Category: Uncategorized

Denne opgave ønsker at beskrive, hvordan grupperinger på Facebook distancerer sig fra det øvrige Danmark ved at skabe netværk for de, der er socialt udsatte i Danmark.

På sider og i grupper på Facebook samles mennesker i sociale fællesskaber, der ønsker at skabe oplysnings- og støttenetværk lyder det fra gruppernes information. De beskrives som steder, hvor ramte borgere kan sparre med hinanden om kampen mod staten og kommunen.

Dette er et uddrag fra et opslag på sådanne sider. Her mødes medlemmerne i debat om nyheder, lovgivning og politiske sager, der inddrager de mennesker, som de ser “som en af deres egne”. Udklippet afspejler en klar diskurs, som sætter spørgsmålstegn ved Danmarks politiske og sociale retning, som vi alle er en aktiv del af.

Vi har en antagelse om at siderne ønsker at distancere sig fra det øvrige Danmark gennem deres retorik og det miljø, som de fælles har skabt. På billedet ses blandt andet, hvordan andre betegnes som “de”, mens gruppemedlemmer selv taler om “os”.

Vi føler derfor, at det i denne opgave kunne være interessant at undersøge følgende spørgsmål:

Er miljøerne på Facebook omkring velfærdsydelser tegn på gruppedannelse og distancering, der skaber et os og dem i samfundet? Er denne gruppedannelse et produkt af kommunikation, hvor man søger mennesker, som er “lig” en selv?

Uddrag fra Facebooksiden “I klemme i det kommunale system”. Her beskriver sidens administrator formålet med siden som har mere end 13.000 medlemmer.   

Mulige forskningsspørgsmål:

Hvorfor melder de sig ind i disse grupper?

Hvad får de ud af det?

Hvad er det helt konkret de skriver i de mange daglige opslag?

Hvad skaber det?

Har personerne interne fællesskaber i grupperne?

Mødes de fysisk?

Sofie, Kasper & Mia

Som vi i vores tidligere blogpost har beskrevet, er emojis blevet en stor del af individers hverdagskommunikation. Emojis er små figurer eller smileyer som man kan bruge i beskeder eller opslag, for at udtrykke en følelse eller stemning, gennem en besked eller et opslag, for på den måde, at give et mere levende billede til modtageren.

Hvordan påvirker emojis en samtale? De to billeder ovenfor viser en samtale mellem to veninder, som forsøger at planlægge en filmaften senere på dagen. Der vises her både en samtale uden brug af emojis og herefter den samme samtale, dog med brug af emojis. Er der forskel på hvordan de to ovenstående samtaler kan tolkes? Hvilken form for samtale ser du dig selv mest i?

Tror du, at personerne i samtalen med brugen af emojis tænker over, hvilken betydning de emojis de bruger har? Vi har via denne hjemmeside https://www.emojimeanings.net/list-objects-whatsapp fundet en lang liste over, hvad de forskellige emojis er et symbol for. Flere af betydningerne er som sådan logiske nok, som fx. den lysende pærer, som også kan sybolisere en ny idé.

Men mange emojis kan have en dybere symbolik end først antaget. Nedenfor ses to eksempler på betydningen af en fugl og en tomat. Fuglen er ikke længere blot en fugl, men står nu også for frihed og fantasi, mens tomaten også er et symbol for kærlighed.

Tænker I selv over symbolikken bag de emojis I bruger i jeres samtaler med andre?

Skrevet af Anne Skovsgaard Tøfting og Frederikke Aunegaard Hansen

 

 

Udgangspunktet tager afsæt i tidligere blogpost “Kærlighed ved første swipe”, som fokuserer på dating appen Tinder. Grundtanken bag Tinder er at skabe kontakt mellem brugere. Konceptet er simpelt i form af dets indstillinger, dvs. at potentielle matches søges via en bestemt radius registreret af telefonens GPS. På Tinder anvendes der tre grundsymboler; like, nope eller superlike, som anvendes til at tilkendegive ens interesse i vedkommende. Når to personer “liker” hinanden, skabes der et match og de har mulighed for at chatte med hinanden. Billedet nedenfor har vi valgt, da det skildrer, hvordan selvfremstilling kan have afgørende betydning for, hvorvidt der swipes til højre eller venstre.

