Anders Hemmingsen som nyhedsmedie

Eksamensprojekt

Vores plan indtil videre er at skrive en opgave, hvor vi betragter Anders Hemmingsens Instagramprofil som et nyhedsmedie. Denne idé er vi kommet frem til efter vi har læst denne uges tekster, der omhandler journalistik og hvordan samfundet i stadig højere grad kan være med til at skabe nyheder fremfor at nyhederne skal komme fra uddannede og betalte journalister.

Vi finder det interessant, at nyheder kun bliver genfortalt, hvis samfundet synes, de er vigtige/spændende/sjove nok til at genfortælle. Flere vælger i dag flere sociale frem for professionelle nyhedsmedier, hvilket kan relatere sig til Anders Hemmingsens mange følgere (knap en halv million pt.).
          Derudover vil vi inddrage Medium Theory, da vi ønsker at undersøge, hvad Instagram som medie kan bidrage med til netop den måde, hvorpå Anders Hemmingsen bruger det.

Problemformulering

Ud fra ovenstående har vi udformet følgende problemformulering:

Hvordan kan Anders Hemmingsens Instragramprofil betragtes som et nyhedsmedie?

Screenshot

Anders Hemmingsen skriver i sin biografi på Instagram, at alt indhold er tilsendt af følgere. Ligeledes ses hans store antal følgere og mængden af opslag på screenshottet herunder:

Gruppe 5, Britt & Louise

Projektidé: Direct Action Everywhere og transmedia storytelling

Vores foreløbige idé til et eksamensprojekt er at undersøge, hvordan interesseorganisationen Direct Action Everywhere, Denmark benytter Facebook til at interagere med sidens brugere. I følgende blogopslag har vi forsøgt at anvende Jenkins’ 7 principper om transmedia storytelling i en analyse af Facebookgruppen, selvom vi ikke synes, at transmedia storytelling er givende ift. vores emne. I følgende har vi udvalgt de af Jenkins’ principper, vi har fundet relevante, hvorefter vi vil inddrage en tekst om medieøkologi fra en anden gruppes litteraturreview.

Spreadability:
Uden medlemmernes engagement i gruppen, ville den ikke være så forholdsvis udbredt, som den er (ca. 2500 medlemmer). Når medlemmerne deler, kommenterer og liker indholdet på siden, vil deres facebookvenner også kunne se dette, da gruppen er offentlig.

Drillability:
Indholdets forholdsvis provokerende karakter skaber opmærksomhed og gør, at folk måske får lyst til at undersøge gruppen og deres værdier nærmere. Selvom man ikke selv er dyreretsaktivist, kan man stadig få lyst til at gå ind og undersøge interesseorganisationen nærmere, netop pga. deres provokerende karakter.

Immersion:
Medlemmerne lever sig meget ind i indholdet i gruppen og de aktiviteter, som den faciliterer. Eftersom medlemmerne er med i gruppen, fordi de er veganere og dyreretsaktivster er ‘emnet’ allerede en stor del af deres hverdag.
I gennem gruppens mange demonstrationer kan medlemmerne blive en større del af dette dyreretscommunity. Demonstrationerne tilbyder et fællesskab og skaber en stemning blandt deltagerne, som gør, at medlemmerne bliver opslugt i den fælles sag.

Serialitet:
Gruppen producerer videoer og lægger opslag op omkring dyrenes rettigheder, hvorved de skaber dén historie, som de gerne vil nå ud med. Tiltagene er med til at skabe et samlet billede af, hvordan dyrene ifølge organisationen bliver behandlet forkert.

Subjektivitet:
Dyreretsaktivisterne i Direct Action Everywhere, Denmark vil gerne have både medlemmer og ikke-medlemmer til at se fødevareindustrien fra dyrenes perspektiv (som Direct Action Everywhere, Denmark ser det) i håbet om, at de vil indse, at dyrene bliver behandlet uretfærdigt. Hermed bruges subjektivitet i denne facebookgruppe til at åbne folks øjne op for urimelighederne i fødevareindustrien.

