Game of Memes

Hvordan kan et givent brand understøtte spredningen af brugergeneret indhold med blik på at gøre fans mere loyale? (følelsesmæssigt involveret). 

Med udgangspunkt i Game of Thrones.


Af Anders Keld Messer og Christian Ørbæk Andersen

Spreadability:
Producenten stiller grafik i form af video/billeder til rådighed for fansene, som de nemt kan remediere, så det får ny mening. Det nye indhold kan så igen blive spredt og remedieret, hvilket i sidste ende skaber værdi for både producent og fan.

Eksempel ift. vores case:
HBO Nordic poster forskellige billeder af f.eks. ‘The Iron Throne’ eller af ‘The Night King’, der får folk til at re-mediere indholdet.

Subjektivitet:
Subjektivitet tillader brugerne at opleve anderledes fortolkninger og nye perspektiver af serien. Dette sker f.eks. ved at der skabes nye teorier omkring serien – eller, der laves intertekstuelle memes, der giver disse nye betydninger.

Eksempel ift. vores case:
Memes ér subjektive, og afsenders intention stemmer ikke altid overens med modtagerens.

Performance:
At få brugeren til, ikke blot at se på og opleve fortællingen, men selv at deltage i og bidragetil fortællingen.

Eksempel ift. vores case:
Dette opstår blandt andet når fans selv producerer memes med game of thrones som det overordnede emne, men også på diverse fan-producerede wikis om Game of Thrones.

Continuity:
De forskellige medier bidrager til en “samlet oplevelse”. Det er kontinuitet på tværs af flere tekster og medier.

Eksempel ift. vores case:
Game of Thrones kan findes i en 360-graders fortælling, hvor fans både kan udforske det i serien, i apps, i merchandise, i spil, cosplays osv.

Immersion:
Forbrugerne lader sig opsluge af Game of Thrones – enten online eller fysisk.

Eksempel ift. vores case:
HBO Nordic poster forskellige billeder hvor brugere kan læse mere om forskelligt indhold fra Game of Thrones – f.eks. om ‘The Night Watch’ eller om Little Finger.

Hvordan guides brugerne rundt på tværs af medier? Hvordanaktiveres vi?:

Brugerne guides rundt på forskellige medier – ved at være på disse medier. Brugerne møder memes på de forskellige sociale medieplatforme de befinder sig på. Derfra kan man blive sendt videre til andre sider såsom 9gag, 4chan, imgur osv. Som det ses, er interessen for Game of Thrones-memes på sit højeste ved udgivelse i april.

Skriv et blogindlæg og inddrag én tekst fra en anden gruppes litteraturreview:

Vi har valgt at inddrage teksten ‘Transmedia narrative and cognitive perception of TVE’s drama series El Ministerio del Tiempo (2016) af Castillio Sanches & Galan E.
Teksten behandler, hvordan som producent gennem en serie kan gøre seere mere følelsesmæssigt involveret i de enkelte karakterer gennem transmedia Story Telling.Teksten bekræfter i høj grad sin egen hypotese om, at en gennemgående og fokuseret mediestrategi på tværs af medier i sidste ende har stor værdi for tv-serien. I forhold til vores opgave kan teksten bruges som bekræftelse på, at der kan skabes en merværdi for producenten ved at sprede sin markedsføring ud over flere medier. Hvad teksten ikke beskæftiger sig med er hvordan man får brugerne til selv at producere indhold som på sigt kan skabe værdi. Dette bliver til gengæld en vigtig del i vores opgave.

