1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at det ikke er et termometer. Herefter vil jeg forklare, hvordan diverse spørgsmål og resultatet kan give læreren et indblik i elevernes oplevelse af lærerens styring og nærhed i en given klasse.

2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
Klar fordel idet vi får et sprog og en lettilgængelig oversigt om klasseledelse.
Ulempe – Jeg er stadig lidt tvivlende, provokeret over det, at spørgsmålene er ændret, fordi resultatet var for ensformigt. – Men når man nu antager at de lærere, som melder sig til et pædagogisk forsøg, måske er ens… – Men – bottom line: Jeg tror stadig på at resultatet kan bruges.

1. Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.

Ad 1:

QTI er et spørgeskema, hvor dine elever svarer på spørgsmål om din læreradfærd. Resultaterne siger noget om, hvordan eleverne oplever dig i undervisningen. QTI kan give dig indblik, hvor styrende og nærværende dine elever opfatter din undervisning. Du kan bruge det i dine refleksioner over undervisningen, og du kan bruge til at udvikle din undervisning.

Ad 2:

QTI kombineret med observation af lærernes undervisning kan give mig som leder indblik i hver enkelt lærers læreradfærd – set ud fra elevernes synspunkt. Den kan bruges i den årlige MUS i forbindelse med en snak om kerneydelsen, nemlig undervisningen, og produktet, nemlig læringen, hos hver enkelt lærer. Det kan være en fordel. “Bagsiden” kan være, at lærerne føler, at ledelsen kontrollerer lærernes adfærd, og de kan komme til at frygte, at der kun er “én rigtig adfærd”, og at hvis QTI-skemaet ikke viser den “rigtige” adfærd, så er man i risiko for at blive fyret. Derfor skal man som leder bruge QTI´en nænsomt og meget pædagogisk.

Jeg vil forklare at en QTI-evaluering giver mulighed for at få et øjebliksbillede af et hold af elevers oplevelse af klasseledelse og grad og type af kontakt mellem elever og underviser. På baggrund af elevernes oplevelse af en undervisningslektion får underviseren et billede af elevernes oplevelse. Dette giver så mulighed for efterfølgende, gennem en samtale med enten kolleger/teamet/leder, at drøfte og reflekterer over egne oplever i klassen, holdt op imod elevernes oplevelser.

Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.

QTI evalueringen giver et øjebliksbillede af, hvordan eleverne opfatter det du gør i undervisningen. Evalueringen er altså IKKE en evaluering af hvordan du er som person.

QTI målingen kan variere fra klasse til klasse.

Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.

QTI evalueringen er gennemarbejdet og testet – og skulle derfor gerne give et realistisk øjebliksbillede. Kan være et godt udgangspunkt for en drøftelse med en lærer af undervisningen.

En ulempe kan være at nogle lærere kan opfatte det som et stempel af hvordan de er.

Pointer der kan indgå forklaringen:

• Elevernes oplevelse af  jeres  relation til klasserummet
• Profil af jeres relation
• Strukturede og systematiske data – en styrke
• Afprøvet og testet, derfor evidens – en styrke
• Det er ikke en stigmatisering men et øjebliksbilleder og klassebestemt
• Det er ikke din personlighed men din rolle der ‘måles’

Jeg har en forventning om, at vi i samarbejdet med de øvrige KLEO-skoler kan få et stærkere fundment end hvis vi alene/hver for sig skulle påtage os samme udviklingsopgave. Jeg forventer mig således meget af vores fælles involvering.

Jeg har ønsket vores skoles deltagelse fordi Klasserumsledelses-tænkningen vil kunne bidrage med et fælles sprog mellem undervisere og mellem undervisere og ledere – et fælles sprog som jeg vurderer, at vi i dag mangler, og hvor hverdagssprog træder i stedet.

Fokus på relationer og klasserumsledelse hos alle underviserne

At vi får nogle konkrete værkstøjer, som underviserne kan arbejde med.

