dewey-1-350x347

Atlanterhavspagten & Dewey

Ifølge Dewey bør al læring  tage udgangspunkt i 4 grundlæggende interesser, som barnet naturligt har (Dewey, 1907, s.61)):

  1. Communication – Det sociale instinkt, hvor barnet udtrykker sig via samtale og kommunikation.
  2. Inquiry – Det undersøgende instinkt, hvor barnet eksperimenterer bl.a  via leg, bevægelse og fantasi.
  3. Construction – Det skabende instinkt, hvor barnet fremstiller og konstruerer.
  4. Artistic expression – Det kunstneriske instinkt, hvor barnet udtrykker sig via tegning og andre kunstneriske udtryksformer.

Dewey mener, at der ud fra det sociale – og det undersøgende instinkt, (1+2) vil opstå naturlige spørgsmål og konflikter i elevens liv, og at man skal tage udgangspunkt i disse konflikter og spørgsmål, når eleven skal lære. Dette gøres via “læringslaboratorier”

Denne teori ser vi i dag i folkeskolen i form af projektarbejdsformen (Learning by doing).

Vi har designet vores egen model med udgangspunkt i Deweys tanker omkring skolen i samfundet (Dewey, 1907, chart 2, s.87), hvor barnet er i centrum.

Vores bud på morgendagens skole kan beskrives med modellen her:

dewey

De forskellige laboratorier i modellen er i samspil.

Modellen illustrerer, hvordan der rundt om barnet findes forskellige former for åbne laboratorier, som alle er en del af barnets hverdag.

Barnets dagligdag, hjemmet, fritidsinteresser, den omkringliggende natur, nærmiljøet og det globale perspektiv medbringes alle i klasselokalet som redskaber for opbygning af ny viden.  

Ifølge Dewey lærer barnet bedst, hvis det han lærer, appellerer til den verden og de omgivelser, som han er i kontakt med i hverdagen, for derved har han noget at tale om.

”Han har en tanke at udtrykke, og en tanke er ikke en tanke, medmindre det er ens egen.”

I disse åbne /eksperimenterende laboratorier får barnet mulighed for at udforske og opbygge ny viden omkring naturen, sin egen sundhed og de kreative fag.

Samfundet og virksomheder er også en del af barnets læringsmiljø, som han er i løbende kontakt med. Derudover opbygger barnet  en viden og deler erfaringer med sine klassekammerater og praksisfælleskaber ude i verden. Denne vidensdeling foregår i dag i højere grad via  nettet og på de sociale medier.

Læring er således en samarbejdsopgave, som skal løses via alle de forskellige elementer i modellen, og skolens funktion bliver derfor at koordinere samarbejdet og give plads til barnets erfaringer.

Lærerens rolle er i denne henseende som vejleder i processen. Læreren kan stille spørgsmål og komme med forslag, som kan hjælpe barnet med at forstå, hvor han er i processen, og hvor han er på vej hen.

I arbejdet med denne modulopgave har vi reflekteret over, hvordan Deweys tanker om skole og undervisning kan indtænkes i en moderne kontekst. I starten af det 20. århundrede talte Dewey for at uddannelsessektoren i højere grad satte barnet i centrum, og at man i langt højere grad koblede læringen til den virkelighed, som barnet oplevede.

Man kan så stille spørgsmålet – har Deweys tanker vundet indpas i vores nuværende skolesystem? Eller kan man rette samme kritik mod skolen i dag? Tænker vi på de skoler, hvor vi har vores hverdag, så er der langt vej til mål.

Når vi kigger på folkeskoles formålsparagraf og på målene for seneste folkeskolereform, kan der drages mange paralleller fra disse og til Dewey. Der er dog langt fra formål og hen til en praksis, der rent faktisk arbejder rettet mod målene. Vi mener også, at der er nogle strukturer i uddannelsessektoren og nogle tendenser i samfundet, der helt åbenlyst udfordrer en Dewey’sk skoletænkning. Hvordan kan kilometerlange prædefinerede læseplaner og utallige målsætninger fordre en læringstænkning, der tager udgangspunkt i elevens undren og interesse? Og hvordan kan man med det udgangspunkt tilfredsstille samfundets evige krav om målbare resultater?

