Pokémon er fyret!

Kære venner. Her kommer en advarende fortælling om en dumdristig socialpædagog som troede han kunne lave sprogundervisning.

Laboratoriet skulle skabes i samarbejde med AOF-sprogundervisning i Frederikshavn. Der var 8 deltagerne kursister, deres underviser, Stephen, som var med på stedet, og “gamemasteren” som deltog via internettet. Kursisterne var hovedsageligt flygtninge fra Eritrea og en enkelte fra Syrien. De fleste var kommet til Danmark for under et år siden, og deres danske sprogfærdigheder var på begynderniveau.

Formålet var at skabe en læringssituation, hvor kursisterne kunne øve og udvikle deres sproglig kompetencer ved at kommunikere gennem forskellige medier. Yderligere var der et ønske fra AOF’s side om, at forløbet skulle henvende sig til arbejdsmarkedet og kompetencer, som kunne fremme kursisternes muligheder for at finde job. Vi valgte at fokusere på multiple teknologier i forbindelse med vores eksperiment. Kursisterne brugte mobilen som tilgang til internettet, som efterhånden er blevet en forudsætning for fuldbyrdet deltagelse i samfundet.

Eksperimentets hensigt var at skabe et undervisningsforløb, som udviklede kursisternes evner til at kommunikere på dansk, med fokus på følgende færdigheder; deltage i chatsession, søge, læse og forstå information, viderebringe oplysninger fra den analoge verden og formidle det videre gennem nettet, samt føre samtaler og forstå instruktioner over telefonen.

Eksperimentet var et forsøg på at kombinere flere former af teknologi og anvende dem på andre måder, end det de var designet til. Mobilerne skulle bruges både som værktøj til at kommunikere med “gamemasteren”, læse instruktioner og sende svarene, men også som et vindue til at følge ruten i Pokémonspillet og i navigationsvideoen.

Hvorfor er det en læringssituation?

Igennem kursisternes orienteringsløb, blev de forskellige brugere mødt af dels teknologiske, geografiske, sproglige og kulturelle udfordringer. Det kunne blandt andet ses ved at vi bad dem henvende sig både skriftligt og mundtligt til en person online, der så kunne give dem næste ledetråd.

På denne måde skulle de dels forholde sig til Facebook som medie, de skulle finde vej og undervejs bruge det lokale bibliotek. Det synes, i Danmark, vigtigere end nogensinde at forholde sig til online kommunikation, da det ikke bare er venner man kontakter igennem nettet. Således var Danmark i 2014, ifølge Danmarks Statistik, det land i EU, hvor borgerne i størst grad brugte internettet til at kontakte de offentlige myndigheder. Samtidig havde over 65% af den danske befolkning i 2015 en bruger på et socialt medie – med facebook som den største brugerbase (DST.dk:2015).

På biblioteket skulle de forholde sig til, hvorledes man staver bibliotek for at få en ledetråd fra ”gamemasteren” via facebook – svært utaknemmeligt, men blev løst tæt på perfekt! Dernæst skulle de henvende sig ved en bibliotekar, finde en konkret bog og levere et citat fra den. Her blev de præsenteret for mødet med en dansk kulturinstitution, blev tvunget til at bruge dansk for at løse opgaven og igen formulere sig videre til ”gamemasteren”.

Men hvorfor alle disse teknologier?

Vi ønskede at se kursisterne operere i og mellem teknologierne. Alt mellem at forholde sig til en video af gågaden, spille Pokémon, bruge Facebooks chat og gruppefunktioner og spørge, ganske analogt, om hjælp til at rekvirere en bog. I løbet disse processer ville kursisterne måske selv finde hvile i de enkelte teknologier og, forhåbentlig, samtidig blive introduceret for de teknologier danskerne ynder at bruge. På denne vis hjælpe dem med bedre at finde fodfæste i det ganske danske IT-land og have nemmere ved at agere i de fora, som danskerne er blevet så bevendte med.

Hvorledes blev de præsenteret for teknologierne og hvordan tog de imod det?

Alle kendte facebook, joinede gruppen, som vi havde oprettet til deres orienteringsløb. Pokémon Go gav de dog ikke meget for. Det blev hurtigt erstattet, da biblioteket, noget fejt, indbød med bordfodbold.

Yderligere forsøgte vi os med et åbent voip-room, baseret i en browser, men ligeledes her bed den nyere teknologi ikke brugbart ind. Kursisterne foretrak tydeligt den tilnærmelsesvis synkrone kommunikation i form af chatten på Facebook. De ignorerede slet og ret de opgaver, som skulle løses i et kommentarfelt og svarede direkte til “gamemasteren” via chatten – med megen venlighed mellem besvarelserne med ønsket om god dag, godt vejr og den slags. Da målet var at indføre dem i dansk var dette en gevinst. Yderligere var der ikke en eneste teknologi, som ikke blev afprøvet. Det ses teoretiseret i følgende kommentar af e-læringsteoretiker og praktiker Niall Sclater.:

De endte dog med at finde deres egen meningsfulde praksis. På denne vis også en linje trukket tilbage til praksisfællesskaberne, som tænkt af Etienne Wenger og Jean Lave, hvori folk forankret i en fælles praksis udvikler et praksisfællesskab. Her dog med øje for, at disse kursister ikke nødvendigvis, eller med overvejende sandsynlighed, vil fortsætte som et stort fællesskab. Teorien lader os forklare, hvorfor de måske valgte nogle teknologier fra, så snart opgaven var passeret og tilvalgte andre, som kunne løse den opgave de var blevet stillet.

Vores egne refleksive praksiserfaringer

I skabelsen af orienteringsløbet, blev vi hurtigt nødt til at handle, grundet en presset tidsramme på godt halvanden time til start. Derfor blev det f.eks. en facebook-gruppe, de måtte gøre brug af i stedet for at ”adde” en mere officiel bruger til facebook, som kunne møde dem. Således blev ”gamemasteren” addet af dem som ven og herfra inviteret ind i den pågældende gruppe. Det kunne have været løst med direkte invites til dem, men så skulle de først lokaliseres på facebook og andre ubehagelige udfordringer, som vi end ikke turde overveje.
Dernæst virkede voiprummet ikke og hurtigt måtte vores ”on-site” mand, Stephen, træffe den beslutning at sende dem videre. Her måtte der handles hurtigt, så resten af planen ikke skred. Da de valgte at droppe Pokémon måtte vi også acceptere dette i stedet for at kæmpe imod – de fik løst opgaverne uden!

Fejlede projektet? 

Ja, vores teknologiske del havde flere fejl i forhold til den oprindelig plan, men kursisterne fik gennemført deres tur, mødt danske institutioner og set Frederikshavn. Derfor må man sige, at operationen mislykkedes, men patienten lever i bedste velgående!