At vi får ny viden til brug for udvikling af undervisningen

At underviserne får arbejdet i K3

Min forventning er, at via øget kendskab til MITB blandt kolleger vil refleksion over det der sker i undervisningslokalet være lettere.

Gode erfaringer på skolen fra ROK. Muligheden for at arbejde i K3 og at underviserne også får det. Inspiration og grundlag for gode drøftelser på lærerværelset – udgangspunkt for at arbejde i K3, som der ikke er tid til i hverdagen – men dette projekt giver en god mulighed for.

Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.

De er enormt høje.

Glæder mig meget til, at udbrede min viden:)

Anderledes arbejde end dagligdagen.

Arbejde med noget, der har den størst interesse. Jeg er meget interesseret i hvad der giver god læring og jeg tror, at dette kan bidrage – det er en tænkning, som opfrisker os efter AFEL og andre teorier fra den historiske periode. 

Arbejde i et forum, med dedikerede arbejdere som jeg selv.

At det bliver et projekt, der bliver snakket om bagefter.

Der skal sættes nogle spor i Ungdomsuddannelserne pædagogik

Motivation er at få et fælles sprog til “noget svært definerbart”.

Derfra mere refleksion og forhåbentlig bedre/mere/ny/skæv/anderledes klasseledelse.

Forståelsen for at arbejde med de to akser: Dominerende og samarbejdsvillig.

Hvordan lærernes behavior kan ligge i QTI – hvor den ligger “bedst”

At man skal guide underviserne højre om for at få dem flyttet.

Lærerrollen kan ændre sig fra klasse til klasse – det er svært at ændre rollen i den samme klasse

Lærerrollen kan ændre sig med ancienniteten.

Kære KLEO-konsulent

Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.

Alle må være optaget af, hvor den gode læring finder sted og interessere sig for, hvorfor den sker.

For år tilbage blev jeg optaget af lærerens rolle som leder i klassen. Startende med klasserums ledelse/class room management, men trivedes ikke helt med teorierne. Senere kom jeg via Dorte Ågård over begrebet relationskompetence og klasserumsledelse og begyndte at smålæse på Theo Wubbels. Jeg kom i styregruppen på ROK I i en tid og har siden på sidelinjen fulgt projektet og i det små afprøvet den på lærere og diskuteret den med ledere. 

Læreren er den vigtigste agent og ROK giver for mig nye indsigtspunkter.

De bedste hilsner

Lea Lund

HUSK når du besvarer at klikke af under ‘Konsulentbesvarelse #3’

Besvarelse som leder (og ikke som KLEO konsulent):

Fra Leas oplæg: At det er vigtigt, også at have tid til at arbejde i K3

Fra Mettes oplæg: Elevstemmerne – at de kan give et rigtig godt indtryk af hvordan eleverne opfatter de ting, der foregår i undervisningen

Fra Timms oplæg: Uddybning af indholdet i QTI

Fra Rolfs Lunds oplæg – at der virkelig ligger god emperi bag QTI – at de godt kan bruges endnu flere data

Kære KLEO-konsulent

Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4.  Tim Mainhard.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.

Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.

1. En pointe fra Lea Lunds oplæg. – hørte desværre ikke oplægget
2. En pointe fra Mette Boies oplæg. – hørte desværre ikke oplægget
3. En pointe fra Tim Mainhards oplæg. – hele konceptet er velafprøvet i hollandsk regi over mange år og med mange deltagere
4. En pointe fra Rolf Lunds oplæg. – der er god matematisk validitet bag hele QTI-spørgeskemaets output

HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentbidrag #1’

Fokus på “the general perception”. Hvordan er atmosfæren i klassen? Hvordan vil eleverne beskrive atmosfæren? At min iagttagelse altid allerede vil være en tolkning.

Tim giver en empirisk underbygget ide om, hvilken lærer i denne teori ses som den ideelle – det er interessant.

Der er en sammenhæng mellem aktion og communion.