Month: October 2017

Vi vil på baggrund af tidligere blogpost omhandlende dating appen Tinder, diskutere etiske overvejelser angående empirien indsamlet fra det etnografiske feltarbejde.

Er det nok blot at sløre informanternes navne og billeder? eller kan det være svært at anonymisere fuldstændigt, da beskrivelserne på diverse profiler, muligvis kan genkendes? Dette ser vi som et væsentligt diskussionsemne, da Tinder som før nævnt i tidligere blogpost oftest har været associeret som værende et tabu, når det kommer til at italesætte dets brug overfor andre. På baggrund af dette er det vigtigt, at sørge for at informanterne ikke står i en situation, hvor de føler sig ubehageligt udstillet. Derfor vil vi i opgaven referere til informanterne via synonymer, så de ikke yderligere kan genkendes. Desuden har vi diskuteret, at vores dataindsamling forudsætter informantens personlige accept på afbenyttelse af deres data på Tinder. Men hvorvidt er det etisk korrekt at anvende empiri, som screendump af samtaler på Tinder, hvis den anden part højst sandsynlig ikke har afgivet samme accept?

Som forskere har vi ligeledes en ansvarlighed overfor vores informanter, således at de føler sig trygge. Med henblik på dette vil det måske være mere givne, hvis vedkommende selv står for at tage de billeder, som han eller hun føler de vil dele med os. Den indsamlet data, vil i denne situation udenlukkende blive brugt til internt brug i forbindelse med vores eksamen. Der vil dog være understreget at det ikke må bruges til yderligere forskning, for at forhindre at det florerer steder som informanterne ikke har kendskab til. Som følge af at Tinder er et datingforum, vil der være stor chance for at empirien kan indeholde private samt intime samtaler. Er det etisk korrekt for os som forskere at opbevare undersøgelsens empiri på google docs/computer/mobilen? I forbindelse med afholdelse af diverse interviews, vil det også være hensigtsmæssigt at overveje de fysiske rammer, da det kan have betydning for empirien. Eksempelvis, hvorvidt det skal foregå i et aflukket lokale eller et offentligt sted.  

Skrevet af Edina og Sofie

I alt etnografisk arbejde, er der etiske overvejelser, man skal tage stilling til. Vil de personer vi inddrager og interviewer i vores proces være anonyme, eller må vi bruge deres identitet?

Hvis vi antager, at vi tager udgangspunkt i en facebookgruppe, skal vi så som forskere spørge om tilladelse, hvis vi tager screenshots af kommentarer/samtaler og diskussioner mellem gruppens medlemmer? Hvad hvis det er en offentlig gruppe, hvor alle med adgang til facebook kan gå ind og læse med, er anonymitet så stadigvæk vigtigt

Hvis vi antager, at vi vil bruge nogle private samtaler mellem to personer, så vil vores etiske overvejelser her være, om de to eller flere personer vil være anonyme og vi skal skjule deres identitet, eller om vi godt må vise dem frem. Derudover skal vi også overveje, hvor meget vi kan tillade os at “snage”, og hvor meget vi kan tillade os at “presse” de personer, vi har med at gøre, til at dele deres samtaler med os. For er det alle der kan finde ud af at sige fra i sådan en situation?

I vores etnografiske arbejde er der rigtige mange personlige etiske overvejelser, som vi skal tage stilling til, da vi primært kommer til at have at gøre med personer og deres private samtaler.

Skrevet af Frederikke Aunegaard Hansen & Anne Skovsgaard Tøfting 📝

Hvornår skal man anonymisere? Som vores tidligere indlæg understregede, så er vi allerede, på beklageligvis, gået i fælden. Vi anerkender, at det er vigtigt at spille efter reglerne, og derfor er de selvfølgelig efterfølgende (dog for sent) blevet anonymiseret. Men det rejser dog spørgsmålet om, hvordan man skal begå sig på de sociale medier, og hvordan de skal bruges i en opgave. I sin funktion fremstilles Facebook som et offentligt medie, hvor folk af egen fri vilje ligger deres meninger op til offentlig skue. Dermed kunne det virke oplagt bare tage billeder og screendumps uden at spørge – bum færdigt arbejde. Men er det så simpelt?

Som udgangspunkt føler vi, at alle vi møder og ellers bruger empirisk i opgaven skal have fuld gennemsigtighed i processen, og derigennem tilbydes at være anonyme i deres bidrag til opgaven. Vi vil i den sammenhæng tage udgangspunkt i persondataloven og opbygge vores etiske overvejelser omkring dette.

Afslutningsvis er det vigtigt for os at understrege, at når vi undersøge dette miljø, er det fordi vi vil forstå de menneskers holdninger, som befinder sig her. Vi skal have deres sag og deres synspunkter frem, vil vi ikke støde eller nedgøre nogen. Vi vil netop prøve at fremfinde deres grundlag, for at befinde sig i kommunikationsmiljøet.

Sofie, Kasper & Mia

I forlængelse af vores sidste indlæg, er der tale om en fiktiv verden man deltager i, hvor brugernes karakterer har selvvalgte navne. På den måde vises spillernes identitet ikke nødvendigvis frem (medmindre en spiller vælger et navn der minder om vedkommendes rigtige navn). Selvom navnet er fiktivt, skal vi stadig overveje hvorvidt navnet skal skjules, da nogle spillere ikke engang ønsker at blive udstillet på deres fiktive navn.

Vi kan derfor tage den konsekvente beslutning, at vi fra starten gør alle deltagere vi bruger i forbindelse med vores undersøgelse anonyme, enten ved hjælp af dæknavne vi selv vælger, eller ved at overstrege spillernes navne i de screenshots vi kommer til at anvende. Der kan dog opstå en vis problematik i forhold til dette, da vi potentielt kommer til at have mange personer med, f.eks. Når man deltager i større raids(større grupper).

Med henhold til interviews, både face to face og over et taleprogram, vil vi som udgangspunkt altid spørge på forhånd, om der må optages og/eller filmes.

Det er for vores undersøgelse i og for sig irrelevant om det er en spillers rigtige navn eller deres in-game character navn som vi bruger.

Jonas Klitgaard, Michael Emil Kjørvel og Emil Damgaard Andersen