It’s Complicated: The Social Lives of Networked Teens

Af Britt Shenoy, Anders K. Messer, Louise Vestergaard og Christian Ø. Andersen 


Hovedpointer fra ‘Introduktion’ af Danah Boyd:

Ungdomskulturen er den samme, som dengang Boyd var tilskuer til en Football-kamp. Anderledes er blot, at alle tilskuere sidder med deres telefoner. Brugen er dog forskellig – de unge bruger deres telefoner socialt, og behøver ikke at skrive til andre, da deres venner allerede er til stede, mens de voksne knap ænser, at der scores et mål. Boyd argumenterer derfor for en generationskløft mellem voksne og teenagere i brugen af digitale medier. Efterfølgende bruger de unge ligeledes de sociale medier til at ekstendere den sociale oplevelse.

Hun argumenterer for, at vi stadig indgår i sociale forbindelser, men at disse blot findes via teknologi nu: “Networked publics are publics that are restructured by networked technologies” (s. 8).

Citat, Case og Kritik

I forlængelse af ovenstående har vi valgt følgende citat fra teksten:

“Only two things confirmed that this was not 1994: the fashion and the cell phones” (Boyd, 2014, s. 2).

Vi tillader os dog kritiserer hendes beskrivelse af generationskløften på tilskuerpladser. Vi har nemlig meget svært ved at genkende billedet af de ældre, som værende begravet i deres mobiler. Til en fodboldkamp i dag, mener vi i stedet at det er de unge, der har svært ved at kigge væk fra deres mobiler, mens ældre personer i højere grad kan koncentrere sig omden fodboldkamp de er ude og se.  

Vi mener desuden at teksten er for generaliserende, og mangler empiri og belæg. Desuden er Boyd observation på tilskuerpladsen fra 2010 og der er derfor svært at sige om den stadig er aktuel. Desuden er det en meget bombastisk udmelding, at samværet ikke har ændret sig, udover at det nu er over nettet.

Teksten forhold til Medium Theory

Boyd har til dels en medieteoretisk tilgang, hvor hun fokuserer på mediets unikke karakteristika og inddrager her de ‘four affordances’ til at beskrive, hvad et medie kan:

  • Persistence: holdbarheden af online indhold.
  • Visibility: det potentielle publikum, som kan se indholdet.
  • Spreadability: Handler om, hvor nemt indhold kan blive delt.
  • Searchability: Muligheden for at finde indhold.

På trods af ovenstående argumenterer boyd stadig for, at mediers brug er socialt konstrueret.

Food for thought:

Der er mange faktorer der har ændret sig siden Boyds observation; demografi, økonomi, teknologisk udvikling osv.
Kan man generalisere unges brug af medier ud fra én observation i USA fra 2010 – og er tidsbilledet stadig aktuelt?

Best of memes?

Af Louise Vestergaard, Anders K. Messer, Britt Shenoy og Christian Ø. Andersen


I dette indlæg har vi via Jon Hoems udvidede matrice (med de 9 ideelle kommunikationsmønstre) analyseret Best of memes’ Facebookside. Her har vi udvalgt de fem kommunikationsmønstre registrering, kommentering, konsultation, konversation og syndikering som værende særlig interessante. I følgende visuelle fremstilling af analysen er siden Best of memes informationscenter. Denne side har alle facebookbrugere adgang til.

Vi har valgt at analysere en side med memes, fordi vores nuværende projektidé er at undersøge hvordan subkulturerne omkring memes starter.

Konsultation: Dette tag gør det muligt for brugeren at søge efter bestemte ting Best of memes’ side. Dog er dette tag et dårligt eksempel, da det ikke siger meget om det indhold, informationscenteret har lavet, men derimod opfordrer brugerne til at lave en form for syndikering. Hvis en bruger tagger en ven på billedet, deler vedkommende både med denne ven, ligesom brugerens andre venner også kan se opslaget.

Registrering: Informationscenteret registrerer brugernes tilkendegivelser af, hvorvidt de synes om indholdet eller ej. Hermed kunne det tænkes, at administratorerne bag siden kigger på hvem og hvor mange, der liker opslaget, og på baggrund af disse informationer laver tilsvarende opslag.

Syndikering: Brugere har mulighed for at dele Best of memes sidens opslag på sin egen væg. Dette gør brugerne for at vise sine egne venner indholdet.

