Transmedia Storytelling i tv-programmet Nybyggerne

Som case i vores projekt har vi valgt at fokusere på TV2-programmet Nybyggerne, som tager udgangspunkt i fire par, der får mulighed for at vinde deres drømmebolig. Dette foregår gennem en intens konkurrence, hvor deltagerne skal skabe en bolig på 10 uger.

Vi vil igennem Jenkins syv principper for Transmedia Storytelling belyse, hvordan disse punkter relaterer sig til vores case, samt hvordan fortællingen spredes på tværs af platforme og brugernes involvering i dette.

Vi har endvidere valgt at fokusere på teksten ‘Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo’ fra gruppe 4’s litteraturreview.

Udgangspunktet for vores valg af denne tekst er. at den belyser, hvordan seerne engagerer sig i deltagernes narrativer på tværs af forskellige medieplatforme.

 

Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo. Af Castillio Sanches & Galan E, (2016)

“The development of Internet and the participatory Web have made it easier for these new narratives to achieve greater engagement with users and audiences. The term crossmedia refers “to a narrative that is dispersed in systematically across multiple media in order to create a unified and coordinated entertainment experience””

Ligesom i tv-serien, der behandles i denne artikel, arbejder Nybyggerne også med at skabe identifikation mellem deltagerne og seerne. Det ser vi ved, at der er forskellige grupper/typer, der bliver castet. Vi ser f.eks. ofte, at der er et ældre par, et yngre par, et par med børn og det “sjove” par, der falder lidt uden for normen. På den måde kan Nybyggerne tale til flere seer-grupper, og vi ser at identifikationsniveauet udvides mellem seerne og deltagerne.    

 

Jenkins syv principper om transmedia storytelling (Revenge of the Oragami Unicorn: Seven Core Concepts of Transmedia Storytelling, 2009)

Spreadability 

Deltagerne giver publikum mulighed for at dele artikler, hashtags og SMS-stemmer på flere forskellige platforme. Disse platforme er tjenester som Instagram, Snapchat, Facebook, Jodel, Pinterest og TV2’s hjemmeside. 

Andre steder diskuterer det også, dog med et andet fokus. F.eks. har P1-programmet Mennesker og Medier taget diskussion op, i forhold til sponsorater i programmet. https://www.dr.dk/radio/p1/mennesker-og-medier/mennesker-og-medier-2017-03-31/

 

 

Drillability

TV2 har en underside til programmet, hvor brugerne kan gå dybere ind i Nybyggerne-universet. Her er der mulighed for at læse artikler og se små klip fra deltagerne omkring aftenens programmer. http://tv.tv2.dk/nybyggerne

Continuity

Den samlede aktivitet på de sociale medier giver seerne en samlet oplevelse af programmet. Deltagerne lægger ting ud på Instagram etc., hvor de giver deres inputs til aftenens afsnit. Dette bidrager til den samlede oplevelse, da fortællingen i programmet får en ekstra dimension med de nye inputs.

Multiplicity

Tidligere vindere Anne og Simon har solgt deres vinderbolig for at købe en ældre villa og renovere. De har indgået et samarbejde med Bauhaus om at lave en miniserie, hvor man ser, hvordan de anvender deres produkter til at renovere huset. https://www.facebook.com/anneogsimon/

Extractability

Tidligere deltager har skabt designartefakter, der har modtaget så meget interesse, at de er kommet i produktion. Hertil kan der siges, at seerne kan lade sig inspirere af deltagernes indretning. Efter programmets afslutning vil de resterende huse være til salg med interiør.  

Worldbuilding

Vi har diskuteret, hvordan dette punkt skal forstås. Det er svært for os at se, om der bevidst bliver skabt en verden på tværs af medieplatforme. Men der er forskellige historier på forskellige platforme.

Serialitet

De sender et program, og så kommer der efterfølgende en artikel op på TV2’s hjemmeside. Eller en af deltagerne skriver et blogindlæg eller deler noget på Instagram, hvor noget fra programmet bliver uddybet.

Subjektivitet

Der hersker ikke umiddelbart nogen former for subjektivitet i programmet, da man kun følger de fire pars synspunkter og oplevelser i programmet.

Performance

Seerne har mulighed for at stemme på deres yndlingsrum for at bestemme, hvem der skal vinde ugens udfordring og en pengepræmie. Derudover får seerne også mulighed for at komme ud og se husene, når programmet er slut, og de skal sælges. Seerne kan kommentere (bl.a. gennem hashtags på sociale medier) og deltager live-chats, hvor de kan “lære” deltagerne bedre at kende. Til sidst i programmerne bliver der bl.a. sagt at: “Hvis du selv har lavet nogle spændende løsninger, så del det på Facebook.”

