Transmedia Storytelling i tv-programmet Nybyggerne

Som case i vores projekt har vi valgt at fokusere på TV2-programmet Nybyggerne, som tager udgangspunkt i fire par, der får mulighed for at vinde deres drømmebolig. Dette foregår gennem en intens konkurrence, hvor deltagerne skal skabe en bolig på 10 uger.

Vi vil igennem Jenkins syv principper for Transmedia Storytelling belyse, hvordan disse punkter relaterer sig til vores case, samt hvordan fortællingen spredes på tværs af platforme og brugernes involvering i dette.

Vi har endvidere valgt at fokusere på teksten ‘Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo’ fra gruppe 4’s litteraturreview.

Udgangspunktet for vores valg af denne tekst er. at den belyser, hvordan seerne engagerer sig i deltagernes narrativer på tværs af forskellige medieplatforme.

 

Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo. Af Castillio Sanches & Galan E, (2016)

“The development of Internet and the participatory Web have made it easier for these new narratives to achieve greater engagement with users and audiences. The term crossmedia refers “to a narrative that is dispersed in systematically across multiple media in order to create a unified and coordinated entertainment experience””

Ligesom i tv-serien, der behandles i denne artikel, arbejder Nybyggerne også med at skabe identifikation mellem deltagerne og seerne. Det ser vi ved, at der er forskellige grupper/typer, der bliver castet. Vi ser f.eks. ofte, at der er et ældre par, et yngre par, et par med børn og det “sjove” par, der falder lidt uden for normen. På den måde kan Nybyggerne tale til flere seer-grupper, og vi ser at identifikationsniveauet udvides mellem seerne og deltagerne.    

 

Jenkins syv principper om transmedia storytelling (Revenge of the Oragami Unicorn: Seven Core Concepts of Transmedia Storytelling, 2009)

Spreadability 

Deltagerne giver publikum mulighed for at dele artikler, hashtags og SMS-stemmer på flere forskellige platforme. Disse platforme er tjenester som Instagram, Snapchat, Facebook, Jodel, Pinterest og TV2’s hjemmeside. 

Andre steder diskuterer det også, dog med et andet fokus. F.eks. har P1-programmet Mennesker og Medier taget diskussion op, i forhold til sponsorater i programmet. https://www.dr.dk/radio/p1/mennesker-og-medier/mennesker-og-medier-2017-03-31/

 

 

Drillability

TV2 har en underside til programmet, hvor brugerne kan gå dybere ind i Nybyggerne-universet. Her er der mulighed for at læse artikler og se små klip fra deltagerne omkring aftenens programmer. http://tv.tv2.dk/nybyggerne

Continuity

Den samlede aktivitet på de sociale medier giver seerne en samlet oplevelse af programmet. Deltagerne lægger ting ud på Instagram etc., hvor de giver deres inputs til aftenens afsnit. Dette bidrager til den samlede oplevelse, da fortællingen i programmet får en ekstra dimension med de nye inputs.

Multiplicity

Tidligere vindere Anne og Simon har solgt deres vinderbolig for at købe en ældre villa og renovere. De har indgået et samarbejde med Bauhaus om at lave en miniserie, hvor man ser, hvordan de anvender deres produkter til at renovere huset. https://www.facebook.com/anneogsimon/

Extractability

Tidligere deltager har skabt designartefakter, der har modtaget så meget interesse, at de er kommet i produktion. Hertil kan der siges, at seerne kan lade sig inspirere af deltagernes indretning. Efter programmets afslutning vil de resterende huse være til salg med interiør.  

Worldbuilding

Vi har diskuteret, hvordan dette punkt skal forstås. Det er svært for os at se, om der bevidst bliver skabt en verden på tværs af medieplatforme. Men der er forskellige historier på forskellige platforme.

Serialitet

De sender et program, og så kommer der efterfølgende en artikel op på TV2’s hjemmeside. Eller en af deltagerne skriver et blogindlæg eller deler noget på Instagram, hvor noget fra programmet bliver uddybet.

Subjektivitet

Der hersker ikke umiddelbart nogen former for subjektivitet i programmet, da man kun følger de fire pars synspunkter og oplevelser i programmet.

