Gruppe 1: Mathias Holm Tøttrup, Rikke Uhre Andersen, Sofie Pihl og Maria Louise Thomsen
Overskrift for projektet:
Transmedia storytelling i TV-programmet i Nybyggerne.
Hvad handler projektet om?
Vores projekt handler om tv-programmet Nybyggerne som case, hvortil vi gerne vil undersøge hvordan deltagerne (tv2’s SO-ME) optræder og interagerer med brugerne på sociale medier, blogs, officielle hjemmesider etc.
Mini-intro til projektet:
Vi vil lave et singlecasestudie med tv-programmet Nybyggerne. Vi vil ligeledes analysere universet på baggrund af Jenkins syv principper om Transmedia Storytelling. Med universet forstås selve tv-programmet, TV2 Play, Facebookside (hvert hus har en side, de brander sig på), artikler og videoer på TV2’s hjemmeside, Instagram mm. Hertil vil vi bruge Bayms syv nøglebegreber til at analyse forskellene mellem medierne. Vi vil have fokus på storyworld, brandworld og franchise. Desuden vil vi se på, hvordan Nybyggerne involverer brugerne. Dette sker med fokus på Hoems model om brugerinvolvering med fokus på modtager og afsender.
Vores empiri lægger ikke helt fast endnu, men vi ønsker optimalt set at lave en metodetriangulering bestående af en netnografisk undersøgelse af de forskellige platforme og kvalitative semistrukturerede interviews med skaberne bag.
Hvordan lyder jeres forskningsspørgsmål?
Hvordan bruger Nybyggerne Transmedia Storytelling til at brande programmet og interagere med seerne?
Hvad er I indtil nu kommet på sporet af?
Vi er kommet på sporet af, hvilke teorier og andet som vi vil bruge i vores projekt. Endvidere er vi igang med en udvælgelsesproces i forhold til vores empiriindsamling, herunder hvilke personer der kunne være interessante at interviewe.
I dette indlæg vil vi anvende Jenkins syv principper for transmedia storytelling på en case. Vi vil også undersøge hvordan brugerne guides og aktiveres på de forskellige medier some case-virksomheden anvender. Da vi endnu ikke har besluttet os for en specifik virksomhed endnu, vil dette blogindlæg tage udgangspunkt i LEGOLAND, Billund. LEGOLAND er meget aktiv på flere sociale medier og derfor skabes der et grundlag for at anskue virksomheden gennem Jenkins’ syv principper.
I Thomas Valeries artikel “Transmedia Storytelling” (2015), påpeges betydningen mulighederne med transmedia storytelling, dette bliver gjort gennem et eksempel om en kirkegård som benytter sig af transmedialitet for at fortælle soldater fra den britiske flådes historier under anden verdenskrig. Valerie beskriver transmedia storytelling således:
“Transmedia storytelling is the marriage of various forms of technology and media—exhibition screens, mobile phone apps, tablets, the web—that combines personal narrative with innovative storytelling techniques to invite audiences to connect to a story across multiple platforms.” (Valerie, 2015, s. 19.)
Netop denne beskrivelse af et ægteskab mellem teknologi, medier, apps osv. er hvad LEGOLAND i høj grad benytter sig af for at, som Valerie hævder, at invitere målgruppen/brugeren til at tage del i denne historie som kan opleves og tilgås på tværs af platforme. Hvordan og i hvilken grad LEGOLAND gør dette, vil vi videre eksemplificere i dette blogindlæg.
Spreadability vs. Drillability
Konceptet spreadability bliver i høj grad anvendt af LEGOLAND, da brugerne opfordres til deltagelse og at engagere sig i universet gennem bla. konkurrencer på diverse sociale medier, samt muligheden for at dele oplevelsen af deres besøg i parken, ved at benytte de forskellige hashtags; #LEGOLANDBillund og aktuelle #LEGOLANDHalloween, som LEGOLAND selv har startet. Disse hashtags er benyttet både på Instagram og Facebook, som gør muligheden for at dele og deltage større.
Her ses hastagget LEGOLANDBillund taget i brug af en besøgende. Der er i alt over 15.000 opslag bare på instagram med dette hastag.