 

Litteraturreview: transmedia storytelling

I dette indlæg vil vi lave et mindre litteraturreview over emnet transmedia storytelling. Vi har fundet fem tekster som vi finder relevante at behandle i denne sammenhæng. De fem tekster dækker forskellige aspekter af emnet. Herefter følger en kort præsentation af de forskellige tekster og deres indhold.

Harry Potter som transmedia storytelling: franchise, fantasy og fans

Af Anne Marit Waade & Claus Toft-Nielsen i Medieanalyse, pp 60-82. – 2015. Link til artikel.

Artiklen beskæftiger sig med hvordan vi kan forstå store film og serie succeser og deres popularitet. Den behandler hvordan vi kan analysere den ‘hype’ og kultur der skabes omkring fænomener så som Game of Thrones, Ringenes Herre eller Walking Dead. Det undersøges hvordan omtale og indhold omkring serierne produceres og deles på forskellige medier og hvordan dette er med til at skabe en større, samlet fortælling. For at undersøge dette behandler artiklen tre aspekter af seriernes popularitet; 1) Tværmediale tekster, 2) markedsføring og branding af serierne, 3) seriekultur og fanaktiviteter. Udfra dette dannes der en analysemodel som appliceres på Harry Potter universet. Artiklen giver således en række gode eksempler på transmedia storytelling samt et bud på hvordan en konkret analyse kan se ud.

Racial/ethnic identity, community-oriented media initiatives, and transmedia storytelling

af Srividya Ramasubramanian, 2014, s. 333-342. Link til artikel.

I artiklen beskrives det, hvordan etniske minoriteter aktivt forsøger at ændre og udfordre brugen af traditionelle mainstream medier. Artiklens forfatter, Srividya Ramasubramanian, beretter om, hvordan etniske minoriteter kan bruge transmedia storytelling projekter til at skabe et inkluderende og deltagende rum, hvor der er plads til nye og alternative former for storytelling. Ramasubramanian understreger hendes pointer ved at inddrage aktuelle eksempler fra den tv-serien East Los High og kunstprojektet Question Bridge.

Young Children’s Positive and Negative Parasocial Relationships with Media Characters.

Af Nancy Jennings & Meryl Alper, (2016). Link til artikel.

Artiklen undersøger hvordan børns relation til karakterer som optræder på medier, styrkes og skabes. Artiklen er relevant, da den påpeger nødvendigheden for at undersøge effekten af at børn møder disse karakterer på mange platforme. Hvilken betydning har denne transmediale kontakt mellem barn og karakter, for den parasociale forbindelse. Er den transmediale tilstedeværelse for disse karakterer med til at styrke eller svække børns parasociale forbindelse til dem?

Transmedia Storytelling in Education

Af Oto Dudacek. Procedia – Social and Behavioral Sciences 197 ( 2015 ) s. 694 – 696. Link til artikel.

Denne artikel undersøger hvordan undervisningssituationer kan gøres mere effektive, og i denne sammenhæng hvordan transmedia storytelling i stigende grad bliver benyttet til at forstærke de studerendes engagement i undervisningsemnerne. De fleste mennesker har i dag adgang til mange forskellige medier, som dagligt benyttes på mange forskellige måder. Ved at benytte forskellige medier til at fortælle en historie samt trække paralleller til et fiktivt univers, kan man forsøge at gøre undervisning mere underholdende samt opfordre til en højere grad af aktiv deltagelse, hvilket skaber et niveau af læring i praksis, samt udfordrer de studerende til at forholde sig til forskellige mediers muligheder og betydninger.

Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo.

Af Castillio Sanches & Galan E, (2016). Link til artikel.

Denne artikel undersøger hvordan en bestemt tv serie forsøger at skabe større identifikation mellem karaktererne og seerne, ved at bruge transmedia storytelling som diverse sociale medier og multimedie ressourcer. Undersøgelsens fremgangsmåde er interviews med seere, og artiklen konkluderer at seriens brug af en transmedial tilstedeværelse øger identifikation niveauet for seerne. Ligeledes påpeger artiklen at transmedia storytelling skaber en udvidet relation mellem serien og seere, end den lejlighedsvise som kommer af at se serien ugentligt.

Af gruppe 4.

Literature review, transmedia storytelling

Gruppe 2: Christian Andersen, Anders Messer, Britt Shenoy & Louise Vestergaard


Vi har i det følgende lavet et litteratur-review af fem tekster, som omhandler forskellige aspekter af transmedia storytelling. I nedenstående reviews præsenterer vi de vigtigste pointer i de fem tekster.

