Kære KLEO leder
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
OBS! Husk at klikke kategorien “lederopgave #7” af før du offentliggør dit indlæg
Kære KLEO leder
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
OBS! Husk at klikke kategorien “lederopgave #7” af før du offentliggør dit indlæg
Kære KLEO ledere
I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6:
OBS! Husk at kategoriere din besvarelse som “Lederopgave #6”
Mvh. Lea
Kære Kleo-leder
Du skal som del af opgave #5 besvare følgende to spørgsmål:
OBS! Husk at tildele din besvarelse kategorien “lederopgave #5”
Kære KLEO-Leder
Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.
HUSK når du besvarer at klikke af under ‘Lederopgave #4’
De bedste hilsner
Lea Lund
Kære KLEO-leder
Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.
De bedste hilsner
Lea Lund
HUSK når du besvarer at klikke af under ‘lederopgave #3’
Kære KLEO-ledere
Du har deltaget i Tim Mainhards workshop den 20.9 om interpersonel læreradfærd.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra workshoppen i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent
Nævn mindst tre pointer fra Tims workshop, tak.
HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Lederopgave #2’
De bedste hilsner
Lea Lund
Kære KLEO-leder
Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4. Tim Mainhard.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.
Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.
HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Lederopgave #1
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
Jeg reflekterede tidligere med Grethe fra Sosu. Her er det tydeligt, at klasserumsledelse bliver noget relativt forskelligt mellem vores to skoler, da Sosu er meget praksisorienteret. På den måde kommer Sosu på visse stærk til at passe bedre til en curriculum-baseret tænkning end en HF.
Nu har vi hørt Leas gennemgang af den didaktiske- og curriculum-baserede tænkning. Jeg sidder og tænker, at klasserumsledelse sigter mod at eleverne opnår mest mulig læring, men hvilken læring? På min skole har vi en stor on going diskussion af forholdet mellem dannelse og xxx. Lærerne er bekymrede for, at ledelsen og resten af verden fratager dem deres og elevernes sigte på dannelse. Det forstår jeg godt, tror jeg :-), og opfatter det som en kamp mellem en didaktisk-tænkning og en curriculum tænkning.
Samtidig er det også tydelig, at nogle af vores lærere har udfordringer på både en styringsakse og måske også relationsakse (husker ikke, om det hed noget andet i øjeblikket :-)). Det de i første omgang opfatter er, at de ikke kan styre klassen i forhold til diciplinære forhold. Derfor har flere lærere uafhængigt af hinanden været forbi mit kontor for at tale om, at vi skal have mere viden om klasserumsledelse – og jeg tror de tænker en curriculum-baseret klasserumsledelse.
Måske har vi haft/har brug for et sving i en curriculum-retning af klasserumsledelsen efter 68’er pædagogikker, AFEL og andre strømninger.
Grundlæggende tænker jeg, at vi skal holde godt fat i vores egen grundlæggende tænkning, som stammer fra Grundtvig, “Bildung” og så naturligvis lade os inspirere.
Oversigten med “10 gode kendetegn på god undervisning” tror jeg meget fint dækker de forskellige opfattelser af god klasseledelse, som eksisterer på min arbejdsplads. Når det er sagt, vil et fokus på et af kendetegnene – eller blot en delmængde af et enkelt kendetegn – bevirke, at dette fokus stjæler noget fokus fra de andre kendetegn.
Til de “10 gode…” hører også overvejelser om den enkelte klasse. I klasser med 32 elever kræves måske mere styring, modsat klassen på 21, med det formål at give tid og plads til relation i en klasse på 32.
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
God klasseledelse på vores skole tager udgangspunkt i vores værdier:
God klasseledelse udmøntes ved
Jeg forbinder først og fremmest klasseledelse med lærerens tydelighed og struktur på flere niveauer. Dette kan være synlige mål, tydelig struktur på modulet, klarhed i udmeldinger og feedback, tidsaspekter mm. Derudover ligger der vel også klasseledelse i at skabe et trygt læringsmiljø – nærvær, interesse, anerkendelse, fokus på individet, inddragelse og lydhørhed. En vigtig del af klasseledelse synes jeg også er, at man som lærer tager ansvaret – herunder også for relationen. En stærk faglighed og synlig begejstring for faget ligger også i god klasseledelse.
