Category: Kommunikation På Internettet

Gruppe 3: Samtalen i lommen

Denne uges undervisning handlede om Medium Theory. Vi har valgt teksten: “Mobile media and communication in everyday life: Milestones and challenges” af Christine Linke. I dette blogindlæg vil vi redegøre for de vigtigste hovedpointér i teksten. 

Helt grundlæggende påpeger teksten de sociokulturelle ændringer, som er sket grundet oprettelsen af den nye medieplatform, der er opstået i form af smartphonens udbredelse.

Linkes hovedpointer 

1.Connected presence vs. absent presence

I teksten beskriver Linke to måder hvorpå smartphonen har ændret vores tilstedeværelse i et socialt omfang.

Christian Licoppe (2004) has described a notion of connected presence, as mobile communication technologies enable an ongoing contact with others. At the same time, Kenneth Gergen’s concept of absent presence (2002) highlights the sharing of people’s attention between here and now and a virtual communication space. (Linke, 2013, p. 33)

Med dette mener Linke, at ens kommunikationsvaner har ændret sig drastisk efter at smartphonen er blevet indført. Man kan nu konstant være i kontakt med sit sociale netværk, og er på denne måde altid i en social sfære. Dette sker bl.a. gennem adgangen til sociale medier, såsom facebook, snapchat, instagram osv.

Absent presence beskriver derimod nogle af de negative konnotationer som den konstante tilkobling til den digitale sociale sfære. Ens fokus er blevet forankret i den digitale sociale omgangskreds, og på en måde frakobles man fra det fysiske rum man befinder sig i. Dette kommer til eksempel, ved personer som kigger i deres smartphones, selvom de befinder sig i en fysisk social kontekst.

 

  1. Micro-coordination

Et begreb som Linke beskriver, er Micro-coordination. Micro-coordination beskrives som den ændring af forhold til koordinering af mødesteder og mødetider. Denne sociokulturelle ændring er baseret på den øgede mobilitet inden for hverdagskommunikation som smartphonen tillader. Dette fremgår af nedenstående uddrag fra teksten:

Another phenomenon is people’s changing appointment practices, named micro-coordination (Ling & Yttri, 2002). Studies have most illuminatingly shown how the mobile phone has made a difference in people’s arrangement of mobility and timetables through mobile everyday communication. (Linke, 2013, p. 33)

Case: Billeder af samtale på facebook

I dette eksempel vises det, hvordan en gruppe aftaler et mødested og tidspunkt. Dette muliggøres fordi gruppen kontant kan være i kontakt med hinanden via. Messenger.

 

  1. Lingering

Joachim Höflich for example has described the social practice of lingering in public space as one strategy of dealing with the complex communicative arrangement that goes along with mobile telephony (Höflich, 2003; Schlote & Linke, 2010). (Linke, 2013, s. 33)

Som det fremgår af citatet ovenfor, beskrives begrebet lingering ikke særligt præcist i teksten, vi har gennem en diskussion i gruppen, fundet frem til to mulige betydninger:

Den ene fortolkning ser lingering som bevidstheden om, at man har adgang til informationen i ens lomme. Situationen, hvor man har en gruppesamtale på facebook og én person ser samtalen uden, at komme med hans/hendes besyv, er velkendt for mange, og en måde hvorpå man kan håndtere kompleksiteten ved at skulle forholde sig til en konstant strøm af kommunikation.

Den anden fortolkning ser lingering som foregående i eksempelvis det offentlige rum. Hvis en person sidder optaget af aktiviteter på deres telefon i et kaotisk offentlig rum, som fx en hovedbanegård, betragtes handlingen som at være lingering. I dette tilfælde har personen ikke opmærksomhed på de omkringliggende handlinger.

Da vi er i tvivl hvorvidt den ene eller anden er passende, vil vi gerne have jeres input.

