#7 – Opgavebeskrivelse: God klasseledelse

Kære KLEO konsulent

Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.​

 

OBS! Husk at klikke kategorien “konsulentopgave #7” af før du offentliggør dit indlæg

#7 – Opgavebeskrivelse: God klasseledelse

Kære KLEO leder

Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.​

 

OBS! Husk at klikke kategorien “lederopgave #7” af før du offentliggør dit indlæg

#6 – Opgavebeskrivelse: Anne Linders perspektiv

Kære KLEO ledere

I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6:

  1. Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
  2. Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?

OBS! Husk at kategoriere din besvarelse som “Lederopgave #6”

Mvh. Lea

#6 – Opgavebeskrivelse: Anne Linders perspektiv

Kære KLEO konsulenter

I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6:

  1. Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
  2. Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?

OBS! Husk at kategoriere din besvarelse som “Konsulentopgave #6”

Mvh. Lea

#5 – Opgavebeskrivelse: QTI-evaluering

Kære Kleo-leder

Du skal som del af opgave #5 besvare følgende to spørgsmål:

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.

 

OBS! Husk at tildele din besvarelse kategorien “lederopgave #5”

#5 Opgavebeskrivelse: QTI-evaluering

Kære Kleo-konsulent

Du skal som del af opgave #5 besvare følgende to spørgsmål:

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.

 

OBS! Husk at tildele din besvarelse kategorien “konsulentopgave #5”

#02 – Opgavebeskrivelse: Pointer fra Tim Mainhards workshop

Kære KLEO-ledere

Du har deltaget i Tim Mainhards workshop den 20.9 om interpersonel læreradfærd.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra workshoppen i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent

Nævn mindst tre pointer fra Tims workshop, tak.

HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Lederopgave #2’

 

De bedste hilsner

Lea Lund

#02 – Opgavebeskrivelse: Pointer fra Tim Mainhards workshop

Kære KLEO-konsulent

Du har deltaget i Tim Mainhards workshop den 20.9 om interpersonel læreradfærd.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra workshoppen i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent

Nævn mindst tre pointer fra Tims workshop, tak.

HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentopgave #2’

 

De bedste hilsner

Lea Lund

#01 – Opgavebeskrivelse: Pointer fra ROK-slutkonferencen

Kære KLEO-leder

Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4.  Tim Mainhard.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.

Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.

  1. En pointe fra Lea Lunds oplæg.
  2. En pointe fra Mette Boies oplæg.
  3. En pointe fra Tim Mainhards oplæg.
  4. En pointe fra Rolf Lunds oplæg.

HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Lederopgave #1

#01 – Opgavebeskrivelse: Pointer fra ROK-slutkonferencen

Kære KLEO-konsulent

Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4.  Tim Mainhard.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.

Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.

  1. En pointe fra Lea Lunds oplæg.
  2. En pointe fra Mette Boies oplæg.
  3. En pointe fra Tim Mainhards oplæg.
  4. En pointe fra Rolf Lunds oplæg.

HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentopgave #1’

Lederopgave #7

Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.​

Jeg reflekterede tidligere med Grethe fra Sosu. Her er det tydeligt, at klasserumsledelse bliver noget relativt forskelligt mellem vores to skoler, da Sosu er meget praksisorienteret. På den måde kommer Sosu på visse stærk til at passe bedre til en curriculum-baseret tænkning end en HF.

Nu har vi hørt Leas gennemgang af den didaktiske- og curriculum-baserede tænkning. Jeg sidder og tænker, at klasserumsledelse sigter mod at eleverne opnår mest mulig læring, men hvilken læring? På min skole har vi en stor on going diskussion af forholdet mellem dannelse og xxx. Lærerne er bekymrede for, at ledelsen og resten af verden fratager dem deres og elevernes sigte på dannelse. Det forstår jeg godt, tror jeg :-), og opfatter det som en kamp mellem en didaktisk-tænkning og en curriculum tænkning.

Samtidig er det også tydelig, at nogle af vores lærere har udfordringer på både en styringsakse og måske også relationsakse (husker ikke, om det hed noget andet i øjeblikket :-)). Det de i første omgang opfatter er, at de ikke kan styre klassen i forhold til diciplinære forhold. Derfor har flere lærere uafhængigt af hinanden været forbi mit kontor for at tale om, at vi skal have mere viden om klasserumsledelse – og jeg tror de tænker en curriculum-baseret klasserumsledelse.

Måske har vi haft/har brug for et sving i en curriculum-retning af klasserumsledelsen efter 68’er pædagogikker, AFEL og andre strømninger.

Grundlæggende tænker jeg, at vi skal holde godt fat i vores egen grundlæggende tænkning, som stammer fra Grundtvig, “Bildung” og så naturligvis lade os inspirere.

 

 

konsulentopgave #7

Beskriv hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.

  • At kunne motivere den enkelte elev til at deltage aktivt i undervisningen
  • At så mange elever som muligt har lyst til at deltage aktivt i undervisningen
  • At læreren udviser overskud
  • At kunne mærke når undervisningen er gået i stå og at kunne nytænke og handle på dette.
  • At kunne se den enkelte elev og at kunne se eleven i gruppen. – her tænkes både fagligt, personligt og socialt
  • At kunne variere sine undervisningsmetoder også i nuet – få skabt sin egen værktøjskasse med tips og tricks til at bryde ….
  • At have et tydeligt formål/retning i sin undervisning
  • At være en god formidler, at komme ud over scenekanten også retorisk
  • At kunne samarbejde underviserne imellem omkring den enkelte klasse eller enkelte elev.

# 7 – Christina

Jeg forstår god klasseledelse som:

  • klar rammesætning af undervisningens formål og aktiviteter
  • eksplicitering af formål:
    • med lektionen som helhed
    • med lektionens aktiviteter
    • med forløbet som helhed – helst også i forhold til livet uden for skolen
  • klare rammer omkring samværet i klasserummet:
    • Hvordan gør vi her (i netop vores timer), fx rammer for computerbrug, telefoner mv. Genkendelighed og konsekvens er centralt.
    • Hvad kan eleverne forvente (så det er let for dem at være i klasserummet og deltage i de aktiviteter, der foregår)
    • Hvad forventer jeg som lærer af dem (igen: så det er let for eleverne at deltage – og så jeg som lærer lettere kan være venlig fremfor korrigerende, fordi eleverne har mulighed for at gøre det, jeg forventer af dem)

De klare rammer omkring undervisningen frigør “energi”, så man som lærer lettere kan være til stede i forhold til at se de enkelte elever – både for relationen generelt og for dem, der har brug for særlige hensyn.