Performance

Seerne har mulighed for at stemme på deres yndlingsrum for at bestemme, hvem der skal vinde ugens udfordring og en pengepræmie. Derudover får seerne også mulighed for at komme ud og se husene, når programmet er slut, og de skal sælges. Seerne kan kommentere (bl.a. gennem hashtags på sociale medier) og deltager live-chats, hvor de kan “lære” deltagerne bedre at kende. Til sidst i programmerne bliver der bl.a. sagt at: “Hvis du selv har lavet nogle spændende løsninger, så del det på Facebook.”

 

Medieøkologi – et kort litteraturreview

“Communication Research Trends – Centre for the Study of Communication and Culture – A Media Ecology Review”  af Lance Strate i 2004

Lance Strate beskriver, hvad medieøkologi er, og hvor det har sin oprindelse, ud fra en række kommunikationsforskere og filosoffers undersøgelser omkring dette emne. Herunder indleder han artiklen med en metafor, hvor han sammenligner medieøkologien med en petriskål, hvor et medie blev defineret som en substans, hvori der voksede en kultur. Herunder skriver han, at man blot skal erstatte ordet “substans” med ordet “teknologi”. Denne nye sammensætning af ord vil så være det fundamentale princip for medieøkologi: Et medie er en teknologi, hvori en kultur er i vækst; og på denne måde skaber denne rammerne for kulturens politiske, sociale organisationer og habituelle tænkning. Artiklen giver en generelt forståelse af begrebet og belyser forskellige forskeres syn på en medieøkologis opståen og udvikling.

 

“Media Ecology and the Blurring of Public and Private Practices: A Case from the Middle East” af Chiara de Franco i 2016

Artiklen søger at ændre fokusset hos medieudbydere og organisationer til mediet som miljø og fra medieindhold til medieøkologi, “within which human culture grows, giving form to its politics, ideologies, and social organization, can be defined as media ecology”. Derfor spørger artikel om, hvordan og hvorfor medieøkologi påvirker udviklingen af international mediekultur og politisk/social forståelse af Mellemøsten. Artiklen undersøger begrebet medieøkologi ud fra et utroligt nutidigt emne, og hvorledes mediekulturen kan præge den habituelle forståelse af en “fremmed kultur”.     

 

“Media ecology and the future ecosystemic society” af Juho Ruotsalainen og Sirkka Heinonen i 2015

I artiklen behandler Ruotsalainen og Heinonen en mulig fremtid for sociale netværk i et stadigt mere integreret internetbaseret samfund. De sammenholder sociale konsekvenser af en mediedisruption ud fra traditionen i medieøkologi, som betragter medier som en del af den ‘levende verden’. I artiklen bliver medieøkologi sammenlignet med koncepterne af et økosystem, som også bliver brugt i forretningsøkonomiske diskussioner. I de kontekster bliver informationer delt mere frit, hvilket forfatterne sammenligner med den nye medieøkologi.

Et andet meget centralt emne i medieøkologi er, hvordan døgnets timer fordeler sig for individer i samfundet i takt med, at teknologi bliver en større del af vores hverdag. De understreger, hvordan teknologien vil blive ved med at få større indflydelse på vores daglige liv. De argumenterer for, at det er muligt, at hele samfundet kan ændres via medier.

Artiklen er en del af MEDEIA-projektet, som behandler nye funktioner og roller af digitale medier i samfundet.

 

“Media ecology and hashtag activism: #Kaleidoscope” af Heather Crandall og Carolyn Cunningham i 2016

Hashtag-aktivisme er blevet en ny ting i forbindelse med sociale mediers stigende popularitet. Med hashtag-aktivisme kan aktivister skabe opmærksomhed omkring en bestemt sag ved at bruge hashtags på sociale medier, f.eks. #BlackLivesMatter. Artiklen bruger medieøkologi til at få indsigt i de mulige konsekvenser ved at bruge hashtag-aktivisme, og foreslår måder vi kan forstå, hvordan det påvirker og forandrer vores måde at tænke på og opføre os.

