Literature review, transmedia storytelling

Gruppe 2: Christian Andersen, Anders Messer, Britt Shenoy & Louise Vestergaard


Vi har i det følgende lavet et litteratur-review af fem tekster, som omhandler forskellige aspekter af transmedia storytelling. I nedenstående reviews præsenterer vi de vigtigste pointer i de fem tekster.

Henry Jenkins (1958) introducerede begrebet i 2003 og beskriver det som en fortælling der “unfolds across multiple media platforms with each new text making a distinctive and valuable contribution to the whole” (Hancox, 2017, s. 50).
Transmedia storytelling er sameksistensen af forskellige former for teknologi og medie udstillingsskærme, mobilapps, tabletter, internettet, der kombinerer personlig fortælling med innovative historiefortællings teknikker. Dette inviterer publikum til at oprette forbindelse til en historie på tværs af flere platforme (Thomas, 2015, s. 19).

Weedon, Alexis & Knight, Julia (2015): Literacy and transmedia storytelling.

Denne tekst omhandler konvergensen i mediebilledet og nærmere hvordan transmedia storytelling påvirker denne. Teksten tager udgangspunkt i fan fiction og dens vigtighed for fremtidens medier. Ifølge teksten bliver fan fiction og dermed brugerinddragelse i fremtiden en meget stor del af medierne og det vil være med til at forme den globale økonomi.

Thomas, Valerie (2015): Transmedia storytelling.

70 år efter at Murray Blums skib sank under Anden Verdenskrig besøger hans niece den Amerikanske kirkegård i Cambridge i England. Hun ønsker at lære mere om hendes onkels sidste sø kamp.
På kirkegården har de implementeret transmedia storytelling, så det var muligt for niecen at genopleve og forstå hendes onkels historie – som mere traditionelle museumsudstillinger ikke kunne give. Hun kunne udforske sin historie gennem en række interaktive medier. Teksten nævner ligeledes, at mange besøgende kommer til kirkegården uden en personlig forbindelse til dem, der er begravet der.

Voigts, Eckart & Nicklas, Pascal (2013): Introduction: Adaptation, Transmedia Storytelling and Participatory Culture.

Teksten behandler hvordan fanfiction kan ses som transmedia storytelling. Med udgangspunkt i Star Wars universet beskrives det, hvordan fans kan inkluderes i måden, hvorpå en historie udvikles som brand. Ved at få brugere (fans) til at producere indhold på tværs af kanaler får man både nye input og loyale fans, men også gratis arbejdskraft med gennemgående viden om universet.

Hancox, Donna (2017): From subject to collaborator: Transmedia storytelling and social research.

Artiklen behandler, hvorledes transmedia storytelling kan bruges i social forskning. Den belyser, hvorledes det kan være med til at give stemme til grupper og samfund, for derved at påvirke befolkningens syn på f.eks. et specifikt samfundsproblem. Hancox fremhæver i forlængelse heraf, hvordan transmedia storytelling har skabt rum til at forstærke samarbejdet mellem forskere og subjekter, da forsker og subjekt interagerer i udformningen af den givne fortælling.

David V. Loertscher & Blanche Woolls (2014): Transmedia Storytelling as an Education Tool.

David V. Loertscher og Blanche Woolls beskriver, hvordan bibliotekarer og lærere via transmedia storytelling kan tilbyde nye kreative læringsmuligheder for alle elever – dog særligt for dem, der ikke lærer optimalt ved de traditionelle pædagogiske læringsmetoder. Transmedia storytelling kan ifølge forfatterne gøre ethvert emne mere “vivid and personal” (Loertscher & Woolls, 2014, s. 2) og med Jenkins’ 7 principper om transmedia storytelling som grundlag, kan transmedia storytelling være brugbart i undervisningen.
Brugen af transmedia storytelling i undervisningssammenhænge kan hjælpe lærere til at understøtte idéen om at ‘tænke ud af boksen’, hvormed nogle elever kan udnytte deres kreative og til tider skæve tilgang til læring.