Ligeledes kan det argumenteres for at drillability konceptet er til stede. Som brugere kan man med få klik på parkens hjemmeside udforske den historie som LEGOLAND ønsker at formidle. Dette optræder bla. ved muligheden for at se specifikke tematiserede hotelværelser, læse og lære om nogle af parkens karakterer som fx LEGOLANDs kendte maskot dragen Olli, som er at træffe i parken men også mulig at købe hjem som tøjbamse. Nemlig dette at tage en del af parkens fortælling/story med hjem leder videre principperne om immersion og extrability.
Immersion vs. Extrability
Konceptet Immersion excellerer LEGOLAND sig i, hvor de muliggøre brugeren at fordybe sig i fortællingen fuldt ud ved at fysisk opleve denne i deres forlystelsespark. Immersion for LEGOLAND er essentielt for deres fortælling, da det er her den udspringer fra, og hvor alle de andre støttende narrativer leder tilbage til.
Ligeledes er Jenkins’ koncept extrability i høj grad gældende for LEGOLANDS transmediale fortælling. Som billedet nedenunder viser, er det netop muligt at erhverve sig en del af fortællingen, som man kan tage med hjem i sin hverdag. Dette optræder både som et element i den transmediale fortælling, men er ligeledes et finansiel gavnligt element ved at merchandise kan købes. Extrability muliggøre brugeren at tage et bid af LEGOLAND (i form af legetøj, tøj osv.) med sig hjem, hvilket bidrager til engagement bibeholdes og fortællingen om LEGOLAND stadig er i brugerens interesse.
Merchandise i mange former, her som sværd og skjold, er med til at bibeholde brugerens interesse for LEGOLAND’s fortælling.
Multiplicity vs. continuity
Multiplicity tillader ifølge Jenkins kunder at opleve det velkendte på en ny måde. Et eksempel på dette kan findes ved at Legoland tilbyder deres gæster at bo på Hotel Legoland, som på hjemmesiden beskrives således: “På det 4-stjernede Hotel LEGOLAND® bor I lige midt i verdens sjoveste land. I kan bo som pirater, prinsesser, riddere, eventyrhelte eller sammen med LEGO® NINJAGO® ninjaerne i seje LEGO tematiserede værelser.”
Værelser med henholdsvis prinsesse og pirattema
Hotellet er altså en viderebygning af Legolands univers, som kan opleves på en anden måde end i parken. Rammerne for universet er velkendte da temaerne bygger videre på figurer og oplevelser fra parkens forlystelser, men i denne sammenhæng kan det give en mere personlig oplevelse da man får lov til at ‘flytte ind’ i universet og bruge dette som udgangspunkt for sit ophold.
Et eksempel på continuity hos Legoland kan ses ved at forlystelserne afspejler karakterer fra medieproduktioner som f.eks. LEGO Ninjago. Her er der både lavet film og spil, og i parken kan man ’kæmpe’ mod nogle af de samme monstre. Dette bidrager til en samlet oplevelse af en historie, som er kendt fra andre situationer.
Worldbuilding
LEGOLAND har den fordel, at hele universet og størstedelen af parkens udsmykning består af klodser. Klodserne er et velkendt element og skaber derfor automatisk tryghed for både børn og voksne. LEGOLAND har formået at bruge klodserne og deres funktioner i parken på en velovervejet måde, netop fordi de er med til at skabe et rum, hvor det kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvad der kan ske
En anden fordel, som LEGOLAND er god til at udnytte, er den tryghed, der skabes i elementer uden for parkens univers. Dette ses eksempelvis i forbindelse med sæson 2016, hvor LEGOLAND havde et gennemgående tema med Star Wars. Der var mange Star Wars konkurrencer og hver dag var der også levende mennesker, der klædte sig ud som universets karakterer. Dette ledte til, at nordens største Star Wars fanklub, Nordic Garrison 501st Legion, kom og deltog i et optog gennem parken, hvilket var med til at skabe stor opmærksomhed i forskellige nyhedsmedier (http://bit.ly/2gG4nzd).