 

“Mellem kontrol og afmagt: Ændrede relationer mellem politikere og journalister på sociale netværkssider” af Lena Kjeldsen i 2016

Politikere bruger i højere grad sociale medier til at komme ud med deres politiske budskaber. Derfor er journalister begyndt at følge politikerne på sociale medier for at få et “nyhedsscoop”. Artiklen undersøger, om tidligere studier af dagblades brug af politikernes online aktivitet, også kan bekræftes uden for valgkampstid i en dansk kontekst. For politikerne får de på den ene side kontrol over deres eget budskab på sociale medier, men på den anden side afgiver de kontrol, fordi platformene er mere umiddelbare, og der er mulighed for interaktion om budskabet fra eksempelvis borgere og journalister. 

TV2 og de sociale medier

Vi vil i vores eksamensprojekt tage udgangspunkt i TV2 som platform, og hvordan den benytter forskellige sociale medier til at interagere med seerne. Grunden for vores valg af TV2 skal findes i vores egen interesse, da vi selv ser kanalen og sommetider er med som lurkers på dens platforme på sociale medier.

Problemformulering

Hvordan anvender TV2 forskellige sociale platforme? Hvad er dens kommunikative strategi til at interagere med seerne, og hvordan skaber den rammerne for debat mellem brugerne?  

Metoder

I vores valg af metode har vi tænkt os at foretage et fokusgruppeinterview eller et semi-struktureret interview, hvor vi udvælger deltagere som enten har relationer til TV2 eller er brugere af TV2´s sociale platforme.

Endvidere vil vi også anvende netnografi, hvor vi vil udtrække empiri fra de forskellige sociale medier, herunder kommentarspor, anmeldelser, billeder og lignende.  

Etiske overvejelser

I forbindelse med udtrækning af empiri fra de sociale medier vil vi gøre os tanker om, hvordan vi vil håndtere personfølsomme oplysninger. Eksempelvis har vi tænkt at anvende kommentarspor fra Facebook og Instagram, hvor vi vil sløre brugernes billeder og deres efternavne, både for at undersøge den kommunikative tone, men også hvordan TV2 responderer med sine følgere/brugere. Vi vil anonymisere participanterne under pseudonymer for at beskytte deres identitet.

Vi skal desuden være varsomme i forhold til,  hvis vi skulle komme til at afdække noget i vores opgave, der vil kunne have en negativ effekt på TV2.

Afgrænsning

I denne opgave vil vi undersøge, hvordan TV2 anvender forskellige sociale medier, herunder Facebook, Instagram, deres egen hjemmeside, Twitter og evt. Snapchat.

Vi ved endnu ikke om TV2 som er felt er for bredt, men indtil videre har tænkt os at anvende TV2-kanalen som felt. Hvis dette viser sig at være for bredt, så vil vi afgrænse feltet til en underafdeling/tv-kanal, herunder TV2-sporten eller TV2 Zulu.  

Relationens revolution – Teknologien udfordrer den menneskelige relation

Kan robotter erstatte den menneskelige relation?

Igennem teksten Alone Together sætter Turkle spørgsmålstegn ved vores opfattelse af den sociale kultur. Hun beskriver, at der igennem tiden via de sociale medier er skabt nye måder at være sammen på, som hun ser det. Hertil kommer hun med begreberne In solitude, new intimacies, og In intimacy, new solitudes.

In solitude, new intimacies dækker eksempelvis over, at en robots tilstedeværelse kan give en følelse af relation, selvom personen er alene.

Ligeledes beskriver hun med In intimacy, new solitudes, at vi er mere og mere forbundne til hinanden, men på en måde er vi også mere alene. Dette understøttes af tanken om, at robotter kan overtage den menneskelige kontakt og derved skabe en større distance i menneske-til-menneske kontakt.   

Vi kan også tænke på en situation, hvor man sidder i bussen og er (fysisk) sammen med mange mennesker. Men alligevel kan man føle sig (mentalt) alene og afskåret fra de øvrige passagerer, hvis de eksempelvis sidder begravet i deres mobiltelefoner.

Omvendt kan man forestille sig en situation, hvor man sidder (fysisk) alene hjemme i sin sofa med Facebook og andre sociale medier åbne og på samme tid have en følelse af, at man er (mentalt) en del af et socialt forum og derved opleve en intim relation til andre.  