Linke i forhold til Medium Theory

Medium theory beror sig på, at fremlyse de sociokulturelle ændringer som medier kan være en del af. I teksten fremlyser Linke meget præcist en række situationer, hvor vores adfærdsmønster har ændret sig siden implementeringen af smartphonen. Vores fremstilling af begreberne connected presence vs absent presence, micro-coordination og lingering, de cases vi brugt some eksempler, giver en klar værktøjskasse til at identificere visse elementer af sociokulturelle ændringer inden for medium theory.

Kritisering af Linkes teori omkring de nye sociokulturelle ændringer.

Vi synes det er problematisk, at der ikke er en klar metode til at blotlægge, hvordan ændringerne er sket. Denne usikkerhed om, hvorvidt det er den medie-deterministiske, den socio-determinstiske, eller begge, der indgår i et sammenspil, som er skyld i de sociokulturelle ændringer. Linke afrunder ligeledes sin tekst med denne problemstilling.

The same applies for mobile and non-mobile communication practices: We will only grasp them entirely when we are able to understand both forms and their connections and are aware that they are in a constant interconnection and in a process. One could say that neither a media-deterministic nor a social-deterministic perspective satisfies the requirement related to this situation (Höflich & Linke, 2011). The daily communication routines have to be covered in their breadth to get to the core of human communication practices. (Linje, 2013, p.35)

Gruppe 4: Facebook og social ambivalens

Jesper Tække præsenterer i teksten ‘Facebook og Social Ambivalens’ flere forskellige aspekter af den uklarhed eller ambivalens som opstår i brugen af Facebook i blandt andet undervisningssammenhænge. Han lister seks uklarheder, som Facebook-mediet medfører, hvilket vi har valgt at fokusere på, da dette er mest relevant for os.

De seks uklarheder

  • Det er uklart, hvor langt ens statusopdateringer, foto osv. når ud på Facebook.
  • Det er uklart, hvad der kommer i venners nyhedsliste af det, man ytrer på sin profil.
  • Det giver uklarhed, at Facebook ikke er et fællesskab, men består af lige så mange parallelle netværk, som der er brugere.
  • Det er uklart, hvornår man skal filtrere andres adgang til sin profil, og hvem der filtrerer én selv og hvorfor.
  • Det giver uklarhed, at Facebook er et kvasimassemedie, da vi ikke kender mediets nyhedskriterier og mekanismerne for viral spredning.
  • Det er uklart, hvor meget man skal være på Facebook, og hvor aktiv man skal være der, for at leve op til sine sociale forpligtelser overfor Facebook-relationerne, samt hvornår og hvor meget man overfor dem, man er fysisk sammen med, kan tillade sig at gå på Facebook.

Tække opsummerer konsekvenserne af ovenstående uklarheder på følgende måde:

“Således må vi nu alle overveje injurielovgivning, nyhedskriterier, mulighed for censur mv., når vi skriver på Facebook. På en og samme gang må vi erkende den ambivalens, at vi potentielt bliver overvåget (af vores venner, bekendte, familie, kolleger og Facebooks tredjepartsselskaber), og på den anden side nok erkende, at det er undtagelsen, at mere end relativt få faktisk ser, hvad vi skriver.” (Tække, 2013, s. 84).

Eksempel på uklarhed

Uklarhederne/ambivalenserne som Tække nævner har det til fælles, at de alle er med til at sige noget om, hvordan Facebook påvirker og ændrer kommunikationen. Et eksempel på dette er når kunder kommunikerer deres utilfredshed med virksomheder offentligt på Facebook.

Et anekdotisk eksempel er en af Benjamins venner, der bestilte en pizza ved et Aarhusiansk pizzaria. Da han modtog pizzaen fandt han et søm i den. Han kontaktede derefter pizzariaet og fik to gratis pizzaer som kompensation, fordi pizzariaet gerne ville undgå dårlig omtale på deres Facebook side.

Virksomheder som DSB har ikke på samme måde mulighed for at imødegå alle de klager der postes på deres Facebook. Derfor er der mange beretninger om dårlig service, aflysninger og mangler på deres side.

Et eksempel på utilfredse kunder der deler deres frustration på Facebook.

Spørgsmål til videre tænkning

Hvordan kan virksomheder reducere ambivalensen, der opstår ved offentlig kommunikation med deres kunder?

