Screenshot_3

Pokemon GO – En debat om læring

Vi vil med dette blogindlæg forsøge at lægge op til åben diskussion og refleksion i forhold til, om der i Pokemon GO forefindes et læringspotentiale. Pokemon GO er et spil til mobilen som i løbet af utrolig kort tid er blevet en viral app, som stort set alle enten aktivt benytter sig af, eller kender til. Vi har interviewet 10 brugere af spillet, for at forhøre os om hvilke elementer af appen Pokemon GO som fremmer deres motivation via det enkelte spørgsmål “Hvorfor spiller du Pokemon GO?”. I videoen nedenfor er nogle af deres udtalelser at finde. Vi har valgt følgende begreber som har været gennemgående i deres svar på spørgsmålet, og vil forsøge at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan disse begreber muligvis kan katalysere en læringsproces.

Underneden findes de mest essentielle og gennemgående aspekter som vores informanter  belyste under vores interviews opsummeret.

  • Det sociale aspekt, Både blandt venner, familie og fremmede.
  • Det kinæstetiske aspekt i form af motion.
  • Relationen til det bekendte i form af nostalgi og et familiært univers, både i form af Pokemon i sig selv, men også videospil generelt.

Hvordan kan vi mon bruge ovenstående begreber i en læringskontekst? I enkelte fag? I form af udvikling af sociale kompetencer? I forhold til at benytte motivationen til at fremme læring?

Disse spørgsmål er en lille del af meget interessante spørgsmål, der kan stilles. Lad os sammen lære af hinanden!

Af Quadrant

Tilføj en kommentar

5 kommentarer til "Pokemon GO – En debat om læring"

Send notifikationer om
avatar

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Hanne Termansen Kaa
Medlem
Hanne Termansen Kaa
8 år 9 måneder siden

JAHS mener, at I fint fremhæver de aspekter der er i spil. Billeder og lyd i filmen supplerer ikke hinanden, det savner vi, fordi vi godt kan blive lidt forvirrede. Der er rigtig meget spændende information, men ikke ansigter på, det vil give budskaberne mere autoritet.

Klaus Thestrup
Admin
8 år 9 måneder siden

Det vælter med ideer til at bruge spillet i undervisning… – men det I har her, er jo interessant, fordi de selv kommer med nogle bud udenfor en skolekontekst….!!! Det er jo bla. herfra, at mulighederne kommer..

Stine Langhøj
Medlem
Stine Langhøj
8 år 9 måneder siden

Ift. Pokemon Go og læringsaspektet bliver det for mig særlig interessant, når børn og voksne tager elementerne fra spillet og anvender dem i andre kontekster – for på denne måde transformeres og konstrueres nye samværsformer, nye former for lege og interaktioner, som måske kan bidrage med noget rigtig interessant. Denne tanke kan også overføres til en undervisningspraksis, hvor eleverne får mulighed for at være skabende og producerende.

Jeanne Rose Hermann
Medlem
8 år 9 måneder siden

Interessant erfaring fra fra moderen, der spiller Pokemon med sin søn. -At dele en interesse sammen på tværs af generationer. Det kunne være spændende at grave lidt i hvor udbredt det er… Det sociale aspekt er åbenbart, men hvis det også dyrkes på tværs af forskellige aldre, ligger der lige pludselig en masse nye veje foran en.

Camilla Bisgaard
Medlem
Camilla Bisgaard
8 år 9 måneder siden
Over en periode på et lille halvt år spillede jeg en form for krydsordsspil med min mands kusines søn (han er 30 år yngre end jeg). Formålet i spillet var todelt 1)man skulle danne så mange ord som muligt indenfor forskellige kategorier som kultur, historie, politik etc og 2)man skulle begrænse modstanderen i at gøre det samme. Der er et socialt aspekt – altså en måde at være sammen på, at man spiller krydsordsspillet – og jeg fik en lille notifikation på min telefon, når han havde lavet sine krydsord, så jeg kunne selv bestemme farten, men det var også… Læs mere »
wpDiscuz