Gruppe 1 – Hvad er spørgsmålet?

Hvad er spørgsmålet?

Gruppe 1: Mathias Holm Tøttrup, Rikke Uhre Andersen, Sofie Pihl og Maria Louise Thomsen

Overskrift for projektet:

Transmedia storytelling i TV-programmet i Nybyggerne.

Hvad handler projektet om?

Vores projekt handler om tv-programmet Nybyggerne som case, hvortil vi gerne vil undersøge hvordan deltagerne (tv2’s SO-ME) optræder og interagerer med brugerne på sociale medier, blogs, officielle hjemmesider etc.

Mini-intro til projektet:

Vi vil lave et singlecasestudie med tv-programmet Nybyggerne. Vi vil ligeledes analysere universet på baggrund af Jenkins syv principper om Transmedia Storytelling. Med universet forstås selve tv-programmet, TV2 Play, Facebookside (hvert hus har en side, de brander sig på), artikler og videoer på TV2’s hjemmeside, Instagram mm. Hertil vil vi bruge Bayms syv nøglebegreber til at analyse forskellene mellem medierne. Vi vil have fokus på storyworld, brandworld og franchise. Desuden vil vi se på, hvordan Nybyggerne involverer brugerne. Dette sker med fokus på Hoems model om brugerinvolvering med fokus på modtager og afsender.      

Vores empiri lægger ikke helt fast endnu, men vi ønsker optimalt set at lave en metodetriangulering bestående af en netnografisk undersøgelse af de forskellige platforme og kvalitative semistrukturerede interviews med skaberne bag.

Hvordan lyder jeres forskningsspørgsmål? 

Hvordan bruger Nybyggerne Transmedia Storytelling til at brande programmet og interagere med seerne?  

Hvad er I indtil nu kommet på sporet af?

Vi er kommet på sporet af, hvilke teorier og andet som vi vil bruge i vores projekt. Endvidere er vi igang med en udvælgelsesproces i forhold til vores empiriindsamling, herunder hvilke personer der kunne være interessante at interviewe.

 

Transmedia Storytelling i tv-programmet Nybyggerne

Som case i vores projekt har vi valgt at fokusere på TV2-programmet Nybyggerne, som tager udgangspunkt i fire par, der får mulighed for at vinde deres drømmebolig. Dette foregår gennem en intens konkurrence, hvor deltagerne skal skabe en bolig på 10 uger.

Vi vil igennem Jenkins syv principper for Transmedia Storytelling belyse, hvordan disse punkter relaterer sig til vores case, samt hvordan fortællingen spredes på tværs af platforme og brugernes involvering i dette.

Vi har endvidere valgt at fokusere på teksten ‘Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo’ fra gruppe 4’s litteraturreview.

Udgangspunktet for vores valg af denne tekst er. at den belyser, hvordan seerne engagerer sig i deltagernes narrativer på tværs af forskellige medieplatforme.

 

Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo. Af Castillio Sanches & Galan E, (2016)

“The development of Internet and the participatory Web have made it easier for these new narratives to achieve greater engagement with users and audiences. The term crossmedia refers “to a narrative that is dispersed in systematically across multiple media in order to create a unified and coordinated entertainment experience””

Ligesom i tv-serien, der behandles i denne artikel, arbejder Nybyggerne også med at skabe identifikation mellem deltagerne og seerne. Det ser vi ved, at der er forskellige grupper/typer, der bliver castet. Vi ser f.eks. ofte, at der er et ældre par, et yngre par, et par med børn og det “sjove” par, der falder lidt uden for normen. På den måde kan Nybyggerne tale til flere seer-grupper, og vi ser at identifikationsniveauet udvides mellem seerne og deltagerne.    

 

Jenkins syv principper om transmedia storytelling (Revenge of the Oragami Unicorn: Seven Core Concepts of Transmedia Storytelling, 2009)

Spreadability 

Deltagerne giver publikum mulighed for at dele artikler, hashtags og SMS-stemmer på flere forskellige platforme. Disse platforme er tjenester som Instagram, Snapchat, Facebook, Jodel, Pinterest og TV2’s hjemmeside. 

Andre steder diskuterer det også, dog med et andet fokus. F.eks. har P1-programmet Mennesker og Medier taget diskussion op, i forhold til sponsorater i programmet. https://www.dr.dk/radio/p1/mennesker-og-medier/mennesker-og-medier-2017-03-31/

 

 

Drillability

TV2 har en underside til programmet, hvor brugerne kan gå dybere ind i Nybyggerne-universet. Her er der mulighed for at læse artikler og se små klip fra deltagerne omkring aftenens programmer. http://tv.tv2.dk/nybyggerne

Continuity

Den samlede aktivitet på de sociale medier giver seerne en samlet oplevelse af programmet. Deltagerne lægger ting ud på Instagram etc., hvor de giver deres inputs til aftenens afsnit. Dette bidrager til den samlede oplevelse, da fortællingen i programmet får en ekstra dimension med de nye inputs.

Multiplicity

Tidligere vindere Anne og Simon har solgt deres vinderbolig for at købe en ældre villa og renovere. De har indgået et samarbejde med Bauhaus om at lave en miniserie, hvor man ser, hvordan de anvender deres produkter til at renovere huset. https://www.facebook.com/anneogsimon/

Extractability

Tidligere deltager har skabt designartefakter, der har modtaget så meget interesse, at de er kommet i produktion. Hertil kan der siges, at seerne kan lade sig inspirere af deltagernes indretning. Efter programmets afslutning vil de resterende huse være til salg med interiør.  

Worldbuilding

Vi har diskuteret, hvordan dette punkt skal forstås. Det er svært for os at se, om der bevidst bliver skabt en verden på tværs af medieplatforme. Men der er forskellige historier på forskellige platforme.

Serialitet

De sender et program, og så kommer der efterfølgende en artikel op på TV2’s hjemmeside. Eller en af deltagerne skriver et blogindlæg eller deler noget på Instagram, hvor noget fra programmet bliver uddybet.

Subjektivitet

Der hersker ikke umiddelbart nogen former for subjektivitet i programmet, da man kun følger de fire pars synspunkter og oplevelser i programmet.

Performance

Seerne har mulighed for at stemme på deres yndlingsrum for at bestemme, hvem der skal vinde ugens udfordring og en pengepræmie. Derudover får seerne også mulighed for at komme ud og se husene, når programmet er slut, og de skal sælges. Seerne kan kommentere (bl.a. gennem hashtags på sociale medier) og deltager live-chats, hvor de kan “lære” deltagerne bedre at kende. Til sidst i programmerne bliver der bl.a. sagt at: “Hvis du selv har lavet nogle spændende løsninger, så del det på Facebook.”