#7Lederopgave

Oversigten med “10 gode kendetegn på god undervisning” tror jeg meget fint dækker de forskellige opfattelser af god klasseledelse, som eksisterer på min arbejdsplads. Når det er sagt, vil et fokus på et af kendetegnene – eller blot en delmængde af et enkelt kendetegn – bevirke, at dette fokus stjæler noget fokus fra de andre kendetegn.

Til de “10 gode…” hører også overvejelser om den enkelte klasse. I klasser med 32 elever kræves måske mere styring, modsat klassen på 21, med det formål at give tid og plads til relation i en klasse på 32.

Lederopgave 7

Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.​

God klasseledelse på vores skole tager udgangspunkt i vores værdier:

  • Vi handler
  • vi er ordentlige
  • vi er professionelle

God klasseledelse udmøntes ved

  • Vi har fokus på relationer  – alle har været med til ROK konferencer
  • Forståelse for QTI-evalueringer – og lærerroller i forbindelse med klasseledelse
  • Fokus på klassen – men også fokus på den enkelte elev
  • Klare rammer –  eks. tydelig rammer omkring start og afslutning på timen
  • Fokus på inddragelse af værktøjer – IT. Har eks. været med i forskningsprojekt omkring Sociale medier
  • Fokus på elevfeedback – eks. i fht. mundtlig og skriftlig afleveringer

#7 Klasseledelse

Jeg forbinder først og fremmest klasseledelse med lærerens tydelighed og struktur på flere niveauer. Dette kan være synlige mål, tydelig struktur på modulet, klarhed i udmeldinger og feedback, tidsaspekter mm. Derudover ligger der vel også klasseledelse i at skabe et trygt læringsmiljø – nærvær, interesse, anerkendelse, fokus på individet, inddragelse og lydhørhed. En vigtig del af klasseledelse synes jeg også er, at man som lærer tager ansvaret – herunder også for relationen. En stærk faglighed og synlig begejstring for faget ligger også i god klasseledelse.

God klasseledelse

  • Den gode dialog med eleverne.
  • Den gode dialog/samarbejde mellem klassens lærere – hvad ser vi i fællesskab – hvad ser vi forskelligt på, er der nogle elever vi skal have særlig fokus på? Hvordan klarer eleven sig i det forskellige fag?
  • Rammesætning, hvad skal vi i faget/modulet, hvordan skal det foregå, faglige mål?
  • Skabe trygge rammer for samværet eleverne imellem, mellem lærer og elever, gruppedannelse, elevpladser.
  • Skabe godt læringsrum, gøre rummet til klasserum ikke teenageværelse.
  • Individuelle samtaler med eleverne om både de faglige mål, men også sociale udfordringer.

#7 Hvad er klasseledelse svaret på?

En tanke er, at behovet for og opmærksomheden omkring klasseledelse i en dansk/kontinental sammenhæng opstår i forlængelse af lærerenes autoritetstab hen over 70’erne. Der bliver brug for et nyt/ekstra lag i takt med, at faget ikke længere alene kan støtte sig til den rene fagdidaktik og må gribe elevernes forskellighed med flere svar end ét.

Måske derfor er klasseledelse i DK-kontekst ikke instrumentel, fordi det er den komplekse situation (erkendelsen af elevernes forskellighed, relationernes betydning osv.) der er udfordringen og som klasseledelsen skal håndtere.

På samme måde kan den angelsaksiske traditions mere instrumentelle tilgang måske forstås: at problemet dér ikke er oplevet som elevernes forskellighed, men som noget andet, fx underviserens manglende kompetence.

Det var lige den hurtige refleksion herfra 🙂

Konsulentopgave 7

Hvad er god klasseledelse:

  • klare instrukser omkring de fysiske rammer både mht. elevernes og lærerens placering i rummet, brug af tavle eller andre hjælpemidler
  • tydelige mål med lektionen og de enkelte opgaver i lektionen (synlig læring)
  • rammer for elevernes brug af pc’er
  • klare opgaveinstrukser, både mht. indhold og form
  • sensibilitet over for “forstyrrelser” og reaktioner herpå (f.eks. en gruppe som ikke fungerer, en elev, som har det skidt og ikke kan deltage i gruppearbejde)
  • at reagere på alt, der dukker op i løbet af timen, f.eks. overraskende elevinput, men også at stoppe en klassediskussion, som er for meget på vej ud på et sidespor
  • at sørge for at skabe et godt og risikofrit læringsmiljø
  • at sørge for, at der er arbejdsro
  • at “se” alle

Konsulentopgave 7

Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.​

Genrelt synes jeg ikke vi har en fælles forståelse af hvad god klasseledelse er på vores skole. Som jeg ser det er lærerens entusiasme vigtig i forhold til ledelse af eleverne, da det er læreren, der er den professionelle og har ansvar for at vise vejen for eleverne. Det er desuden vigtigt at underviseren er tydelig omkring hvad der forventes af eleverne, forstået på den måde, at det skal være tydeligt for eleverene hvad det forventes at de kan og hvornår.
Af mere generel karakter er der på vores skole stor fokus på at nå ned til den enkelte elev, hvilket kommer til udtryk ved at alle undervisere i større eller mindre grad udviser oprigtig interesse for eleverne, hvilket i min optik er god ledelse.

Konsulent bidrag 7 Morten Høgh

Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.​

 

Svar: Turde at være kongen i kongeriget. Tage ansvar for den enkeltes elevs faglige udvikling. Tilrettelægge undervisningen således, at de enkelte elev, får mest muligt ud af lektionen. Lade det fag-faglige komme i baggrunden og lade relationerne komme frem.  Se enkelte elev, på det sted hvor eleven er. Få eleven til at indse, hvor eleven selv er, så der er fælles platform for, at arbejde med den elev.

#6 Hvad kan Linders vinkel bidrage med af nyt?

Hendes tilgang bidrager med en bevidsthed om ikke kun at man kan skrue op eller ned for sin nærhed, men også hvilke mekanismer, der er på spil, herunder hvilke “elementer” der går forud for andre.

Endelig giver tilgangen en ramme at metareflektere i, med gode kategorier og billeder…

# 6

  1. Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
    – at relationen er ikke målet i sig selv, men et middel til at opnå en øget læring
    – at relationer er noget, der kan arbejdes bevidst og konkret med, både når de skal etableres, og hvis de skal repareres
    – at det er lærerens, den professionelles, ansvar at skabe gode relationer og reagere hensigtsmæssigt, professionelt, på elevernes emotioner
    – gennemgangen af de otte relationskompetencer giver et godt (forholdsvist) konkret perspektiv på, hvordan man kan arbejde med at øge relationen til eleverne, eller ihvertfald et perspektiv på, hvad man kan tage fat i
    – øvelserne må kunne bruges til at kvalificere arbejdet med relationer overordnet set – uden at jeg helt ved hvordan endnu …
  2. Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?
    – Det individuelle perspektiv på den enkelte elevs emotioner harmonerer godt med Mette Boies elevstemmer, hvor man vel kunne tale om, hvilke emotioner, der er på spil i disse elevstemmer
    – Nærhedsaksen i MITB’en harmonerer godt med Anne Linders pointer om relationskompetencer og rummer et vist perspektiv i forhold til at arbejde mere konkret med dette. Relationskompetencerne kan evt give inspiration til observationsfokus.