Det moderne og online datingunivers har ændret vores måde hvorpå vi kommunikere med andre, skaber kontakt og ikke mindst dater på. Hvorvidt er brugere mere tilbøjelige til at give mere af sig selv på Tinder? Det kunne være interessant, at undersøge dette ‘’spil’’, som foregår fra matchet til mødet. Hertil også hvordan denne simple kommunikationsform og mobilitet, har betydning for kommunikationen?

http://discoverynetworks.dk/efteraar2017/kærlighed-ved-første-swipe

Den valgte trailer ovenfor er inddraget, da den skildrer nogle af de dilemmaer, som brugere af Tinder står overfor. Det ses blandt andet, hvordan der oftest er tale om en forhandling af identitet, da personerne på billederne vurderes ud fra kriterier, som enten accepteres eller afvises. Dette leder desuden op til diskussion om, hvorvidt vi er blevet for egoistiske eller realistiske i vores forventninger til det perfekte match?

Skrevet af Sofie og Edina

Som tidligere beskrevet, ønsker vi at arbejde med danseskolen Let’s Dance og deres interne og eksterne kommunikationsmiljøer. Eksternt ved vi på nuværende tidspunkt, at LD anvender Sociale Medier, egen hjemmeside og fysisk kommunikation. Den eksterne kommunikation bruger LD til at promovere sig selv og iscenesætte sig selv på en bestemt måde. De interne kommunikationsmiljøer har vi ikke samme kendskab til endnu, men vi ved at de primært bruger Facebookgrupper, mail, telefon og fysisk kommunikation på danseskolen.

Hvilken identitet skaber disse kommunikationsmiljøer? Hvordan påvirker de eksterne og interne kommunikationsmiljøer hinanden?

Billedet ovenfor er et opslag fra LD's Facebookside. Billedet er opstillet og fyldt med glade ansigter, hvilket gør sig gældende for mange af deres opslag. Dette er med til at skabe en bestemt identitet. Hvad er dette for en identitet? Og hvad signalerer billederne? 

Modsat de opstillede billeder, bruger de også energi på at “personliggøre” deres profiler ved eksempelvis at lave en “ugens instagrammer": https://www.instagram.com/p/BUuE1CehXYJ/?taken-by=dansletsdance 

Hvad betyder det for LD’s identitet, at de både bruger opstillede billeder og klippede videoer, men samtidig bruger personer til at “personliggøre” deres sociale medier? Og hvordan hænger det sammen med deres interne kommunikationsmiljøer?

Vi tager udgangspunkt i det tidligere blogpost “Konsekvenserne bag haters”, som fokuserer på haters af Helgstrand Dressage, da en tidligere sag har haft en stor betydning og påvirkning for virksomheden og manden bag, Andreas Helgstrand.

Som det kan ses i billederne ovenfor er kommentarerne dybt nedladende og direkte personlige mod Andreas Helgstrand, som er ejer af Helgstrand Dressage. Kommentarerne er som følge af en sag vedrørende nogle billeder, som tydede på dyremishandling tilbage i 2015. Dette satte gang i en hær af haters mod Helgstrand Dressage og specielt Andreas. Hvorfor har brugere behov for at ytre deres meninger offentligt, og hvorfor i et så groft omfang? Ligeledes hvorfor kommer Helgstrand Dressage ikke med individuelle modreaktioner på disse kommentarer? Til det sidste spørgsmål har vi fundet en offentlig meddelelse fra Andreas selv, som en reaktion på sagen.

Dette er et givent eksempel på, hvorledes virksomheden vælger at takler haters og ikke mindst den dårlige omtale i medierne. I stedet for at reagere på hver og enkelt kommentarer, opretter han en statusopdatering på sin offentlige Facebook side, til fri tolkning og benyttelse af brugere og medier. Dette billede blev fundet i forbindelse med en artikel om Andres Helgstrand og dyremishandling på Ekstrabladet: http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/anden_sport/dyremishandling-dansk-dressurstjerne-i-ny-shitstorm/5703836.
Andreas vælger i sit opslag at forklare sit synspunkt af sagen, men også at fremvise deres værdier og holdninger mod dyremishandling. Hvorledes er denne meddelelse så med til at ændre eller overbevise mennesker om hans holdning, eller ændre den overhovedet på noget?

