Med dette blogindlæg ønsker jeg at stille skarpt på, hvordan vi kan blive bedre til at undervise vores studenterformidlere ved Science Museerne ved hjælp af Learning Management Systems.
Her er vi så, skoletjenestens to fuldtidsansatte, en deltidsprojektansat medarbejder og 20 studenterformidlere.
Rammerne og baggrund for læringssituationen
Vi (skoletjenesten ved Science Museerne) forsøger at skabe et læringsrum for museets studenterformidlere. Formålet er at give formidlere redskaber til at reflektere over deres formidling. Altså at være en reflekterende praktikker, så de både kan reflektere i handlingen og reflektere over refleksion i handlingen.
Da de studerende kun bliver aflønnet for selve formidlingen, er det frivilligt at deltage, og de studerende skal kunne se værdien af de diskussioner vi har, og den viden de bliver præsenteret for.
Som følge heraf er det et krav til læringssituationen, at de studerende ikke skal møde fysisk op til ”undervisning”, men de skal kunne deltage, når de har lyst og når de har tid. Læringen skal altså kunne foregå adskilt i tid og sted. Et Learning Management System er derfor uundværligt. Spørgsmålet er bare hvilket og hvordan det i så fald skal bruges.
Undervisningssituationen beskrevet overfor, mener jeg er en formelle læringssituation, da skoletjenesten faciliterer læringsprocessen og blandt andet bestemmer hvilke emner der bliver gennemgået, mængden af indlæg m.m.. Vi håber dog på, at der på sigt kan opstå en mere uformel læringssituation, hvor formidlerne deler deres tanker og erfaringer og lægger op til diskussion. Det er stadigvæk i sin spæde start, og vi eksperimentere med forskellige platforme og former.
Black board som Learning Management System plus det løse
Det Learning Management System (LMS) vi benytter os af, er Black Board (BB). Et system som bliver stillet til rådighed for alle ansatte og studerende på Aarhus Universitets (AU). De studerende kender allerede systemet fra de fag de følger på AU. Det er dog vores erfaring, at de studerende vi har ansat ikke ser BB som et dynamisk værktøj. Vi har derfor valgt at vores diskussioner foregår i en lukket gruppe på Facebook. Grunden til, at vi har valgt facebook skyldes, at det er et af de sociale medier, hvor de studerende allerede er til stede og benytter sig af det. De studerende er ikke villige et at tjekke andre/ flere sites/sociale medier.
Efterfølgende lægges alle diskussionsoplæg og alle kommentarer på BB, så diskussion kan tages op igen eller nye studenterformidlere har mulighed for at læse diskussionen.
Dette er en ikke ualmindelig situation, at det LMS en institutionen har valgt ikke helt lever op til underviseren og de studerendes krav.
En af studenterformidlerne i aktion
Et nyt indlæg i vores diskussionsforum
Jeg har sammen med vores deltidsansatte formidler gjort en observation i forbindelse med formidlingen i udstillingen verdensbilleder. Vores observation går på, at eleverne ikke ved, hvad ordet verdensbilleder betyder ved formidlings start. Det er der så vidt ikke noget underligt i, spørgsmål er bare, om det er relevant for formidlingen? Vi ønsker i den forbindelse at diskutere observationen med hele formidlingsgruppen.
Jeg arbejder og tænker over, hvordan vi får involveret de studerende
Hvis ikke jeg havde taget dette online kursus, havde jeg lavet et opslag alla det du ser neden for. Altså et opslag der ikke er tilpasset brugen af LMS eller som Graham Attwell Pontydysgu skriver: med introduktionen af nye teknologier fortsætter vi ofte med at benytte tidligere måder at undervise på. Det giver ikke mening at overføre oplysningstidens læringssyn til de sociale medier.
Men Klaus’ video om det permanente laboratorium, der ligger under modul 2, har fået mig til at reflektere dybere over situationen. I slutningen af videoen siger Klaus at ”……. Hvis vi ikke skal være formidlere, men konstruktører af ny viden og ny kunnen sammen med børn, unge og studerende, skal vi overveje, hvordan vi gør det.”
Jeg skal ikke bare komme med min holdning til situationen/problemet, men i stedet reflektere over situationen sammen med studenterformidlerne, så vi sammen kan konstruere ny viden og kunnen.
Sådan som teksten kunne have set ud, hvis ikke jeg havde deltaget i kurset.
I opslaget jeg endte med at publicere på Facebook står der ”Nyt opslag til diskussion i diskussionsforummet. Vi i skoletjenesten har observeret, at elever der deltager i undervisningsforløbet ”Verdensbilleder” ikke kan definere ordrets betydning, når de ankommer til museet. Er det også jeres oplevelse? Og er det et problem?”
Mathias er her i gang med at forberede en ny måde, at starte formidlingsforløbet på.
Den diskussion vi har forsøgt at skabe på Facebook, har ført til, at en af formidlerne vil prøve at ændre praksis næste gang han formidler i udstillingen Verdensbilleder. Ved at starte med en øvelse, hvor eleverne i grupper får mulighed for at diskutere og definere ordret verdensbilleders betydning. Så nu venter vi spændt på hans observationer.
Vores undervisningssituation har tidligere båret præg af, at vi ønskede at lære formidlerne noget. Vi vil fremadrettet forsøge at arbejde i retningen af at skabe et permanent laboratorium, hvor vi ønsker at eksperimentere og stiller spørgsmål uden vi kender svaret. Dels i diskussionsforummet, men også i formidlingssituationen.
Vi er dog godt klar over, at der er lang vej endnu. Hvor langt tænker du, vi er kommet? Vi vil også gerne have kommentarer til selve ideen.
Tilføj en kommentar
5 kommentarer til "Learning management systems: Et virvar af tanker og refleksioner over til hvad og hvordan vi bruger det"
Tak for et spændende og tankevækkende blogindlæg. Jeg kommer til at tænke på, hvad det betyder for læring, når refleksion over handling i praksis skaber grobund for diskussion og forandring? Altså når praksis udvikles i og af praksis? Hvilken autencitet og motivation ligger der i det – og i det permanente laboratorium I har skabt? Hvad betyder det for underviseren? Og hvad betyder det for reelt at forandre praksis?
Blot en kort kommentar til den sidste del af blogindlægget om, at I har skiftet fokus fra at “lære nogen noget” til at etablere et “rum for eksperimenter og udforskning”, kunne man vel kalde det. Det er et meget interessant greb på undervisningssituationen. Det vil sandsynligvis indebære, at I skal gøre op med en række forestillinger og antagelser om lærings-/undervisningssituationen og roller. Hvis den traditionelle undervisningssituation, hvor nogen lærer noget af nogen, forsvinder, forsvinder så også læreren, eleven, indholdet, etc.? Eller hvad bliver der sat i stedet for?