En tanke er, at behovet for og opmærksomheden omkring klasseledelse i en dansk/kontinental sammenhæng opstår i forlængelse af lærerenes autoritetstab hen over 70’erne. Der bliver brug for et nyt/ekstra lag i takt med, at faget ikke længere alene kan støtte sig til den rene fagdidaktik og må gribe elevernes forskellighed med flere svar end ét.
Måske derfor er klasseledelse i DK-kontekst ikke instrumentel, fordi det er den komplekse situation (erkendelsen af elevernes forskellighed, relationernes betydning osv.) der er udfordringen og som klasseledelsen skal håndtere.
På samme måde kan den angelsaksiske traditions mere instrumentelle tilgang måske forstås: at problemet dér ikke er oplevet som elevernes forskellighed, men som noget andet, fx underviserens manglende kompetence.
Det var lige den hurtige refleksion herfra 🙂
Hendes tilgang bidrager med en bevidsthed om ikke kun at man kan skrue op eller ned for sin nærhed, men også hvilke mekanismer, der er på spil, herunder hvilke “elementer” der går forud for andre.
Endelig giver tilgangen en ramme at metareflektere i, med gode kategorier og billeder…
Vi var langt omkring.
Mht: Anne Linder: Overordnet ville vi gerne have haft mere fokus på “hvad er et initiativ”? Vi undrede os over om den megen fokus på den følelsesmæssige dialog kan være et udslag på at vi lever i en tid, hvor fokus i undervisningsverdenen i høj grad er på “kunne” og “viden”, og mindre på væren. – Heri ligger en reference til Mette Boies “Elevstemmer”.
Anne Linder gav gode redskaber til at kvalificerer den gode samtale med fx en elev. Også et interessant indblik i relationsproblematikker i andre sammenhænge end uddannelse.
Vi undrede os over, at hun lavede så skarp en adskillelse mellem relationen og det fælles tredje, for hænger det ikke uløseligt sammen?
Derudover kunne man have snakket mere om, hvad vi definerer som et initiativ i en relationsmæssig sammenhæng. Er initiativ også intet initiativ? Hvordan forholder vi os til elever, som intet initiativ tager til relation? Måske kan elevstemme-vinklen være brugbar her.
Mht. Mainhard siger modellen noget om et mere generelt niveau, mens Linder forholder sig mere til individet. Linder forholder sig måske mere til relationsaksen.
I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6
Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
Anne Linders perspektiv sætter system i arbejdet med relationskompetence. Det giver et værkstøj til at arbejde ud fra – og en fælles referenceramme, når man drøfter relationskompetence. Anne Linders perspektiv sætter ord på hvad relationskompetence er, og hvordan man arbejder med det. Det giver et godt fundament og fælles sprog, der kan danne udgangspunkt for en god drøftelse af hvordan man kan arbejde med det som underviser.
Der var nogle gode øvelser/skemaer som er let tilgængelige i arbejdet med relationskompetencer.
Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?
Det supplerer hinanden rigtig godt. Jeg opfatter Anne Linders pointer og perspektiv som et værkstøj til at arbejde med lærernes adfærd og relation til eleverne – den adfærd og relation, der evalueres i QTI. Anne Linders pointer kan være et værkstøj til at arbejde med evalueringen fra QTI.
1. Anne Linder´s relationskompetence ‘Det gode Samspil’ kan være et bud på en fælles professionel dialog i et underviserteam eller mellem underviser/leder. En dialog, omkring en elevs relationskompetencer. Vi kan få et fælles sprog på relationskompetencer der skal være til stede, inden læring kan udfolde sig hos den enkelte elev og i et klasserum.
2. I forhold til QTI kan ‘Det gode Samspil’ supplerer en samtale og dialog omkring ‘klasserumsledelse og kontakt/nærvær’. Flere gode pædagogiske redskaber til de pædagogiske lærerfællesskaber – for at skabe en fælles forståelse af læring.
1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.
Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at det ikke er et termometer. Herefter vil jeg forklare, hvordan diverse spørgsmål og resultatet kan give læreren et indblik i elevernes oplevelse af lærerens styring og nærhed i en given klasse.
2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
Klar fordel idet vi får et sprog og en lettilgængelig oversigt om klasseledelse.
Ulempe – Jeg er stadig lidt tvivlende, provokeret over det, at spørgsmålene er ændret, fordi resultatet var for ensformigt. – Men når man nu antager at de lærere, som melder sig til et pædagogisk forsøg, måske er ens… – Men – bottom line: Jeg tror stadig på at resultatet kan bruges.