Seriality
LEGOLAND Billund gør i nogen grad brug af serialitet på tværs af deres forskellige sider. Nogle gange poster de billeder og videoer fra deres arrangementer og events på både Facebook og Instagram. Der er ofte en del af de samme billeder, mens der også er en portion forskellige billeder fra samme event på de forskellige platforme. Så på den måde er dele af en fortælling spredt ud på flere medier, men de enkelte dele er ikke nødvendige for at forstå sammenhængen. De bidrager ikke til at skabe et større billede ved at se billederne på både Facebook og Instagram, da det ofte er meget det samme der vises og der ikke tilføjes signifikant, forskellige information på de forskellige platforme.
Subjectivity
LEGOLAND Billund benytter sig af subjectivity, idet de besøgende ved at komme i parken, får en anden oplevelse af de velkendte figurer og klodser. De oplever eksempelvis de kendte figurer fra Legos udgave af Star Wars i “menneskestørrelse”. Derved får de nye perspektiver på de figurer der enten er døde fysiske ting i form af klodser eller animerede figurer fra filmen. Det er noget andet at opleve figurerne live og i stor skala, da man kan interagere med dem. Dette aspekt forsvinder selvfølgelig lidt, hvis man kun ser på LEGOLAND’s medieplatforme, men levendegørelsen af figurerne bliver formidlet i form af billeder og video, der også giver et andet indtryk af figurerne end de fysiske klodser og animerede udgaver.
Performance
LEGOLAND er gode til at skabe rammerne for, at gæsterne i parken selv kan være med til at skabe historien. Dette gøres eksempelvis gennem udklædningskonkurrencer, hvor man til halloween som barn og voksen kan komme gratis ind i parken, hvis man møder op i en udklædning, der stemmer overens med halloween-temaet. Halloween er i år noget, som parken har satset stort på, og derfor ses det også, at der gennem halloween-ugerne bliver skabt specielle muligheder for gæsterne i forhold til yderligere skabelse af historien omkring spøgelser, hekse og genfærd gennem lege og aktiviteter som Brick or Treat (http://bit.ly/2ziZXth) .
Hvordan guides brugerne rundt på tværs af medier?
Fra deres Facebook side er der linket til deres generelle hjemmeside, hvor man kan finde mere info om priser, forlystelser, åbningstider mm. På samme måde er der fra LegoLands Instagram linket til deres Facebook side helt i toppen i sidens “bio”. På Facebook er der knyttet andre af Legos sider for andre parker og franchises til LegoLand Billunds profil. På Facebook ses også en knap i menuen, der leder brugeren hen til TripAdvisor anmeldelser. Under menupunktet “fællesskab” finder man opslag som LegoLand Billund er “tagget” i fra både pressen og private brugere. På Instagram kan man ved at gå ind på de enkelte opslag se hashtags, der relaterer sig til opslaget. Under et billede af en stor ninja-figur kan man eksempelvis se hashtagget #NINJAGO, der leder brugeren til flere billeder relateret til deres ninja-themed serie. Således er det for brugerne muligt nemt at bevæge sig rundt i de forskellige medier som LegoLand benytter, da de alle er knyttet sammen på forskellige måder.
Hvordan aktiveres brugerne?
På Instragram opfordres kunderne direkte til at deltage i Legoland-universet ved, at dele deres personlige billeder af oplevelser fra parken under det officielle hashtag #LEGOLANDBillund. På denne måde aktiveres kunderne til at tage del i fremstillingen af Legolands univers og oplevelser, ved at bidrage med deres egne billeder.
På Facebooksiden mødes man med teksten “Her kan du dele billeder, video, links og kommentarer med andre LEGOLAND fans.” Med denne ‘opfordring’ kan man sige, at der bliver forsøgt skabt et univers for Legoland fans, som kan dele oplevelser med hinanden inde på selve siden. Det er altså ikke blot en officiel ’service’-side med information om parken, men et sted hvor Legoland tydeligt ønsker aktiv deltagelse fra deres kunder, som kan være med til at opbygge et fælles forum for fans.