Performance:
Som tidligere nævnt faciliterer gruppen demonstrationer, hvor medlemmerne kan deltage. Hermed har medlemmerne stor mulighed for at blive en aktiv del af aktivistmiljøet og hermed føle, at de ‘gør en forskel’.

Medieøkologi og litteraturreview – hashtag-aktivisme

Direct Action Everywhere, Denmark adopterer hashtags fra andre aktivistgrupper. Teksten “Media ecology and hashtag activism: #Kaleidoscope” af Heather Crandall og Carolyn Cunningham belyser, hvordan brugen af hashtags kan være med til at skabe opmærksomhed omkring en bestemt sag. I Facebookgruppen, som vi vil undersøge, bruges fx. hashtagget #PostTheTruth til at få medlemmer og andre nysgerrige til at handle og dele eksempelvis indhold fra gruppen eller andet, der har med dyrs rettigheder at gøre.
Organisationen kunne dog godt gøre mere brug af hashtags for at fremme opmærksomheden på deres sag om dyrenes lidelser. Hvis deres hashtags går viralt, vil der komme en øget opmærksomhed på organisationen, hvilket kan resultere i flere følgere og medlemmer af fællesskabet.

Af: Britt Shenoy & Louise Vestergaard

Literature review, transmedia storytelling

Gruppe 2: Christian Andersen, Anders Messer, Britt Shenoy & Louise Vestergaard


Vi har i det følgende lavet et litteratur-review af fem tekster, som omhandler forskellige aspekter af transmedia storytelling. I nedenstående reviews præsenterer vi de vigtigste pointer i de fem tekster.

Henry Jenkins (1958) introducerede begrebet i 2003 og beskriver det som en fortælling der “unfolds across multiple media platforms with each new text making a distinctive and valuable contribution to the whole” (Hancox, 2017, s. 50).
Transmedia storytelling er sameksistensen af forskellige former for teknologi og medie udstillingsskærme, mobilapps, tabletter, internettet, der kombinerer personlig fortælling med innovative historiefortællings teknikker. Dette inviterer publikum til at oprette forbindelse til en historie på tværs af flere platforme (Thomas, 2015, s. 19).

Weedon, Alexis & Knight, Julia (2015): Literacy and transmedia storytelling.

Denne tekst omhandler konvergensen i mediebilledet og nærmere hvordan transmedia storytelling påvirker denne. Teksten tager udgangspunkt i fan fiction og dens vigtighed for fremtidens medier. Ifølge teksten bliver fan fiction og dermed brugerinddragelse i fremtiden en meget stor del af medierne og det vil være med til at forme den globale økonomi.

Thomas, Valerie (2015): Transmedia storytelling.

70 år efter at Murray Blums skib sank under Anden Verdenskrig besøger hans niece den Amerikanske kirkegård i Cambridge i England. Hun ønsker at lære mere om hendes onkels sidste sø kamp.
På kirkegården har de implementeret transmedia storytelling, så det var muligt for niecen at genopleve og forstå hendes onkels historie – som mere traditionelle museumsudstillinger ikke kunne give. Hun kunne udforske sin historie gennem en række interaktive medier. Teksten nævner ligeledes, at mange besøgende kommer til kirkegården uden en personlig forbindelse til dem, der er begravet der.

Voigts, Eckart & Nicklas, Pascal (2013): Introduction: Adaptation, Transmedia Storytelling and Participatory Culture.

Teksten behandler hvordan fanfiction kan ses som transmedia storytelling. Med udgangspunkt i Star Wars universet beskrives det, hvordan fans kan inkluderes i måden, hvorpå en historie udvikles som brand. Ved at få brugere (fans) til at producere indhold på tværs af kanaler får man både nye input og loyale fans, men også gratis arbejdskraft med gennemgående viden om universet.

Hancox, Donna (2017): From subject to collaborator: Transmedia storytelling and social research.

Artiklen behandler, hvorledes transmedia storytelling kan bruges i social forskning. Den belyser, hvorledes det kan være med til at give stemme til grupper og samfund, for derved at påvirke befolkningens syn på f.eks. et specifikt samfundsproblem. Hancox fremhæver i forlængelse heraf, hvordan transmedia storytelling har skabt rum til at forstærke samarbejdet mellem forskere og subjekter, da forsker og subjekt interagerer i udformningen af den givne fortælling.

