1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
   • en QTI-evaluering er et redskab til at give et øjebliksbillede af hvorledes eleverne opfatter dig som underviser. Den udtrykker den relation, eleverne oplever du har med dem.
   • Der er tale om 64 spørgsmål der er grupperet inden for 8 områder, hvor eleverne graduere i hvor høj grad de oplever underviseren på denne måde.
   • Der er to akser,
     1. en horisontal der beskriver elevenes oplevelse af I hvor høj grad de oplevere kommunikation lærer elev imellem, der breder sig fra modstand/lav nærvær til Samarbejde/ høj grad af nærhed.
     2. Den vertikale akse der beskriver elevenes oplevelse af I hvor høj grad læren er styrende. den breder sig over den dominerende/højgrad af styring mod den Laissez-fair /lav grad af styring.
   • Det er vigtigt at man som underviser tager de didaktiske briller på, således at man kan forstå hvorledes den mere personlige evaluering kan tolkes i tid og rum (denne elevgruppe), således det er muligt at handle og/eller korrigere på dem.
2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
   • Det er op til den enkelte lærer at ønske udvikling
   • det er vigtig at tænke over at den lærer der er uenig med resultatet, kan skyde skylden på skemaet -> men spørgsmålene er jo valideret.

1. Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI

QTI (Questionnaire on Teacher Interaction) er en spørgeskemaundersøgelse, der kan anvendes til at måle elevernes oplevelse af en given lærers undervisning baseret på vedkommendes adfærd. Eleverne besvarer 60 forskellige spørgsmål, og på baggrund af deres besvarelse genereres en læreradfærdsprofil. Denne profil markeres helt overordnet i forhold til to akser: lærerens grad af nærhed og styring i undervisningen.

QTI’en udgør i dansk kontekst et udgangspunkt for samtale om, hvordan man som lærer agerer i klasseværelset, og hvordan eleverne oplever dette. Spørgsmål i forbindelse med en QTI-måling kan eksempelvis omhandle, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den måde, eleverne oplever ens handlinger og den måde, man som lærer opfatter sig selv? Om man handler på en bestemt måde i en klasse af en særlig grund i netop den klasse? Derved kan QTI’en danne baggrund for en øget bevidsthed om, hvad der foregår i klasseværelset.

Det er centralt, at QTI ikke måler lærerens personlighed, men hvordan eleverne oplever læreren via vedkommendes handlinger på et givent tidspunkt. Resultatet af QTI’en er altså afhængig af, hvilken klasse, der svarer, og hvilket tidspunkt, de svarer på. Det er centralt, fordi man som lærer kan justere og eksperimentere med sine handlinger, mens arbejde med ens personlighed ikke hører til i klasseværelset.

1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen:
   1. QTI-evalueringen er et redskab som bygger på en mængde spørgsmål til elever, som skal give et indtryk af, hvordan eleverne opfatter læreren i undervisningen. Dermed dannes en såkaldt læreradfærdsprofil. Spørgsmålene fordeler sig i otte kategorier og svarene ender med at danne et form for mønster, som fordeler sig på de to akser: styring og nærhed.
2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI:
   1. Fordele kan være, at det giver noget konkret at tale om i forhold til lærerens undervisning og giver dermed mulighed for refleksion over egen praksis. Det kan bruges som grundlag for en samtale om undervisningen med eleverne, kolleger eller ens leder, men det er afgørende, at dette foregår i et trygt miljø. En anden fordel er, at evalueringen giver et sprog at tale pædagogik og didaktik ud fra.
   2. En ulempe kan være, at læreren føler sig målt og vejet og tager resultatet meget personligt, hvilket naturligvis er værst hvis resultatet ligger langt fra det ønskede. En anden ulempe kan være, hvis det bliver anvendt som et ledelsesværktøj på en uhensigtsmæssig måde, så det kommer til at fremstå som en vurdering frem for at redskab til at skabe ønskede ændringer i undervisningspraksis – enten for den enkelte lærer eller set fra et pædagogisk ledelsesperspektiv.