Henry Jenkins (1958) introducerede begrebet i 2003 og beskriver det som en fortælling der “unfolds across multiple media platforms with each new text making a distinctive and valuable contribution to the whole” (Hancox, 2017, s. 50).
Transmedia storytelling er sameksistensen af forskellige former for teknologi og medie udstillingsskærme, mobilapps, tabletter, internettet, der kombinerer personlig fortælling med innovative historiefortællings teknikker. Dette inviterer publikum til at oprette forbindelse til en historie på tværs af flere platforme (Thomas, 2015, s. 19).

Weedon, Alexis & Knight, Julia (2015): Literacy and transmedia storytelling.

Denne tekst omhandler konvergensen i mediebilledet og nærmere hvordan transmedia storytelling påvirker denne. Teksten tager udgangspunkt i fan fiction og dens vigtighed for fremtidens medier. Ifølge teksten bliver fan fiction og dermed brugerinddragelse i fremtiden en meget stor del af medierne og det vil være med til at forme den globale økonomi.

Thomas, Valerie (2015): Transmedia storytelling.

70 år efter at Murray Blums skib sank under Anden Verdenskrig besøger hans niece den Amerikanske kirkegård i Cambridge i England. Hun ønsker at lære mere om hendes onkels sidste sø kamp.
På kirkegården har de implementeret transmedia storytelling, så det var muligt for niecen at genopleve og forstå hendes onkels historie – som mere traditionelle museumsudstillinger ikke kunne give. Hun kunne udforske sin historie gennem en række interaktive medier. Teksten nævner ligeledes, at mange besøgende kommer til kirkegården uden en personlig forbindelse til dem, der er begravet der.

Voigts, Eckart & Nicklas, Pascal (2013): Introduction: Adaptation, Transmedia Storytelling and Participatory Culture.

Teksten behandler hvordan fanfiction kan ses som transmedia storytelling. Med udgangspunkt i Star Wars universet beskrives det, hvordan fans kan inkluderes i måden, hvorpå en historie udvikles som brand. Ved at få brugere (fans) til at producere indhold på tværs af kanaler får man både nye input og loyale fans, men også gratis arbejdskraft med gennemgående viden om universet.

Hancox, Donna (2017): From subject to collaborator: Transmedia storytelling and social research.

Artiklen behandler, hvorledes transmedia storytelling kan bruges i social forskning. Den belyser, hvorledes det kan være med til at give stemme til grupper og samfund, for derved at påvirke befolkningens syn på f.eks. et specifikt samfundsproblem. Hancox fremhæver i forlængelse heraf, hvordan transmedia storytelling har skabt rum til at forstærke samarbejdet mellem forskere og subjekter, da forsker og subjekt interagerer i udformningen af den givne fortælling.

David V. Loertscher & Blanche Woolls (2014): Transmedia Storytelling as an Education Tool.

David V. Loertscher og Blanche Woolls beskriver, hvordan bibliotekarer og lærere via transmedia storytelling kan tilbyde nye kreative læringsmuligheder for alle elever – dog særligt for dem, der ikke lærer optimalt ved de traditionelle pædagogiske læringsmetoder. Transmedia storytelling kan ifølge forfatterne gøre ethvert emne mere “vivid and personal” (Loertscher & Woolls, 2014, s. 2) og med Jenkins’ 7 principper om transmedia storytelling som grundlag, kan transmedia storytelling være brugbart i undervisningen.
Brugen af transmedia storytelling i undervisningssammenhænge kan hjælpe lærere til at understøtte idéen om at ‘tænke ud af boksen’, hvormed nogle elever kan udnytte deres kreative og til tider skæve tilgang til læring.

Medieøkologi – et kort litteraturreview

“Communication Research Trends – Centre for the Study of Communication and Culture – A Media Ecology Review”  af Lance Strate i 2004

Lance Strate beskriver, hvad medieøkologi er, og hvor det har sin oprindelse, ud fra en række kommunikationsforskere og filosoffers undersøgelser omkring dette emne. Herunder indleder han artiklen med en metafor, hvor han sammenligner medieøkologien med en petriskål, hvor et medie blev defineret som en substans, hvori der voksede en kultur. Herunder skriver han, at man blot skal erstatte ordet “substans” med ordet “teknologi”. Denne nye sammensætning af ord vil så være det fundamentale princip for medieøkologi: Et medie er en teknologi, hvori en kultur er i vækst; og på denne måde skaber denne rammerne for kulturens politiske, sociale organisationer og habituelle tænkning. Artiklen giver en generelt forståelse af begrebet og belyser forskellige forskeres syn på en medieøkologis opståen og udvikling.