David V. Loertscher & Blanche Woolls (2014): Transmedia Storytelling as an Education Tool.

David V. Loertscher og Blanche Woolls beskriver, hvordan bibliotekarer og lærere via transmedia storytelling kan tilbyde nye kreative læringsmuligheder for alle elever – dog særligt for dem, der ikke lærer optimalt ved de traditionelle pædagogiske læringsmetoder. Transmedia storytelling kan ifølge forfatterne gøre ethvert emne mere “vivid and personal” (Loertscher & Woolls, 2014, s. 2) og med Jenkins’ 7 principper om transmedia storytelling som grundlag, kan transmedia storytelling være brugbart i undervisningen.
Brugen af transmedia storytelling i undervisningssammenhænge kan hjælpe lærere til at understøtte idéen om at ‘tænke ud af boksen’, hvormed nogle elever kan udnytte deres kreative og til tider skæve tilgang til læring.

Metodisk setup til projekt – Memes

Af Anders Messer, Christian Ø. Andersen, Britt Shenoy og Louise Vestergaard


I vores projekt vil vi tage udgangspunkt i internetfænomenet ‘memes’. Her vil vi undersøge, om der eksisterer subkulturer i forbindelse med kommunikationen og interessen omkring memes. Derfor har vi udformet følgende foreløbige problemformulering og underspørgsmål:

Hvordan udvikles subkulturer i memes-miljøet, og hvordan udvikler memes sig inden for disse?

  1. Eksisterer der nogle Interpersonelle udvekslinger? Hvordan? Hvornår?
  2. Er subkulturer et imagined community, et sense of community eller noget helt tredje – og hvornår føler brugerne fællesskabsfølelsen?
  3. Hvorledes fungerer memes som social kapital i subkulturen?

For at undersøge dette har vi udformet følgende metodiske setup til opgaven:

Metodisk setup til empiri-indsamling

  • Lokalisér og udvælg én internetside: fx 9gag, Imgur, 4chan, reddit etc.
  • Undersøg siden og dens funktionaliteter (medium theory)
  • Blended ethnography:
    • Eksisterer subkulturen også i virkeligheden/ er der interaktion om memes andre steder end online?
    • Undersøge ‘online communities’ vs. ‘communities online’
  • Få defineret rollerne på memes-siden (hvornår er man lurker osv?).

Dataindsamling

  • Blended ethnography:
    • Interviews med nogle fra målgruppen – og måske nogle, der ikke er målgruppen (komparativ).
    • Netnografi: observere på siden, tage screendumps, kigge efter mønstre.
    • Spørgeskema? Man kan udarbejde og lægge et spørgeskema ud på memes-siden for at få et større indblik over subkulturen – her skal vi dog reflektere over vores rolle, og hvilken betydning dette vil have for brugernes ageren.

Afgrænsning

  • Temporal: Vi vil undersøge en bestemt side/ forum over en periode, hvor man både følger faste brugere (moderatorer, admins, indholdsskabere, faste brugere) og de mere flyvske lurkers (enten gennem likes eller kommentarer).
  • Spatial: En bestemt side eller forum. Få afgrænset hvilken platform vi vil bruge (browser, app, osv.).
  • Etisk: Unge (under 18) der deler, kommenterer og laver memes – skal afsender med i opgaven?  Undersøge sidens retningslinjer – må brugerne være under 18 år (hvis ja, hvad så)?
  • Relational: Hvor langt væk fra ‘kernen’ skal man komme, for at folk ikke længere forstår meme-konteksten?
  • Analytisk: Vi vil gå efter én bestemt genre af memes – eller inden for bestemt kultur.
  • Praktisk: Ovenstående problemformulering skal sandsynligvis indskrænkes meget, da vi måske ender med at skrive to og to.
  • Personlig: Re-post memes vil vi undgå, da det er umenneskeligt at beskæftige sig med 🙂

Ovenstående er blot et udkast og hermed udtryk for tanker, vi har gjort os omkring projektet indtil videre.