Kan man forestille sig at virksomhederne kan udnytte den sociale ambivalens til deres fordel? Hvordan?

Litteratur

Tække, Jesper (2013) “Facebook og social ambivalens” p. 71-90 in Tække, Jesper og Linaa Jensen, Jakob (Red.) “Facebook – Fra socialt netværk til metamedie”. Samfundslitteratur. 

Relationens revolution – Teknologien udfordrer den menneskelige relation

Kan robotter erstatte den menneskelige relation?

Igennem teksten Alone Together sætter Turkle spørgsmålstegn ved vores opfattelse af den sociale kultur. Hun beskriver, at der igennem tiden via de sociale medier er skabt nye måder at være sammen på, som hun ser det. Hertil kommer hun med begreberne In solitude, new intimacies, og In intimacy, new solitudes.

In solitude, new intimacies dækker eksempelvis over, at en robots tilstedeværelse kan give en følelse af relation, selvom personen er alene.

Ligeledes beskriver hun med In intimacy, new solitudes, at vi er mere og mere forbundne til hinanden, men på en måde er vi også mere alene. Dette understøttes af tanken om, at robotter kan overtage den menneskelige kontakt og derved skabe en større distance i menneske-til-menneske kontakt.   

Vi kan også tænke på en situation, hvor man sidder i bussen og er (fysisk) sammen med mange mennesker. Men alligevel kan man føle sig (mentalt) alene og afskåret fra de øvrige passagerer, hvis de eksempelvis sidder begravet i deres mobiltelefoner.

Omvendt kan man forestille sig en situation, hvor man sidder (fysisk) alene hjemme i sin sofa med Facebook og andre sociale medier åbne og på samme tid have en følelse af, at man er (mentalt) en del af et socialt forum og derved opleve en intim relation til andre.  

Konkluderende skriver hun, at forholdet til teknologien vil få en større dominans over samfundet, og forholdet internt imellem mennesker vil blive nedprioriteret, og herigennem vil distancen mellem individer forandres og relationen revolutioneres. Hertil kan man stille spørgsmålet:

Er vi på den måde blevet alene blandt andre? Eller er vi sammen med andre, men alene? Og hvad betyder det for vores kultur?

 

Fælles Prezi om communities og netværk

Vores arbejde i dag har drejet sig om at skabe et samarbejdsrum for arbejdet med communities og netværk ud fra forskellige definitioner. Dyk ned i Prezi’en og find eksempler og cases, der bliver forholdt til teorien. 

http://prezi.com/iw5lwtji6ftg/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc=ex0share

Kommunikationsmønstre på Twitch

Projektidé: Streamers på Twitch

Vores projektidé omhandler hvordan, at streamers kommunikerer med deres brugere. Dette gør de gennem forskellige kommunikationsmønstre, som vil være illustreret og argumenteret for i følgende indlæg.

Vores argumentation belyses ud fra, Jon Hoems, 9 ideelle kommunikationsmønstre, som fremstilles i teksten “Openness in Communication” fra 2006. Hoems matrice er en udvidet udgave af Bordewijk og Kaams model. Udvidelsen af modellen ligger i, at Hoem har opgraderet modellens funktionaliteter og tilpasset den til web 2.0. Dermed indbefatter modellen, modsat den oprindelige, også mange-til-mange interaktion og kommunikation mellem et stort netværk.

Den horisontale akse i ovenstående model dækker over hvem der initierer kommunikationen. Den vertikale akse beskriver hvornår, hvad og hvordan kan indholdet tilgås.

 

Informationscentret

Alle og enhver udefrakommende på websitet kan tilgå det enkelte livestream-session, som er informationscentret i denne undersøgelse. Brugeren har således mulighed for, at kommentere på livestreamets indhold, samt indgå i dialog med personen der streamer. Vi vil i følgene analyse komme ind på kommunikationsmønstrene: Transmission, Registrering, Konversation/dialog, Kommentering og Syndikation.

