Tag: Facebook

LEGOLAND Billunds brug af transmedia storytelling

I dette indlæg vil vi anvende Jenkins syv principper for transmedia storytelling på en case. Vi vil også undersøge hvordan brugerne guides og aktiveres på de forskellige medier some case-virksomheden anvender. Da vi endnu ikke har besluttet os for en specifik virksomhed endnu, vil dette blogindlæg tage udgangspunkt i LEGOLAND, Billund. LEGOLAND er meget aktiv på flere sociale medier og derfor skabes der et grundlag for at anskue virksomheden gennem Jenkins’ syv principper.

I Thomas Valeries artikel “Transmedia Storytelling” (2015), påpeges betydningen mulighederne med transmedia storytelling, dette bliver gjort gennem et eksempel om en kirkegård som benytter sig af transmedialitet for at fortælle soldater fra den britiske flådes historier under anden verdenskrig. Valerie beskriver transmedia storytelling således:

“Transmedia storytelling is the marriage of various forms of technology and media—exhibition screens, mobile phone apps, tablets, the web—that combines personal narrative with innovative storytelling techniques to invite audiences to connect to a story across multiple platforms.” (Valerie, 2015, s. 19.)

Netop denne beskrivelse af et ægteskab mellem teknologi, medier, apps osv. er hvad LEGOLAND i høj grad benytter sig af for at, som Valerie hævder, at invitere målgruppen/brugeren til at tage del i denne historie som kan opleves og tilgås på tværs af platforme. Hvordan og i hvilken grad LEGOLAND gør dette, vil vi videre eksemplificere i dette blogindlæg.

Spreadability vs. Drillability

Konceptet spreadability bliver i høj grad anvendt af LEGOLAND, da brugerne opfordres til deltagelse og at engagere sig i universet gennem bla. konkurrencer på diverse sociale medier, samt muligheden for at dele oplevelsen af deres besøg i parken, ved at benytte de forskellige hashtags; #LEGOLANDBillund og aktuelle #LEGOLANDHalloween, som LEGOLAND selv har startet. Disse hashtags er benyttet både på Instagram og Facebook, som gør muligheden for at dele og deltage større.

Her ses hastagget LEGOLANDBillund taget i brug af en besøgende. Der er i alt over 15.000 opslag bare på instagram med dette hastag.

Ligeledes kan det argumenteres for at drillability konceptet er til stede. Som brugere kan man med få klik på parkens hjemmeside udforske den historie som LEGOLAND ønsker at formidle. Dette optræder bla. ved muligheden for at se specifikke tematiserede hotelværelser, læse og lære om nogle af parkens karakterer som fx LEGOLANDs kendte maskot dragen Olli, som er at træffe i parken men også mulig at købe hjem som tøjbamse. Nemlig dette at tage en del af parkens fortælling/story med hjem leder videre principperne om immersion og extrability.

Immersion vs. Extrability

Konceptet Immersion excellerer LEGOLAND sig i, hvor de muliggøre brugeren at fordybe sig i fortællingen fuldt ud ved at fysisk opleve denne i deres forlystelsespark. Immersion for LEGOLAND er essentielt for deres fortælling, da det er her den udspringer fra, og hvor alle de andre støttende narrativer leder tilbage til.

Ligeledes er Jenkins’ koncept extrability i høj grad gældende for LEGOLANDS transmediale fortælling. Som billedet nedenunder viser, er det netop muligt at erhverve sig en del af fortællingen, som man kan tage med hjem i sin hverdag. Dette optræder både som et element i den transmediale fortælling, men er ligeledes et finansiel gavnligt element ved at merchandise kan købes. Extrability muliggøre brugeren at tage et bid af LEGOLAND (i form af legetøj, tøj osv.) med sig hjem, hvilket bidrager til engagement bibeholdes og fortællingen om LEGOLAND stadig er i brugerens interesse.

Merchandise i mange former, her som sværd og skjold, er med til at bibeholde brugerens interesse for LEGOLAND’s fortælling.
Multiplicity vs. continuity

Multiplicity tillader ifølge Jenkins kunder at opleve det velkendte på en ny måde. Et eksempel på dette kan findes ved at Legoland tilbyder deres gæster at bo på Hotel Legoland, som på hjemmesiden beskrives således: “På det 4-stjernede Hotel LEGOLAND® bor I lige midt i verdens sjoveste land. I kan bo som pirater, prinsesser, riddere, eventyrhelte eller sammen med LEGO® NINJAGO® ninjaerne i seje LEGO tematiserede værelser.”