 

“Media Ecology and the Blurring of Public and Private Practices: A Case from the Middle East” af Chiara de Franco i 2016

Artiklen søger at ændre fokusset hos medieudbydere og organisationer til mediet som miljø og fra medieindhold til medieøkologi, “within which human culture grows, giving form to its politics, ideologies, and social organization, can be defined as media ecology”. Derfor spørger artikel om, hvordan og hvorfor medieøkologi påvirker udviklingen af international mediekultur og politisk/social forståelse af Mellemøsten. Artiklen undersøger begrebet medieøkologi ud fra et utroligt nutidigt emne, og hvorledes mediekulturen kan præge den habituelle forståelse af en “fremmed kultur”.     

 

“Media ecology and the future ecosystemic society” af Juho Ruotsalainen og Sirkka Heinonen i 2015

I artiklen behandler Ruotsalainen og Heinonen en mulig fremtid for sociale netværk i et stadigt mere integreret internetbaseret samfund. De sammenholder sociale konsekvenser af en mediedisruption ud fra traditionen i medieøkologi, som betragter medier som en del af den ‘levende verden’. I artiklen bliver medieøkologi sammenlignet med koncepterne af et økosystem, som også bliver brugt i forretningsøkonomiske diskussioner. I de kontekster bliver informationer delt mere frit, hvilket forfatterne sammenligner med den nye medieøkologi.

Et andet meget centralt emne i medieøkologi er, hvordan døgnets timer fordeler sig for individer i samfundet i takt med, at teknologi bliver en større del af vores hverdag. De understreger, hvordan teknologien vil blive ved med at få større indflydelse på vores daglige liv. De argumenterer for, at det er muligt, at hele samfundet kan ændres via medier.

Artiklen er en del af MEDEIA-projektet, som behandler nye funktioner og roller af digitale medier i samfundet.

 

“Media ecology and hashtag activism: #Kaleidoscope” af Heather Crandall og Carolyn Cunningham i 2016

Hashtag-aktivisme er blevet en ny ting i forbindelse med sociale mediers stigende popularitet. Med hashtag-aktivisme kan aktivister skabe opmærksomhed omkring en bestemt sag ved at bruge hashtags på sociale medier, f.eks. #BlackLivesMatter. Artiklen bruger medieøkologi til at få indsigt i de mulige konsekvenser ved at bruge hashtag-aktivisme, og foreslår måder vi kan forstå, hvordan det påvirker og forandrer vores måde at tænke på og opføre os.

 

“Mellem kontrol og afmagt: Ændrede relationer mellem politikere og journalister på sociale netværkssider” af Lena Kjeldsen i 2016

Politikere bruger i højere grad sociale medier til at komme ud med deres politiske budskaber. Derfor er journalister begyndt at følge politikerne på sociale medier for at få et “nyhedsscoop”. Artiklen undersøger, om tidligere studier af dagblades brug af politikernes online aktivitet, også kan bekræftes uden for valgkampstid i en dansk kontekst. For politikerne får de på den ene side kontrol over deres eget budskab på sociale medier, men på den anden side afgiver de kontrol, fordi platformene er mere umiddelbare, og der er mulighed for interaktion om budskabet fra eksempelvis borgere og journalister. 

Gruppe 3: Systematisk søgning

I følgende blogindlæg har vi fundet 5 artikler, som omhandler medieøkologi. Vi har fundet dem ved at lave en systematisk litteratursøgning på library.au.dk

 

1.

“Media Ecology and the Blurring of Public and Private Practices: A Case from the Middle East” (2016) af Chiara de Franco.

https://tidsskrift.dk/politik/article/view/27633/24355

Denne artikel virker interessant fordi den belyser medieøkologi i henhold til det arabiske forår og hvorfor det er vigtigt at inkludere medieøkologi.

 

2.

“Climate change on Twitter: Content, media ecology and information sharing behaviour” (2015) – Giuseppe A. Velltri, Dimitrinka Atanasova

http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0963662515613702

Denne artikel er interessant fordi den omhandler en teoretisk og metodiske tilgang til én stor social problemstilling: Klimaforandringer på den sociale medieplatform twitter. Twitter tilbyder en enorm mængde information og i denne information ligger til grund for et socialt netværk. Et andet interessant perspektiv teksten giver er, hvilken betydning brugernes følelser har for objektifikation af disse klimaforandringer på et socialt medie. Altså her udfordringerne ved brugergenereret indhold.

