Dewey’s school 2.0

Med udgangspunkt i den amerikanske filosof John Dewey kigger vi nærmere på spørgsmålene; hvordan skolen spiller en rolle I samfundet – men også spørgsmålet om, hvordan samfundet kan/burde påvirke skolen? eleverne såsom lærerne?

Kan tænkning eller erfaring være adskilt fra verden, eller må det forstås som en vekselvirkning? Undervisning må være en måde at kunne sikre, at samfundsborgerne bliver opdraget til at deltage i et demokrati. Ved at udveksle sine erfaringer og udvikle sin mening gennem argumentation skaber man bedre mulighed for at handle og tage beslutninger end gennem tvang og undertrykkelse. Hvis en elev opnår erfaring eller en oplevelse som sker udenfor skolen er denne erfaring så med til at udvikle barnet indenfor skolens rammer? Kan denne erfaring dække over barnets udvikling og læringsproces, og kan være både kundskaber, færdigheder og holdninger som er tilegnet gennem egne sanseoplevelser, der fortolkes af individet. Denne proces sker ikke kun i barnet, men også i samspil med omgivelserne.

Skal man så som underviser tage udgangspunkt i barnets interesser og dets naturlige nysgerrighed til omverdenen og undervise barnet på det niveau det befinder sig på? Et godt eksempel at tage udgangspunkt i, er den såkaldte døde mus pædagogik, som beskrives således: På vejen vil man ofte støde på ting, man ikke havde planlagt – men som indeholder stort læringspotentiale. Gyldne øjeblikke, hvor alle bøjer sig over det samme, fuldstændig opmærksomme og åbne for det læreren fortæller. “Ja det er en stålorm, hvorfor ligger den her? Se den har tabt halen. Hvorfor mon? Stålormen ligner en slange – men faktisk er det et firben som gennem udviklingshistorien har mistet sine ben. Hvis man kigger på skelettet kan man se små skuldre og hofter. Prøv at holde ormen. hvordan føles den” (Jf. Bendix og Barfod). Her er beskrevet en pludselig og ikke planlagt undervisningssituation i skolen, hvor læreren netop tager udgangspunkt i det eleverne umiddelbart finder interessant og har flere sanser i brug. Derved skabes en god læringssituation.

Dette begreb om den “døde mus” pædagogik kan netop også anvendes I forhold til Deweys pædagogik. Når man ser stålormen, kan eleverne begynde at undre sig over,  hvordan den udvikling har fundet sted? refleksioner der opstår under oplevelsen, giver vækst til erfaringerne. For at der kan være tale om erfaring, er det nødvendigt, at der indgår en kontinuitet. Den enkelte begivenhed skal kunne sættes i en sammenhæng med tidligere erfaringer og fremtidige erfaringsmuligheder, hvis man skal kunne tale om erfaring på en meningsfuld måde.

Undervisningen skal ikke blot føre frem til viden og færdigheder, men skal give eleverne et fremtidsberedskab og personlige egenskaber. Erfaringen skal vel bruges på alle livets områder ikke kun indenfor de enkelte fag. Der skal skabes en forbindelse mellem fortidens viden og nutidens spørgsmål.

Underneden ses vores bud på hvordan Deweys model vil kunne se ud fra et nutidens perspektiv, nyd showet!