I forlængelse af vores sidste indlæg, er der tale om en fiktiv verden man deltager i, hvor brugernes karakterer har selvvalgte navne. På den måde vises spillernes identitet ikke nødvendigvis frem (medmindre en spiller vælger et navn der minder om vedkommendes rigtige navn). Selvom navnet er fiktivt, skal vi stadig overveje hvorvidt navnet skal skjules, da nogle spillere ikke engang ønsker at blive udstillet på deres fiktive navn.
Vi kan derfor tage den konsekvente beslutning, at vi fra starten gør alle deltagere vi bruger i forbindelse med vores undersøgelse anonyme, enten ved hjælp af dæknavne vi selv vælger, eller ved at overstrege spillernes navne i de screenshots vi kommer til at anvende. Der kan dog opstå en vis problematik i forhold til dette, da vi potentielt kommer til at have mange personer med, f.eks. Når man deltager i større raids(større grupper).
Med henhold til interviews, både face to face og over et taleprogram, vil vi som udgangspunkt altid spørge på forhånd, om der må optages og/eller filmes.
Det er for vores undersøgelse i og for sig irrelevant om det er en spillers rigtige navn eller deres in-game character navn som vi bruger.
Jonas Klitgaard, Michael Emil Kjørvel og Emil Damgaard Andersen
Det er en spændende problematik, at jeres informanter i princippet kan have to forskellige identiteter, og hvorvidt man kan tale om etik i forbindelse med en fiktiv karakter. Vi tænker dog, at i højst sandsynligt vil komme til at undersøge disse mennesker udenfor selve computerspillet, altså på sociale medier eller irl, og i den forbindelse bliver i nødt til at kæde den fiktive karakter sammen med den virkelige person. Det kan godt gå hen og blive ret kompliceret at navigere rundt i så mange pseudonymer. Det bliver spændende og se, hvordan i løser den problematik.
Kommenteret af:
Lærke, Anders og Jeppe
Jeg synes det er yderst interessant at i vil anonymiserer deres in-game (fiktive) identitet. Mange brugere via Gaming-verdenen føler sig muligvis stigmatiseret, da der kan være mange fordomme omkring det at være “gamer”. Man kan sige det er blevet mere og mere accepteret at holde nytår på World of Warcraft, men måske ikke alle har lyst til at hele verden skal vide det.