 

3.

“Media Ecology Review” (2004) – Lance Strate

http://cscc.scu.edu/trends/v23/v23_2.pdf

Denne kilde er interessant fordi den giver en udførlig skildring af medieøkologi som teoretisk platform og skildrer de største forskere inden for feltet, blandt andet Mcluhan, og hovedtrækkene inden for media ecology.

 

4.

“A situated understanding of digital technologies in social movements. Media ecology and media practice approaches”(2017) – Alice Mattoni

http://www-tandfonline-com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/doi/full/10.1080/14742837.2017.1311250?scroll=top&needAccess=true

Denne artikel er interessant fordi den omhandler, hvordan aktørere agerer i forhold til digitale teknologier, og hvilken effekt der har på samfundet.

 

5.

“Social media and the transformation of activist communication: exploring the social media ecology of the 2010 Toronto G20 protests” (2012) – Thomas Poell

http://www-tandfonline-com.ez.statsbiblioteket.dk:2048/doi/full/10.1080/1369118X.2013.812674?scroll=top&needAccess=true

Artiklen fra Poell virker spændende, da den handler om hvordan de sociale medier spiller en mere afgørende rolle i forhold til kommunikationen under protester. Artiklen berører også den online og offline dikotomi i forhold til protester.

 

TV2 og de sociale medier

Vi vil i vores eksamensprojekt tage udgangspunkt i TV2 som platform, og hvordan den benytter forskellige sociale medier til at interagere med seerne. Grunden for vores valg af TV2 skal findes i vores egen interesse, da vi selv ser kanalen og sommetider er med som lurkers på dens platforme på sociale medier.

Problemformulering

Hvordan anvender TV2 forskellige sociale platforme? Hvad er dens kommunikative strategi til at interagere med seerne, og hvordan skaber den rammerne for debat mellem brugerne?  

Metoder

I vores valg af metode har vi tænkt os at foretage et fokusgruppeinterview eller et semi-struktureret interview, hvor vi udvælger deltagere som enten har relationer til TV2 eller er brugere af TV2´s sociale platforme.

Endvidere vil vi også anvende netnografi, hvor vi vil udtrække empiri fra de forskellige sociale medier, herunder kommentarspor, anmeldelser, billeder og lignende.  

Etiske overvejelser

I forbindelse med udtrækning af empiri fra de sociale medier vil vi gøre os tanker om, hvordan vi vil håndtere personfølsomme oplysninger. Eksempelvis har vi tænkt at anvende kommentarspor fra Facebook og Instagram, hvor vi vil sløre brugernes billeder og deres efternavne, både for at undersøge den kommunikative tone, men også hvordan TV2 responderer med sine følgere/brugere. Vi vil anonymisere participanterne under pseudonymer for at beskytte deres identitet.

Vi skal desuden være varsomme i forhold til,  hvis vi skulle komme til at afdække noget i vores opgave, der vil kunne have en negativ effekt på TV2.

Afgrænsning

I denne opgave vil vi undersøge, hvordan TV2 anvender forskellige sociale medier, herunder Facebook, Instagram, deres egen hjemmeside, Twitter og evt. Snapchat.

Vi ved endnu ikke om TV2 som er felt er for bredt, men indtil videre har tænkt os at anvende TV2-kanalen som felt. Hvis dette viser sig at være for bredt, så vil vi afgrænse feltet til en underafdeling/tv-kanal, herunder TV2-sporten eller TV2 Zulu.  

Aarhus_tingen på snapchat

 

Vi vil i dette blog oplæg beskrive de overvejelser vi har haft i forhold til metoder, etiske overvejelser, dataindsamling og afgrænsning af vores pilotprojekt. Vi har tænkt os, at lave en undersøgelse af hvordan aarhus_tingen anvender snapchat, som kommunikationsmedie og hvordan de skaber et community gennem brugerinvolvering.

Selve skaberne af kanalen siger, at de har oprettet et community for ungdommen i Aarhus til at dele indblik i den enkelte brugers hverdag og dele ting der interesserer dem, men hvorvidt er der tale om et egentlig community?

 

Overvejelser ift. metoder:

Selve kommunikationen i det selvudnævnte community foregår over billeder på snapchat. Der er ligeledes personer, der kontakter hinanden gennem snapchat gruppen, hvilket foregår ved at dele deres snapchat profilnavne. Denne deling af profilnavne, giver os mulighed for, at komme i kontakt med nogle af brugerne, som benytter aarhus_tingen Ligeledes kan vi kontakte administratorerne af snapchat gruppen via. Snapchat.

