Snapchat og Transmedia Storytelling

I følgende blogindlæg vil vi prøve at sætte vores case i perspektiv til Leeroy Jenkins 7. principper om transmedia storytelling. Vores case er omkring Aarhus-tingen på snapchat. Slutteligt, har vi inddraget en tekst omkring medieøkologi, som vi har anvendt i forhold til vores case.

 

Anvendelse af Jenkins syv principper om transmedia storytelling?

Spreadability

Selvom der er et participatorisk engangement til Århus_tingen blandt brugerne, med at dele indhold til kanalen. Kanalen fungerer kun på et medie, så på denne måde deler man med folk udelukkende igennem kanalen og ikke på tværs mediet.

Distribution

Continuity: Igennem aarhustingen opstår der visse forskellige kontinuerlige tråde i form af dialoger der foregår igennem de forskellige billeder der bliver lagt op. Et eksempel på dette, ville være en randers FC fan som sender et billede ind til Aarhus_Tingen som sviner AGF til, og AGF fans der svarer igennem Aarhus_Tingen ved at svine Randers fanen til. På denne måde udvikler der sig en historie igennem disse øjebliksbilleder.

Multiplicity: Da Aarhus_tingen bliver brugt til at brugerne kan dele deres dagligdag, indeholder kanalen flere forskellige synspunkter på, hvordan en dagligdag fra Århus kan se ud. Nogle brugere lægger billeder op med café-besøg, mens andre brugere lægger billeder op med stoffer og alkohol.

Immersion vs. Extractability

Extractability: I forhold til aarhus_Tingen kan man tage screenshots af de billeder som bliver lagt op, og derved fx. Gemme et billede man syntes var sjovt eller lignende.

Serialitet

I forhold til vores case vil vi argumentere for, at de forskellige øjebliksbilleder som bliver lagt op på Aarhus_Tingen, udgør en større sammenhængende fortælling om, hvad en normal dag ser ud for de forskellige århusianere.

Performance

Brugerne står helt selv for at lægge billeder op, og derfor bliver indholdet fuldstændig styret af brugerne.

Hvordan guides brugerne rundt på tværs af medier?

Aarhus-Tingen figurerer kun på snapchat, og derfor er der ikke nogen tværgående  medier som bliver brugt af brugerne i forhold til kanalen.

Hvordan aktiveres vi?

Vi som brugere, bliver aktiveret til brug igennem interesse fra andre folks billeder.

Inddragelse af tekst omkring medieøkologi

I forhold til Juho Ruotosalainen og Sirkka Heinonens artikel, passer vores valg af case ind med deres forståelse af den nye medieøkologi. Dette skyldes at, Snapchat er med til at udtrykke et levende billede af aarhusianernes dagligdag.

Man kan argumentere for, at snapchat kan få en mere fremtrædende rolle for fremtidens medieplatform, og kan ses som en faktor der er medvirkende til at ændre vores forståelse af medier og vores rolle i forhold til dem. Med andre ord, kan det være et pejlemærke for en endnu mere brugerdreven skabelse af vores kollektive forståelse for den verden vi lever i.

Det betyder også at vi får et meget dybere indblik i hvordan vi som brugere agerer på forskellige tidspunkter af døgnet og de forskellige dage i ugen, som ikke på samme måde har været tilgængelig. Dette er en af de store styrker som brugsformen tilføjer

 

Medieøkologi – et kort litteraturreview

“Communication Research Trends – Centre for the Study of Communication and Culture – A Media Ecology Review”  af Lance Strate i 2004

Lance Strate beskriver, hvad medieøkologi er, og hvor det har sin oprindelse, ud fra en række kommunikationsforskere og filosoffers undersøgelser omkring dette emne. Herunder indleder han artiklen med en metafor, hvor han sammenligner medieøkologien med en petriskål, hvor et medie blev defineret som en substans, hvori der voksede en kultur. Herunder skriver han, at man blot skal erstatte ordet “substans” med ordet “teknologi”. Denne nye sammensætning af ord vil så være det fundamentale princip for medieøkologi: Et medie er en teknologi, hvori en kultur er i vækst; og på denne måde skaber denne rammerne for kulturens politiske, sociale organisationer og habituelle tænkning. Artiklen giver en generelt forståelse af begrebet og belyser forskellige forskeres syn på en medieøkologis opståen og udvikling.

 

“Media Ecology and the Blurring of Public and Private Practices: A Case from the Middle East” af Chiara de Franco i 2016

Artiklen søger at ændre fokusset hos medieudbydere og organisationer til mediet som miljø og fra medieindhold til medieøkologi, “within which human culture grows, giving form to its politics, ideologies, and social organization, can be defined as media ecology”. Derfor spørger artikel om, hvordan og hvorfor medieøkologi påvirker udviklingen af international mediekultur og politisk/social forståelse af Mellemøsten. Artiklen undersøger begrebet medieøkologi ud fra et utroligt nutidigt emne, og hvorledes mediekulturen kan præge den habituelle forståelse af en “fremmed kultur”.     

