Gruppe 4: Facebook og social ambivalens

Jesper Tække præsenterer i teksten ‘Facebook og Social Ambivalens’ flere forskellige aspekter af den uklarhed eller ambivalens som opstår i brugen af Facebook i blandt andet undervisningssammenhænge. Han lister seks uklarheder, som Facebook-mediet medfører, hvilket vi har valgt at fokusere på, da dette er mest relevant for os.

De seks uklarheder

  • Det er uklart, hvor langt ens statusopdateringer, foto osv. når ud på Facebook.
  • Det er uklart, hvad der kommer i venners nyhedsliste af det, man ytrer på sin profil.
  • Det giver uklarhed, at Facebook ikke er et fællesskab, men består af lige så mange parallelle netværk, som der er brugere.
  • Det er uklart, hvornår man skal filtrere andres adgang til sin profil, og hvem der filtrerer én selv og hvorfor.
  • Det giver uklarhed, at Facebook er et kvasimassemedie, da vi ikke kender mediets nyhedskriterier og mekanismerne for viral spredning.
  • Det er uklart, hvor meget man skal være på Facebook, og hvor aktiv man skal være der, for at leve op til sine sociale forpligtelser overfor Facebook-relationerne, samt hvornår og hvor meget man overfor dem, man er fysisk sammen med, kan tillade sig at gå på Facebook.

Tække opsummerer konsekvenserne af ovenstående uklarheder på følgende måde:

“Således må vi nu alle overveje injurielovgivning, nyhedskriterier, mulighed for censur mv., når vi skriver på Facebook. På en og samme gang må vi erkende den ambivalens, at vi potentielt bliver overvåget (af vores venner, bekendte, familie, kolleger og Facebooks tredjepartsselskaber), og på den anden side nok erkende, at det er undtagelsen, at mere end relativt få faktisk ser, hvad vi skriver.” (Tække, 2013, s. 84).

Eksempel på uklarhed

Uklarhederne/ambivalenserne som Tække nævner har det til fælles, at de alle er med til at sige noget om, hvordan Facebook påvirker og ændrer kommunikationen. Et eksempel på dette er når kunder kommunikerer deres utilfredshed med virksomheder offentligt på Facebook.

Et anekdotisk eksempel er en af Benjamins venner, der bestilte en pizza ved et Aarhusiansk pizzaria. Da han modtog pizzaen fandt han et søm i den. Han kontaktede derefter pizzariaet og fik to gratis pizzaer som kompensation, fordi pizzariaet gerne ville undgå dårlig omtale på deres Facebook side.

Virksomheder som DSB har ikke på samme måde mulighed for at imødegå alle de klager der postes på deres Facebook. Derfor er der mange beretninger om dårlig service, aflysninger og mangler på deres side.

Et eksempel på utilfredse kunder der deler deres frustration på Facebook.

Spørgsmål til videre tænkning

Hvordan kan virksomheder reducere ambivalensen, der opstår ved offentlig kommunikation med deres kunder?

Kan man forestille sig at virksomhederne kan udnytte den sociale ambivalens til deres fordel? Hvordan?

Litteratur

Tække, Jesper (2013) “Facebook og social ambivalens” p. 71-90 in Tække, Jesper og Linaa Jensen, Jakob (Red.) “Facebook – Fra socialt netværk til metamedie”. Samfundslitteratur. 

2 thoughts on “Gruppe 4: Facebook og social ambivalens”

  1. Hej gruppe 4. Fint blogpost!

    Efter at have læst jeres opsummering af Tækkes uklarheder, kom vi frem til at der er en sammenligning mellem vores tekst og den 6. uklarhed. Efter at have diskuteret sammenhængen vil vi mene, at begrebet lingering som Linke fremstiller, er en forlængelse af den uklarhed om ens aktivitet og forpligtelser, der er i forhold til ens Facebook-relationer.

    Lingering handler om, at man frakobler sig fra aktivt at være en del af et social sammenhæng, og i stedet eksempelvis vælger at deltage i en gruppesamtale på Facebook.

    Derudover stemmer den 6. uklarhed også overens med Linkes pointe om absent presence. For hvornår og hvor meget kan man tillade sig, at bruge sin mobil, når man er til en socialt arrangement? Flere tendenser viser, at fx unge i stigende grad ikke interagerer og snakker sammen, når de er i sociale fællesskaber, men i stedet kigger på deres smartphones. Istedet for at være tilstedeværende i den fysisk sociale sfære er man i stedet forankret i den digitale sfære, hvor man interagerer med en anden sociale gruppe, end den man i øjeblikket befinder sig i.

    +Rep
    Gruppe 3.

  2. Hej grupper,
    God gengivelse af Tækkes uklarheder, fine eksempler og relevante spørgsmål at undre sig over ift. hvordan virksomheder agerer overfor deres kunder. Jeg savner også her en klar forbindelse til metateorien, Medium Theory, og at I forholder jeg til det, ligegyldig om sammenhængen er klar eller ikketilstedeværende.
    Interessante pointer fra gruppe 4 omkring lingering og absent presence! Tække peger på, hvad teknologierne giver af muligheder/problemstillinger, mens Linke ser på konsekvenserne. To dele af Medium Theory, hvis I spørger mig 😉

Leave a Reply