Lederopgave #6

Vi var langt omkring.

Mht: Anne Linder: Overordnet ville vi gerne have haft mere fokus på “hvad er et initiativ”? Vi undrede os over om den megen fokus på den følelsesmæssige dialog kan være et udslag på at vi lever i en tid, hvor fokus i undervisningsverdenen i høj grad er på “kunne” og “viden”, og mindre på væren. – Heri ligger en reference til Mette Boies “Elevstemmer”.

 

#6 Anne Linder

Anne Linder gav gode redskaber til at kvalificerer den gode samtale med fx en elev. Også et interessant indblik i relationsproblematikker i andre sammenhænge end uddannelse.

Vi undrede os over, at hun lavede så skarp en adskillelse mellem relationen og det fælles tredje, for hænger det ikke uløseligt sammen?

Derudover kunne man have snakket mere om, hvad vi definerer som et initiativ i en relationsmæssig sammenhæng. Er initiativ også intet initiativ? Hvordan forholder vi os til elever, som intet initiativ tager til relation? Måske kan elevstemme-vinklen være brugbar her.

Mht. Mainhard siger modellen noget om et mere generelt niveau, mens Linder forholder sig mere til individet. Linder forholder sig måske mere til relationsaksen.

 

 

 

Svar på 6

Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?

Påmindelse om at relationsarbejde er vigtigt – også i ungdomsuddannels. At den emotionelle kommunikationskanal med fordel kan styrkes ift. at fremme både trivsel og læring.

 

Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?

 

Opgave 6

Spørgsmål 1)

Vigtige pointer fra Anne Linder:

  • Læring, trivsel og socialisering
  • Sæt smilet på – som underviser påtager du dig en rolle, et krav om at kunne udvise et minimum af relations kompetence.
  • Relationen er ikke målet i sig selv, det er læring, men for at opnå læring er det vigtigt at få skabt relationen.
  • Den gode relation skabes over tid og ved at have opmærksomheden på relationen.
  • At kunne se eleven og reagere hensigtsmæssigt på dennes initiativ til samtale – få dem til at føle sig vigtige.
  • Det er vigtig for eleven, at denne ikke føler sig uden for det fælles tredje (hvilke redskaber har vi som undervisere til at imødekomme denne problematik ?)

Spørgsmål 2)

QTI

  • Relations kompetencerne hænger sammen med nærhedsaksen, en måling af i hvor høj grad vi formår at skabe empati, så vi fordrer læring. Gruppens gennemsnitlige billede kontra individets perspektiv som hos Linder.
  • Linder giver et redskab til at give underviseren muligheden for at forandre deres relation med eleverne
  • QTI er elevernes synsvinkel kontra Linder, der er vores egen synsvinkel på i hvor høj grad vi mestrer relations kompetencen.

Elevstemmerne

  • Her er det elevernes synsvinkel på de tanker de gennemløber i en undervisningssituation, men har fokus på elevernes egne reaktioner og brug af deres stemme.
  • Hvordan kan man højne elevens selvværd i en undervisningssituation, der bygger på viden og handling – selvtillid – I elevens stemme ses måske mere et udtryk for elevens selvværd.

Lederopgave 6

I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6

Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?

Anne Linders perspektiv sætter system i arbejdet med relationskompetence. Det giver et værkstøj til at arbejde ud fra – og en fælles referenceramme, når man drøfter relationskompetence. Anne Linders perspektiv sætter ord på hvad relationskompetence er, og hvordan man arbejder med det. Det giver et godt fundament og fælles sprog, der kan danne udgangspunkt for en god drøftelse af hvordan man kan arbejde med det som underviser.

Der var nogle gode øvelser/skemaer som er let tilgængelige i arbejdet med relationskompetencer.

Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?

Det supplerer hinanden rigtig godt. Jeg opfatter Anne Linders pointer og perspektiv som et værkstøj til at arbejde med lærernes adfærd og relation til eleverne – den adfærd og relation, der evalueres i QTI. Anne Linders pointer kan være et værkstøj til at arbejde med evalueringen fra QTI.

#6. 1.Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?

1. Anne Linder´s relationskompetence ‘Det gode Samspil’ kan være et bud på en fælles professionel dialog i et underviserteam eller mellem underviser/leder. En dialog, omkring en elevs relationskompetencer. Vi kan få et fælles sprog på relationskompetencer der skal være til stede, inden læring kan udfolde sig hos den enkelte elev og i et klasserum.
2. I forhold til QTI kan ‘Det gode Samspil’ supplerer en samtale og dialog omkring ‘klasserumsledelse og kontakt/nærvær’. Flere gode pædagogiske redskaber til de pædagogiske lærerfællesskaber – for at skabe en fælles forståelse af læring.

Konsulentopgave nr 6

Det mest brugbare fra AL’s indlæg er, at den gode relation er basis for den gode undervisning. Desuden er det vigtig at have fokus på relationen til den enkelte elev. Er der faktorer, der hindrer læring?

AL’s pointer ligger fint i forlængelse af Mettes arbejde med elevstemmer, hvor det er lærerens opgave at få en så god relation med den enkelte elev, så den enkelte elev bliver hørt. At man som lærer inviterer til en samtale og anerkender det, eleven magter.

I forhold til QTI vil en lyttende adfærd, den gode relation bidrage til en høj grad af nærhed/kommunikation, men på den anden side skal en fastlagt ramme (der tages lederskab) bidrage til en grad af styring og dermed skabe rum for læring (det fælles tredje).

 

Lederopgave #6

 

Opgave 6

Spørgsmål 1: Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?

Den gode relation er et middel for at kunne opnå læring hos eleverne. Det er en vigtig pointe, at denne ikke opnås i forbifarten. Som underviser er det vigtigt at sætte smilet på, og at reagere på initiativer – få eleverne til at føle sig vigtige. Det er ydermere vigtigt at man ikke føler sig uden for det fælles tredje, for så kan der opstå nye alternative fællesskaber. Det helt centrale er at aktivere sin empati.

Spørgsmål 2: Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MTIB og QTI, samt Mette Boies elevstemmer?