Herudover opfordres der aktivt fra Legoland til, at kunderne tager del i LEGO-universet ved f.eks. at klæde sig ud eller på anden måde leve sig ind i det skabte univers. På samme måde forsøges kunderne aktiveret ved hjælp af forskellige events og konkurrencer man kan deltage i.
Vores foreløbige idé til et eksamensprojekt er at undersøge, hvordan interesseorganisationen Direct Action Everywhere, Denmark benytter Facebook til at interagere med sidens brugere. I følgende blogopslag har vi forsøgt at anvende Jenkins’ 7 principper om transmedia storytelling i en analyse af Facebookgruppen, selvom vi ikke synes, at transmedia storytelling er givende ift. vores emne. I følgende har vi udvalgt de af Jenkins’ principper, vi har fundet relevante, hvorefter vi vil inddrage en tekst om medieøkologi fra en anden gruppes litteraturreview.
Spreadability:
Uden medlemmernes engagement i gruppen, ville den ikke være så forholdsvis udbredt, som den er (ca. 2500 medlemmer). Når medlemmerne deler, kommenterer og liker indholdet på siden, vil deres facebookvenner også kunne se dette, da gruppen er offentlig.
Drillability:
Indholdets forholdsvis provokerende karakter skaber opmærksomhed og gør, at folk måske får lyst til at undersøge gruppen og deres værdier nærmere. Selvom man ikke selv er dyreretsaktivist, kan man stadig få lyst til at gå ind og undersøge interesseorganisationen nærmere, netop pga. deres provokerende karakter.
Immersion:
Medlemmerne lever sig meget ind i indholdet i gruppen og de aktiviteter, som den faciliterer. Eftersom medlemmerne er med i gruppen, fordi de er veganere og dyreretsaktivster er ‘emnet’ allerede en stor del af deres hverdag.
I gennem gruppens mange demonstrationer kan medlemmerne blive en større del af dette dyreretscommunity. Demonstrationerne tilbyder et fællesskab og skaber en stemning blandt deltagerne, som gør, at medlemmerne bliver opslugt i den fælles sag.
Serialitet:
Gruppen producerer videoer og lægger opslag op omkring dyrenes rettigheder, hvorved de skaber dén historie, som de gerne vil nå ud med. Tiltagene er med til at skabe et samlet billede af, hvordan dyrene ifølge organisationen bliver behandlet forkert.
Subjektivitet:
Dyreretsaktivisterne i Direct Action Everywhere, Denmark vil gerne have både medlemmer og ikke-medlemmer til at se fødevareindustrien fra dyrenes perspektiv (som Direct Action Everywhere, Denmark ser det) i håbet om, at de vil indse, at dyrene bliver behandlet uretfærdigt. Hermed bruges subjektivitet i denne facebookgruppe til at åbne folks øjne op for urimelighederne i fødevareindustrien.
Performance:
Som tidligere nævnt faciliterer gruppen demonstrationer, hvor medlemmerne kan deltage. Hermed har medlemmerne stor mulighed for at blive en aktiv del af aktivistmiljøet og hermed føle, at de ‘gør en forskel’.
Medieøkologi og litteraturreview – hashtag-aktivisme
Direct Action Everywhere, Denmark adopterer hashtags fra andre aktivistgrupper. Teksten “Media ecology and hashtag activism: #Kaleidoscope” af Heather Crandall og Carolyn Cunningham belyser, hvordan brugen af hashtags kan være med til at skabe opmærksomhed omkring en bestemt sag. I Facebookgruppen, som vi vil undersøge, bruges fx. hashtagget #PostTheTruth til at få medlemmer og andre nysgerrige til at handle og dele eksempelvis indhold fra gruppen eller andet, der har med dyrs rettigheder at gøre.
Organisationen kunne dog godt gøre mere brug af hashtags for at fremme opmærksomheden på deres sag om dyrenes lidelser. Hvis deres hashtags går viralt, vil der komme en øget opmærksomhed på organisationen, hvilket kan resultere i flere følgere og medlemmer af fællesskabet.
Som case i vores projekt har vi valgt at fokusere på TV2-programmet Nybyggerne, som tager udgangspunkt i fire par, der får mulighed for at vinde deres drømmebolig. Dette foregår gennem en intens konkurrence, hvor deltagerne skal skabe en bolig på 10 uger.
