Denne blog vil rette sit fokus imod det Dewey’ske i forhold til skolens placering i samfundet. Vores fokus vil være på, hvorledes teknologien vil kunne passe ind i Deweys “skole”, som dens plads vil være i det moderne samfund.
For at komme sagen lidt nærmere synes det vigtigt at kortlægge teknologiens placering for nuværende. Det kræver også et kort over samfundet, med skolen som en central aktør herfor. Netop denne forståelse af det moderne har vi valgt at lave en model af – betragt det som en kritisk stillingtagen, hvori vi vil vise, hvorledes teknologien ikke understøtter Deweys tilgang. Den viser hvorledes teknologien ses som en hindring. En blokade til at sikre en overgang fra institution til skole, fra skole til samfund, fra samfund til hjem osv. Det er klart, at det er en simplificering, som også Dewey er inde på (Dewey:1916). Det kan dog give et blik for, hvorledes vi kan forbedre visse tilgange. For at beskrive den manglende transfer fra de forskellige overgange et individ skal igennem, som det bevæger sig i samfundet har vi valgt også at inddrage Bourdieus kapital-begreber i konstruktionen af modellen. Det kan f.eks. være den diskrepans der kan ligge fra “hjem” til “skole”. Hvilke familier kan klare dette skifte og hvem kan ikke? Kan det skyldes en bestemt kulturel kapital, som ikke er med fra hjemmet og kan teknologi lette denne transaktion?
Grundlæggende for de to modeller har vi også haft et blik for hvad målet er, hvad centrum er for modellen. Således kan man sige, at modellen over det moderne har arbejdsmarkedet, den økonomiske værdi som et grundlag. Det baseres blandt andet på “konkurrencestats”-tanken, ideen om den kognitive kapitalisme (Boutang:2007). Modsat forstås samfundet at være i fokus hos Dewey. Et samfund der skal bygge på, at der er forståelse for og af den enkelte. Denne forståelse skal komme ved en konstant og konsekvent interaktion mellem aktører i samfundet. En organisering, som det benævnes: “Organization is nothing but getting things into connection with one another, so that they work easily, flexibly, and fully” (Dewey:1916).
Altså forstår vi organiseringen af skolen i samfundet, som værende en placering af skolen i kontakt, i transaktion med samfund og omverden. Denne transaktion, dette samarbejde synes teknologien at åbne muligheden for, men den tolkes, desværre, for ofte som værende et forstyrrende element. Dette benævnes også af Jesper Tække vedrørende f.eks. de tre bølger, som overgår teknologien i en undervisningssituation. Første bølge går da på, at IT optræder forstyrrende, men derefter bringer den omverdenen ind i klasselokalet og klasselokalet ud i omverdenen. En næsten Jean Lave’sk forståelse af situerethed, hvor skolen ikke længere skal opnå transfer, den gør det flydende.
Tilføj en kommentar
10 kommentarer til "Hvis skole? Hvis samfund?"
Flot model! 🙂
Hvis jeg forstår jer ret, siger I at teknologien KAN fungere som et faciliterende element i forhold til at åbne skolen mod samfundet? Mit spørgsmål er om teknologien kan gøre det alene? Som jeg ser det, ligger den største udfordring i den kultur der er indlejret i skolen. Den forståelse af fag og undervisning som ledere, lærere, pædagoger – ja alle i og omkring skolen er bærere af.
Jeg er meget enig Laila, og det er nok den allerstørste udfordring. Jeg har en veninde der arbejder med skoleudvikling i en kommune, og hun siger netop, at de der lærere og skoleledere, de er godt nok svære at få til at tænke på en ny måde…
Som underviser er jeg nu glad for, at forældre ikke kan se med, måske er jeg lidt efterskolelærer netop fordi jeg kan sende forældrene hjem igen… Tanken om blog, som vi arbejder med den, hvor forældre og andre kan komme med kommentarer, synes jeg kan være en ide, eller diskussioner på andre sociale medier.
Er det ikke netop fordi skolen ikke er åben at du føler sådan? Undervisning er struktureret som et lukket samspil mellem lærer og elever. Læreren formidler og spørger mens eleverne lytter og svarer. Der er ikke plads i denne struktur for andre, andet end som tilskuer. Hvis forældrene fik lov til at kigge med vil det ligner overvågning og være krænkende både for eleverne og læreren. Mon ikke det kunne være noget andet i fremtidens åbne skole?
Jo Stephen, måske har du ret. Jeg har altid undskyldt det med, at teenagere er i en identitetsskabende proces, hvor de netop er ved at løsrive sig fra deres forældre. Jeg synes ofte undervisningen er åben i forhold til alle mulige andre, og eleverne bruger også ind i mellem forældres viden og sparring i forskellige projekter. Spændende tanke 🙂
For at løse et problem eller at kunne agere på nye måder er vi er nødt til at “bringe hjernerne hen et sted hvor de ikke plejer at være” (Cille Løwe Lindgren). “Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde som da vi skabte dem” (Einstein). Med Dewey på skulderen ved vi at vi må facilitere udviklingsprocesser der tager udgangspunkt i den lærendes livsverden og interesse – det gælder også hvis det er lederne eller lærerne der er de lærende.
Det bliver en spændende opgave!