Værelser med henholdsvis prinsesse og pirattema

Hotellet er altså en viderebygning af Legolands univers, som kan opleves på en anden måde end i parken. Rammerne for universet er velkendte da temaerne bygger videre på figurer og oplevelser fra parkens forlystelser, men i denne sammenhæng kan det give en mere personlig oplevelse da man får lov til at ‘flytte ind’ i universet og bruge dette som udgangspunkt for sit ophold.

Et eksempel på continuity hos Legoland kan ses ved at forlystelserne afspejler karakterer fra medieproduktioner som f.eks. LEGO Ninjago. Her er der både lavet film og spil, og i parken kan man ’kæmpe’ mod nogle af de samme monstre. Dette bidrager til en samlet oplevelse af en historie, som er kendt fra andre situationer.

Worldbuilding

LEGOLAND har den fordel, at hele universet og størstedelen af parkens udsmykning består af klodser. Klodserne er et velkendt element og skaber derfor automatisk tryghed for både børn og voksne. LEGOLAND har formået at bruge klodserne og deres funktioner i parken på en velovervejet måde, netop fordi de er med til at skabe et rum, hvor det kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvad der kan ske

En anden fordel, som LEGOLAND er god til at udnytte, er den tryghed, der skabes i elementer uden for parkens univers. Dette ses eksempelvis i forbindelse med sæson 2016, hvor LEGOLAND havde et gennemgående tema med Star Wars. Der var mange Star Wars konkurrencer og hver dag var der også levende mennesker, der klædte sig ud som universets karakterer. Dette ledte til, at nordens største Star Wars fanklub, Nordic Garrison 501st Legion, kom og deltog i et optog gennem parken, hvilket var med til at skabe stor opmærksomhed i forskellige nyhedsmedier (http://bit.ly/2gG4nzd).

Seriality

LEGOLAND Billund gør i nogen grad brug af serialitet på tværs af deres forskellige sider. Nogle gange poster de billeder og videoer fra deres arrangementer og events på både Facebook og Instagram. Der er ofte en del af de samme billeder, mens der også er en portion forskellige billeder fra samme event på de forskellige platforme. Så på den måde er dele af en fortælling spredt ud på flere medier, men de enkelte dele er ikke nødvendige for at forstå sammenhængen. De bidrager ikke til at skabe et større billede ved at se billederne på både Facebook og Instagram, da det ofte er meget det samme der vises og der ikke tilføjes signifikant, forskellige information på de forskellige platforme.

Subjectivity

LEGOLAND Billund benytter sig af subjectivity, idet de besøgende ved at komme i parken, får en anden oplevelse af de velkendte figurer og klodser. De oplever eksempelvis de kendte figurer fra Legos udgave af Star Wars i “menneskestørrelse”. Derved får de nye perspektiver på de figurer der enten er døde fysiske ting i form af klodser eller animerede figurer fra filmen. Det er noget andet at opleve figurerne live og i stor skala, da man kan interagere med dem. Dette aspekt forsvinder selvfølgelig lidt, hvis man kun ser på LEGOLAND’s medieplatforme, men levendegørelsen af figurerne bliver formidlet i form af billeder og video, der også giver et andet indtryk af figurerne end de fysiske klodser og animerede udgaver.

Performance

LEGOLAND er gode til at skabe rammerne for, at gæsterne i parken selv kan være med til at skabe historien. Dette gøres eksempelvis gennem udklædningskonkurrencer, hvor man til halloween som barn og voksen kan komme gratis ind i parken, hvis man møder op i en udklædning, der stemmer overens med halloween-temaet. Halloween er i år noget, som parken har satset stort på, og derfor ses det også, at der gennem halloween-ugerne bliver skabt specielle muligheder for gæsterne i forhold til yderligere skabelse af historien omkring spøgelser, hekse og genfærd gennem lege og aktiviteter som Brick or Treat (http://bit.ly/2ziZXth) .