Ad 1:
QTI er et spørgeskema, hvor dine elever svarer på spørgsmål om din læreradfærd. Resultaterne siger noget om, hvordan eleverne oplever dig i undervisningen. QTI kan give dig indblik, hvor styrende og nærværende dine elever opfatter din undervisning. Du kan bruge det i dine refleksioner over undervisningen, og du kan bruge til at udvikle din undervisning.
Ad 2:
QTI kombineret med observation af lærernes undervisning kan give mig som leder indblik i hver enkelt lærers læreradfærd – set ud fra elevernes synspunkt. Den kan bruges i den årlige MUS i forbindelse med en snak om kerneydelsen, nemlig undervisningen, og produktet, nemlig læringen, hos hver enkelt lærer. Det kan være en fordel. “Bagsiden” kan være, at lærerne føler, at ledelsen kontrollerer lærernes adfærd, og de kan komme til at frygte, at der kun er “én rigtig adfærd”, og at hvis QTI-skemaet ikke viser den “rigtige” adfærd, så er man i risiko for at blive fyret. Derfor skal man som leder bruge QTI´en nænsomt og meget pædagogisk.
Jeg vil forklare at en QTI-evaluering giver mulighed for at få et øjebliksbillede af et hold af elevers oplevelse af klasseledelse og grad og type af kontakt mellem elever og underviser. På baggrund af elevernes oplevelse af en undervisningslektion får underviseren et billede af elevernes oplevelse. Dette giver så mulighed for efterfølgende, gennem en samtale med enten kolleger/teamet/leder, at drøfte og reflekterer over egne oplever i klassen, holdt op imod elevernes oplevelser.
Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
QTI evalueringen giver et øjebliksbillede af, hvordan eleverne opfatter det du gør i undervisningen. Evalueringen er altså IKKE en evaluering af hvordan du er som person.
QTI målingen kan variere fra klasse til klasse.
Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.
QTI evalueringen er gennemarbejdet og testet – og skulle derfor gerne give et realistisk øjebliksbillede. Kan være et godt udgangspunkt for en drøftelse med en lærer af undervisningen.
En ulempe kan være at nogle lærere kan opfatte det som et stempel af hvordan de er.
Pointer der kan indgå forklaringen:
QTI: at lærere får et overblik over eller et øjebliksbillede på, hvordan eleverne opfatter en som lærer, som kan give anledning til refleksion over egen praksis. QTI angiver ikke et statisk ideal men afspejler hvad eleverne oplever lige nu.
Fordele: En håndgribelig, lettilgængelig modtager-evaluering i en dagligdags sprogbrug. Den er et redskab til at afstemme lærernes forestillinger med virkeligheden. Et godt samtaleværktøj: hvilken læretype vil du gerne selv afspejle?
Ulemper: Risiko for, at QTIen kan opleves som bedømmelse af personlighed mere end professionel rolle. Nogle kunne blive utrygge – føle sig stemplet negativt. Centralt, at man italesætter det som netop ikke et stempel – det er et øjebliksbillede og et udgangspunkt for samtale. Understrege, at det ikke handler om personlighed, men om handlinger i klasserummet.
Jeg har en forventning om, at vi i samarbejdet med de øvrige KLEO-skoler kan få et stærkere fundment end hvis vi alene/hver for sig skulle påtage os samme udviklingsopgave. Jeg forventer mig således meget af vores fælles involvering.
Jeg har ønsket vores skoles deltagelse fordi Klasserumsledelses-tænkningen vil kunne bidrage med et fælles sprog mellem undervisere og mellem undervisere og ledere – et fælles sprog som jeg vurderer, at vi i dag mangler, og hvor hverdagssprog træder i stedet.
Fokus på relationer og klasserumsledelse hos alle underviserne
At vi får nogle konkrete værkstøjer, som underviserne kan arbejde med.
At vi får ny viden til brug for udvikling af undervisningen
At underviserne får arbejdet i K3
Min forventning er, at via øget kendskab til MITB blandt kolleger vil refleksion over det der sker i undervisningslokalet være lettere.
Forventninger:
Jeg forventer, at projektet giver os ny viden og bevidsthed om vores lærerprofil, lærer-elev-relationer samt gode redskaber og et fælles sprog til at arbejde med relation og klasseledelse. Jeg håber, at projektet vil være begyndelsen på en ny måde at samarbejde og sparre på kollegialt. Forhåbentligt vil arbejde i professionelle læringsfællesskaber blive prioriteret højere på skolen.
