vi diskutere etiske overvejelser omkring data taget fra SoundCloud.

Hvis vi tager billeder af et offentligt bands posts på SoundCloud, vil det så være okay at dele disse posts i et andet forum uden at anonymisere bandet?

Har bands/grupper en identitet på samme måde som enkeltpersoner, og har de samme rettigheder etisk? Har grupper et image/ansigt, der kan skades ved, at de bruges i andre fora og sammenhænge end de selv havde tiltænkt?

Det er nogle overvejelser, som vi bliver nødt til at foretage os. En løsning vil være at spørge om lov hos grupperne, men det er ikke sikkert, at dette kan lade sig gøre i alle sammenhænge. Her bliver vi nødt til at tage et etisk valg.

Skrevet af:

Lærke, Jeppe og Anders.

Ensom uden sociale medier

I forlængelse af artiklen om ”Gør sociale medier os asociale”, vil vi kort præsentere feltet, vi har beskæftiget os med. Vi ser på hvilken effekt de sociale medier og mobiltelefonen har på måden vi er sammen på i 2017. Vi har undersøgt feltet ved at se på hvordan folk ved busstopsteder, i cafeer og alene gående i Aarhus’ gader anvender deres mobiltelefoner. I forbindelse med vores observationer har vi erfaret, at der er difference i anvendelsen af de mobile enheder alt efter hvilken lokation og kontekst der er tale om. Dog stikker det unge segment ud, som værende den primære aldersgruppe, der anvender disse enheder hyppigst i bybilledet.

Billedet illustrerer tre piger på Dokk1 der benytter hver sin smartphone. Selvom de geografisk er i samme rum, benytter de smartphonen til at være et andet sted samtidigt. Scenariet der udspillede sig var, at de to piger til venstre fandt deres telefon frem, hvorefter hende til højre efterfølgende også fandt den frem.

Situationen får os til at tænke på, hvilke signaler det sender at sidde med/uden sin mobiltelefon. For havde hende til højre ikke fundet sin smartphone frem, ville hun måske signalere, at hun er upopulær, kedelig eller ensom? Forekommer der en bekymring for at fremstilles ensom i social sammenkomst? For er dine veninder, ligesom på billedet aktive på de sociale medier, så bør du jo også være det?

Af Anne Hemmingsen og Jakob Ebbesen

“The Donald” subreddit om Mandalay-skydderiet

Effekten af et ekkokammer på “The Donald”

Det miljø vi har valgt at kigge på i forlængelse af vores forrige blogpost omkring ekkokamre på de sociale medier og deres effekt på den måde brugerne modtager nyheder.

Eksempelvis havde vi sidst hvordan Nationen på Ekstrabladet er med til at filtrere de nyheder som de bliver eksponeret for. I vores videre arbejde med ekkokamre, er vi faldet over “The Donald”, som er et subforum på det sociale netværke Reddit, som er tiltænkt tilhængere af Donald Trump. I vores eksempel ser vi hvordan brugerne af dette subforum under skyderiet i Las Vegas prøver at promovere deres anti-islamitiske holdninger i forhold til skyderiet før gerningsmanden var offentliggjort. Efterfølgende bliver personen offentliggjort, og herved skifter tonen til en mere konspirationsteoretisk anlagt debat, da narrativer ikke længere passer til den agenda som The Donald står for.

Billedet nedenfor illustrerer skiftet i narrativ, hvilket vi finder interessant fordi det viser hvor meget brugerne klynger sig til sine individuelle holdninger. Yderligere er det også et godt eksempel på hvordan personerne i kammeret kun eksponeres for de nyheder, og facts som de selv mener er de rigtige. Vi undrer os over hvorfor brugerne på “The Donald” ignorerer de fakta de bliver præsenteret for – hvilken effekt har det, at brugerne aldrig får udfordret deres holdning i forhold nyhedsdeling?

LinkedIn – Den profesionelle identitet?

Af Daniel Brink og Anders Schrøder Mortensen 

Kontrasten mellem de to ovenstående profiler er skelsættende, men hvorfor er det i grunden, at vi vælger at skabe en ny professionel identitet på Linkedin?

Som beskrevet i det tidligere indlæg LinkedIn – De voksnes Facebook?, er LinkedIn et socialt medie, der modsat Facebook, udelukkende er målrettet erhvervslivet. Med en bruger på LinkedIn har du mulighed for at vedligeholde og skabe nye kontakter i dit arbejdsliv. Du har mulighed for at oprette en profil, der gennem en overskueliggørelse af dine kompetencer og erfaring fremstiller dig i det bedst mulige lys. På din profil kan folk fra dit netværk anerkende dig for dine kompetencer og kommentere på dine oplag og vice versa. Gennem dit netværk får du også en indgangsvinkel til at møde nye mennesker i dit professionelle virke, udforske nye jobmuligheder og i det hele taget lade dit professionelle liv blomstre.

Hvis du selv benytter LinkedIn, kan du spørge dig selv, om du bevidst eller ubevidst forsøger at opbygge en ny identitet? I forhold til Facebook, tænker du så over, og i hvor høj grad, hvordan du fremstiller dig selv på LinkedIn?