 

Transmission

Når en streamer går live starter produktionen af information til brugerne. Da det er en live transmission har brugerne ikke mulighed for, at bestemme hvordan og hvornår informationen skal distribueres. Dette er kun op til selve streameren. Derfor skal brugeren selv sørge for, at være til stede på det rette tidspunkt for at få informationen fra informationscentret.  

 

Registrering

Der en registrering på streamerens kanal i form af “view counts”. Når brugere går ind og ser et stream, stiger det samlede antal views, der ser simultant på videoen. Twitch bruger dette antal til at fx placere en live streamer i deres featured liste, og forslag til folk der er online på mediet. For selve streameren er registreringen af denne data også vigtig da deres antal views afgør deres kanals vigtighed og appeal til virksomheder om at lave sponsoraftaler med dem.

 

Konversation

Et andet kommunikationsmønster er konversation mellem streamer og brugerne. Dette kommunikationsmønster varierer mellem de forskellige streamers. De streamere, som har mindre aktivitet i deres chat kommenterer som regel direkte til spørgsmål i chatten. Derimod har større streamers en dialog med deres brugere, hvis de donere et bestemt beløb, hvortil de kan stille et spørgsmål til streameren. Herefter svarer streameren på spørgsmålet, hvilket skaber dialogen mellem streameren og brugerne.  

 

Syndikering

Der forekommer syndikationen på en streamkanal, når brugerne optager dele af det igangværende stream og derefter deler det på andre platforme, såsom reddit, eller Youtube.

Kommunikationsmønstre på Jodel

Vi vil i dette indlæg lave en analyse af kommunikationsmønstre på Jodel. Det gør vi på baggrund af Hoems ni kommunikationsmønstre fra Openness in Communication fra 2006. Teorien ser overordnet på forholdet mellem produktionen og brugen, afsender og modtager. Der er tre aktører, informationscentret, den individuelle bruger og kollektivet (massen). Vi ser i vores analyse Jodel som informationscentret, mens den individuelle bruger er den enkelte profil, og kollektivet som alle brugere.  

Transmission

Jodel er informationscentret, der sender servicemeddelelser ud til brugerne omkring vigtige informationer. Det er information, der udsendes fra “en” til “mange”. F.eks. udsendte de en advarsel om ikke at spoile Game Of Thrones, da det var en fælles besked til alle brugerne.

 

Registrering

Foregår mellem informationscentret og den individuelle bruger. Der bliver registreret point for up- og downvotes og de Jodels, man kommenterer på bliver gemt under fanen ‘Mine Svar’.

Dialog

Foregår mellem to brugere. Da vi betegner Jodel som informationscenter, vil al anden kommunikation via posts og kommentarer blive betegnet som dialog. Altså en samtale mellem brugere på Jodel.

Kollaboration

Foregår mellem den individuelle bruger og kollektivet. Når kollektivet upvoter, downvoter og kommenterer, hjælper de den individuelles post til at blive vist under fanen ‘Top Jodels’.  

Deling

Foregår mellem det kollektive og den individuelle bruger. Det er muligt for den individuelle bruger at dele hele kollektivets jodels på bl.a. mail, Facebook eller tekstbeskeder.  

Emergens

Foregår blandt kollektivet. Her kan brugerne interagere og referere til hinanden via hashtags. Alle beskeder med et givent hashtag bliver gemt og kan ses, indtil forfatteren af opslaget sletter det.

Best of memes?

Af Louise Vestergaard, Anders K. Messer, Britt Shenoy og Christian Ø. Andersen

I dette indlæg har vi via Jon Hoems udvidede matrice (med de 9 ideelle kommunikationsmønstre) analyseret Best of memes’ Facebookside. Her har vi udvalgt de fem kommunikationsmønstre registrering, kommentering, konsultation, konversation og syndikering som værende særlig interessante. I følgende visuelle fremstilling af analysen er siden Best of memes informationscenter. Denne side har alle facebookbrugere adgang til.

Vi har valgt at analysere en side med memes, fordi vores nuværende projektidé er at undersøge hvordan subkulturerne omkring memes starter.