Vi vil igennem Jenkins syv principper for Transmedia Storytelling belyse, hvordan disse punkter relaterer sig til vores case, samt hvordan fortællingen spredes på tværs af platforme og brugernes involvering i dette.
Vi har endvidere valgt at fokusere på teksten ‘Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo’ fra gruppe 4’s litteraturreview.
Udgangspunktet for vores valg af denne tekst er. at den belyser, hvordan seerne engagerer sig i deltagernes narrativer på tværs af forskellige medieplatforme.
Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo. Af Castillio Sanches & Galan E, (2016)
“The development of Internet and the participatory Web have made it easier for these new narratives to achieve greater engagement with users and audiences. The term crossmedia refers “to a narrative that is dispersed in systematically across multiple media in order to create a unified and coordinated entertainment experience””
Ligesom i tv-serien, der behandles i denne artikel, arbejder Nybyggerne også med at skabe identifikation mellem deltagerne og seerne. Det ser vi ved, at der er forskellige grupper/typer, der bliver castet. Vi ser f.eks. ofte, at der er et ældre par, et yngre par, et par med børn og det “sjove” par, der falder lidt uden for normen. På den måde kan Nybyggerne tale til flere seer-grupper, og vi ser at identifikationsniveauet udvides mellem seerne og deltagerne.
Jenkins syv principper om transmedia storytelling (Revenge of the Oragami Unicorn: Seven Core Concepts of Transmedia Storytelling, 2009)
Spreadability
Deltagerne giver publikum mulighed for at dele artikler, hashtags og SMS-stemmer på flere forskellige platforme. Disse platforme er tjenester som Instagram, Snapchat, Facebook, Jodel, Pinterest og TV2’s hjemmeside.
TV2 har en underside til programmet, hvor brugerne kan gå dybere ind i Nybyggerne-universet. Her er der mulighed for at læse artikler og se små klip fra deltagerne omkring aftenens programmer. http://tv.tv2.dk/nybyggerne
Continuity
Den samlede aktivitet på de sociale medier giver seerne en samlet oplevelse af programmet. Deltagerne lægger ting ud på Instagram etc., hvor de giver deres inputs til aftenens afsnit. Dette bidrager til den samlede oplevelse, da fortællingen i programmet får en ekstra dimension med de nye inputs.
Multiplicity
Tidligere vindere Anne og Simon har solgt deres vinderbolig for at købe en ældre villa og renovere. De har indgået et samarbejde med Bauhaus om at lave en miniserie, hvor man ser, hvordan de anvender deres produkter til at renovere huset. https://www.facebook.com/anneogsimon/
Extractability
Tidligere deltager har skabt designartefakter, der har modtaget så meget interesse, at de er kommet i produktion. Hertil kan der siges, at seerne kan lade sig inspirere af deltagernes indretning. Efter programmets afslutning vil de resterende huse være til salg med interiør.
Worldbuilding
Vi har diskuteret, hvordan dette punkt skal forstås. Det er svært for os at se, om der bevidst bliver skabt en verden på tværs af medieplatforme. Men der er forskellige historier på forskellige platforme.
Serialitet
De sender et program, og så kommer der efterfølgende en artikel op på TV2’s hjemmeside. Eller en af deltagerne skriver et blogindlæg eller deler noget på Instagram, hvor noget fra programmet bliver uddybet.
Subjektivitet
Der hersker ikke umiddelbart nogen former for subjektivitet i programmet, da man kun følger de fire pars synspunkter og oplevelser i programmet.
Performance
Seerne har mulighed for at stemme på deres yndlingsrum for at bestemme, hvem der skal vinde ugens udfordring og en pengepræmie. Derudover får seerne også mulighed for at komme ud og se husene, når programmet er slut, og de skal sælges. Seerne kan kommentere (bl.a. gennem hashtags på sociale medier) og deltager live-chats, hvor de kan “lære” deltagerne bedre at kende. Til sidst i programmerne bliver der bl.a. sagt at: “Hvis du selv har lavet nogle spændende løsninger, så del det på Facebook.”
