Dewey og demokrati

Et lille indspark om Dewey og demokrati flettet sammen af en række citater fra Deweys Democracy and Education. Skriv endelig kommentarer og spørgsmål!

369051

I Democracy and Education (1916) udforsker Dewey betydningen af demokrati for uddannelse – og ikke mindst betydningen eller vigtigheden af uddannelse i et demokrati. Dewey tager det demokratiske ideal meget alvorligt, og demokrati er i denne sammenhæng ikke et spørgsmål om stemmeret, ytringsfrihed og lignende. I sin konsekvens, understreger Dewey, medfører det demokratiske ideal en udtalt respekt for det enkelt individ og dets forståelser, meninger og interesser:

“A progressive society counts individual variations as precious since it finds in them the means of its own growth. Hence a democratic society must, in consistency with its ideal, allow for intellectual freedom and the play of diverse gifts and interests in its educational measures.” (Dewey, 1916)

I et demokratisk samfund er det centralt at uddanne selvstændige, kritiske, “frit tænkende” individer. Denne demokratiforståelse stiller store og udfordrende krav til uddannelse. For hvordan kan man “allow for intellectual freedom” og imødekomme “diverse gifts and interests” inden for uddannelsessystemet? For Dewey indebærer dette, at vi ikke kan betragte uddannelse som en “forberedelse til fremtiden”. Uddannelse i et demokratisk samfund kan ikke være tilbageskuende og bestå af en videreformidling af eksisterende viden:

“The idea of education […] is formally summed up in the idea of continuous reconstruction of experience, an idea which is marked off from education as preparation for a remote future, as unfolding, as external formation, and as recapitulation of the past.” (Dewey 1916)

Deweys formulering “continuous reconstruction of experience” er central for hans forståelse af læring og uddannelse. Intet er statisk, men er altid i proces og i udvikling. Dewey ser i den samenhæng, at uddannelse må tildeles en aktiv rolle i samfundet som en instans, der bidrager til en fortsat udvikling og forandring af samfundet:

“But we are doubtless far from realizing the potential efficacy of education as a constructive agency of improving society, from realizing that it represents not only a development of children and youth but also of the future society of which they will be the constituents.”

Dette er nogle af Deweys koblinger mellem demokrati og uddannelse. Denne tænkning udfordrer uddannelse på flere niveauer. Fx:

  • Hvordan indretter man uddannelser til at være en motor for samfundsmæssig udvikling?
  • Hvordan afgør man, hvad uddannelse skal bestå af, når det skal imødekomme individets forståelser, meninger og interesser?
  • Hvordan skaber man en didaktik for konstant rekonstruktion af erfaring?

Og når jeg nu er kommet i gang med Dewey-citater, får I lige denne, inden I spørger til Deweys tilsyneladende individualisme:

“There is no inherent opposition between working with others and working as an individual. On the contrary, certain capacities of an individual are not brought out except under the stimulus of associating with others.”

(Beklager manglen på sidereferencer. Jeg har ikke lige bogen ved mig – men alle citater er fra Democracy and Education, der kan findes her: http://www.worldwideschool.org/library/books/socl/education/DemocracyandEducation/toc.html)

Tilføj en kommentar

Vær den første til at komentere dette!

Send notifikationer om
avatar

wpDiscuz