“Communication Research Trends – Centre for the Study of Communication and Culture – A Media Ecology Review” af Lance Strate i 2004
Lance Strate beskriver, hvad medieøkologi er, og hvor det har sin oprindelse, ud fra en række kommunikationsforskere og filosoffers undersøgelser omkring dette emne. Herunder indleder han artiklen med en metafor, hvor han sammenligner medieøkologien med en petriskål, hvor et medie blev defineret som en substans, hvori der voksede en kultur. Herunder skriver han, at man blot skal erstatte ordet “substans” med ordet “teknologi”. Denne nye sammensætning af ord vil så være det fundamentale princip for medieøkologi: Et medie er en teknologi, hvori en kultur er i vækst; og på denne måde skaber denne rammerne for kulturens politiske, sociale organisationer og habituelle tænkning. Artiklen giver en generelt forståelse af begrebet og belyser forskellige forskeres syn på en medieøkologis opståen og udvikling.
“Media Ecology and the Blurring of Public and Private Practices: A Case from the Middle East” af Chiara de Franco i 2016
Artiklen søger at ændre fokusset hos medieudbydere og organisationer til mediet som miljø og fra medieindhold til medieøkologi, “within which human culture grows, giving form to its politics, ideologies, and social organization, can be defined as media ecology”. Derfor spørger artikel om, hvordan og hvorfor medieøkologi påvirker udviklingen af international mediekultur og politisk/social forståelse af Mellemøsten. Artiklen undersøger begrebet medieøkologi ud fra et utroligt nutidigt emne, og hvorledes mediekulturen kan præge den habituelle forståelse af en “fremmed kultur”.
“Media ecology and the future ecosystemic society” af Juho Ruotsalainen og Sirkka Heinonen i 2015
I artiklen behandler Ruotsalainen og Heinonen en mulig fremtid for sociale netværk i et stadigt mere integreret internetbaseret samfund. De sammenholder sociale konsekvenser af en mediedisruption ud fra traditionen i medieøkologi, som betragter medier som en del af den ‘levende verden’. I artiklen bliver medieøkologi sammenlignet med koncepterne af et økosystem, som også bliver brugt i forretningsøkonomiske diskussioner. I de kontekster bliver informationer delt mere frit, hvilket forfatterne sammenligner med den nye medieøkologi.
Et andet meget centralt emne i medieøkologi er, hvordan døgnets timer fordeler sig for individer i samfundet i takt med, at teknologi bliver en større del af vores hverdag. De understreger, hvordan teknologien vil blive ved med at få større indflydelse på vores daglige liv. De argumenterer for, at det er muligt, at hele samfundet kan ændres via medier.
Artiklen er en del af MEDEIA-projektet, som behandler nye funktioner og roller af digitale medier i samfundet.
“Media ecology and hashtag activism: #Kaleidoscope” af Heather Crandall og Carolyn Cunningham i 2016
Hashtag-aktivisme er blevet en ny ting i forbindelse med sociale mediers stigende popularitet. Med hashtag-aktivisme kan aktivister skabe opmærksomhed omkring en bestemt sag ved at bruge hashtags på sociale medier, f.eks. #BlackLivesMatter. Artiklen bruger medieøkologi til at få indsigt i de mulige konsekvenser ved at bruge hashtag-aktivisme, og foreslår måder vi kan forstå, hvordan det påvirker og forandrer vores måde at tænke på og opføre os.
“Mellem kontrol og afmagt: Ændrede relationer mellem politikere og journalister på sociale netværkssider” af Lena Kjeldsen i 2016
Politikere bruger i højere grad sociale medier til at komme ud med deres politiske budskaber. Derfor er journalister begyndt at følge politikerne på sociale medier for at få et “nyhedsscoop”. Artiklen undersøger, om tidligere studier af dagblades brug af politikernes online aktivitet, også kan bekræftes uden for valgkampstid i en dansk kontekst. For politikerne får de på den ene side kontrol over deres eget budskab på sociale medier, men på den anden side afgiver de kontrol, fordi platformene er mere umiddelbare, og der er mulighed for interaktion om budskabet fra eksempelvis borgere og journalister.