Tilføj en kommentar

7 kommentarer til "Atlanterhavspagten & Dewey"

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Laila Bo Muhs
Medlem
6 år 4 måneder siden
Ja, jeg har også siddet og skimmet diverse paragraffer og læseplaner. Jeg er meget enig med jer i jeres første betragtning – det er i “praksis” den største modsætning til de Dewey’ske tanker ligger. Jeg tænker faktisk heller ikke at stoffets strukturering i fag og progressionen indenfor disse nødvendigvis er en modsætning til Deweys tanker. Når man læser ind i læseplaner (kan ikke dem alle udenad) handler de i høj grad om hvordan faget bør “angribes” – præcisering af væsentlige stofområder osv. Også Fælles Mål med de tre tværgående temaer, som skal integrere i undervisningen: It og medier, sproglig udvikling… Læs mere »
Malene Saltoft Pedersen
Medlem
6 år 3 måneder siden
Det er en meget flot model – som jeg synes er et udtryk for den virkelighed vi befinder os i allerede. Problemet eller den store udfordring – er at det er rigtig svært for skolen at bygge bro mellem netop de mere uformelle læringsrum og det formelle, der sker i skolen. De mange læringsrum – som børnene færdes i i dag – er meget forskellige: Nogle børn rejser verden rundt flere gange i et skoleår, er på nettet og spiller og kommunikerer, går til flere forskellige fritidsaktiviteter – og så er der samtidig børn, der kun går vejen fra og… Læs mere »
Jeanne Rose Hermann
Gæst
Jeanne Rose Hermann
6 år 3 måneder siden

God model I har lavet. Den giver mening uden at man skal have den forklaret.

Trine Junge Pedersen
Gæst
Trine Junge Pedersen
6 år 3 måneder siden
Det er en meget flot og inspirerende model I har lavet! Jeres blogindlæg er også meget informativt og læservenligt. Dejligt! ..Jeg har også bidt mærke i det som Malene peger på, nemlig at nogle af vores skolebørn stort set kun får deres input fra skolen, mens andre børn i langt højere grad deltager i forskellige læringsrum uden for skolen, i form af et rigt fritidsliv med sport, musik, teater, rejser mm. I forsøget på at bryde med denne “skæve” sociale arv, har man så efter skolereformen valgt at gøre skoledagen længere for alle børn. Desværre med det resultat, at færre… Læs mere »
Pia Bajlum Esbensen
Medlem
Pia Bajlum Esbensen
6 år 3 måneder siden

Det er en meget inspirerende og illustrativ flot model!
Og jeg finder jeres spørgsmål ang. læring/læseplaner/mål set i sammenhæng med elevens undren og interesse essentielt. Jeg udfordres også af, hvordan vi kan være med til at skabe autentiske læreprocesser, der bygger på elevens undren og nysgerrighed. Måske er læringsmål ikke det vigtigste i disse processer? Men måske snarere læringsstrategier? Altså at eleverne oplever “learning by doing” og måske kan reflektere over handling i praksis?

Dorthe Nielsen
Medlem
6 år 3 måneder siden

Som de andre kommentarer er jeg meget enig i, at det er en flot og informativ model. Børnenes undren og interesser kunne måske bedre følges, hvis man arbejdede mere procesorienteret og mindre målorienteret, hvilket naturligvis kræver en nytænkning, hvor man tør bevæge sig væk fra det målbare….

Jacob Ibsgaard Svan Sterlie
Medlem
Jacob Ibsgaard Svan Sterlie
6 år 3 måneder siden
Det er en meget rigtig tanke, tror jeg med den låste elev. Den kan måske nok tænkes at nedstamme fra den låste lærer, som måske synes noget handlingslammet af diverse kanoner, som synes skabt af målstyringens tilkommen. Dvs. at jo mere statslig detailstyring, jo mere låst lærer og endeligt desto mere låst elev. Det spændende er jo så også hvad vi går i skole for den dag i dag? Flere forskere snakker om “employability” som the end all, be all af det danske uddannelsessystem og de kompetencer, som hæftes herpå, er kreativtet og innovation. Måske et låst, rigidt system ikke… Læs mere »
wpDiscuz