MinUddannelse – Født til formel læring

Vi har fortsat vores undersøgelse af undervisning og læring gennem LMS’et, MinUddannelse. Denne gang  foregik “eksperimentet” i en historietime i 6. klasse, hvor vi bl.a. forsøgte at bruge MU’s læringsmål-funktion til at rammesætte en formel undervisningssituation med et tydeligt mål.

Så hvad er formel læring og undervisning?:  
Vi vil ikke gå ind i en længere udpensling af vores opfattelse af læring, men inspireres af Mikael Jensen’s  definition af formel læring:

“Formel læring foregår i det formelle uddannelsessystem med centralt fastsat indhold.  Formel læring er karakteriseret ved at være struktureret, og den foregår med et bevidst mål om at lære. Intenderet læringsmål.  Det foregår i en fastsat ramme og form.

Vi lader os desuden inspirere af Atwell’s lærings syn, hvor eleverne inddrages som skabende producenter:

….”We are coming to realise that we cannot simply reproduce previous forms of learning, the classroom or the university, embodied in software. Instead, we have to look at the new opportunities for learning afforded by emerging technologies. Social software offers the opportunity to narrow the divide between producers and consumers. Consumers themselves become producers, through creating and sharing. One implication is the potential for a new ecology of ‘open’ content, books, learning materials and multimedia…” 

Hvordan går det så i spænd med MU?
For det første er det muligt at arbejde med tydelige læringsmål til de enkelte forløb. Når et læringsmål er tildelt en elev, vil det figurere på deres forside, når de logger på MU. Tanken er, at de på denne vis hele tiden er opmærksomme på, hvad de er i gang med at lære.
Med hensyn til at inddrage eleverne som skabende producenter, bliver man nødsaget til at være en smule kreativ, da indholdet i MU altid vil stamme fra underviseren. En løsning på den problematik er at ‘invitere’ eleverne ind i andre teknologier og sociale netværk gennem links. MU kommer på den måde til at fungere som en fast base, der sender eleverne ud i forskellige kontekster, hvor læringen kan foregå.

Vi fastsatte derfor rammen for undervisningen i Simons klasse på følgende måde:

Eleverne har gennem de sidste 3 uger arbejdet med et forløb om demokrati gennem historien. Forløbet er fra forlaget Clio’s onlineportal: Senest har de læst en fagtekst om kvinders valgret.

Eleverne bliver præsenteret for to typer opgaver i løbet af lektionen:

1. En ‘læs og forstå’-opgave, hvor svarene bliver afleveret på min uddannelse, hvor de kan anvendes til vurdere elevernes status ift. læringsmålet.
   
2. En reflekterende opgave, hvor vi inddrager skoleblogs.dk til det formål at skabe et rum, hvor eleverne kan blive skabende producenter. I denne opgave skal eleverne komme med deres bud på nogle centrale spørgsmål, som vi ikke får svar på i dagens tekst. Ved at skrive deres bud på en besvarelse på en fælles blog, bliver deres bud på et svar tydeligt for alle klassens elever.
   
   

Strukturen på lektionen

• Hurtig gennemgang af teksten eleverne har læst.
• Dagens opgaver og læringsmål præsenteres, samt  en kort introduktion til skoleblogs – hvordan opretter man et indlæg, og hvordan skrives en kommentar.
  

Opgave 1

Opgave 2

• Eleverne arbejder selvstændigt med opgaverne i mindre grupper. Som underviser er der mulighed for at følge elevernes process på MinUddannelse.
• Timen afsluttes – lektie til næste gang bliver: At kommentere mindst et blogindlæg – ‘er i enige eller uenige i gruppens besvarelse?’

Så hvorfor er det en læringssituation?   

For det første arbejdes der mod to tydelige læringsmål, der præsenteres for eleverne ved lektionens begyndelse. Disse læringsmål forbliver tydelige for eleverne på MU, så de konsekvent er bevidste om, hvad de er i gang med at lære. Den faste ramme og form er et sammenspil mellem klasseværelset og MU – her er vi med det formål at lære noget.  

Hvorfor bruge den valgte teknologi?
MU skaber en ramme for eleverne, hvor de kender strukturen og formen. Herfra kan man som underviser bygge forløb op, hvor man kombinerer egne opgaver med forløb fra forskellige forlagssites. På den måde bliver MU et værktøj til at selektere brugbare opgaveforløb i stedet for at være ‘tvunget’ til at overgive sig til forlagets tænkte struktur. MU giver desuden mulighed for at kombinere teknologier med hinanden,  i vores tilfælde bliver der kombineret fra:

• Forlag
• Skoleblogs
• Office365

Sclater diskuterer blandt andet at:  “LMS are relatively inflexible system, with the standart organizations unit  being the course”   Vi ser dels dette paradoks  ved at MU  skaber en ramme for underviseren, der ligger op til temmelig fastsat måde at bruge den på og man skal som underviser være kreativ for at bryde denne ramme. Samtidig vil vi argumentere for, at MU giver eleverne en tryg og sikker ramme at agere ud fra og de derfra har en basis for at eksperimentere selv i eget PLE. 

Hvordan påvirker MU undervisningen?
Flere ting er i spil: MU fungerer som en tydelig ramme for eleverne og som en bro, når ukendte teknologier og muligheder skal præsenteres. Det giver eleverne en større sikkerhed, når de skal i gang med opgaverne, da de til enhver tid kan vende tilbage til udgangspunktet på MU og genlæse opgaven. Dette giver færre ‘spild-spørgsmål’ til underviseren, og der bliver på den måde mere tid til forståelsesmæssige spørgsmål, samt mulighed for at facilitere og støtte elevernes  praksisøvelse og refleksion.

Hvordan ser vi tegnene på læring?  

Vi kan primært kigge på 2 områder:

• Elevernes stikord til de 5 f’er, som de har afleveret på MU.  

• Elevernes blogindlæg og deres kommentarer på Skoleblogs.dk

Vores intention med opgave 2 var, som bekendt, at gøre eleverne til skabene producenter, men denne pointe fra Schön har fået os til reflektere:
“De, der kun løser problemer og ikke selv bidrager til at definere problemerne, er frataget muligheden for selvstændig tænkning og selvstændige initiativer…..”

Vi må erkende, at elevernes svar er standardiserede svar, idet elevernes indlæg jo er direkte svar på de forud definerede spørgsmål i MU. Omvendt, så spørger vi også ind til deres ideér og tanker, da de skal tale om spørgsmålene og komme med deres eget bud på et svar. På den måde kommer der nogle blogindlæg, der er kreeret ud fra eleverne og gruppernes egne tanker.