Pokemon Go

Med dette blogindlæg ønsker jeg, at kigge nærmere på, om der opstået praksisfælleskaber i forbindelse med onlinespillet Pokemon Go, og hvilken læring der i så fald finder sted.  Jeg tager udgangspunkt i mine egne oplevelser, som en digital immigrant, der dels ønsker at opnå færdigheder og viden for at kunne deltage i spillet, men også som en formidler, der ønsker at benytte sig af og lære af nye teknologier.

Mine oplevelser med Pokemon Go

Jeg vælger at starte min spilkarriere i Rådhusparken i Aarhus, da jeg dagligt cykler forbi parken og har observeret, hvordan den bruges af andre mennesker, og på en anden måde end før Pokemon GO. Nogle går ligesom jeg alene rundt, men langt de fleste spillere bevæger sig rundt i grupper. Grupperne kommunikerer indbydes og ofte i relation til spillet. Gruppernes deltagere kan være børn og unge mennesker, men også grupper på tværs af generationer. Efter at have spillet noget tid og fanget forskellige Pokemons går jeg i stå, og kan ikke komme videre. Jeg har brug for hjælp og evt. indgå i et praksisfællesskab.

Praksisfællesskaber

Hvorvidt der er tale om et praksisfællesskab, afhænger af hvorvidt de tre parametre, som Wenger har opstillet, kan observeres. Alle deltagerne:

• har et fælles domæne. De folk jeg interagerer med har et mål med spillet – at stige i levels. Hvad med mig selv? Er spillet vigtigt og ønsker jeg at lære noget?
• er praktikere, da de arbejder med at bruge og skabe nye kompetencer, der sikrer, at de lærer mere om spillet. I mine observationer ses det blandt andet også, hvordan formidlingsevner trænes, når de skal forklare mig, hvordan spillet hænger sammen. Altså, de lærer andet end det der var hensigten, hvilket jeg også kommer nærmere ind på nedenfor.
• er en del af et community, hvor de lærer af og med hinanden. For mit eget vedkommende, var jeg gået i stå i spillet og havde brug for nogen til at lære af og med.

Læring og Pokemon Go

Da praksisfællesskabet handler om at blive bedre og lære, er det vigtigt at kigge på læringsudbyttet og stille sig selv spørgsmålet ”har jeg så lært noget?” Jeg mener, at jeg har opbygget nogle kompetencer, der giver mig redskaber til at navigere i en spilverden specielt i forhold til at mestre Pokemon Go. På egen krop har jeg oplevet, hvordan en vigtig diskussion med andre spillere har givet mig viden til at komme videre med at spille. Denne viden får jeg ved fysisk interaktion med andre spillere, men også på onlineplatforme, hvor jeg lærer med og af andre. Viden om hvordan man i andre sammenhænge kan bruge teknologien AR generelt, og hvilke fremtidsperspektiver teknologien giver, får jeg fra diverse nyhedsbreve/artikler, min praktiske erfaring med spillet og en løbende dialog med mit professionelle arbejdsnetværk. I løbet af denne uge, hvor jeg har arbejdet på delopgave 1, er det blevet tydeligt for mig, hvor mange kanaler/medier jeg bruger til at opbygge min viden. En vigtig erkendelse, som jeg kommer til at arbejde videre med som formidler.

En diskussion, der har fyldt meget i medierne, handler om hvorvidt spillet kan få spillerne til at være mere fysisk aktive. Det er tydeligt, at flere mennesker kommer ned i rådhusparken end tidligere. Jeg tror dog næppe, at man kan tale om en læring der fører til en adfærdsændring til at bevæge sig mere i naturen generelt, men snarere en konsekvens af spillets udformning.

Der er helt sikkert flere læringspotentialer i spillet end dem jeg har valgt at fremhæve, og jeg mener helt sikkert, at spil som Pokemon Go og AR har en fremtid.