Skrevet af Maja Sundahl og Sarah Christensen

Som nævnt i et tidligere blogindlæg, er Soundcloud en platform, hvor musikere og lyttere kan dele deres passion for musik. Hovedfunktionerne er såre simple, da man kan poste, reposte, like og kommentere sange. Sekundært kan man også dele sangene på andre medier og platforme.

På billedet ovenover ser vi et eksempel på en sang i en brugers feed, hvor det kendte danske band Chinah har reposted en anden kunstners sang. Andre brugere kan nu lytte til dette nummer og kommentere undervejs:

Herudover kan lytterne vælge at interagere med den oprindelige kunstner, Youth Control, ved at bruge knapperne (like, repost og dele) under sangen:

De ret simple og det begrænsede antal funktioner gør, at det er musikken, som kommer i fokus. Chinah kan ikke få likes for at reposte sangen, det er kun sangen, der kan få likes. Man kan også kun kommentere på selve sangen og ikke på, hvem der har delt den. Men hvad får Chinah så ud af at dele sangen, og hvorfor gør de det, når de ikke kan få “noget” ud af det, som på f.eks. Facebook? Alt dette gør miljøet specielt, og derfor også spændende at undersøge. For hvad betyder denne enkle form for kommunikation for miljøet i og omkring Soundcloud? Hvad er det Soundcloud kan for kunstnerne, som Spotify, Twitter og Facebook ikke kan?

Skrevet af: Anders, Jeppe og Lærke.

 

Vores kommunikationsmiljø tager udgangspunkt i den amerikanske præsident Donald Trump. Trump blev i starten af 2017 indsat som ny præsident i USA. Kommunikationen i valgkampen var præget af skældsord og personsager, en mur (Mexico), samt de sociale medier. Det hele endte med at den utilfredse realitystjerne og entreprenør lykkedes med at slå de etablerede politikkere på deres egen hjemmebane.

Donald Trump lykkedes med at bruge Twitter under valgkampen, hvor mediet faciliterede en platform, hvor han simpelt og hurtigt ytrede sig om alt, og til dels stadig gør. Ingen kandidat eller præsident før ham har lykkedes med denne kunst lige så godt. Trump bruger Twitter som direkte talerør, hvor han kan komme ud med sin konspirationsteoretiske retorik uden om mediernes filter. Hvormed det giver vælgerne de ‘ufiltrerede’ mening fra kilden selv.

Vi har i forbindelse med Trump undret os over hvorledes han har brugt twitter som et talerør og har brugt det til at iscenesætte sig selv og sine holdninger med så stor succes under valgkampen? Dette er set i lyset af, hvordan han med en så kulørt fortid har kunne overvinde sit daværende, renomé som realitystjerne til at blive verdens mest magtfulde mand.

 

Billedet vi har valgt er et godt eksempel på, hvor aktiv en bruger han er. Her ses det hvordan han formår at kommunikere klart og tydeligt trods en øvre grænse på 140 tegn pr post. Ligeledes kan man også se, at der er en stor interaktion fra følgere der både liker, retweeter og kommenterer.

 

 

Malte Sejr, Nikolaj Lauenborg og Frederik Smedegaard.

Et kommunikativt samfund på tværs af applikationer

World of Warcraft er et MMORPG spil – Massive Multiplayer Online Role-Playing Game – som blev lanceret tilbage i 2004. Spillet har siden da været skelsættende indenfor denne genre, fordi det har eksisteret så længe og været en udbredt succes. Spillet indeholder en stor verden, som man sammen med andre udforsker, mens man udfører opgaver og forbedrer sin karakter. Dette opnår spilleren bl.a. igennem missioner og opgaver, som man i fællesskab med andre gennemfører. I denne case vil der blive fokuseret på den spiller der aktivt går op i end-game content, og er afhængig af at kommunikere med andre over eksterne programmer.