Da der er en mulighed for at kunne komme i kontakt med brugerne og administratorer, ser vi kvalitative metoder såsom interviews som en aktuel mulighed. Da kommunikationen i gruppen hovedsageligt foregår i form af nettjenesten ser vi blended ethnography som den bedste mulighed for at belyse området så vidt muligt. Med vores nuværende forståelsesramme, vil den bedste mulighed for interviews foregå over skype, eller en asynkron interviewform, i form af chats.

Vi vil gerne skabe en metodetriangulering, så vi får forskellige perspektiver af vores projekt. Derfor vil vi også  indsamle data, som vi vil kigge på ift. netnografi. Dette vil gøre ved at gemme og kategorisere de mange snaps, som bliver delt i snapchatgruppen.

 

Overvejelser i forhold til etiske problemstillinger samt afgrænsning af opgaven:

Til at afgrænse vores nuværende projekt vil vi anvende Hine, Kendall & Boys teori om afgrænsning.

Relational: Vi vil fokusere på kommunikationsmønstrene mellem brugerne og hvordan de interagerer med hinanden ved brugen af snaps til at svare på hinandens oplæg.

Spatial: Denne opgave vil begrænse os til kanalen, aarhus_tingen, på snapchat.  Vi vil udelukkende tilgå kanalen gennem mobil-appen, snapchat.

Temporal: Vi vil undersøge forummet på kanalen, aarhus_tingen over en periode på fx en uge. Her vil vi forholde os til hver enkelt brugers indlæg.

Analytical: Vi vil analysere alle indlæg over en kort periode.

Ethical: Da der bliver delt meget private billeder på aarhus_tingen, er vi selvfølgelig opmærksomme på hvilke etiske overvejelser vi skal gøre os. Da vi ikke kan vide om personen på diverse billeder, har givet tilladelse til at dele billedet, vil vi censurere ansigter og kendetegn på billederne. Dette gør vi, da vi ikke har som hensigt, at udstille personerne, men i stedet fokusere på helheden af de billeder der bliver delt. Ligeledes vil vi censurere brugernavne og vulgære billeder, da det ikke har betydning for vores opgave. 


Personal: Vi har hovedsagligt ikke det store kendskab til indholdet på aarhus_tingen, da ingen af os førhen har fulgt tråden på snapchat. Det er her betydeligt, at vi forholde os til og overvejer vores egen rolle og hvilken betydning vores distance imidlertidig har haft til opfattelsen af kanalen. Vi har ikke den samme forståelse for mediet, som de allerede eksisterende brugere og følgere har i forvejen, da disse kender de sociale koder og kulturen på mediet. Vi skal her fralægge os forudindtagede holdninger og fordomme om hvad vi i forvejen ved om kanalen, aarhus_tingen.

Artikel omkring aarhus_tingen:

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/aarhusiansk-snapchatkonto-flyder-med-narko-og-vaaben

Undersøgelse af virksomheders online håndtering af kunderelationer

Vi har valgt at tage udgangspunkt i emnet ‘virksomheders online håndtering af kunderelationer’, da vi endnu ikke har fundet et endeligt projekt. Selvom det forholder sig sådan, er vi alle enige om, at vi finder virksomheders adfærd og ageren på internettet interessant. Derfor har vi valgt at arbejde ud fra en idé om, at det endelige projekt kan præges af de overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med dette blogindlæg.

Problemformulering

På baggrund af interessen omkring virksomheders adfærd og ageren har vi udformet en foreløbig problemformulering:

Hvordan varetager virksomheder deres kunderelationer gennem online kommunikation?

For at besvare denne problemformulering vil vi komme ind på følgende underemner:

  • Hvordan håndterer virksomhederne negativ omtale på sociale medier?
  • Hvordan faciliterer virksomhederne rammerne for et community for brugere og brand?
  • Hvilke fordele skaber det for virksomhederne og brugerne, at de har mulighed for at kommunikere online?
  • Hvordan forholder virksomheder sig til de holdninger brugerne tilkendegiver på nettet?

Vi har gjort os følgende metodiske overvejelser om undersøgelsens udformning:

Empiri-indsamling

  • Det første vi skal have gjort handler om at udvælge en virksomhed. Dernæst bliver det centralt for vores undersøgelse at udvælge de kommunikationsmedier, som undersøgelsen skal tage udgangspunkt i. Dette bliver formodentlig virksomhedens Facebook-, Instagram- og/eller Twitter-side.
  • De sociale mediesider og sidernes funktioner, som vi udvælger, vil vi undersøge gennem medium theory, da denne teori danner grundlag for en bredere forståelse for de forskellige sociale mediesider og brugen af dem.