Konkluderende skriver hun, at forholdet til teknologien vil få en større dominans over samfundet, og forholdet internt imellem mennesker vil blive nedprioriteret, og herigennem vil distancen mellem individer forandres og relationen revolutioneres. Hertil kan man stille spørgsmålet:

Er vi på den måde blevet alene blandt andre? Eller er vi sammen med andre, men alene? Og hvad betyder det for vores kultur?

 

Kommunikationsmønstre på Jodel

Vi vil i dette indlæg lave en analyse af kommunikationsmønstre på Jodel. Det gør vi på baggrund af Hoems ni kommunikationsmønstre fra Openness in Communication fra 2006. Teorien ser overordnet på forholdet mellem produktionen og brugen, afsender og modtager. Der er tre aktører, informationscentret, den individuelle bruger og kollektivet (massen). Vi ser i vores analyse Jodel som informationscentret, mens den individuelle bruger er den enkelte profil, og kollektivet som alle brugere.  

Transmission

Jodel er informationscentret, der sender servicemeddelelser ud til brugerne omkring vigtige informationer. Det er information, der udsendes fra “en” til “mange”. F.eks. udsendte de en advarsel om ikke at spoile Game Of Thrones, da det var en fælles besked til alle brugerne.

 

Registrering

Foregår mellem informationscentret og den individuelle bruger. Der bliver registreret point for up- og downvotes og de Jodels, man kommenterer på bliver gemt under fanen ‘Mine Svar’.

Dialog

Foregår mellem to brugere. Da vi betegner Jodel som informationscenter, vil al anden kommunikation via posts og kommentarer blive betegnet som dialog. Altså en samtale mellem brugere på Jodel.

Kollaboration

Foregår mellem den individuelle bruger og kollektivet. Når kollektivet upvoter, downvoter og kommenterer, hjælper de den individuelles post til at blive vist under fanen ‘Top Jodels’.  

Deling

Foregår mellem det kollektive og den individuelle bruger. Det er muligt for den individuelle bruger at dele hele kollektivets jodels på bl.a. mail, Facebook eller tekstbeskeder.  

Emergens

Foregår blandt kollektivet. Her kan brugerne interagere og referere til hinanden via hashtags. Alle beskeder med et givent hashtag bliver gemt og kan ses, indtil forfatteren af opslaget sletter det.

Facebook-gruppen – En selvfølgelighed til intern kommunikation

Facebook-gruppen virker som det oplagte valg til at koordinere intern kommunikation. De fleste er vant til Facebooks funktioner, og måden hvorpå man kommunikerer på tjenesten. På den måde behøver man ikke at lære platformen at kende for at kunne bruge den til intern kommunikation.

Vi vil her kigge på en lukket Facebook-gruppe. Man kan også oprette en offentlig gruppe, men da gruppen handler om intern kommunikation, handler det ikke om at dele vores samtaler med omverdenen. Man kan også oprette en hemmelig gruppe, men da vi ikke behøver at holde vores eksistens hemmelig, ser vi ikke et behov for det.

Følgende analyse er baseret på Nancy Bayms (2010) syv nøglekoncepter til at sammenligne forskellige medier.

Interaktivitet

Det er muligt for gruppens medlemmer at interagere med hinanden gennem opslag og kommentarfeltet under. Her kan medlemmerne også reagerer direkte med kommentarer i form af emojis. Man behøver altså ikke at skrive et langt skriftligt svar på et opslag, men kan i stedet hurtig tilkendegive sin mening gennem emojis, som f.eks. et “like”.

Hvis man så bevæger sig lidt uden for den lukkede gruppes funktioner og ser på Facebook som en helhed, tilbydes der også andre dialogredskaber, såsom chatten og facetime-funktionen, der yderligere kan forbedre den direkte kommunikation, da disse giver en mere direkte kontakt.

Temporal struktur

Kommunikationen, der foregår i en lukket Facebook-gruppe, vil umiddelbart defineres som asynkron, fordi kommunikationen foregår i et kommentarfelt, hvor man bliver gjort opmærksom på nye kommentarer via notifikationer.