I denne store verden, som nu er fyldt med karakterer findes der en masse kommunikationsmiljøer i form af forskellige grupper som kommunikerer med hinanden. Der findes en masse integrerede måder at kommunikere med hinanden på i form af chatrooms, disse kan siges at være både synkrone og asynkrone, da man ikke nødvendigvis ser en chat med det samme. Efter spillet er blevet en succes er der sidenhen opstået en masse eksterne kommunikationstjenester som i højere grad er synkron, i form af talekommunikation. Vi ønsker at undersøge forholdet mellem den kommunikation der finder sted i selve spillet, og den der finder sted udenfor spillet, eksempelvis igennem applikationer som ‘Discord’ eller ‘Teamspeak’, hvor deltagerne snakker sammen om det, der finder sted i spillet.

Ovenstående screenshots giver et indblik i det forhold vi ønsker at beskrive (øverst: Discord, nederst: World of Warcraft). Begge miljøer tilbyder synkrone kommunikationsformer, og disse to afhænger af hinanden. På billedet fra spillet ser vi et igangværende ‘raid’ (hvor mange deltagere indgår), som kræver komplekse strategier, hvilket gør kommunikation essentielt. Selve chatsystemet, der er indbygget i spillet er for den seriøse spiller ikke tilstrækkeligt, hvilket skaber et behov for en ekstern platform, som Discord, hvor spillerne kan snakke og skrive mere systematisk sammen. Problemstillingen vi ønsker at undersøge i denne forbindelse omhandler, hvilken betydning det har, at spillerne bruger en til flere eksterne applikationer til kommunikation, og hvorfor dette behov er opstået?

Skrevet af: Anders Steno Kjær, Jonas Klitgaard, Michael Emil Kjørvel og Emil Damgaard Andersen

Haters invaderer og fylder på de sociale medier. Her skaber de dårlig stemning, med deres negative kommentarer, men de kommer også med konkrete og kritiske kommentarer der er værd at tage op til overvejelse.

Hesteverdenen i Danmark er forholdsvis lille, hvor man har mange fælles venner på Facebook. I de senere år er store profiler og virksomheder inden for sporten begyndt at benytte sig af de sociale medier til at promovere sig selv eller et brand. Med en profil på de sociale medier kommer der ikke kun likes, men også hates. Da ridesporten involverer dyr, handler den hate som kommer på sider som Facebook, ofte omkring hvorvidt hesten har det godt eller skidt. I sidste ende kan disse kommentarer på nettet ende med anmeldelser til politiet og disciplinærsager under Dansk Rideforbund. De sociale medier bliver altså jævnligt brugt til at hænge folk ud og kan få store konsekvenser for dem det omhandler.

Det undre os at mennesker har et stigende behov for at ytre deres positive såvel som negative kommentarer på de sociale medier. Specielt fordi deres kommentarer er offentlige, såvel som deres profiler. Dermed er deres identitet blottet. 

For at undersøge dette nærmere vil vi anvende etnografiske metoder som virtuel etnografi, hvilket bl.a. indebærer observationer af sociale netværkssider, i dette tilfælde af nogle specifikke sider og profiler på Facebook. Ud over disse vil vi anvende former for interviews, til at få uddybet fremtidige observationer, samt få mere indblik i emnet. Samtidig vil vi både observere som “fluen på væggen”, for at se tingene ud fra et objektivt perspektiv, men også agere som deltagende observatør, for at sætte os ind i de daglige praksisser. 

En undersøgelse af Twitter som et privat og professionelt kommunikationsmedium.

På twitter har man maks 140 tegn at gøre godt med pr. opslag, og derfor er opslag på twitter relativt korte, hvis man sammenligner med mange andre nyhedsplatforme eller sociale medier som fx Facebook. Derfor bliver de ofte brugt til hurtige opdateringer og diskussioner blandt private personer, såvel som professionelle, der repræsenterer en virksomhed eller organisation.

Mange offentlige personer vælger at bruge Twitter som en direkte kanal for at få deres budskab ud her og nu og i spisevenlige bidder. Men det bliver også brugt af privatpersoner, hvori Twitter bare indgår i en lind strøm af sociale medier, som skildrer private og personlige meninger. Hvordan kan disse ting forenes? Hvordan kan de professionelle og private relationer opretholdes, når de aktivt kan interagere med hinanden? Hvad er Twitters oprindelige funktion?