Som tidligere beskrevet, ønsker vi at arbejde med danseskolen Let’s Dance og deres interne og eksterne kommunikationsmiljøer. Eksternt ved vi på nuværende tidspunkt, at LD anvender Sociale Medier, egen hjemmeside og fysisk kommunikation. Den eksterne kommunikation bruger LD til at promovere sig selv og iscenesætte sig selv på en bestemt måde. De interne kommunikationsmiljøer har vi ikke samme kendskab til endnu, men vi ved at de primært bruger Facebookgrupper, mail, telefon og fysisk kommunikation på danseskolen.
Hvilken identitet skaber disse kommunikationsmiljøer? Hvordan påvirker de eksterne og interne kommunikationsmiljøer hinanden?
Billedet ovenfor er et opslag fra LD's Facebookside. Billedet er opstillet og fyldt med glade ansigter, hvilket gør sig gældende for mange af deres opslag. Dette er med til at skabe en bestemt identitet. Hvad er dette for en identitet? Og hvad signalerer billederne?
Modsat de opstillede billeder, bruger de også energi på at “personliggøre” deres profiler ved eksempelvis at lave en “ugens instagrammer": https://www.instagram.com/p/BUuE1CehXYJ/?taken-by=dansletsdance
Hvad betyder det for LD’s identitet, at de både bruger opstillede billeder og klippede videoer, men samtidig bruger personer til at “personliggøre” deres sociale medier? Og hvordan hænger det sammen med deres interne kommunikationsmiljøer?
Sikke en dejlig case I har fundet.
Det kunne være sjovt, udover at kigge på LD’s intentioner med kommunikationen, også at kigge på, hvordan LD’s brugere tager imod kommunikationen. Hvis det er dem, som er med på nogle af billederne, hvordan har de det så med det? Skaber det en fællesskabsfølelse, at modtagerne af kommunikationen selv indgår i indholdet.
Men lad mig understrege: Det er virkelig en dejlig case!
(burgermodellen)
Mvh og knuz.
Jeppe, Lærke og Anders.
Yep, ret enig. Billedet at børnene i nederste højre hjørne ser ud til at være taget af en voksen til en reklamesammenhæng? Frontalt…, mange lige bagved… Eller hvad?
Hvis nu pigerne selv tog de billeder, hvordan ville de så se ud? Videoer? af deres egen dans? af andres? Ville disse piger kigge på youtube med dansevideoer? Mon ikke, men hvilke? Hvad ville vær vigtigt for dem at tale om sammen?
Hvor flyder de rundt henne og kunne de være en del af skolens kommunikation? Eller rettere: kunne skolen indgå i den kommunikation? Det ville kræve en ret horizontal måde at tænke billeder og kommunikation på. Skolen ville ikke kunne være center for en række kommunikationsforsøg, men måtte indgå i hvad der måtte foregå.
Og kunne sådanne forsøg gå helt ind i undervisningen? Bede pigerne om at tage billeder og lægge dem op – på egne platforme og på skolens… Sagde jeg lige relational labor???