Den nye skole: Uddannelsesmuligheder med autodidaktik

Ordet autodidakt stammer fra det gamle Grækenland og betyder i sin bedste oversættelse “selvlært”. I daglig tale anvendes begrebet om personer der uden hjælp fra lærere har tilegnet sig stor viden og erfaring inden for et bestemt område.

Alle der læser ovenstående kan nok genkende dele af sætningen fra sig selv – for var der ikke dengang, hvor ens lærer simpelthen var for kringlet til at kunne “belære” en om i et givent emne, og internettet i stedet trådte til? Jo det var der nok.

Hvad nu hvis internettet efterhånden er blevet så propfuldt af måder at lære på, at den “gamle skole” ikke længere er tilstrækkelig? Ja, så er det godt at den “nye skole” altid står til rådighed, ja 24 timer i døgnet.

Vi lærer alle forskelligt. Det er en kendsgerning på linje med at græsset er grønt og himlen er blå. Det afgørende spørgsmål er dog, hvad der gør den så store foreskel? Det ønsker vi i hvertfald at undersøge. En sådan undersøgelse vil fokusere på den gamle og den nye skoles kommunikation. Deres forskelle og ligheder og på baggrund heraf, vil vi nok kunne give et kvalificeret svar på ovenstående spørgsmål.

 

 

 

 

Kærlighed ved første swipe

Kærlighed online swipe, match, chat og date

Tinder er en kommunikationsplatform, der skaber kontakt mellem deres brugere via Facebook profiler. Hertil kan det være interessant, at undersøge følgende som; hvad gør Tinder attraktivt? samt, hvordan personers adfærd udformer sig på Tinder, og ydermere hvordan Tinder som platform faciliteter dating på en ny og legende måde.

Dette kunne vi undersøge, ved kvalitativ etnografisk feltarbejde for, at få en forståelse for den kommunikation, der foregår på Tinder. Herunder visuelt interview og deltagerobservation. Desuden bliver vores teoretiske tilgang suppleret af en autoetnografisk tilgang. Hele undersøgelsen vil være understøttet af en triangulering (Rheingold), dvs. til at sammenligne to eller flere forståelser af det samme fænomen.

Billedet er valgt, da det illustrerer grundideen bag Tinder, dvs. en chatplatform, hvor du kan finde et såkaldt match ved at ”Swipe” til højre eller venstre alt efter om du finder vedkommende på billedet tiltrækkende eller interessant.

Nyhedsdelingen via sociale platforme

Hvordan bliver vi oplyst gennem det moderne mediebillede? 

I den moderne tidsalder er måden hvorpå vi mennesker modtager, absorberer, og deler nyheder markant ændret i forhold til hvordan dette foregik for bare 10 år siden. Vi er i langt større grad præget af at skabe et ekkokammer af nyhedsmedier som sender nyheder der har positivt forstærkende effekt på os, hvad vi mener og hvad vi tænker. Det handler ikke længere om at have en bred vifte af nyheder, men rettere have nyheder som knytter sig til sine interesser og meninger. Vi mener det kunne være interessant at se hvordan dette ekkokammer er med til at skabe et ensidigt kommunikationsmiljø for personer, hvor det kun er deres egen mening der bliver forstærket. Cases man kan kigge på i dette tilfælde kan eksempelvis være forums på Facebook med konkrete dagsordener, sensationer som Ekstrabladets NATIONEN!, eller generelt hvordan vi skræddersyer vores mediebillede på vores facebook-væg igennem likes og comments.

Hvorfor og hvordan modtager vi forskellige nyheder på forskellige platformer?

Hvem bruger Snapchat, Facebook, Youtube til at opsøge nyheder idag?

Hvorfor er sociale medier så attraktivt fremfor almindelige nyhedshjemmesider?

Hvilken effekt har det på nyheder at de idag bliver formidlet gennem sociale medier?

 

 

Emojis

En undersøgelse af hvilken påvirkning emojis har på kommunikation internt og erhvervsmæssigt. 

Emojis er blevet en integreret del alles hverdagskommunikation, hvilket det ikke altid har været. Vi sender i dag næsten ikke beskeder eller laver opslag uden brugen af emojis – eller gør vi? Der er stor forskel på, hvordan vi hver især kommunikerer, når det kommer til emojis. Hvem er det der bruger disse emojis? Hvorfor bruger man dem? Hvem gør ikke? Vi vil gerne kigge nærmere på, hvordan vi har overført face-to-face kommunikationen til emoji-kulturen.

Vi finder det hermed interessant at undersøge hvilken betydning emojis har på kommunikationen, både internt blandt venner og familie, men ligeledes også hvilken betydning det har i erhvervslivet. Er det en fordel eller en ulempe for firmaer/organisationer at benytte sig af emojis i deres kommunikation til deres brugere? Hvorfor? Hvorfor ikke?

For at undersøge dette tænker vi, at benytte os af online etnografi, deltagerobservation og interviews af privatpersoner samt erhvervsfolk.

Skrevet af Anne Skovsgaard Tøfting og Frederikke Aunegaard Hansen

 

Gør sociale medier os asociale?

I en verden fyldt med sociale medier mener vi at der er opstået tendens til at dette gør os asociale.