Konsultation: Dette tag gør det muligt for brugeren at søge efter bestemte ting Best of memes’ side. Dog er dette tag et dårligt eksempel, da det ikke siger meget om det indhold, informationscenteret har lavet, men derimod opfordrer brugerne til at lave en form for syndikering. Hvis en bruger tagger en ven på billedet, deler vedkommende både med denne ven, ligesom brugerens andre venner også kan se opslaget.

Registrering: Informationscenteret registrerer brugernes tilkendegivelser af, hvorvidt de synes om indholdet eller ej. Hermed kunne det tænkes, at administratorerne bag siden kigger på hvem og hvor mange, der liker opslaget, og på baggrund af disse informationer laver tilsvarende opslag.

Syndikering: Brugere har mulighed for at dele Best of memes sidens opslag på sin egen væg. Dette gør brugerne for at vise sine egne venner indholdet.

Konversation: Her faciliterer informationscenteret muligheden for at to eller flere brugere kan have dialog med hinanden. I forbindelse med denne side er det ofte brugere, der vil vise en anden bruger et sjovt meme.

Kommentering: Ved kommenteringen til memes står informationscenteret for kommentar-muligheden (der kan kommenteres på Best of memes-siden), mens brugerne selv bestemmer om og hvad, de vil skrive i kommentaren. Denne mulighed er beslægtet med den overstående konversation, da det også er informationscenterets kommentarfunktion, der gør konversation muligt.

“Hvad skal vi sige?” – DSB

Vi vil i dette indlæg overveje, hvordan man kan analysere DSB’ Facebook side i forhold til de 9 ideelle kommunikationsmønstre, som den norske forfatter og foredragsholder, Jon Hoem, opstiller i teksten Openness in communication. Hoems model er en udvidede version af Jan L. Bordewijk og Ben V. Kaams model. Udvidelsen i Hoems model ses i modellens funktionaliteter, da den er tilpasset Web 2.0 gennem tilføjelsen af kollektiv interaktion. Derfor ses det også, at modellen indeholder 9 informationsmønstre i stedet for 4, som den gjorde i Bordewijk og Kaams illustration.
Jon Hoems udvidelse af Bordewijk og van Kaam model.

Kort fortalt dækker den horisontale akse i nedenstående model over, hvem der initierer kommunikationen, mens den vertikale akse fortæller noget om, hvem, hvad og hvornår indholdet i kommunikationen kan tilgås.

Informationscenteret

For at tilgå informationscenteret i vores undersøgelse kræver det en registrering på Facebook. På denne måde har man som person blandt andet mulighed for at kommentere og videredistribuere materiale, samt at indgå i en dialog med DSB som virksomhed. Rammerne for denne interaktion sættes overordnet af Facebook, men DSB har selv indflydelse på mulighederne og indholdet på deres side.
Illustration af de mest dominerende kommunikationsmønstre og forholdet mellem dem, som de fremgår på DSB’s Facebook side.
Af Benjamin, Mads, Maj og Morten

Facebook-gruppen – En selvfølgelighed til intern kommunikation

Facebook-gruppen virker som det oplagte valg til at koordinere intern kommunikation. De fleste er vant til Facebooks funktioner, og måden hvorpå man kommunikerer på tjenesten. På den måde behøver man ikke at lære platformen at kende for at kunne bruge den til intern kommunikation.

Vi vil her kigge på en lukket Facebook-gruppe. Man kan også oprette en offentlig gruppe, men da gruppen handler om intern kommunikation, handler det ikke om at dele vores samtaler med omverdenen. Man kan også oprette en hemmelig gruppe, men da vi ikke behøver at holde vores eksistens hemmelig, ser vi ikke et behov for det.

Følgende analyse er baseret på Nancy Bayms (2010) syv nøglekoncepter til at sammenligne forskellige medier.

Interaktivitet

Det er muligt for gruppens medlemmer at interagere med hinanden gennem opslag og kommentarfeltet under. Her kan medlemmerne også reagerer direkte med kommentarer i form af emojis. Man behøver altså ikke at skrive et langt skriftligt svar på et opslag, men kan i stedet hurtig tilkendegive sin mening gennem emojis, som f.eks. et “like”.