MITB og QTI: Linders tanker hænger sammen med nærhedsaksen, en måling af i hvor høj grad vi formår at skabe empatien, så vi fordrer læringen. QTI angiver gruppens gennemsnitlige billede af undervisningen, og dermed elevernes synsvinkel >< Linder: vores egen synsvinkel på hvor relationskompetente vi er. Linder giver et redskab til at give underviserne mulighed for at forandre deres relationer med eleverne.

Elevstemmerne: her er det elevernes synsvinkel, men det har fokus på deres egne reaktioner og brug af deres stemme. I henhold til Linder, kan man spørge, hvordan man kan højne elevernes selvværd i en undervisningssituation, der bygger på viden og handlinger – selvtillid – fordi elevstemmen måske handler om selvværd – tanke og følelse.

Konsulent Opgave 6 Morten Høgh

bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6:

  1. Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
  2. Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?

 

Svar 1: Relationen er midlet til målet. Nogle konkrete tiltag til at skabe relationen. Relationer er en størrelse, der ændrer sig. Altid fokus på den enkelte relation.

Svar 2: Det passer godt sammen. Har du AL relation, så lægger du langt ude på nærhed. Elevstemmer ville hellere ikke blive så overraskende.

Lederopgave #5

1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at det ikke er et termometer. Herefter vil jeg forklare, hvordan diverse spørgsmål og resultatet kan give læreren et indblik i elevernes oplevelse af lærerens styring og nærhed i en given klasse.

2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
Klar fordel idet vi får et sprog og en lettilgængelig oversigt om klasseledelse.
Ulempe – Jeg er stadig lidt tvivlende, provokeret over det, at spørgsmålene er ændret, fordi resultatet var for ensformigt. – Men når man nu antager at de lærere, som melder sig til et pædagogisk forsøg, måske er ens… – Men – bottom line: Jeg tror stadig på at resultatet kan bruges.

Konsulentopgave nr. 5

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
    QTI måling er en bestemt elevgruppes vurdering af en læreradfærd.
    Ud fra 64 spørgsmål i 8 kategorier, kan man placere elevers opfattelse af en læreradfærd i et skema.
    Skemaet er opdelt i to kategorier: Styring (kan være på en skala fra høj til lav) og Kommunikation (ligeledes på en skala fra høj til lav), og der vil ud fra spørgsmålene tegne sig et billede af den oplevede læreradfærd.
    Der findes ikke noget rigtigt billede af, hvordan læreradfærd bør være, men QTI målingen viser et øjebliksbillede på læreradfærden og danner basis for en snak.
    QTI målingen kan ændre sig over tid. Man ændrer sig generelt fra helt ny lærer til den lidt mere erfarne.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
    …..

Konsulentopgave nr. 5

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
    • en QTI-evaluering er et redskab til at give et øjebliksbillede af hvorledes eleverne opfatter dig som underviser. Den udtrykker den relation, eleverne oplever du har med dem.
    • Der er tale om 64 spørgsmål der er grupperet inden for 8 områder, hvor eleverne graduere i hvor høj grad de oplever underviseren på denne måde.
    • Der er to akser,
      1. en horisontal der beskriver elevenes oplevelse af I hvor høj grad de oplevere kommunikation lærer elev imellem, der breder sig fra modstand/lav nærvær til Samarbejde/ høj grad af nærhed.
      2. Den vertikale akse der beskriver elevenes oplevelse af I hvor høj grad læren er styrende. den breder sig over den dominerende/højgrad af styring mod den Laissez-fair /lav grad af styring.
    • Det er vigtigt at man som underviser tager de didaktiske briller på, således at man kan forstå hvorledes den mere personlige evaluering kan tolkes i tid og rum (denne elevgruppe), således det er muligt at handle og/eller korrigere på dem.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
    • Det er op til den enkelte lærer at ønske udvikling
    • det er vigtig at tænke over at den lærer der er uenig med resultatet, kan skyde skylden på skemaet -> men spørgsmålene er jo valideret.

Lederopgave 5, Ann Balleby

QTI betyder spørgeskema om læreres interaktion og retter sig mod forholdet mellem lærer og elever i en given klasse. Udgangspunktet er, at læreren får et muligt værktøj til at udvikle sig selv som underviser i feltet relationskompetencer.
Spørgeskemaet arbejder med dikotomierne høj/lav styring og høj/lav følelse af fællesskab og afspejler en given klasses opfattelse af en lærerens adfærd i det øjeblik, spørgeskemaet bliver udfyldt. Heri ligger også, at opfattelsen kan ændre sig. Opfattelsen af en given lærer kan således være varierende i den samme klasse. Opfattelsen vil også variere fra klasse til klasse.
Men grundlæggende vil der nok optræde en vis ensartethed.
Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.
QTI-spørgeskemaets output træder tæt på læreren, idet den arbejder med adfærd. Dette er en stor fordel, men kan også være en ulempe.
Man skelner mellem identitet og adfærd. Det QTI giver fingerpeg om er adfærd, hvilket ikke må forvekslet med identitet. Man kan dog ikke fuldstændig adskille adfærd og identitet.
Derfor er QTI et kraftfuldt værktøj for læreren til at arbejde med relationskompetencer, idet det giver et sjældent billede af, hvordan eleverne opfatter læreren. Det er en stor fordel.
Ulempen kan optræde, hvis man får svar, der afviger meget fra ens eget selvbillede, fordi det kan optræde som en udfordring for ens egenopfattelse og dermed risikerer man at spørgeskemaets kraftfuldhed udfordrer lærerens identitet.

 

Svar på #5 – Christina

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI

 

QTI (Questionnaire on Teacher Interaction) er en spørgeskemaundersøgelse, der kan anvendes til at måle elevernes oplevelse af en given lærers undervisning baseret på vedkommendes adfærd. Eleverne besvarer 60 forskellige spørgsmål, og på baggrund af deres besvarelse genereres en læreradfærdsprofil. Denne profil markeres helt overordnet i forhold til to akser: lærerens grad af nærhed og styring i undervisningen.

QTI’en udgør i dansk kontekst et udgangspunkt for samtale om, hvordan man som lærer agerer i klasseværelset, og hvordan eleverne oplever dette. Spørgsmål i forbindelse med en QTI-måling kan eksempelvis omhandle, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den måde, eleverne oplever ens handlinger og den måde, man som lærer opfatter sig selv? Om man handler på en bestemt måde i en klasse af en særlig grund i netop den klasse? Derved kan QTI’en danne baggrund for en øget bevidsthed om, hvad der foregår i klasseværelset.

Det er centralt, at QTI ikke måler lærerens personlighed, men hvordan eleverne oplever læreren via vedkommendes handlinger på et givent tidspunkt. Resultatet af QTI’en er altså afhængig af, hvilken klasse, der svarer, og hvilket tidspunkt, de svarer på. Det er centralt, fordi man som lærer kan justere og eksperimentere med sine handlinger, mens arbejde med ens personlighed ikke hører til i klasseværelset.