Gode erfaringer på skolen fra ROK. Muligheden for at arbejde i K3 og at underviserne også får det. Inspiration og grundlag for gode drøftelser på lærerværelset – udgangspunkt for at arbejde i K3, som der ikke er tid til i hverdagen – men dette projekt giver en god mulighed for.
Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.
De er enormt høje.
Glæder mig meget til, at udbrede min viden:)
Anderledes arbejde end dagligdagen.
Arbejde med noget, der har den størst interesse. Jeg er meget interesseret i hvad der giver god læring og jeg tror, at dette kan bidrage – det er en tænkning, som opfrisker os efter AFEL og andre teorier fra den historiske periode.
Arbejde i et forum, med dedikerede arbejdere som jeg selv.
At det bliver et projekt, der bliver snakket om bagefter.
Der skal sættes nogle spor i Ungdomsuddannelserne pædagogik
Motivation er at få et fælles sprog til “noget svært definerbart”.
Derfra mere refleksion og forhåbentlig bedre/mere/ny/skæv/anderledes klasseledelse.
Forståelsen for at arbejde med de to akser: Dominerende og samarbejdsvillig.
Hvordan lærernes behavior kan ligge i QTI – hvor den ligger “bedst”
At man skal guide underviserne højre om for at få dem flyttet.
Lærerrollen kan ændre sig fra klasse til klasse – det er svært at ændre rollen i den samme klasse
Lærerrollen kan ændre sig med ancienniteten.
Kære KLEO-konsulent
Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.
Alle må være optaget af, hvor den gode læring finder sted og interessere sig for, hvorfor den sker.
For år tilbage blev jeg optaget af lærerens rolle som leder i klassen. Startende med klasserums ledelse/class room management, men trivedes ikke helt med teorierne. Senere kom jeg via Dorte Ågård over begrebet relationskompetence og klasserumsledelse og begyndte at smålæse på Theo Wubbels. Jeg kom i styregruppen på ROK I i en tid og har siden på sidelinjen fulgt projektet og i det små afprøvet den på lærere og diskuteret den med ledere.
Læreren er den vigtigste agent og ROK giver for mig nye indsigtspunkter.
De bedste hilsner
Lea Lund
HUSK når du besvarer at klikke af under ‘Konsulentbesvarelse #3’
Motivation for at deltage: Grenaa Gymnasium deltager med fokus på HF-uddannelsen. HF-eleverne hos os (og måske generelt) insisterer i høj grad på en tæt relation til læreren. Derfor giver det god mening, at vi har fokus på netop relationskompetence og klasseledelse. Derudover har vi på skolen ikke tradition for supervision eller aktionslæring. Forhåbentligt vil projektet sætte skub i en ny kultur, så der bl.a. bliver mere fokus på professionelle læringsfællesskaber og kollegial supervision.
Besvarelse som leder (og ikke som KLEO konsulent):
Fra Leas oplæg: At det er vigtigt, også at have tid til at arbejde i K3
Fra Mettes oplæg: Elevstemmerne – at de kan give et rigtig godt indtryk af hvordan eleverne opfatter de ting, der foregår i undervisningen
Fra Timms oplæg: Uddybning af indholdet i QTI
Fra Rolfs Lunds oplæg – at der virkelig ligger god emperi bag QTI – at de godt kan bruges endnu flere data
3 pointer fra Mainhardts oplæg:
Kære KLEO-konsulent
Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4. Tim Mainhard.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.
Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.
HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentbidrag #1’
Fokus på “the general perception”. Hvordan er atmosfæren i klassen? Hvordan vil eleverne beskrive atmosfæren? At min iagttagelse altid allerede vil være en tolkning.
Tim giver en empirisk underbygget ide om, hvilken lærer i denne teori ses som den ideelle – det er interessant.
Der er en sammenhæng mellem aktion og communion.
Lea Lund: E. L. Dales tre kompetence niveauer – Tid til refleksion: Hvorfor gør vi, som vi gør
Mette Boie: Elevstemmernes sitren. – Kan italesættelse af denne sitren fastholde eleven i skam?
Tim Mainhard: Kendskab til modellen
Rolf Lund: Undring ift. “Hvis en gruppe lærere er for homogene, spørger vi forkert.”