Hvis man så bevæger sig lidt uden for den lukkede gruppes funktioner og ser på Facebook som en helhed, tilbydes der også andre dialogredskaber, såsom chatten og facetime-funktionen, der yderligere kan forbedre den direkte kommunikation, da disse giver en mere direkte kontakt.

Temporal struktur

Kommunikationen, der foregår i en lukket Facebook-gruppe, vil umiddelbart defineres som asynkron, fordi kommunikationen foregår i et kommentarfelt, hvor man bliver gjort opmærksom på nye kommentarer via notifikationer.

Dog bevæger denne kommunikation sig over i at være nærsynkron kommunikation, fordi man bliver gjort opmærksom på, at de andre deltagere i diskussionen er i gang med at svare via tre små bobler i venstre hjørne. Det gør kommunikationen mere flydende og mindsker forsinkede besvarelser.

Som nævnt tidligere findes der flere kommunikationsfunktioner, hvis man flytter fokus fra den lukkede gruppe til Facebook som helhed. Her vil både synkron, asynkron og nærsynkron kommunikation være tilgængelig. Disse kan ses igennem chatfunktionen, hvor man kan have en direkte skriftlig samtale “en” til “en” og “en” til “mange”, hvor der er forventet respons i realtid.

Ligeledes ses der også en dybere synkronitet via Facetime-funktionen, der giver en muligheden for at se deltagernes mimik og gestik og derved have en hurtigere kommunikation, hvor der er en mindre chance for at fejltolke respons.  

Sociale signaler

Det er også muligt at udtrykke sociale signaler igennem interaktion i en lukket Facebook-gruppe. Da konteksten er et lukket forum, er det trygt og nemt at aftale og koordinere forskellige ting. Derudover er der et klart formål med den lukkede gruppe, hvilket er med til at give mening til beskederne, der bliver givet i gruppen. Det er med til at danne et fællesskab for medlemmerne.

Derudover kan man let ændre meningen med en besked ved at benytte nogle af Facebooks mange muligheder for emojis, både som reaktioner på beskeder og som en del af et svar. Disse emojis bliver brugt som erstatning for mimiske reaktioner ved at spejle, hvordan man ville reagere på en samtale, f.eks. ved at udtrykke ironi.

Opbevaring / Replikabilitet

Den lukkede Facebook-gruppe giver gode muligheder for at opbevare beskeder og delt materiale (filer, videoer osv.), fordi indholdet i gruppen automatisk lagres. Alt indhold på gruppen bliver liggende, medmindre man aktivt går ind og sletter beskeder eller materialer fra gruppen. Der kan være problemer med, at gamle opslag forsvinder i mængden. Det kan afhjælpes ved at bruge søgefunktionen i gruppen. Det kan man dog kun gøre fra pc.  

Indholdet kan nemt genbruges ved at blive downloadet til ens egen computer og uploadet igen i en eventuel ny form. 

Rækkevidde

Indholdet af en lukket gruppe kan ses af alle, der er medlem af gruppen. Gruppens eksistens kan ses af alle på Facebook, så hvis du er interesseret i kommunikation på internettet, vil det være muligt at ansøge gruppen og blive medlem. Men det kræver, at administratoren skal godkende medlemskabet.

Hvis gruppen i stedet havde været hemmelig, ville det ikke være muligt for andre brugere at søge gruppen frem. Var gruppen i stedet offentlig, vil alle på Facebook kunne se gruppens medlemmer og opslag i gruppen.

Fordelen ved at have en lukket Facebook-gruppe er, at man ikke behøver at være venner med hinanden for at være en del af gruppen. På den måde kan dem, der ønsker at holde en professionel distance til de øvrige medlemmer i gruppen, gøre det. Der er selvfølgelig også mulighed for at blive venner med de andre i gruppen, hvis man ønsker det.        