Denne påstand begrunder vi med at langt de fleste danskere vi møder i det offentlige rum såvel som privat, har deres næse dykket dybt ned i smartphonen. Vi undrer os over hvilken effekt de sociale medier har på måden vi traditionelt set har socialiseret os på. Hvorfor har vi behov for at være et andet sted en vi reelt er?

Metodebrug 

Som udgangspunkt til vores forskning, vil vi fortage os ’fluen på væggen’ observation. Formålet med observationen er at finde ud af om der eksisterer et mønster i vores brug af sociale medier/håndholdte enheder. Finder vi et mønster, vil vi følge op på dette med kvalitative metoder. Vi vil gøre dette for at skabe en indsigt i feltet. Spørgsmålene såsom, hvilket medier bruger du? Og hvad er jeres motiv for det? Vil være noget vi pt er interesserede i at undersøge.

 

Af Anne Hemmingsen & Jakob Ebbesen

AGF – Morethanaclub.dk

AGF fankultur online og offline 

Vi er interesserede i kommunikationsmiljøet, der omgiver AGF både på kampdagen, men også i dagene før og efter en kamp. Vi finder det væsentligt at undersøge, hvorfor der er et behov for at tage på stadion for at se en kamp, hvad der foregår på tribunen og hvorfor dette er at foretrække frem for at se kampen i tv. Som en anden del finder vi det også væsentligt at kigge på den online kommunikation der er omkring AGF. Herunder vil vi kigge på hvorledes vidensudvekslingen foregår men også hvordan både det online og offline fællesskab er med til at præge en identitet hos den enkelte og reproducere fællesskabet.

Vi tænker at anvende kvalitative metoder som: deltagerobservation, online etnografi og interview til undersøgelsen.

https://www.facebook.com/MorethanaclubAGF/?fref=ts

 

Soundcloud

Lyttere og musikere mødes på lige fod i et fælles kommunikationsmiljø

Soundcloud er et delvist gratis digitalt musikfællesskab for både den etablerede musikbranche og DIY musikere. Det er altså både et kommercielt- og et socialt medie. Modsat Spotify, giver Soundcloud amatørmusikere mulighed for at distribuere deres musik på lige fod med professionelle musikere og selskaber, hvilket gør mediet unikt. Soundcloud skaber et fællesskab for musikinteresserede, hvor de har mulighed for at dele musik med hinanden og kommentere specifikke dele af sange. Gennem deling og uploads af musik, skaber brugerne sammen med musikerne  subfællesskaber, som bygger på en dyrkelse af en fælles musikgenre og identitetsdannelse.

Vi vil gerne undersøge, hvordan disse små fællesskaber bliver skabt på Soundcloud, om det kun sker på Soundcloud-platformen, eller om det strækker sig videre over på andre platforme og IRL. Vi vil gerne anvende kvalitative metoder som interviews med brugere og observationer af både musikere og lytteres anvendelse af Soundcloud. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i et specifikt musikkollektiv og deres følgere.  

Link til soundcloud: https://soundcloud.com

Skrevet af: Anders Bryde Thornild, Jeppe Rasmussen og Lærke Cecilie L. W. Sørensen.

Reddit som kommunikationsmiljø

Reddit er et ’community forum’, inddelt i et utal af mindre communities kaldt ’subreddits’, hvor brugen af disse varierer afhængigt af, hvilket community man tager del af. Som bruger kan du deltage i flere forskellige subreddits og etablere dine egne.

Reddit er i dette tilfælde interessant fordi det tilsyneladende er en ret ringe hjemmeside, i hvert fald set ud fra brugerfladen. Hvorfor er der så mange mennesker der bruger denne side og bruger deres tid på at generere content? Kan det have noget at gøre med, som Baym benævner, at folk generelt er ærlige på nettet, pga. Netop den anonymitet som reddit tilbyder, måske er det dét der gør det tiltalende.

Emnet kan først og fremmest tilgås igennem observationer og undersøgelser af, hvad der sker, men også ved at få fat i nogle af de mennesker der aktivt bruger det, og få et større indblik i, hvordan de selv bruger platformen.

Let’s Dance

En undersøgelse af samspillet mellem interne og eksterne kommunikationsmiljøer og hvordan disse skaber Let’s Dance’s identitet.

 

Let’s Dance Facebookside                Let’s Dance Instagram

Let’s dance er en danseskole som på flere forskellige sociale platforme har skabt en identitet. Vi er optaget af de kommunikationsmiljøer, som er med til at skabe den identitet. Herunder hvordan identiteten bliver påvirket af de eksterne og interne kommunikationsmiljøer.

Eksternt udstråler Let’s Dance fællesskab, passion, god stemning og danseglæde. Vi vil undersøge, hvordan de formår at gøre dette gennem Let’s Dances Facebook-site, Instagram og YouTube, dernæst vil vi se på deres interne kommunikationsmiljøer og hvordan disse spiller sammen.

Vi tænker at anvende kvalitative metoder som: deltagerobservation, online etnografi og interview til undersøgelsen.

http://www.letsdance.tv/

 

Christine Holm Skylvad, Emilie Holmvang & Malene Gaarden Geertsen