 

“Media ecology and the future ecosystemic society” af Juho Ruotsalainen og Sirkka Heinonen i 2015

I artiklen behandler Ruotsalainen og Heinonen en mulig fremtid for sociale netværk i et stadigt mere integreret internetbaseret samfund. De sammenholder sociale konsekvenser af en mediedisruption ud fra traditionen i medieøkologi, som betragter medier som en del af den ‘levende verden’. I artiklen bliver medieøkologi sammenlignet med koncepterne af et økosystem, som også bliver brugt i forretningsøkonomiske diskussioner. I de kontekster bliver informationer delt mere frit, hvilket forfatterne sammenligner med den nye medieøkologi.

Et andet meget centralt emne i medieøkologi er, hvordan døgnets timer fordeler sig for individer i samfundet i takt med, at teknologi bliver en større del af vores hverdag. De understreger, hvordan teknologien vil blive ved med at få større indflydelse på vores daglige liv. De argumenterer for, at det er muligt, at hele samfundet kan ændres via medier.

Artiklen er en del af MEDEIA-projektet, som behandler nye funktioner og roller af digitale medier i samfundet.

 

“Media ecology and hashtag activism: #Kaleidoscope” af Heather Crandall og Carolyn Cunningham i 2016

Hashtag-aktivisme er blevet en ny ting i forbindelse med sociale mediers stigende popularitet. Med hashtag-aktivisme kan aktivister skabe opmærksomhed omkring en bestemt sag ved at bruge hashtags på sociale medier, f.eks. #BlackLivesMatter. Artiklen bruger medieøkologi til at få indsigt i de mulige konsekvenser ved at bruge hashtag-aktivisme, og foreslår måder vi kan forstå, hvordan det påvirker og forandrer vores måde at tænke på og opføre os.

 

“Mellem kontrol og afmagt: Ændrede relationer mellem politikere og journalister på sociale netværkssider” af Lena Kjeldsen i 2016

Politikere bruger i højere grad sociale medier til at komme ud med deres politiske budskaber. Derfor er journalister begyndt at følge politikerne på sociale medier for at få et “nyhedsscoop”. Artiklen undersøger, om tidligere studier af dagblades brug af politikernes online aktivitet, også kan bekræftes uden for valgkampstid i en dansk kontekst. For politikerne får de på den ene side kontrol over deres eget budskab på sociale medier, men på den anden side afgiver de kontrol, fordi platformene er mere umiddelbare, og der er mulighed for interaktion om budskabet fra eksempelvis borgere og journalister. 

Gruppe 3: Systematisk søgning

I følgende blogindlæg har vi fundet 5 artikler, som omhandler medieøkologi. Vi har fundet dem ved at lave en systematisk litteratursøgning på library.au.dk

 

1.

“Media Ecology and the Blurring of Public and Private Practices: A Case from the Middle East” (2016) af Chiara de Franco.

https://tidsskrift.dk/politik/article/view/27633/24355

Denne artikel virker interessant fordi den belyser medieøkologi i henhold til det arabiske forår og hvorfor det er vigtigt at inkludere medieøkologi.

 

2.

“Climate change on Twitter: Content, media ecology and information sharing behaviour” (2015) – Giuseppe A. Velltri, Dimitrinka Atanasova

http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0963662515613702

Denne artikel er interessant fordi den omhandler en teoretisk og metodiske tilgang til én stor social problemstilling: Klimaforandringer på den sociale medieplatform twitter. Twitter tilbyder en enorm mængde information og i denne information ligger til grund for et socialt netværk. Et andet interessant perspektiv teksten giver er, hvilken betydning brugernes følelser har for objektifikation af disse klimaforandringer på et socialt medie. Altså her udfordringerne ved brugergenereret indhold.

 

3.

“Media Ecology Review” (2004) – Lance Strate

http://cscc.scu.edu/trends/v23/v23_2.pdf

Denne kilde er interessant fordi den giver en udførlig skildring af medieøkologi som teoretisk platform og skildrer de største forskere inden for feltet, blandt andet Mcluhan, og hovedtrækkene inden for media ecology.

 

4.

“A situated understanding of digital technologies in social movements. Media ecology and media practice approaches”(2017) – Alice Mattoni

http://www-tandfonline-com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/doi/full/10.1080/14742837.2017.1311250?scroll=top&needAccess=true

Denne artikel er interessant fordi den omhandler, hvordan aktørere agerer i forhold til digitale teknologier, og hvilken effekt der har på samfundet.

 

5.

“Social media and the transformation of activist communication: exploring the social media ecology of the 2010 Toronto G20 protests” (2012) – Thomas Poell

http://www-tandfonline-com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/doi/full/10.1080/1369118X.2013.812674?scroll=top&needAccess=true

Artiklen fra Poell virker spændende, da den handler om hvordan de sociale medier spiller en mere afgørende rolle i forhold til kommunikationen under protester. Artiklen berører også den online og offline dikotomi i forhold til protester.