Hvordan guides brugerne rundt på tværs af medier?

Fra deres Facebook side er der linket til deres generelle hjemmeside, hvor man kan finde mere info om priser, forlystelser, åbningstider mm. På samme måde er der fra LegoLands Instagram linket til deres Facebook side helt i toppen i sidens “bio”. På Facebook er der knyttet andre af Legos sider for andre parker og franchises til LegoLand Billunds profil. På Facebook ses også en knap i menuen, der leder brugeren hen til TripAdvisor anmeldelser. Under menupunktet “fællesskab” finder man opslag som LegoLand Billund er “tagget” i fra både pressen og private brugere. På Instagram kan man ved at gå ind på de enkelte opslag se hashtags, der relaterer sig til opslaget. Under et billede af en stor ninja-figur kan man eksempelvis se hashtagget #NINJAGO, der leder brugeren til flere billeder relateret til deres ninja-themed serie. Således er det for brugerne muligt nemt at bevæge sig rundt i de forskellige medier som LegoLand benytter, da de alle er knyttet sammen på forskellige måder.

Hvordan aktiveres brugerne?

På Instragram opfordres kunderne direkte til at deltage i Legoland-universet ved, at dele deres personlige billeder af oplevelser fra parken under det officielle hashtag #LEGOLANDBillund. På denne måde aktiveres kunderne til at tage del i fremstillingen af Legolands univers og oplevelser, ved at bidrage med deres egne billeder.

På Facebooksiden mødes man med teksten “Her kan du dele billeder, video, links og kommentarer med andre LEGOLAND fans.” Med denne ‘opfordring’ kan man sige, at der bliver forsøgt skabt et univers for Legoland fans, som kan dele oplevelser med hinanden inde på selve siden. Det er altså ikke blot en officiel ’service’-side med information om parken, men et sted hvor Legoland tydeligt ønsker aktiv deltagelse fra deres kunder, som kan være med til at opbygge et fælles forum for fans.

Herudover opfordres der aktivt fra Legoland til, at kunderne tager del i LEGO-universet ved f.eks. at klæde sig ud eller på anden måde leve sig ind i det skabte univers. På samme måde forsøges kunderne aktiveret ved hjælp af forskellige events og konkurrencer man kan deltage i.

Af gruppe 4.

Projektidé: Direct Action Everywhere og transmedia storytelling

Vores foreløbige idé til et eksamensprojekt er at undersøge, hvordan interesseorganisationen Direct Action Everywhere, Denmark benytter Facebook til at interagere med sidens brugere. I følgende blogopslag har vi forsøgt at anvende Jenkins’ 7 principper om transmedia storytelling i en analyse af Facebookgruppen, selvom vi ikke synes, at transmedia storytelling er givende ift. vores emne. I følgende har vi udvalgt de af Jenkins’ principper, vi har fundet relevante, hvorefter vi vil inddrage en tekst om medieøkologi fra en anden gruppes litteraturreview.

Spreadability:
Uden medlemmernes engagement i gruppen, ville den ikke være så forholdsvis udbredt, som den er (ca. 2500 medlemmer). Når medlemmerne deler, kommenterer og liker indholdet på siden, vil deres facebookvenner også kunne se dette, da gruppen er offentlig.

Drillability:
Indholdets forholdsvis provokerende karakter skaber opmærksomhed og gør, at folk måske får lyst til at undersøge gruppen og deres værdier nærmere. Selvom man ikke selv er dyreretsaktivist, kan man stadig få lyst til at gå ind og undersøge interesseorganisationen nærmere, netop pga. deres provokerende karakter.

Immersion:
Medlemmerne lever sig meget ind i indholdet i gruppen og de aktiviteter, som den faciliterer. Eftersom medlemmerne er med i gruppen, fordi de er veganere og dyreretsaktivster er ‘emnet’ allerede en stor del af deres hverdag.
I gennem gruppens mange demonstrationer kan medlemmerne blive en større del af dette dyreretscommunity. Demonstrationerne tilbyder et fællesskab og skaber en stemning blandt deltagerne, som gør, at medlemmerne bliver opslugt i den fælles sag.