 

#5

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.

Ad 1:

QTI er et spørgeskema, hvor dine elever svarer på spørgsmål om din læreradfærd. Resultaterne siger noget om, hvordan eleverne oplever dig i undervisningen. QTI kan give dig indblik, hvor styrende og nærværende dine elever opfatter din undervisning. Du kan bruge det i dine refleksioner over undervisningen, og du kan bruge til at udvikle din undervisning.

Ad 2:

QTI kombineret med observation af lærernes undervisning kan give mig som leder indblik i hver enkelt lærers læreradfærd – set ud fra elevernes synspunkt. Den kan bruges i den årlige MUS i forbindelse med en snak om kerneydelsen, nemlig undervisningen, og produktet, nemlig læringen, hos hver enkelt lærer. Det kan være en fordel. “Bagsiden” kan være, at lærerne føler, at ledelsen kontrollerer lærernes adfærd, og de kan komme til at frygte, at der kun er “én rigtig adfærd”, og at hvis QTI-skemaet ikke viser den “rigtige” adfærd, så er man i risiko for at blive fyret. Derfor skal man som leder bruge QTI´en nænsomt og meget pædagogisk.

Spørgsmål 5

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen:
    1. QTI-evalueringen er et redskab som bygger på en mængde spørgsmål til elever, som skal give et indtryk af, hvordan eleverne opfatter læreren i undervisningen. Dermed dannes en såkaldt læreradfærdsprofil. Spørgsmålene fordeler sig i otte kategorier og svarene ender med at danne et form for mønster, som fordeler sig på de to akser: styring og nærhed.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI:
    1. Fordele kan være, at det giver noget konkret at tale om i forhold til lærerens undervisning og giver dermed mulighed for refleksion over egen praksis. Det kan bruges som grundlag for en samtale om undervisningen med eleverne, kolleger eller ens leder, men det er afgørende, at dette foregår i et trygt miljø. En anden fordel er, at evalueringen giver et sprog at tale pædagogik og didaktik ud fra.
    2. En ulempe kan være, at læreren føler sig målt og vejet og tager resultatet meget personligt, hvilket naturligvis er værst hvis resultatet ligger langt fra det ønskede. En anden ulempe kan være, hvis det bliver anvendt som et ledelsesværktøj på en uhensigtsmæssig måde, så det kommer til at fremstå som en vurdering frem for at redskab til at skabe ønskede ændringer i undervisningspraksis – enten for den enkelte lærer eller set fra et pædagogisk ledelsesperspektiv.

#5. Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.

Jeg vil forklare at en QTI-evaluering giver mulighed for at få et øjebliksbillede af et hold af elevers oplevelse af klasseledelse og grad og type af kontakt mellem elever og underviser. På baggrund af elevernes oplevelse af en undervisningslektion får underviseren et billede af elevernes oplevelse. Dette giver så mulighed for efterfølgende, gennem en samtale med enten kolleger/teamet/leder, at drøfte og reflekterer over egne oplever i klassen, holdt op imod elevernes oplevelser.

Lederbidrag 5

Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.

QTI evalueringen giver et øjebliksbillede af, hvordan eleverne opfatter det du gør i undervisningen. Evalueringen er altså IKKE en evaluering af hvordan du er som person.

QTI målingen kan variere fra klasse til klasse.

Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.

QTI evalueringen er gennemarbejdet og testet – og skulle derfor gerne give et realistisk øjebliksbillede. Kan være et godt udgangspunkt for en drøftelse med en lærer af undervisningen.

En ulempe kan være at nogle lærere kan opfatte det som et stempel af hvordan de er.

Konsulentopgave nr. 5

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
    I forbindelse med evalueringen fremkommer der overordnet set to akser man bliver bedømt på, hvilket er styring og nærhed. Evalueringen viser altså i hvor høj grad eleverne vurderer at man er styrende og i hvor høj grad de føler positivt nærvær med en som underviser. Det er ligeledes vigtigt, at gøre det klart, at det ikke en ens personlighed der rates, men i højere grad hvordan netop en enkelt klasse opfatter en som underviser. Der vil ligeledes være variationer fra klasse til klasse for den samme underviser. Det kan være svært at flytte sig ret meget i forhold til en enkelt klasse, men tilgengæld vil det være muligt at ændre sig som underviser over tid i forhold til nye klasser.
    Som ny underviser vil man ofte i løbet af de første år ændre sig i forhold til hvordan man underviser, men efter nogle år falder med ofte en i et mere fast mønster.
    Som underviser vil man ofte bevæge sig rundt i cirklen alt efter, hvad der undervises i, hvordan der undervises, hvem der undervises osv. Besvarelsen kan være med til at bevidstgøre en som underviser omkring, hvordan eleverne opfatter ens undervisning og dermed giver det også mulighed for at reflektere over hvordan man agerer i klasserummet og dermed giver det muligheder for at ændre på nogle ting.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
    Fordelen er som skrevet ovenfor at det kan give mulighed for at udvikle den måde man agerer på i klassrummet og dermed den måde hvor på man forholder sig til eleverne. Ulempen kan være at man bliver negativt overrasket over ens måling og ønsker at ændre på det for at opnå anden evaluring, hvilket måske kan føre til nogle forkrampede forsøg på at være i en rolle man ikke befinder sig godt i.

Konsulent bidrag 5 Morten Høgh

Kære Kleo-konsulent

Du skal som del af opgave #5 besvare følgende to spørgsmål:

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.

Svar 1: Læren skal prøve nyt. Det er en evaluerings form, som kun er et øjebliksbillede af undervisningen. Det handler om, at hvordan eleverne opfatter lærene i den givne lektion. Der stilles en række spørgsmål til eleverne, der forsøger at afspejle relationerne i klassen i nuet. Det er en evaluerings form som kommer tæt på lærens personlighed. Den skal kun bruges indenfor sin egen undervisning og ikke til fremtidig brug i forhold besparelser mv.

 

Svar 2: Der skal arbejdes på, hvordan den bruges rigtigt. Der er de sproglige ulemper. Resultatet afhænger af en enkelte klasse (hvordan forstås spørgsmålene, hvordan er de interne relationer i klassen). Derfor god mening med øjebliksbillede. Men det er også en svaghed.Stor styrke er, at vi som undervisere, for lov til at se os selv. Og dermed tænke over vores praksis.

 

Pointer til forklaring af KLEO

Pointer der kan indgå forklaringen:

  • Elevernes oplevelse af  jeres  relation til klasserummet
  • Profil af jeres relation
  • Strukturede og systematiske data – en styrke
  • Afprøvet og testet, derfor evidens – en styrke
  • Det er ikke en stigmatisering men et øjebliksbilleder og klassebestemt
  • Det er ikke din personlighed men din rolle der ‘måles’

#5 QTI

QTI: at lærere får et overblik over eller et øjebliksbillede på, hvordan eleverne opfatter en som lærer, som kan give anledning til refleksion over egen praksis. QTI angiver ikke et statisk ideal men afspejler hvad eleverne oplever lige nu.