Konversation: Her faciliterer informationscenteret muligheden for at to eller flere brugere kan have dialog med hinanden. I forbindelse med denne side er det ofte brugere, der vil vise en anden bruger et sjovt meme.

Kommentering: Ved kommenteringen til memes står informationscenteret for kommentar-muligheden (der kan kommenteres på Best of memes-siden), mens brugerne selv bestemmer om og hvad, de vil skrive i kommentaren. Denne mulighed er beslægtet med den overstående konversation, da det også er informationscenterets kommentarfunktion, der gør konversation muligt.

Snapchat – fremtidens intranet?

Af Louise Vestergaard, Anders Keld Messer, Britt Sloth Shenoy og Christian Ørbæk Andersen

Snapchat er et medie, der giver modtageren et øjebliksbillede af afsenderens hverdag. Du kan sende et billede, foretage et telefon- eller videoopkald eller sende en besked. Snapchat giver brugeren maksimalt 10 sekunder til at se et billede. En periode som sikrer, at billedet forbliver unikt, og ikke kan genskabes – medmindre man screenshotter det.

           

Temporal struktur

Snapchat er primært asynkron i sin snap-funktion, eftersom man ikke kan afbryde hinanden i at sende et snap. Desuden kan det hurtigt blive rodet i en snap-samtale, hvis man sender flere end én snaps af gangen.

Chat-funktionen er også asynkron, men har nærsynkon kommunikation, da man får en notifikation, hvis modparten er ved at skrive en besked. I chatten findes også en ringefunktion. Hermed er der også en grad af synkron kommunikation. Dog er det vores vurdering, at denne funktion ikke bruges særlig meget.

Sociale signaler

De sociale signaler kommer til udtryk gennem emojies, ansigtsudtryk i snaps, stemmeføringen i opkald, filtre som sættes over billederne og stemmen i samtaler. Signalerne har en betydning for interaktionen mellem hinanden. Emojies anvendes til at udtrykke sig, ansigtsudtryk kan vise, hvad den pågældende person føler og på stemmeføringen kan man høre, om en person er glad, sur, engageret mm.

Opbevaring

Snaps og beskeder forsvinder hurtigt og ikke kan genskabes. Hermed sker det, at man enten ikke får set, hvad modparten har skrevet, eller at man ikke kan huske, hvad vedkommende skrev, fordi man i mellemtiden er gået ud af samtalen.

I Snapchats story-funktion kan brugerne opbevare billeder længere, dog maks 24 timer.

Replikabilitet

Kommunikationen i snapchat kan ikke replikeres, da man ikke kan hente tidligere snapchats eller beskeder frem igen. Billeder, beskeder osv. som sendes i snapchat har kort varighed og forsvinder derefter, hvilket gør dem svære at kopiere. Dog kan man tage screenshots af fx et snap. I så fald får modparten en notifikation om, at man har screenshottet, men det vil ikke gøre så meget i intranet-sammenhængen.

Mobilitet

Snapchat kræver mobile medier som f.eks. en smartphone eller en tablet for at kunne fungere. Mediet har høj mobilitet, men kræver dog netadgang – dette er dog nemt at finde. De fleste har deres smartphones som en naturlig forlængelse af deres hånd, så der er konstant kontakt.

Rækkevidde:

Et ‘snap’ når kun ud til den intenderede bruger, medmindre vedkommende screenshotter dette med misbrug for øje. Snapchat har ingen geografisk begrænsning og et virtuelt venskab er heller ikke nødvendigt.

Anbefaling: 

Det fungerer socialt, og er med til at give et øjebliksbillede. Snapchat er dog ikke oplagt som intranet eller kommunikationsmedie, da mediet er begrænset af sin egen præmis. Derfor er det ikke vores anbefaling, at vi bruger Snapchat til at kommunikere på i dette kursus, da mulighederne for succes er små.