En undersøgelse af Twitter som et privat og professionelt kommunikationsmedium.
På twitter har man maks 140 tegn at gøre godt med pr. opslag, og derfor er opslag på twitter relativt korte, hvis man sammenligner med mange andre nyhedsplatforme eller sociale medier som fx Facebook. Derfor bliver de ofte brugt til hurtige opdateringer og diskussioner blandt private personer, såvel som professionelle, der repræsenterer en virksomhed eller organisation.
Mange offentlige personer vælger at bruge Twitter som en direkte kanal for at få deres budskab ud her og nu og i spisevenlige bidder. Men det bliver også brugt af privatpersoner, hvori Twitter bare indgår i en lind strøm af sociale medier, som skildrer private og personlige meninger. Hvordan kan disse ting forenes? Hvordan kan de professionelle og private relationer opretholdes, når de aktivt kan interagere med hinanden? Hvad er Twitters oprindelige funktion?