Atlanterhavspagten & Dewey

Ifølge Dewey bør al læring  tage udgangspunkt i 4 grundlæggende interesser, som barnet naturligt har (Dewey, 1907, s.61)):

1. Communication – Det sociale instinkt, hvor barnet udtrykker sig via samtale og kommunikation.
2. Inquiry – Det undersøgende instinkt, hvor barnet eksperimenterer bl.a  via leg, bevægelse og fantasi.
3. Construction – Det skabende instinkt, hvor barnet fremstiller og konstruerer.
4. Artistic expression – Det kunstneriske instinkt, hvor barnet udtrykker sig via tegning og andre kunstneriske udtryksformer.

Dewey mener, at der ud fra det sociale – og det undersøgende instinkt, (1+2) vil opstå naturlige spørgsmål og konflikter i elevens liv, og at man skal tage udgangspunkt i disse konflikter og spørgsmål, når eleven skal lære. Dette gøres via “læringslaboratorier”

Denne teori ser vi i dag i folkeskolen i form af projektarbejdsformen (Learning by doing).

Vi har designet vores egen model med udgangspunkt i Deweys tanker omkring skolen i samfundet (Dewey, 1907, chart 2, s.87), hvor barnet er i centrum.

Vores bud på morgendagens skole kan beskrives med modellen her:

De forskellige laboratorier i modellen er i samspil.

Modellen illustrerer, hvordan der rundt om barnet findes forskellige former for åbne laboratorier, som alle er en del af barnets hverdag.

Barnets dagligdag, hjemmet, fritidsinteresser, den omkringliggende natur, nærmiljøet og det globale perspektiv medbringes alle i klasselokalet som redskaber for opbygning af ny viden.  

Ifølge Dewey lærer barnet bedst, hvis det han lærer, appellerer til den verden og de omgivelser, som han er i kontakt med i hverdagen, for derved har han noget at tale om.

”Han har en tanke at udtrykke, og en tanke er ikke en tanke, medmindre det er ens egen.”

I disse åbne /eksperimenterende laboratorier får barnet mulighed for at udforske og opbygge ny viden omkring naturen, sin egen sundhed og de kreative fag.

Samfundet og virksomheder er også en del af barnets læringsmiljø, som han er i løbende kontakt med. Derudover opbygger barnet  en viden og deler erfaringer med sine klassekammerater og praksisfælleskaber ude i verden. Denne vidensdeling foregår i dag i højere grad via  nettet og på de sociale medier.

Læring er således en samarbejdsopgave, som skal løses via alle de forskellige elementer i modellen, og skolens funktion bliver derfor at koordinere samarbejdet og give plads til barnets erfaringer.

Lærerens rolle er i denne henseende som vejleder i processen. Læreren kan stille spørgsmål og komme med forslag, som kan hjælpe barnet med at forstå, hvor han er i processen, og hvor han er på vej hen.

I arbejdet med denne modulopgave har vi reflekteret over, hvordan Deweys tanker om skole og undervisning kan indtænkes i en moderne kontekst. I starten af det 20. århundrede talte Dewey for at uddannelsessektoren i højere grad satte barnet i centrum, og at man i langt højere grad koblede læringen til den virkelighed, som barnet oplevede.

Man kan så stille spørgsmålet – har Deweys tanker vundet indpas i vores nuværende skolesystem? Eller kan man rette samme kritik mod skolen i dag? Tænker vi på de skoler, hvor vi har vores hverdag, så er der langt vej til mål.

Når vi kigger på folkeskoles formålsparagraf og på målene for seneste folkeskolereform, kan der drages mange paralleller fra disse og til Dewey. Der er dog langt fra formål og hen til en praksis, der rent faktisk arbejder rettet mod målene. Vi mener også, at der er nogle strukturer i uddannelsessektoren og nogle tendenser i samfundet, der helt åbenlyst udfordrer en Dewey’sk skoletænkning. Hvordan kan kilometerlange prædefinerede læseplaner og utallige målsætninger fordre en læringstænkning, der tager udgangspunkt i elevens undren og interesse? Og hvordan kan man med det udgangspunkt tilfredsstille samfundets evige krav om målbare resultater?