Dataindsamling

  • Blended etnography vil vi bruge til at undersøge virksomhedens håndtering af online kommunikation.
    • Vi vil udføre interviews i virksomheden for at få en dybere indsigt i virksomhedens adfærd og strategi, end den vi umiddelbart selv kan se på f.eks. Facebooksiden.
    • Udover interviewene forestiller vi os, at det kunne være ideelt at danne fokusgrupper med virksomhedens brugere for at få en indsigt i, hvorfor brugerne agerer, som de gør.
  • Netnography til at undersøge og illustrere virksomhedens online ageren.
    • Screendumps og observationer af de sociale medie sider hvor kommunikationen foregår.

Afgrænsning

Vi har endnu ikke fastlagt os på et konkret undersøgelsesobjekt, men følgende er vores foreløbige overvejelser om afgrænsning af emnet med udgangspunkt i diamanten. Der kommer selvfølgelig en videre afgrænsning jo længere vi kommer i processen og får valgt en konkret virksomhed.

    • Temporal: Se på tidligere kommunikation på de sider hvor virksomheden optræder, for at se om der er sket en ændring i forhold til den nuværende tilgang til kommunikation med brugere.
    • Spatial: På alle de pågældende sociale medier hvorpå virksomheden optræder og synligt kommunikerer med brugere, for at få det fulde indtryk.
    • Etisk: Vi regner med at tage udgangspunkt i en virksomheds Facebook/Instagram-side, hvor indholdet er offentligt tilgængeligt. Dog har vi tænkt os at anonymisere vores informanter.
    • Relational: Vi vil især fokusere på den synlige kommunikation mellem virksomhed og brugerne, og de interaktioner der kan opstå imellem brugerne.
    • Analytisk: I vores analyse vil vi trække på forskellige relevante teorier. Herunder: Baym om relational labor, Anderson om imagined communities, Goffman om område adfræd, Meyrowitz om media theory.
    • Praktisk: Vi skal være realistiske ift. at vælge en virksomhed, hvor vi kan få adgang til indsigter. I forbindelse med valg af virksomhed skal vi ligeledes være opmærksomme på ikke at ende med en for bred undersøgelse og derfor må vi muligvis afgrænse opgavens fokusområder yderligere undervejs.
    • Personlig: Da vi selv har en personlig interesse i emnet, er det væsentlig at overveje vores egen rolle og distance til det endelige projekt. Det er vigtigt, at vi kontinuerlig forholder os objektivt til de indsigter, vi får gennem undersøgelsen. Da vi optræder i rollerne som både bruger og virksomhed i dagligdagen, skal vi formå distancere os fra vores forudindtagede tanker og egne erfaringer om, hvordan disse roller agerer.

Ovenstående er en skitsering af hvordan en undersøgelse af virksomheders online håndtering af kunderelationer kunne se ud. Eftersom vi ikke har valgt en konkret case at undersøge endnu, er der mange aspekter vi ikke kan konkretisere endnu da det er svært at vide hvilke metoder og teorier der er relevante uden at kende den case de skal appliceres på.

Af gruppe 4.

Metodisk setup til projekt – Memes

Af Anders Messer, Christian Ø. Andersen, Britt Shenoy og Louise Vestergaard


I vores projekt vil vi tage udgangspunkt i internetfænomenet ‘memes’. Her vil vi undersøge, om der eksisterer subkulturer i forbindelse med kommunikationen og interessen omkring memes. Derfor har vi udformet følgende foreløbige problemformulering og underspørgsmål:

Hvordan udvikles subkulturer i memes-miljøet, og hvordan udvikler memes sig inden for disse?

  1. Eksisterer der nogle Interpersonelle udvekslinger? Hvordan? Hvornår?
  2. Er subkulturer et imagined community, et sense of community eller noget helt tredje – og hvornår føler brugerne fællesskabsfølelsen?
  3. Hvorledes fungerer memes som social kapital i subkulturen?

For at undersøge dette har vi udformet følgende metodiske setup til opgaven:

Metodisk setup til empiri-indsamling

  • Lokalisér og udvælg én internetside: fx 9gag, Imgur, 4chan, reddit etc.
  • Undersøg siden og dens funktionaliteter (medium theory)
  • Blended ethnography:
    • Eksisterer subkulturen også i virkeligheden/ er der interaktion om memes andre steder end online?
    • Undersøge ‘online communities’ vs. ‘communities online’
  • Få defineret rollerne på memes-siden (hvornår er man lurker osv?).