Mobilitet 

Facebook er et af de største sociale medier, og derved er det et utroligt velkendt og tilgængeligt medie for de fleste danskere. Mediet kan både tilgås via mobil, computer og tablet, hvilket gør det nemt at bevare kontakten til gruppens øvrige medlemmer, og derfor er mobiliteten høj.

 

Alt i alt er der altså mange fordele ved at vælge Facebook-gruppen til intern kommunikation:

  • De fleste kender Facebook i forvejen
  • Man kan nemt dele dokumenter med hinanden
  • Beskeder og materialer bliver liggende
  • – og de kan tilgås nemt på farten gennem mobil eller tablet
  • Der er mulighed for at få besked, hver gang der sker noget nyt i gruppen

 

Af: Mathias H. Tøttrup, Maria L. Thomsen, Sofie L. Pihl og Rikke U. Andersen 

Snapchat – fremtidens intranet?

Af Louise Vestergaard, Anders Keld Messer, Britt Sloth Shenoy og Christian Ørbæk Andersen

Snapchat er et medie, der giver modtageren et øjebliksbillede af afsenderens hverdag. Du kan sende et billede, foretage et telefon- eller videoopkald eller sende en besked. Snapchat giver brugeren maksimalt 10 sekunder til at se et billede. En periode som sikrer, at billedet forbliver unikt, og ikke kan genskabes – medmindre man screenshotter det.

           

Temporal struktur

Snapchat er primært asynkron i sin snap-funktion, eftersom man ikke kan afbryde hinanden i at sende et snap. Desuden kan det hurtigt blive rodet i en snap-samtale, hvis man sender flere end én snaps af gangen.

Chat-funktionen er også asynkron, men har nærsynkon kommunikation, da man får en notifikation, hvis modparten er ved at skrive en besked. I chatten findes også en ringefunktion. Hermed er der også en grad af synkron kommunikation. Dog er det vores vurdering, at denne funktion ikke bruges særlig meget.

Sociale signaler

De sociale signaler kommer til udtryk gennem emojies, ansigtsudtryk i snaps, stemmeføringen i opkald, filtre som sættes over billederne og stemmen i samtaler. Signalerne har en betydning for interaktionen mellem hinanden. Emojies anvendes til at udtrykke sig, ansigtsudtryk kan vise, hvad den pågældende person føler og på stemmeføringen kan man høre, om en person er glad, sur, engageret mm.

Opbevaring

Snaps og beskeder forsvinder hurtigt og ikke kan genskabes. Hermed sker det, at man enten ikke får set, hvad modparten har skrevet, eller at man ikke kan huske, hvad vedkommende skrev, fordi man i mellemtiden er gået ud af samtalen.

I Snapchats story-funktion kan brugerne opbevare billeder længere, dog maks 24 timer.

Replikabilitet

Kommunikationen i snapchat kan ikke replikeres, da man ikke kan hente tidligere snapchats eller beskeder frem igen. Billeder, beskeder osv. som sendes i snapchat har kort varighed og forsvinder derefter, hvilket gør dem svære at kopiere. Dog kan man tage screenshots af fx et snap. I så fald får modparten en notifikation om, at man har screenshottet, men det vil ikke gøre så meget i intranet-sammenhængen.

Mobilitet

Snapchat kræver mobile medier som f.eks. en smartphone eller en tablet for at kunne fungere. Mediet har høj mobilitet, men kræver dog netadgang – dette er dog nemt at finde. De fleste har deres smartphones som en naturlig forlængelse af deres hånd, så der er konstant kontakt.

Rækkevidde:

Et ‘snap’ når kun ud til den intenderede bruger, medmindre vedkommende screenshotter dette med misbrug for øje. Snapchat har ingen geografisk begrænsning og et virtuelt venskab er heller ikke nødvendigt.

Anbefaling: 

Det fungerer socialt, og er med til at give et øjebliksbillede. Snapchat er dog ikke oplagt som intranet eller kommunikationsmedie, da mediet er begrænset af sin egen præmis. Derfor er det ikke vores anbefaling, at vi bruger Snapchat til at kommunikere på i dette kursus, da mulighederne for succes er små.