Serialitet:
Gruppen producerer videoer og lægger opslag op omkring dyrenes rettigheder, hvorved de skaber dén historie, som de gerne vil nå ud med. Tiltagene er med til at skabe et samlet billede af, hvordan dyrene ifølge organisationen bliver behandlet forkert.

Subjektivitet:
Dyreretsaktivisterne i Direct Action Everywhere, Denmark vil gerne have både medlemmer og ikke-medlemmer til at se fødevareindustrien fra dyrenes perspektiv (som Direct Action Everywhere, Denmark ser det) i håbet om, at de vil indse, at dyrene bliver behandlet uretfærdigt. Hermed bruges subjektivitet i denne facebookgruppe til at åbne folks øjne op for urimelighederne i fødevareindustrien.

Performance:
Som tidligere nævnt faciliterer gruppen demonstrationer, hvor medlemmerne kan deltage. Hermed har medlemmerne stor mulighed for at blive en aktiv del af aktivistmiljøet og hermed føle, at de ‘gør en forskel’.

Medieøkologi og litteraturreview – hashtag-aktivisme

Direct Action Everywhere, Denmark adopterer hashtags fra andre aktivistgrupper. Teksten “Media ecology and hashtag activism: #Kaleidoscope” af Heather Crandall og Carolyn Cunningham belyser, hvordan brugen af hashtags kan være med til at skabe opmærksomhed omkring en bestemt sag. I Facebookgruppen, som vi vil undersøge, bruges fx. hashtagget #PostTheTruth til at få medlemmer og andre nysgerrige til at handle og dele eksempelvis indhold fra gruppen eller andet, der har med dyrs rettigheder at gøre.
Organisationen kunne dog godt gøre mere brug af hashtags for at fremme opmærksomheden på deres sag om dyrenes lidelser. Hvis deres hashtags går viralt, vil der komme en øget opmærksomhed på organisationen, hvilket kan resultere i flere følgere og medlemmer af fællesskabet.

Af: Britt Shenoy & Louise Vestergaard

Gruppe 4: Facebook og social ambivalens

Jesper Tække præsenterer i teksten ‘Facebook og Social Ambivalens’ flere forskellige aspekter af den uklarhed eller ambivalens som opstår i brugen af Facebook i blandt andet undervisningssammenhænge. Han lister seks uklarheder, som Facebook-mediet medfører, hvilket vi har valgt at fokusere på, da dette er mest relevant for os.

De seks uklarheder

  • Det er uklart, hvor langt ens statusopdateringer, foto osv. når ud på Facebook.
  • Det er uklart, hvad der kommer i venners nyhedsliste af det, man ytrer på sin profil.
  • Det giver uklarhed, at Facebook ikke er et fællesskab, men består af lige så mange parallelle netværk, som der er brugere.
  • Det er uklart, hvornår man skal filtrere andres adgang til sin profil, og hvem der filtrerer én selv og hvorfor.
  • Det giver uklarhed, at Facebook er et kvasimassemedie, da vi ikke kender mediets nyhedskriterier og mekanismerne for viral spredning.
  • Det er uklart, hvor meget man skal være på Facebook, og hvor aktiv man skal være der, for at leve op til sine sociale forpligtelser overfor Facebook-relationerne, samt hvornår og hvor meget man overfor dem, man er fysisk sammen med, kan tillade sig at gå på Facebook.

Tække opsummerer konsekvenserne af ovenstående uklarheder på følgende måde:

“Således må vi nu alle overveje injurielovgivning, nyhedskriterier, mulighed for censur mv., når vi skriver på Facebook. På en og samme gang må vi erkende den ambivalens, at vi potentielt bliver overvåget (af vores venner, bekendte, familie, kolleger og Facebooks tredjepartsselskaber), og på den anden side nok erkende, at det er undtagelsen, at mere end relativt få faktisk ser, hvad vi skriver.” (Tække, 2013, s. 84).

Eksempel på uklarhed

Uklarhederne/ambivalenserne som Tække nævner har det til fælles, at de alle er med til at sige noget om, hvordan Facebook påvirker og ændrer kommunikationen. Et eksempel på dette er når kunder kommunikerer deres utilfredshed med virksomheder offentligt på Facebook.