Fordele: En håndgribelig, lettilgængelig modtager-evaluering i en dagligdags sprogbrug. Den er et redskab til at afstemme lærernes forestillinger med virkeligheden. Et godt samtaleværktøj: hvilken læretype vil du gerne selv afspejle?

Ulemper: Risiko for, at QTIen kan opleves som bedømmelse af personlighed mere end professionel rolle. Nogle kunne blive utrygge – føle sig stemplet negativt. Centralt, at man italesætter det som netop ikke et stempel – det er et øjebliksbillede og et udgangspunkt for samtale. Understrege, at det ikke handler om personlighed, men om handlinger i klasserummet.

Pointer der kan indgå forklaringen:

  • Elevernes oplevelse af  jeres  relation til klasserummet
  • Profil af jeres relation
  • Strukturede og systematiske data – en styrke
  • Afprøvet og testet, derfor evidens – en styrke
  • Det er ikke en stigmatisering men et øjebliksbilleder og klassebestemt
  • Det er ikke din personlighed men din rolle der ‘måles’

Konsulentbidrag #4

Jeg forventer gennem KLEO-projektet at blive klædt endnu bedre på teoretisk til at arbejde med undervisningsudvikling og derigennem opnå viden og indsigt, som kan anvendes, når jeg skal samarbejde med lærere på andre uddannelsesinstitutioner og inspirere og motivere dem til at arbejde med undervisning på en ny måde.

Konsulentbidrag #3

Det har altid interesseret mig meget, hvad der sker i klasserummet, og hvad der kendetegner god undervisning – og det vil jeg gerne blive endnu klogere på. Derfor meldte jeg mig i sin tid til ROK-projektet, og derfor har jeg nu meldt mig til KLEO-projektet.

Jeg håber gennem KLEO-projektet at blive endnu skarpere på aktionslæringstilgangen, ligesom jeg håber at få ny inspiration til arbejdet som gymnasielærer gennem mødet med andre uddannelsesinsititutioner og formodentlig andre undervisningsformer.

Endelig håber jeg, at jeg kan være med til at rykke ved undervisningsglæde og -motivation – til gavn for både elever og lærere.

 

 

Forventninger

Jeg har en forventning om, at vi i samarbejdet med de øvrige KLEO-skoler kan få et stærkere fundment end hvis vi alene/hver for sig skulle påtage os samme udviklingsopgave. Jeg forventer mig således meget af vores fælles involvering.

Motivation

Jeg har ønsket vores skoles deltagelse fordi Klasserumsledelses-tænkningen vil kunne bidrage med et fælles sprog mellem undervisere og mellem undervisere og ledere – et fælles sprog som jeg vurderer, at vi i dag mangler, og hvor hverdagssprog træder i stedet.

Pointer fra Tim Mainhards workshop

  1. At det er vigtigt at vælge hvilket perspektiv. Kigger man på.lærerens adfærd eller er det elevernes oplevelse af lærerens rolle.
  2. At den interpersonelle adfærd ikke ændres meget over tid i den enkelte klasse
  3. At 10 elever har et gennemsnitlig syn på lærens adfærd.

Konsulentbidrag 4

Mine forventninger til projektet er, at jeg bliver klædt godt på til at klæde andre på. At jeg opnår et rigtig godt samarbejde med den kollega, som jeg skal sparre med. At jeg får indblik i, hvordan en uddannelsesinstitution med en anden profil end min egen fungerer. At jeg kommer til at deltage i inspirerende samtaler om pædagogik.

Susanne H. Møller

Konsulentbesvarelse #2

Du har deltaget i Tim Mainhards workshop den 20.9 om interpersonel læreradfærd.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra workshoppen i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent

Nævn mindst tre pointer fra Tims workshop, tak.

  1. QTI måler adfærd, ikke personlighed!
  2. Der kan være stor forskel  på, om man i observation af lærere observerer læreradfærd (lærerens handlinger i sig selv) eller lærerens interaktion med eleverne (med inddragelse af hvordan eleverne responderer på lærerens adfærd). Jeg overvejer, om det giver mening at se på læreradfærd i sig selv, uden inddragelse af interaktionen. Hvad betyder det, at læreren gør alt det rigtige, hvis ikke eleverne responderer som ønsket? Eller omvendt: At læreren gør alt det forkerte, hvis eleverne responderer som ønsket – fordi det er netop den relation, netop den klasse og netop den lærer har?
  3. I et typisk lærerliv vil man starte lavt på styringsaksen og øge denne meget i løbet af de første par år i karrieren, mens udviklingen på nærhedsaksen er markant mindre. Den vil typisk øges i løbet af de første 10 år og derefter falde.
  4. I det velfungerende forhold mellem lærere og elever vil styringsaksen være omvendt afhængige af hinanden – hvis lærerstyringen er høj vil elevstyringen være lav. Omvendt vil relationen i nærhedsaksen følge hinanden. Når lærernærheden er høj, vil elevnærheden også være det.
  5. Med mere end 10 elevbesvarelser vil billedet af læreren ikke ændre sig nævneværdigt. Vildt, hvis det virkelig kan passe. Så er der mindre individualisme og personlighed til stede i et klasseværelse, end vi normalt går og tror.

Forventninger til projektet

Fokus på relationer og klasserumsledelse hos alle underviserne

At vi får nogle konkrete værkstøjer, som underviserne kan arbejde med.

At vi får ny viden til brug for udvikling af undervisningen

At underviserne får arbejdet i K3

 

Tim Mainhards pointer

Læreradfærd (QTI) ændres over tid, styringen bliver højere.

Læreradfærd (QTI) er relativ stabil i forhold til flere klasser.

Svært at ændre en “kultur” skabt mellem lærer og klasse.

forventninger til projektet

At jeg bliver teoretisk udfordret på min didaktiske viden.

At jeg møder undervisere der er interesseret i at se på egen praksis.

Få redskaber til at vejlede undervisere i at ændre didaktisk fremgangsmetode og der ud fra opnå andre resultater.

Konsulentbidrag 3

Min motivation for at blive (være :-)) KLEO-konsulent er, at jeg grundlæggende synes, det er sjovt at arbejde med pædagogik og hele tiden at forsøge at finde nye svar på nye spørgsmål, der opstår i egen og andres undervisning. At sætte fokus på noget gør jo, at man faktisk fokuserer på dét, man har fokus på, og giver en mulighed for at bevæge sig op på det metaplan (K3), hvor man reflekterer over undervisningen. Det er ikke kun sundt, men også nødvendigt hvis man vil (vedblive med at) være en engageret underviser. Desuden vil jeg også gerne lidt ud af min comfortzone efter at have undervist på STX (samme skole) i 13 år.

