Traditionelle MOOCs lægger stor vægt på gennemførelsesprocenter, selv om det ganske ofte er meget få, som faktisk gennemfører en MOOC. Umiddelbart skulle man tro at gennemførelse er vigtig for deltagernes oplevelse af at have lært noget i et MOOC-forløb, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis. Undersøgelser har vist at deltagere, som kun har været inde og “sample” en mindre del af forløbet, også oplever at have lært noget.
Denne ide har vi tilstræbt at bygge ind i Digitale Læringskontekster, sådan at I deltagere har mulighed for at deltage med akkurat det engagement, som I kan overse i jeres dagligdag. Samtidigt mener vi at deltagelse i et fællesskab er en givende måde at undersøge et problemfelt eller fagligt område på. Gennem fælles dialog, diskussion og refleksion kan deltagerne etablere et rum for afprøvning af individuel mening og bekræftelse af gensidig forståelse.
Vores forslag til at efterkomme de to ovenstående præmisser er at prøve at skabe forskellige rum til kommunikation omkring vores fælles interesse for at undersøge, hvordan vi med digitale teknologier kan udvikle fremtidens uddannelse i et globaliseret netværks- og videnssamfund. Det er netop gennem interaktion at vi bliver klogere på vores fælles anliggende, og derfor er forløbet også designet til at blive gennemført i grupper.
Til at understøtte den fælles dialog har vi bygget noget, som vi kan kalde en medieøkologi. Bloggen er central, det er her I kan finde opgaver og litteratur, det er her grupperne poster deres indlæg, det er her I kommenterer på hinandens indlæg og dermed engagerer jer i diskussionerne.
Vi har også etableret en Facebook gruppe, hvor ordet er frit. Her kan man poste stort set hvad man vil – det er deltagerne selv, der kuraterer og modererer. Det er også her man kan få svar på spørgsmål angående forløbets design og teknologi. På Twitter anvender vi hashtag’et #dlooc og der er man også velkommen til at give sit besyv med.
Til gruppearbejdet har vi oprettet mapper til hver gruppe i Google Drive, hvor man kan samarbejde om fælles dokumenter og præsentationer, der senere kan postes på bloggen. Google Drive er vores forslag til samarbejdsværktøj, men grupperne kan naturligvis vælge andre værktøjer.
Hver uge vil der være vejledninger, der tager udgangspunkt i opgaverne. Disse vejledninger vil foregå i et videokonferencesystem, som vi endnu ikke helt har fastlagt, og dermed endnu ikke helt har en struktur på (vores oprindelige plan var at bruge Google Hangout on Air, men i mellemtiden har Google meddelt at Hangout on Air bliver taget ned midt i september) Vi vil i et senere blogindlæg forklare hvordan vi kommer til at organisere disse synkrone vejledninger.
Endelig vil det være op til de enkelte grupper selv at etablere en kanal, hvor de kan kommunikere gennem forløbet. Om det er en Facebook gruppe, Facebook messenger, Google Hangout, Skype eller noget helt syvende er helt op til jer. Men det vil være rigtigt godt at I udveksler erfaringer omkring hvilke modeller, som fungerer for jer.
Tilføj en kommentar
5 kommentarer til "Kommunikationskanaler"
Når vi har spurgt om forventet deltagelsesniveau, har det primært været noget vi har været interesseret i ud fra et forskningsperspektiv. Vi har ikke brugt det til gruppedannelse. Gruppedannelse er svær, når man ikke kender deltagerne, det er det også i traditionel “face-to-face” undervisning. Vi har forsøgt at danne grupper efter to principper:
1) Vi tilstræbt at have nogen i gruppen, som har adgang til en konkret undervisningskontekst.
2) Vi har også tilstræbt at have nogen i gruppen, som (formodentligt) kender hinanden på forhånd, et forsøg på at understøtte dialog.
Vi er vældig spændte på hvordan grupperne kommer til at spænde af.
Umiddelbart virker det lidt vanskeligt at skabe kontakt og dialog med sine medstuderende. Deltagernes adresser er ikke umiddelbart tilgængelige i de forskellige kanaler, synes jeg. Det er vel også lidt besværligt med navn og mail ved hvert opslag her.
Noget andet er, at jeg et på ferie, dog med internetadgang, så jeg jeg er ikke på 24 timer i døgnet. (-:
Jeg kunne godt tænke mig at i udfoldede jeres Medieøkologi lidt mere. Jeg synes i gør fint rede for Blog of FB-gruppe, men hvorledes har i tænkt at Twitter skal anvendes. I min optik er det et medie der stikker ud fra de andre, så derfor har jeg brug for at blive lidt klogere på det perspektiv.
En af idéerne med at inddrage Twitter i forløbet er, at vi måske kan få bredt de faglige diskussioner ud til andre interesserede, som ikke er tilmeldt kurset. Via Twitters netværk kan vi potenielt udbrede kursets indhold og måske også få eksterne til at deltage i nogle af diskussionerne på kurset. Mens især Facebook-gruppen skal understøtte kommunikationen internt på kurset, kan Twitter bruges til at kommunikere ud over kursusenheden. Det er i hvert fald tanken :-). Facebooks netværksdel kan tjene lidt den samme funktion, hvis du fx deler indlæg fra kursusbloggen i dit personlige Facebook-netværk.