Som vi i vores tidligere blogpost har beskrevet, er emojis blevet en stor del af individers hverdagskommunikation. Emojis er små figurer eller smileyer som man kan bruge i beskeder eller opslag, for at udtrykke en følelse eller stemning, gennem en besked eller et opslag, for på den måde, at give et mere levende billede til modtageren.
Hvordan påvirker emojis en samtale? De to billeder ovenfor viser en samtale mellem to veninder, som forsøger at planlægge en filmaften senere på dagen. Der vises her både en samtale uden brug af emojis og herefter den samme samtale, dog med brug af emojis. Er der forskel på hvordan de to ovenstående samtaler kan tolkes? Hvilken form for samtale ser du dig selv mest i?
Tror du, at personerne i samtalen med brugen af emojis tænker over, hvilken betydning de emojis de bruger har? Vi har via denne hjemmeside https://www.emojimeanings.net/list-objects-whatsapp fundet en lang liste over, hvad de forskellige emojis er et symbol for. Flere af betydningerne er som sådan logiske nok, som fx. den lysende pærer, som også kan sybolisere en ny idé.
Men mange emojis kan have en dybere symbolik end først antaget. Nedenfor ses to eksempler på betydningen af en fugl og en tomat. Fuglen er ikke længere blot en fugl, men står nu også for frihed og fantasi, mens tomaten også er et symbol for kærlighed.
Tænker I selv over symbolikken bag de emojis I bruger i jeres samtaler med andre?
Skrevet af Anne Skovsgaard Tøfting og Frederikke Aunegaard Hansen
Vi synes det interessant og jeres komparativ analyse af de to samtaler virker som et godt udgangspunkt.
Det kunne være spændenden at undersøge, hvilke emojis der bruges hyppigst, og se om der er et mønster i dette.
Der henvises i jeres blogpost til en side, der har karakteriseret og sat ord på disse emojis symbolske betydning. I denne forbindelse synes vi det kunne være interessant at undersøge, om de er låst til denne/disse betydning/er, eller om de skifter betydning efter konteksten. Det kunne hertil være spændende at lave interview med folk, hvor man har en tekstskabelon og så beder deltageren om at sætte en emoji ind i sammenhængen. Her efter kunne man prøve med den samme tekst til en ny modtager, og se om den samme emoji bruges.
Det kunne også være interviewede personer der fik en beskedskabelon med en emoji i, og så skulle de forklare, hvorledes de tolker denne, samt om forskellige afsendere ville påvirke hvordan vedkommende ville opfatte emojien.
Da emojis er let tilgængelige og brugt af (alle) kunne det også være spændende at se på, hvordan forskellige grupper bruger emojien, og om deres betydning udvikler sig over tid i fællesskabet.
Frederik Smedegaard, Malte Sejr og Nicolaj Lauenborg
Virkelig interessant emne! Analysen giver også et rigtig godt udgangspunkt for de eventuelle problemstillinger der kan ligge i emnet.
Er emojis et kommunikationsmiljø der kan stå for sig selv? Vi tænker det ville være godt med et mere konkret miljø, hvori brugen af emojis har en betydning for den kommunikation der finder sted, eksempelvis en gruppe på facebook eller en instagram profil der tager dem i brug.
Ellers er der mange gode refleksioner, som er spændende at gå i dybden med!
Anders Steno Kjær, Michael Emil Kjørvel, Jonas Klitgaard og Emil Damgaard Andersen
Interessant. Her sker det, at nogle andre har sagt en del af det læreren ville have sagt, så hvorfor skal jeg så sige det igen? Jeg vil dog godt lige gentage: opstillingen i starten er interessant, fordi vi får øje på noget! …en mulig forskel! Godt tænkt…
Jeg kunne spørge om billeder har den samme funktion? Et følelsesmæssigt statement? Udråbstegn? Videoer, der vælges ud og oploades? Altså selvom det er emojis der interesserer jer, så kunne det være, at de “kun” er en del af en anden helhed, når der kommunikeres… jeg tænker også på Facebooks strategier omkring kommunikation: Hvad vil de med disse emojis? …og hvad med snapchat? De efterligner jo hele tiden hinanden, de kære firmaer…
Jeg ved ikke om der egentlig er en forskel? med og uden disse små ansigter og genstande?
Og hvad med jer? Vil I lave nogen selv? …præge kommunikationen på en måde, som facebook ikke bestemmer? Ligesom man kan lave memes og gifs? Det kan sagtens indgå i forskningsprocessen at gøre sådan…
I har allerede med jeres fine opstilling foretaget nogle valg, der viser noget om hvordan I tænker emoijs… det styrer lige nu jeres overvejelser og det er sådan set okay, men prøv lige at tænke over, HVORDAN jeres blik farver det, I kigger på… Det kan styre jer langt mere end I lige er klar over… (hermeneutik…)
Det er et super spændende oplæg, da det er gået hen og blevet så populært at bruge disse emojis. Det kunne eventuelt være interessant at undersøge, hvorledes brugen af emojis er med til at udvikle sproget eller modsat bremse den måde vi kommunikerer på? Herunder også hvilken betydning det kan have for fællesskabet, dvs. er der nogle, som bliver ekskluderet på baggrund af manglende social cues, som emojis netop udtrykker?
– Edina og Sofie