Et anekdotisk eksempel er en af Benjamins venner, der bestilte en pizza ved et Aarhusiansk pizzaria. Da han modtog pizzaen fandt han et søm i den. Han kontaktede derefter pizzariaet og fik to gratis pizzaer som kompensation, fordi pizzariaet gerne ville undgå dårlig omtale på deres Facebook side.

Virksomheder som DSB har ikke på samme måde mulighed for at imødegå alle de klager der postes på deres Facebook. Derfor er der mange beretninger om dårlig service, aflysninger og mangler på deres side.

Et eksempel på utilfredse kunder der deler deres frustration på Facebook.

Spørgsmål til videre tænkning

Hvordan kan virksomheder reducere ambivalensen, der opstår ved offentlig kommunikation med deres kunder?

Kan man forestille sig at virksomhederne kan udnytte den sociale ambivalens til deres fordel? Hvordan?

Litteratur

Tække, Jesper (2013) “Facebook og social ambivalens” p. 71-90 in Tække, Jesper og Linaa Jensen, Jakob (Red.) “Facebook – Fra socialt netværk til metamedie”. Samfundslitteratur. 

“Hvad skal vi sige?” – DSB

Vi vil i dette indlæg overveje, hvordan man kan analysere DSB’ Facebook side i forhold til de 9 ideelle kommunikationsmønstre, som den norske forfatter og foredragsholder, Jon Hoem, opstiller i teksten Openness in communication. Hoems model er en udvidede version af Jan L. Bordewijk og Ben V. Kaams model. Udvidelsen i Hoems model ses i modellens funktionaliteter, da den er tilpasset Web 2.0 gennem tilføjelsen af kollektiv interaktion. Derfor ses det også, at modellen indeholder 9 informationsmønstre i stedet for 4, som den gjorde i Bordewijk og Kaams illustration.
Jon Hoems udvidelse af Bordewijk og van Kaam model.

Kort fortalt dækker den horisontale akse i nedenstående model over, hvem der initierer kommunikationen, mens den vertikale akse fortæller noget om, hvem, hvad og hvornår indholdet i kommunikationen kan tilgås.

Informationscenteret

For at tilgå informationscenteret i vores undersøgelse kræver det en registrering på Facebook. På denne måde har man som person blandt andet mulighed for at kommentere og videredistribuere materiale, samt at indgå i en dialog med DSB som virksomhed. Rammerne for denne interaktion sættes overordnet af Facebook, men DSB har selv indflydelse på mulighederne og indholdet på deres side.
Illustration af de mest dominerende kommunikationsmønstre og forholdet mellem dem, som de fremgår på DSB’s Facebook side.
Af Benjamin, Mads, Maj og Morten

Facebook-gruppen – En selvfølgelighed til intern kommunikation

Facebook-gruppen virker som det oplagte valg til at koordinere intern kommunikation. De fleste er vant til Facebooks funktioner, og måden hvorpå man kommunikerer på tjenesten. På den måde behøver man ikke at lære platformen at kende for at kunne bruge den til intern kommunikation.

Vi vil her kigge på en lukket Facebook-gruppe. Man kan også oprette en offentlig gruppe, men da gruppen handler om intern kommunikation, handler det ikke om at dele vores samtaler med omverdenen. Man kan også oprette en hemmelig gruppe, men da vi ikke behøver at holde vores eksistens hemmelig, ser vi ikke et behov for det.

Følgende analyse er baseret på Nancy Bayms (2010) syv nøglekoncepter til at sammenligne forskellige medier.

Interaktivitet

Det er muligt for gruppens medlemmer at interagere med hinanden gennem opslag og kommentarfeltet under. Her kan medlemmerne også reagerer direkte med kommentarer i form af emojis. Man behøver altså ikke at skrive et langt skriftligt svar på et opslag, men kan i stedet hurtig tilkendegive sin mening gennem emojis, som f.eks. et “like”.

Hvis man så bevæger sig lidt uden for den lukkede gruppes funktioner og ser på Facebook som en helhed, tilbydes der også andre dialogredskaber, såsom chatten og facetime-funktionen, der yderligere kan forbedre den direkte kommunikation, da disse giver en mere direkte kontakt.

Temporal struktur

Kommunikationen, der foregår i en lukket Facebook-gruppe, vil umiddelbart defineres som asynkron, fordi kommunikationen foregår i et kommentarfelt, hvor man bliver gjort opmærksom på nye kommentarer via notifikationer.

