I følgende blogindlæg vil vi prøve at sætte vores case i perspektiv til Leeroy Jenkins 7. principper om transmedia storytelling. Vores case er omkring Aarhus-tingen på snapchat. Slutteligt, har vi inddraget en tekst omkring medieøkologi, som vi har anvendt i forhold til vores case.
Anvendelse af Jenkins syv principper om transmedia storytelling?
Spreadability
Selvom der er et participatorisk engangement til Århus_tingen blandt brugerne, med at dele indhold til kanalen. Kanalen fungerer kun på et medie, så på denne måde deler man med folk udelukkende igennem kanalen og ikke på tværs mediet.
Distribution
Continuity: Igennem aarhustingen opstår der visse forskellige kontinuerlige tråde i form af dialoger der foregår igennem de forskellige billeder der bliver lagt op. Et eksempel på dette, ville være en randers FC fan som sender et billede ind til Aarhus_Tingen som sviner AGF til, og AGF fans der svarer igennem Aarhus_Tingen ved at svine Randers fanen til. På denne måde udvikler der sig en historie igennem disse øjebliksbilleder.
Multiplicity: Da Aarhus_tingen bliver brugt til at brugerne kan dele deres dagligdag, indeholder kanalen flere forskellige synspunkter på, hvordan en dagligdag fra Århus kan se ud. Nogle brugere lægger billeder op med café-besøg, mens andre brugere lægger billeder op med stoffer og alkohol.
Immersion vs. Extractability
Extractability: I forhold til aarhus_Tingen kan man tage screenshots af de billeder som bliver lagt op, og derved fx. Gemme et billede man syntes var sjovt eller lignende.
Serialitet
I forhold til vores case vil vi argumentere for, at de forskellige øjebliksbilleder som bliver lagt op på Aarhus_Tingen, udgør en større sammenhængende fortælling om, hvad en normal dag ser ud for de forskellige århusianere.
Performance
Brugerne står helt selv for at lægge billeder op, og derfor bliver indholdet fuldstændig styret af brugerne.
Hvordan guides brugerne rundt på tværs af medier?
Aarhus-Tingen figurerer kun på snapchat, og derfor er der ikke nogen tværgående medier som bliver brugt af brugerne i forhold til kanalen.
Hvordan aktiveres vi?
Vi som brugere, bliver aktiveret til brug igennem interesse fra andre folks billeder.
Inddragelse af tekst omkring medieøkologi
I forhold til Juho Ruotosalainen og Sirkka Heinonens artikel, passer vores valg af case ind med deres forståelse af den nye medieøkologi. Dette skyldes at, Snapchat er med til at udtrykke et levende billede af aarhusianernes dagligdag.
Man kan argumentere for, at snapchat kan få en mere fremtrædende rolle for fremtidens medieplatform, og kan ses som en faktor der er medvirkende til at ændre vores forståelse af medier og vores rolle i forhold til dem. Med andre ord, kan det være et pejlemærke for en endnu mere brugerdreven skabelse af vores kollektive forståelse for den verden vi lever i.
Det betyder også at vi får et meget dybere indblik i hvordan vi som brugere agerer på forskellige tidspunkter af døgnet og de forskellige dage i ugen, som ikke på samme måde har været tilgængelig. Dette er en af de store styrker som brugsformen tilføjer