LA Johnson/NPR

Det første møde med Snapchat

Af Peter Nielsen og Rasmus Dahl Møller

Videoen er optaget på VUC Syd. De medvirkende er kursister, der arbejder hen imod en 9.kl eksamen. Kursisternes alder er 19, 22 og 45 år.

Opgaven de fik stillet var: “Lær Barry, at sende en snapchat for første gang”

To erfarne snapchat brugere, introducere teknologien for én der møder den for første gang. De er ikke trygge ved at der er kameraer der filmer dem. Derfor er situationen lidt trykket i starten, og de skaber deres eget formelle læringsmiljø ved de laver en videns overlevering til novicen. Efter ca. 3 minutter, sker der noget interessant. Der begynder Barry at stille spørgsmål omkring brugen af snapchaten. Ikke af teknisk karakter, men ifht. brugen og meningen med teknologien.

I det moment danner de deres eget CoP, hvor de ud fra hver deres kulturelle ståsted giver danner en fælles forståelse for teknologiens værdi.

Efter kameraerne blev slukket, var der samlet en større flok på 10-14 kursister. Der blev der igen dannet et CoP, hvor der både blev diskuteret fordel og udlemper med snapchat og tekniske færdigheder ifht. app’en. Selv om underviseren normalt er en autoritet ift. læringen, så bliver vedkommende en del af CoP på lige fod med de andre deltagere.

Fra fællesskab til praksisfællesskab

Kursisterne tager udgangspunkt i den formelle læring. De erfarne snapchat-brugere forklarer hvad der skal gøres og hvilke knapper Barry skal trykke på.

I det nyligt opståede fællesskab som kursisterne udgør, er de nødt til at tage udgangspunkt i den formelle læring. Den sikrer at gruppen har et fælles udgangspunkt og forståelse for fællesskabets omdrejningspunkt. Der er derfor behov for at en eller flere påtager sig en formel rolle som underviser og facilitator for læring. Først når alle gruppens medlemmer har en grundforståelse for emnet, kan de gå over i en ligeværdig samtale omkring app’ens formål og behov i fællesskabet.

Først når fællesskabet kommer forbi den formelle opstart, går de over i den spæde start på et praksisfællesskab (community of practice). De er ikke længere blot et fællesskab der sysler med det samme problem, men deltager i en demokratisk samtale om emnet og har en fælles interesse i at dygtiggøre sig.

Etienne Wenger opstiller tre elementer der skal være til stede for at praksisfællesskaber kan opstå:

  • Et domæne der danner rammen for en fælles identitet.
  • Et fællesskab hvori der interageres og udveksles læring.
  • En praksis bestående af udøvere der udvikler et fælles repertoire af ressourcer.

Kursisternes nystartede praksisfællesskab indeholde ovenstående elementer, men kun i et begrænset omfang.

Da vi slipper dem, har de endnu ikke haft tid og mulighed for at opbygge et den fælles viden der sætter dem i stand til at dygtiggøre sig som fællesskab. Der er endnu for stort et kompetencemæssig spring mellem nybegynderen og de to eksperter.

Eftertanker

Kursisterne havde kun meget lidt egenbestemmelse over formålet med deres interaktion.

Praksisfællesskabet vi ser er ikke opstået som et naturligt produkt af en fælles interesse, men som et ønske fra underviserens side.

Er det forsvarligt for os som undervisere at forsøge at opstille praksisfællesskaber? Hvordan kunne underviseren i stedet benytte sig af de naturligt forekommende fællesskaber?

Tilføj en kommentar

6 kommentarer til "Det første møde med Snapchat"

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Stine Langhøj
Medlem
Stine Langhøj
6 år 3 måneder siden

Det interessante er faktisk at se, at det er i den efterfølgende “løse” samtale, at der umiddelbart sker størst læring, hvilket jo præcist også er Wengers pointe: at læring konstrueres i de sociale interaktioner. “The meanings of what we do are always social.” (Wenger 1998:57). Det, jeres video viser, er således aktive deltagere i en fælles situeret praksis mod et fælles mål. I denne praksis anvender de Snapchat, hvilket gestalter en kulturel, social og relationel viden og læring….det, som vi kan kalde et praksisfællesskab.

Pia Bajlum Esbensen
Medlem
Pia Bajlum Esbensen
6 år 2 måneder siden

Underviseren har stillet opgaven og lavet den didaktiske ramme for forløbet om Snapchat. Det spændende – for mig – er at se/læse, hvordan underviseren går fra at være “mesteren” til at være “lærlingen”, der indgår i CoP med de øvrige deltagere i samtalen om SnapChat. Og både accepterer og accepteres af fællesskabet. At dette lader sig gøre, er måske også uformel læring i CoP’et?

Lone Tvedegaard
Medlem
6 år 2 måneder siden
I har observeret i jeres konstruerede læringssituation, at den største læring ift Barrys brug af snapchat er opstået efter, kameraet er slukket og i den ‘løse’ samtale. Det er vel i grunden ikke så overraskende, da en stor del af det børn og voksne lærer sker igennem de uformelle læringsprocesser. I den soical konstruktivistiske læringsteori, som Wenger repræsenterer, definerer han netop også læring som en social handling, noget som skabes mellem mennesker. Selv om alle tre elementer af Wengers definition af et praksisfællesskab (Wenger, 2011) mere eller mindre er opfyldt, så kan det måske diskuteres om de tre elevers interaktion… Læs mere »
Christian Dalsgaard
Admin
6 år 2 måneder siden
Videoen fortæller også noget om de forestillinger eller antagelser, vi har om, hvad undervisning er. De to snapchat-brugere indtager meget tydeligt en traditionel underviserrolle. De gør, hvad der forventes af dem i en undervisningssituation. Hvis vi betragter videoen ud fra “praksis”-begrebet fra praksisfællesskaber, er det interessant at iagttage, at der sker et skifte. Ifølge Wenger (1998) er en praksis kendetegnet ved at have et formål, en hensigt eller lignende, der giver mening for deltagerne. I første del af videoen er fokus ikke på en praksis, men på “at lære om Snapchat”; dvs. fokus er på at lære. I den sidste… Læs mere »
Klaus Thestrup
Admin
6 år 2 måneder siden
Der er meget at tænke over her… der er udgivet en bog omkring VUC og digital dannelse – og det er vel det, vi ser begynde at udfolde sig her – og som læreren pludselig opdager, fordi der skabes plads til det…? Tække og Poulsen er forfatterne til bogen… man kan også spørge om det er her, at muligheden for at inddrage netop det, som de unge kan ( og IKKE det, de IKKE kan eller tror de IKKE kan). Hvis man tænkte at det her var skole – altså One Sunny Day in VUC, så kunne de pludselig… kunne… Læs mere »
Sarah Louise Lolk Mariussen
Medlem
6 år 2 måneder siden
Som I selv skriver, er det begrænset, hvor mange af Wengers elementer for praksisfællesskabet, der er til stede i begyndelsen af jeres video. I har opstillet en formel læringssituation, hvor kursisterne ikke nødvendigvis mødes omkring et domæne baseret på fælles interesser. Ifølge Wenger og Lave er praksisfællesskaber noget, der skabes over tid gennem en proces af legitim perifer deltagelse. Praksisfællesskaber bestemmes af noget vi gør og skaber sammen. Selvom Barry i begyndelsen er perifer deltager, så opnår han alligevel forståelse for teknologien og dermed en viden, som han kan gøre brug af. Ud over viden og information om teknologien kan… Læs mere »
wpDiscuz