Dog bevæger denne kommunikation sig over i at være nærsynkron kommunikation, fordi man bliver gjort opmærksom på, at de andre deltagere i diskussionen er i gang med at svare via tre små bobler i venstre hjørne. Det gør kommunikationen mere flydende og mindsker forsinkede besvarelser.

Som nævnt tidligere findes der flere kommunikationsfunktioner, hvis man flytter fokus fra den lukkede gruppe til Facebook som helhed. Her vil både synkron, asynkron og nærsynkron kommunikation være tilgængelig. Disse kan ses igennem chatfunktionen, hvor man kan have en direkte skriftlig samtale “en” til “en” og “en” til “mange”, hvor der er forventet respons i realtid.

Ligeledes ses der også en dybere synkronitet via Facetime-funktionen, der giver en muligheden for at se deltagernes mimik og gestik og derved have en hurtigere kommunikation, hvor der er en mindre chance for at fejltolke respons.  

Sociale signaler

Det er også muligt at udtrykke sociale signaler igennem interaktion i en lukket Facebook-gruppe. Da konteksten er et lukket forum, er det trygt og nemt at aftale og koordinere forskellige ting. Derudover er der et klart formål med den lukkede gruppe, hvilket er med til at give mening til beskederne, der bliver givet i gruppen. Det er med til at danne et fællesskab for medlemmerne.

Derudover kan man let ændre meningen med en besked ved at benytte nogle af Facebooks mange muligheder for emojis, både som reaktioner på beskeder og som en del af et svar. Disse emojis bliver brugt som erstatning for mimiske reaktioner ved at spejle, hvordan man ville reagere på en samtale, f.eks. ved at udtrykke ironi.

Opbevaring / Replikabilitet

Den lukkede Facebook-gruppe giver gode muligheder for at opbevare beskeder og delt materiale (filer, videoer osv.), fordi indholdet i gruppen automatisk lagres. Alt indhold på gruppen bliver liggende, medmindre man aktivt går ind og sletter beskeder eller materialer fra gruppen. Der kan være problemer med, at gamle opslag forsvinder i mængden. Det kan afhjælpes ved at bruge søgefunktionen i gruppen. Det kan man dog kun gøre fra pc.  

Indholdet kan nemt genbruges ved at blive downloadet til ens egen computer og uploadet igen i en eventuel ny form. 

Rækkevidde

Indholdet af en lukket gruppe kan ses af alle, der er medlem af gruppen. Gruppens eksistens kan ses af alle på Facebook, så hvis du er interesseret i kommunikation på internettet, vil det være muligt at ansøge gruppen og blive medlem. Men det kræver, at administratoren skal godkende medlemskabet.

Hvis gruppen i stedet havde været hemmelig, ville det ikke være muligt for andre brugere at søge gruppen frem. Var gruppen i stedet offentlig, vil alle på Facebook kunne se gruppens medlemmer og opslag i gruppen.

Fordelen ved at have en lukket Facebook-gruppe er, at man ikke behøver at være venner med hinanden for at være en del af gruppen. På den måde kan dem, der ønsker at holde en professionel distance til de øvrige medlemmer i gruppen, gøre det. Der er selvfølgelig også mulighed for at blive venner med de andre i gruppen, hvis man ønsker det.        

Mobilitet 

Facebook er et af de største sociale medier, og derved er det et utroligt velkendt og tilgængeligt medie for de fleste danskere. Mediet kan både tilgås via mobil, computer og tablet, hvilket gør det nemt at bevare kontakten til gruppens øvrige medlemmer, og derfor er mobiliteten høj.

 

Alt i alt er der altså mange fordele ved at vælge Facebook-gruppen til intern kommunikation:

  • De fleste kender Facebook i forvejen
  • Man kan nemt dele dokumenter med hinanden
  • Beskeder og materialer bliver liggende
  • – og de kan tilgås nemt på farten gennem mobil eller tablet
  • Der er mulighed for at få besked, hver gang der sker noget nyt i gruppen

 

Af: Mathias H. Tøttrup, Maria L. Thomsen, Sofie L. Pihl og Rikke U. Andersen