Vi har fortsat vores undersøgelse af LMS’et, MinUddannelse ( MU) . Vi har rettet blikket på eksperimentet fra modul 2 med en historietime i 6.klasse.
Fokus denne gang er på hvilken type læring der foregår og hvordan Simon (som underviser) bruger teknologien. Vi har derudover reflekteret over hvordan MU og undervisningssituation påvirker hinanden.
Vi har bl.a. stillet følgende spørgsmål: Der er et tydeligt læringsmål, men hvilken form for læring er det? Hvad kan MU i forhold til dette og hvad kan den ikke? Hvordan inddrages MU og teknologien?
Vi har produceret en ‘PowToon’ hvor vi viser udsnit af vores dialog, opdagelser og refleksioner.
Tilføj en kommentar
10 kommentarer til "10 minutter på MU"
Sej Powtoon, det virker godt, at I anvender dialogen til at præsentere teorien. Det er interessant, at det er nødvendigt med pauser i undervisningen, for hvert 10 min. – Hvorfor mister eleverne fokus og koncentration?
Flere forskere, hver i blandt Gordon Neufeld, pointerer at vores præfrontale cortex hurtigt kommer på overarbejde når vi er på skærm. Og vurderinger er at præfrontal cortex først er færdig udviklet omkring 18-20 års alderen. Så hvis vi skal kigge på hjerneforskning, kan det give god mening at børns hjerner ikke kan klare en længere belastning end 10 minutters koncentration på skærm…
Det er sådan nogle overvejelser, jeg ofte må gøre mig i mit daglige virke som pædagogisk it-vejleder på min skole. Det kan virkelig være et svært dilemma – især når man introducerer nye idéer, der ændrer på kollegaers daglige rutiner. Det gør LMS’er, og dilemmaet kan så opstå, hvis man ikke selv er overbevist om, at det er en god idé. På den ene side forventer ledelsen, at man udfører en opgave, og på den anden side, kan man have behov for at udtrykke sin skepsis.
Hvor er det spændende, det I har lavet. Og et godt eksempel på, at en teknologi ikke bliver brugt med hovedet under armen, men bliver tilegnet til målgruppe, arbejdsformer, behov for pauser og variation…
Jeres produktion giver meget information, og det synes jeg er meget positivt. Desuden synes jeg også, at det er spændende at høre Simon som reflekterende praktiker. Implementering af forskellige systemer er jo virkelig noget, der kan give anledning til organisationsteoretiske overvejelser, da det i nogle tilfælde nærmest kan underminere ledelsesbeslutninger og medvirke til “subkulturer” i en organisation. Derfor mener jeg, at Simon refleksioner er vigtig vidensdeling i forhold til kollegaer.