Kommunikationsmønstre på Jodel

Vi vil i dette indlæg lave en analyse af kommunikationsmønstre på Jodel. Det gør vi på baggrund af Hoems ni kommunikationsmønstre fra Openness in Communication fra 2006. Teorien ser overordnet på forholdet mellem produktionen og brugen, afsender og modtager. Der er tre aktører, informationscentret, den individuelle bruger og kollektivet (massen). Vi ser i vores analyse Jodel som informationscentret, mens den individuelle bruger er den enkelte profil, og kollektivet som alle brugere.  

Transmission

Jodel er informationscentret, der sender servicemeddelelser ud til brugerne omkring vigtige informationer. Det er information, der udsendes fra “en” til “mange”. F.eks. udsendte de en advarsel om ikke at spoile Game Of Thrones, da det var en fælles besked til alle brugerne.

 

Registrering

Foregår mellem informationscentret og den individuelle bruger. Der bliver registreret point for up- og downvotes og de Jodels, man kommenterer på bliver gemt under fanen ‘Mine Svar’.

Dialog

Foregår mellem to brugere. Da vi betegner Jodel som informationscenter, vil al anden kommunikation via posts og kommentarer blive betegnet som dialog. Altså en samtale mellem brugere på Jodel.

Kollaboration

Foregår mellem den individuelle bruger og kollektivet. Når kollektivet upvoter, downvoter og kommenterer, hjælper de den individuelles post til at blive vist under fanen ‘Top Jodels’.  

Deling

Foregår mellem det kollektive og den individuelle bruger. Det er muligt for den individuelle bruger at dele hele kollektivets jodels på bl.a. mail, Facebook eller tekstbeskeder.  

Emergens

Foregår blandt kollektivet. Her kan brugerne interagere og referere til hinanden via hashtags. Alle beskeder med et givent hashtag bliver gemt og kan ses, indtil forfatteren af opslaget sletter det.

“Hvad skal vi sige?” – DSB

Vi vil i dette indlæg overveje, hvordan man kan analysere DSB’ Facebook side i forhold til de 9 ideelle kommunikationsmønstre, som den norske forfatter og foredragsholder, Jon Hoem, opstiller i teksten Openness in communication. Hoems model er en udvidede version af Jan L. Bordewijk og Ben V. Kaams model. Udvidelsen i Hoems model ses i modellens funktionaliteter, da den er tilpasset Web 2.0 gennem tilføjelsen af kollektiv interaktion. Derfor ses det også, at modellen indeholder 9 informationsmønstre i stedet for 4, som den gjorde i Bordewijk og Kaams illustration.
Jon Hoems udvidelse af Bordewijk og van Kaam model.

Kort fortalt dækker den horisontale akse i nedenstående model over, hvem der initierer kommunikationen, mens den vertikale akse fortæller noget om, hvem, hvad og hvornår indholdet i kommunikationen kan tilgås.

Informationscenteret

For at tilgå informationscenteret i vores undersøgelse kræver det en registrering på Facebook. På denne måde har man som person blandt andet mulighed for at kommentere og videredistribuere materiale, samt at indgå i en dialog med DSB som virksomhed. Rammerne for denne interaktion sættes overordnet af Facebook, men DSB har selv indflydelse på mulighederne og indholdet på deres side.
Illustration af de mest dominerende kommunikationsmønstre og forholdet mellem dem, som de fremgår på DSB’s Facebook side.
Af Benjamin, Mads, Maj og Morten