Dog bevæger denne kommunikation sig over i at være nærsynkron kommunikation, fordi man bliver gjort opmærksom på, at de andre deltagere i diskussionen er i gang med at svare via tre små bobler i venstre hjørne. Det gør kommunikationen mere flydende og mindsker forsinkede besvarelser.

Som nævnt tidligere findes der flere kommunikationsfunktioner, hvis man flytter fokus fra den lukkede gruppe til Facebook som helhed. Her vil både synkron, asynkron og nærsynkron kommunikation være tilgængelig. Disse kan ses igennem chatfunktionen, hvor man kan have en direkte skriftlig samtale “en” til “en” og “en” til “mange”, hvor der er forventet respons i realtid.

Ligeledes ses der også en dybere synkronitet via Facetime-funktionen, der giver en muligheden for at se deltagernes mimik og gestik og derved have en hurtigere kommunikation, hvor der er en mindre chance for at fejltolke respons.  

Sociale signaler

Det er også muligt at udtrykke sociale signaler igennem interaktion i en lukket Facebook-gruppe. Da konteksten er et lukket forum, er det trygt og nemt at aftale og koordinere forskellige ting. Derudover er der et klart formål med den lukkede gruppe, hvilket er med til at give mening til beskederne, der bliver givet i gruppen. Det er med til at danne et fællesskab for medlemmerne.

Derudover kan man let ændre meningen med en besked ved at benytte nogle af Facebooks mange muligheder for emojis, både som reaktioner på beskeder og som en del af et svar. Disse emojis bliver brugt som erstatning for mimiske reaktioner ved at spejle, hvordan man ville reagere på en samtale, f.eks. ved at udtrykke ironi.

Opbevaring / Replikabilitet

Den lukkede Facebook-gruppe giver gode muligheder for at opbevare beskeder og delt materiale (filer, videoer osv.), fordi indholdet i gruppen automatisk lagres. Alt indhold på gruppen bliver liggende, medmindre man aktivt går ind og sletter beskeder eller materialer fra gruppen. Der kan være problemer med, at gamle opslag forsvinder i mængden. Det kan afhjælpes ved at bruge søgefunktionen i gruppen. Det kan man dog kun gøre fra pc.  

Indholdet kan nemt genbruges ved at blive downloadet til ens egen computer og uploadet igen i en eventuel ny form. 

Rækkevidde

Indholdet af en lukket gruppe kan ses af alle, der er medlem af gruppen. Gruppens eksistens kan ses af alle på Facebook, så hvis du er interesseret i kommunikation på internettet, vil det være muligt at ansøge gruppen og blive medlem. Men det kræver, at administratoren skal godkende medlemskabet.

Hvis gruppen i stedet havde været hemmelig, ville det ikke være muligt for andre brugere at søge gruppen frem. Var gruppen i stedet offentlig, vil alle på Facebook kunne se gruppens medlemmer og opslag i gruppen.

Fordelen ved at have en lukket Facebook-gruppe er, at man ikke behøver at være venner med hinanden for at være en del af gruppen. På den måde kan dem, der ønsker at holde en professionel distance til de øvrige medlemmer i gruppen, gøre det. Der er selvfølgelig også mulighed for at blive venner med de andre i gruppen, hvis man ønsker det.        

Mobilitet 

Facebook er et af de største sociale medier, og derved er det et utroligt velkendt og tilgængeligt medie for de fleste danskere. Mediet kan både tilgås via mobil, computer og tablet, hvilket gør det nemt at bevare kontakten til gruppens øvrige medlemmer, og derfor er mobiliteten høj.

 


Alt i alt er der altså mange fordele ved at vælge Facebook-gruppen til intern kommunikation:

  • De fleste kender Facebook i forvejen
  • Man kan nemt dele dokumenter med hinanden
  • Beskeder og materialer bliver liggende
  • – og de kan tilgås nemt på farten gennem mobil eller tablet
  • Der er mulighed for at få besked, hver gang der sker noget nyt i gruppen

 

Af: Mathias H. Tøttrup, Maria L. Thomsen, Sofie L. Pihl og Rikke U. Andersen