Dataindsamling

  • Blended ethnography:
    • Interviews med nogle fra målgruppen – og måske nogle, der ikke er målgruppen (komparativ).
    • Netnografi: observere på siden, tage screendumps, kigge efter mønstre.
    • Spørgeskema? Man kan udarbejde og lægge et spørgeskema ud på memes-siden for at få et større indblik over subkulturen – her skal vi dog reflektere over vores rolle, og hvilken betydning dette vil have for brugernes ageren.

Afgrænsning

  • Temporal: Vi vil undersøge en bestemt side/ forum over en periode, hvor man både følger faste brugere (moderatorer, admins, indholdsskabere, faste brugere) og de mere flyvske lurkers (enten gennem likes eller kommentarer).
  • Spatial: En bestemt side eller forum. Få afgrænset hvilken platform vi vil bruge (browser, app, osv.).
  • Etisk: Unge (under 18) der deler, kommenterer og laver memes – skal afsender med i opgaven?  Undersøge sidens retningslinjer – må brugerne være under 18 år (hvis ja, hvad så)?
  • Relational: Hvor langt væk fra ‘kernen’ skal man komme, for at folk ikke længere forstår meme-konteksten?
  • Analytisk: Vi vil gå efter én bestemt genre af memes – eller inden for bestemt kultur.
  • Praktisk: Ovenstående problemformulering skal sandsynligvis indskrænkes meget, da vi måske ender med at skrive to og to.
  • Personlig: Re-post memes vil vi undgå, da det er umenneskeligt at beskæftige sig med 🙂

Ovenstående er blot et udkast og hermed udtryk for tanker, vi har gjort os omkring projektet indtil videre.

 

It’s Complicated: The Social Lives of Networked Teens

Af Britt Shenoy, Anders K. Messer, Louise Vestergaard og Christian Ø. Andersen 


Hovedpointer fra ‘Introduktion’ af Danah Boyd:

Ungdomskulturen er den samme, som dengang Boyd var tilskuer til en Football-kamp. Anderledes er blot, at alle tilskuere sidder med deres telefoner. Brugen er dog forskellig – de unge bruger deres telefoner socialt, og behøver ikke at skrive til andre, da deres venner allerede er til stede, mens de voksne knap ænser, at der scores et mål. Boyd argumenterer derfor for en generationskløft mellem voksne og teenagere i brugen af digitale medier. Efterfølgende bruger de unge ligeledes de sociale medier til at ekstendere den sociale oplevelse.

Hun argumenterer for, at vi stadig indgår i sociale forbindelser, men at disse blot findes via teknologi nu: “Networked publics are publics that are restructured by networked technologies” (s. 8).

Citat, Case og Kritik

I forlængelse af ovenstående har vi valgt følgende citat fra teksten:

“Only two things confirmed that this was not 1994: the fashion and the cell phones” (Boyd, 2014, s. 2).

Vi tillader os dog kritiserer hendes beskrivelse af generationskløften på tilskuerpladser. Vi har nemlig meget svært ved at genkende billedet af de ældre, som værende begravet i deres mobiler. Til en fodboldkamp i dag, mener vi i stedet at det er de unge, der har svært ved at kigge væk fra deres mobiler, mens ældre personer i højere grad kan koncentrere sig omden fodboldkamp de er ude og se.  

Vi mener desuden at teksten er for generaliserende, og mangler empiri og belæg. Desuden er Boyd observation på tilskuerpladsen fra 2010 og der er derfor svært at sige om den stadig er aktuel. Desuden er det en meget bombastisk udmelding, at samværet ikke har ændret sig, udover at det nu er over nettet.

Teksten forhold til Medium Theory

Boyd har til dels en medieteoretisk tilgang, hvor hun fokuserer på mediets unikke karakteristika og inddrager her de ‘four affordances’ til at beskrive, hvad et medie kan:

  • Persistence: holdbarheden af online indhold.
  • Visibility: det potentielle publikum, som kan se indholdet.
  • Spreadability: Handler om, hvor nemt indhold kan blive delt.
  • Searchability: Muligheden for at finde indhold.

På trods af ovenstående argumenterer boyd stadig for, at mediers brug er socialt konstrueret.

Food for thought:

Der er mange faktorer der har ændret sig siden Boyds observation; demografi, økonomi, teknologisk udvikling osv.
Kan man generalisere unges brug af medier ud fra én observation i USA fra 2010 – og er tidsbilledet stadig aktuelt?