Susanne H. Møller

Forventning

Min forventning er, at via øget kendskab til MITB blandt kolleger vil refleksion over det der sker i undervisningslokalet være lettere.

Svar til #4

Forventninger:

Jeg forventer, at projektet giver os ny viden og bevidsthed om vores lærerprofil, lærer-elev-relationer samt gode redskaber og et fælles sprog til at arbejde med relation og klasseledelse. Jeg håber, at projektet vil være begyndelsen på en ny måde at samarbejde og sparre på kollegialt. Forhåbentligt vil arbejde i professionelle læringsfællesskaber blive prioriteret højere på skolen.

motivation for at deltage

Gode erfaringer på skolen fra ROK. Muligheden for at arbejde i K3 og at underviserne også får det. Inspiration og grundlag for gode drøftelser på lærerværelset – udgangspunkt for at arbejde i K3, som der ikke er tid til i hverdagen – men dette projekt giver en god mulighed for.

Lederbidrag 4

Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.

De er enormt høje.

Glæder mig meget til, at udbrede min viden:)

Anderledes arbejde end dagligdagen.

Arbejde med noget, der har den størst interesse. Jeg er meget interesseret i hvad der giver god læring og jeg tror, at dette kan bidrage – det er en tænkning, som opfrisker os efter AFEL og andre teorier fra den historiske periode. 

Arbejde i et forum, med dedikerede arbejdere som jeg selv.

At det bliver et projekt, der bliver snakket om bagefter.

Der skal sættes nogle spor i Ungdomsuddannelserne pædagogik

Motivation

Motivation er at få et fælles sprog til “noget svært definerbart”.

Derfra mere refleksion og forhåbentlig bedre/mere/ny/skæv/anderledes klasseledelse.

Konsulentbidrag 2

Pointer fra Tim Mainhards workshop:

Hollandske målinger viser, at niveauet af agency stiger mens communion falder lidt efter ca. 10 års undervisning og til allersidst i karrieren splitter den sig i to: nogle lærere er demotiverede og deres venlighed over for elever falder.

Skæld ud øger ikke agency.

Stemmevolumen: man kan tale om forskellige stemme-volumes, og lecture-volume øger underviserens agency.

Eyetracking-tests (måler hvor læreren kigger) – underviserens blik har også noget at gøre med måden eleverne opfatter dig på.

Hvis en hel gruppe skal vurdere et førstehåndsindtryk er de ret enige, men individer kan have forskellige opfattelser.

Susanne Harkjær Møller

Motivation for deltagelse

Dette projekt er for mig en naturlig vider bygning på min kandidat i matematik didaktik. Der ud over har jeg arbejdet på Læreruddannelsen, samt deltaget som oplægsholder på flere konferencer. Dette gør at jeg har erfaring i at undervise voksne indenfor det pædagogiske område, og har erfaring med at arbejde meta med min undervisning. Jeg ønsker i fremtiden at blive en del af fagdidaktik gruppen på pædagogikum.

 

Pointer fra slutkonferencen

Lea: K3 er vigtig

Mette: Eleverne svarer nogle gange ikke, hvis de er utrygge

Tim: Ligger profilen i den “forkerte” side af cirklen, bør man guide højre om i cirklen

Rolf: Data bør fortolkes, og der er brug for en del, før man kan konkludere

Pointer fra Tims M.´s oplæg

Forståelsen for at arbejde med de to akser: Dominerende og samarbejdsvillig.

Hvordan lærernes behavior kan ligge i QTI – hvor den ligger “bedst”

At man skal guide underviserne højre om for at få dem flyttet.

Lærerrollen kan ændre sig fra klasse til klasse – det er svært at ændre rollen i den samme klasse

Lærerrollen kan ændre sig med ancienniteten.

 

Konsulentbesvarelse #3

Kære KLEO-konsulent

Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.

 

Alle må være optaget af, hvor den gode læring finder sted og interessere sig for, hvorfor den sker.

For år tilbage blev jeg optaget af lærerens rolle som leder i klassen. Startende med klasserums ledelse/class room management, men trivedes ikke helt med teorierne. Senere kom jeg via Dorte Ågård over begrebet relationskompetence og klasserumsledelse og begyndte at smålæse på Theo Wubbels. Jeg kom i styregruppen på ROK I i en tid og har siden på sidelinjen fulgt projektet og i det små afprøvet den på lærere og diskuteret den med ledere. 

Læreren er den vigtigste agent og ROK giver for mig nye indsigtspunkter.

 

 

De bedste hilsner

Lea Lund

 

HUSK når du besvarer at klikke af under ‘Konsulentbesvarelse #3’

Svar til #3

Motivation for at deltage: Grenaa Gymnasium deltager med fokus på HF-uddannelsen. HF-eleverne hos os (og måske generelt) insisterer i høj grad på en tæt relation til læreren. Derfor giver det god mening, at vi har fokus på netop relationskompetence og klasseledelse. Derudover har vi på skolen ikke tradition for supervision eller aktionslæring. Forhåbentligt vil projektet sætte skub i en ny kultur, så der bl.a. bliver mere fokus på professionelle læringsfællesskaber og kollegial supervision.

Konsulentbidrag 1

En pointe fra hvert af oplæggene fra ROK-slutkonferencen.

Lea: Oversættelsen af spørgsmålene har fyldt meget, fordi det er utrolig vigtigt, at eleverne forstår spørgsmålene på den måde vi vil have dem til at forstå dem, hvis deres svar skal kunne bruges til at måle det, vi gerne vil.

Mette: Ud fra de citerede elevstemmer bliver det tydeligt, at det med at bruge sin elevstemme er meget mere grænseoverskridende end jeg som underviser er opmærksom på.

Tim: når det kommer til communion er elever og undervisers reaktioner complimentary. Når det kommer til agency er der til gengæld tale om oppositeness.

Rolf: Brug ikke spørgsmålene og skabelonen før de er helt klar og sørg så for at sende resultatet videre, så det bidrager til forskningen.

 

Susanne H. Møller

Konsulentbesvarelse #1

Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4.  Tim Mainhard.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.

Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.

