Skolen i samfundet

skole

I min model af skolen i samfundet og dens forbindelser til omverdenen i år 2016, har jeg valgt, at en af forbindelserne er til den kommunale forvaltning. Jeg har gennem min praksis oplevet, at nogle kommuner stiller krav om anvendelse af forskellige pædagogiske koncepter – eksempelvis ICDP, LP og PALS, dette ofte ud fra en tanke om, at man i skoleregi har en fælles tilgang/metode til at løse hverdagens opståede udfordringer. Nogle af disse koncepter har således retningslinjer for, hvordan man korrigerer en bestemt adfærd, samt understreger vigtigheden af at følge konceptet for at opnå den ønskede effekt (Aabro, Christian: Koncepter i pædagogisk arbejde, 2016). I relation til Dewey og hans inquiry begreb (Nielsen og Tanggaard: Pædagogisk psykologi, side 49) vil pædagoger og læreres eksperimenterende handlinger, naturligvis altid være underlagt forskellige restriktioner fra henholdsvis lovgivere som forvaltning. Jeg mener imidlertid, at inquiry-aktiviteten, hvor hypoteser/antagelser opstilles og afprøves i forhold til en uklar situation, mister noget af sin eksperimenterende karakter, såfremt et pædagogisk koncept opstiller retningslinjer for givne situationers løsning. Har lærer og pædagoger eksempelvis ti redskaber (idéer og tanker), kan man sige, at de begrænses til at bruge nogle få af dem pga. det valgte koncept. For Dewey var det netop grundlæggende, at mennesket er aktivt og som gennem eksperimenterende handlinger lærer verden at kende.

 

Tilføj en kommentar

4 kommentarer til "Skolen i samfundet"

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Liv Brodal
Medlem
7 år 5 måneder siden

Kan du komme lidt mere ind på ICDP og LP? Hvad er det og hvilke konkrete ændringer gør det for dig?

Britt Alstrøm
Medlem
7 år 5 måneder siden

Men i og med, at der ganske ofte kommer nye koncepter, udvikler man vel også en slags værktøjskasse for forskellige løsninger? Altså i praksis.

Line
Gæst
Line
7 år 5 måneder siden

Interessant model. Jeg har slet ikke tænkt på hvilken indflydelse lovgivningen m.m. har for skolen. Det skyldes helt sikkert, at jeg ikke har min daglige gang på en skole, men på et museum. Jeg kunne lige som Liv Brodal godt tænkte mig at høre lidt mere om, hvilken rolle det spiller for dig?

Niels Magnus Gustafsson
Medlem
7 år 5 måneder siden

Fornuftigt at overveje kommunens og lovgivningens forbindelse til skolen. Jeg kunne dog godt tænke mig, at der var direkte forbindelse mellem befolkning, virksomheder og forskning og hen til skolen. Skolestrukturen trænger til at blive rusket godt og grundigt, og som du selv antyder, er der nogle gange brug for, at man tænker helt forfra.

wpDiscuz