  1. En pointe fra Lea Lunds oplæg.
  • At lærere gør lærere bedre: Når lærere arbejder sammen, vil de lære af hinanden og komme styrket ud af det.
  • Når lærere sætter ord på deres praksis, lærer de af det
  • Projektet giver udbytte i form af ændring i handling, ændring i holdning samt en kollegial værdi
  • L. Dales tre kompetenceniveauer: give mulighed for at tænke over, hvad man gør (også på makroniveau, som skole), hvorfor man gør det – hvorfor vi overhovedet driver skole. Normalt ofte kun bevæge sig på K1 og K2 – projektet giver særligt mulighed for at arbejde på K3
  1. En pointe fra Mette Boies oplæg.
  • At der er så meget mere på spil for eleverne, end vi aner!
  • At det, vi oplever som et trygt læringsmiljø, måske er utrygt og ligefrem angstprovokerende for eleverne.
  1. En pointe fra Tim Mainhards oplæg:
  • QTI’en: Balancen mellem styring og nærhed er afgørende
  1. En pointe fra Rolf Lunds oplæg.
  • at QTI’en KUN handler om, hvordan eleverne oplever lærerne – ikke om hvordan lærerne er som mennesker, hvordan eleverne har det, hvilken type skole det er osv.
  • at QTI’en er et udviklingsværktøj, ikke et ledelsesværktøj!!! Den er et redskab til at give et indblik i ens egen undervisningspraksis.

Konsulentbidrag 4

Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.

De er enormt høje.

Glæder mig meget til, at udbrede min viden:)

Anderledes arbejde end dagligdagen.

Arbejde med noget, der har den størst interesse.

Arbejde i et forum, med dedikerede arbejdere som jeg selv.

At det bliver et projekt, der bliver snakket om bagefter.

Der skal sættes nogle spor i Ungdomsuddannelserne pædagogik

Konsulentbidrag 3

Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.

Udvide min relations kompetence med mine elever.

Udvide kollegaers lærer kompentencer

Opleve noget og spændende indenfor mit fag.

Opnå personlig udvikling fagligt som menneskelig.

Opnå dem jeg skal arbejde med, rykker sig.

 

Pointer fra ROK – slutkonferencen

Besvarelse som leder (og ikke som KLEO konsulent):

Fra Leas oplæg: At det er vigtigt, også at have tid til at arbejde i K3

Fra Mettes oplæg: Elevstemmerne – at de kan give et rigtig godt indtryk af hvordan eleverne opfatter de ting, der foregår i undervisningen

Fra Timms oplæg: Uddybning af indholdet i QTI

Fra Rolfs Lunds oplæg – at der virkelig ligger god emperi bag QTI – at de godt kan bruges endnu flere data

 

Svar til #2

3 pointer fra Mainhardts oplæg:

  1. Anvendelse af agency/communion-akser i observation
  2. Diskussion af det normative aspekt af MITB
  3. At graden af agency bliver højere med erfaring/alder kan være god viden, når nye lærere skal introduceres til modellen/deres lærerprofil

Opgave 1

Kære KLEO-konsulent

Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4.  Tim Mainhard.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.

Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.

  1. En pointe fra Lea Lunds oplæg. – hørte desværre ikke oplægget
  2. En pointe fra Mette Boies oplæg. – hørte desværre ikke oplægget
  3. En pointe fra Tim Mainhards oplæg. – hele konceptet er velafprøvet i hollandsk regi over mange år og med mange deltagere
  4. En pointe fra Rolf Lunds oplæg. – der er god matematisk validitet bag hele QTI-spørgeskemaets output

HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentbidrag #1’

Tim Mainhard

Fokus på “the general perception”. Hvordan er atmosfæren i klassen? Hvordan vil eleverne beskrive atmosfæren? At min iagttagelse altid allerede vil være en tolkning.

Pointer fra ROK-slutkonferencen

  1. En pointe fra Lea Lunds oplæg.
    1. At lærerne gennem interventionerne og efterfølgende dialog omkring interventionen, opnår en meta niveau på egen undervisning.
    2. At læreren får øjnene op for hvilke interpersonelle interaktioner der sker elev/lærer imellem.
  2. En pointe fra Mette Boies oplæg.
    1. En bevidsthed om, at den måde eleverne agere på ikke altid er begrundet i vores forhåndsindtagede forventninger om adfærd. Elevernes tavse stemme giver indsigt i, at eleverne ikke er fortrolige med deres egen kunnen og tale. En usikkerhed der kommer til udtryk i manglende deltagelse, der fejlagtig  kan tolkes som dovenskab.
  3. En pointe fra Tim Mainhards oplæg.
    1. At det er vanskeligt at ændre et system der ikke fungere (system = Klasse/elev)
    2. Elevens opfattelse af underviseren giver underviseren et redskab til refleksion om egen opfattelse af undervisningen.
  4. En pointe fra Rolf Lunds oplæg
    1. var der ikke. Måtte tage hjem.

Opgave 4

Forventer at blive klædt yderligere på i forhold til at kunne udbrede og inspirere undervisere på andre uddannelser til at tage tankerne fra ROK projektet til sig.

Opgave 3

Det har været spændende og lærerigt at være en del af ROK-projektet og jeg forventer at KLEO vil bidrage yderligere til min udvikling som underviser. Det er desuden spændende, at få lov til at være med til udbredelsen af det og samtidig få bidrag fra andre uddannelser omkring, hvordan de angriber tingene og agerer i forhold til området.

Opgave 2

Tim giver en empirisk underbygget ide om, hvilken lærer i denne teori ses som den ideelle – det er interessant.

Der er en sammenhæng mellem aktion og communion.

 

Pointer

Lea Lund: E. L. Dales tre kompetence niveauer – Tid til refleksion: Hvorfor gør vi, som vi gør

Mette Boie: Elevstemmernes sitren. – Kan italesættelse af denne sitren fastholde eleven i skam?

Tim Mainhard: Kendskab til modellen

Rolf Lund: Undring ift. “Hvis en gruppe lærere er for homogene, spørger vi forkert.”

 

Opgave 2

  • QTI kan ændre sig med tiden, når man får mere erfaring
  • Agency stiger med erfaring
  • Det er svært at ændre elevernes opfattelse i en klasse, men den kan ændres, når man får en ny klasse.

Svar til #1

  1. Pointe fra Lea Lund: Pointer fra lærererfaringer med ROK-projektet
  2. Pointe fra Mette Boie: Vigtigheden af viden om elevstemmer, og hvordan vi arbejder med og omkring dem som lærere
  3. Pointe fra Tim Mainhard: Brug af modellen for Interpersonel læreradfærd
  4. Rolf Lund: Anvendelse af QTI

Opgave nummer 1

1: Jeg mener det er en vigtig pointe, at lærerne bliver klar over hvor vigtigt det er at arbejde i K3.
2: I forhold til elevstemmer er det vigtigt at være omærksom at stille elever ikke er et udtryk for at de ikke følger med/er aktive
3: At QTI’en ikke skal se ud på en bestemt måde
4: Vigtigt at få valideret oversættelserne