1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
   I forbindelse med evalueringen fremkommer der overordnet set to akser man bliver bedømt på, hvilket er styring og nærhed. Evalueringen viser altså i hvor høj grad eleverne vurderer at man er styrende og i hvor høj grad de føler positivt nærvær med en som underviser. Det er ligeledes vigtigt, at gøre det klart, at det ikke en ens personlighed der rates, men i højere grad hvordan netop en enkelt klasse opfatter en som underviser. Der vil ligeledes være variationer fra klasse til klasse for den samme underviser. Det kan være svært at flytte sig ret meget i forhold til en enkelt klasse, men tilgengæld vil det være muligt at ændre sig som underviser over tid i forhold til nye klasser.
   Som ny underviser vil man ofte i løbet af de første år ændre sig i forhold til hvordan man underviser, men efter nogle år falder med ofte en i et mere fast mønster.
   Som underviser vil man ofte bevæge sig rundt i cirklen alt efter, hvad der undervises i, hvordan der undervises, hvem der undervises osv. Besvarelsen kan være med til at bevidstgøre en som underviser omkring, hvordan eleverne opfatter ens undervisning og dermed giver det også mulighed for at reflektere over hvordan man agerer i klasserummet og dermed giver det muligheder for at ændre på nogle ting.
2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
   Fordelen er som skrevet ovenfor at det kan give mulighed for at udvikle den måde man agerer på i klassrummet og dermed den måde hvor på man forholder sig til eleverne. Ulempen kan være at man bliver negativt overrasket over ens måling og ønsker at ændre på det for at opnå anden evaluring, hvilket måske kan føre til nogle forkrampede forsøg på at være i en rolle man ikke befinder sig godt i.

Kære Kleo-konsulent

Du skal som del af opgave #5 besvare følgende to spørgsmål:

1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.​
2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.

Svar 1: Læren skal prøve nyt. Det er en evaluerings form, som kun er et øjebliksbillede af undervisningen. Det handler om, at hvordan eleverne opfatter lærene i den givne lektion. Der stilles en række spørgsmål til eleverne, der forsøger at afspejle relationerne i klassen i nuet. Det er en evaluerings form som kommer tæt på lærens personlighed. Den skal kun bruges indenfor sin egen undervisning og ikke til fremtidig brug i forhold besparelser mv.

Svar 2: Der skal arbejdes på, hvordan den bruges rigtigt. Der er de sproglige ulemper. Resultatet afhænger af en enkelte klasse (hvordan forstås spørgsmålene, hvordan er de interne relationer i klassen). Derfor god mening med øjebliksbillede. Men det er også en svaghed.Stor styrke er, at vi som undervisere, for lov til at se os selv. Og dermed tænke over vores praksis.

Pointer der kan indgå forklaringen:

• Elevernes oplevelse af  jeres  relation til klasserummet
• Profil af jeres relation
• Strukturede og systematiske data – en styrke
• Afprøvet og testet, derfor evidens – en styrke
• Det er ikke en stigmatisering men et øjebliksbilleder og klassebestemt
• Det er ikke din personlighed men din rolle der ‘måles’

1. At det er vigtigt at vælge hvilket perspektiv. Kigger man på.lærerens adfærd eller er det elevernes oplevelse af lærerens rolle.
2. At den interpersonelle adfærd ikke ændres meget over tid i den enkelte klasse
3. At 10 elever har et gennemsnitlig syn på lærens adfærd.

Mine forventninger til projektet er, at jeg bliver klædt godt på til at klæde andre på. At jeg opnår et rigtig godt samarbejde med den kollega, som jeg skal sparre med. At jeg får indblik i, hvordan en uddannelsesinstitution med en anden profil end min egen fungerer. At jeg kommer til at deltage i inspirerende samtaler om pædagogik.

Susanne H. Møller

Læreradfærd (QTI) ændres over tid, styringen bliver højere.

Læreradfærd (QTI) er relativ stabil i forhold til flere klasser.

Svært at ændre en “kultur” skabt mellem lærer og klasse.

At jeg bliver teoretisk udfordret på min didaktiske viden.

At jeg møder undervisere der er interesseret i at se på egen praksis.

Få redskaber til at vejlede undervisere i at ændre didaktisk fremgangsmetode og der ud fra opnå andre resultater.

Min motivation for at blive (være :-)) KLEO-konsulent er, at jeg grundlæggende synes, det er sjovt at arbejde med pædagogik og hele tiden at forsøge at finde nye svar på nye spørgsmål, der opstår i egen og andres undervisning. At sætte fokus på noget gør jo, at man faktisk fokuserer på dét, man har fokus på, og giver en mulighed for at bevæge sig op på det metaplan (K3), hvor man reflekterer over undervisningen. Det er ikke kun sundt, men også nødvendigt hvis man vil (vedblive med at) være en engageret underviser. Desuden vil jeg også gerne lidt ud af min comfortzone efter at have undervist på STX (samme skole) i 13 år.

Susanne H. Møller

Pointer fra Tim Mainhards workshop:

Hollandske målinger viser, at niveauet af agency stiger mens communion falder lidt efter ca. 10 års undervisning og til allersidst i karrieren splitter den sig i to: nogle lærere er demotiverede og deres venlighed over for elever falder.

Skæld ud øger ikke agency.

Stemmevolumen: man kan tale om forskellige stemme-volumes, og lecture-volume øger underviserens agency.

Eyetracking-tests (måler hvor læreren kigger) – underviserens blik har også noget at gøre med måden eleverne opfatter dig på.

Hvis en hel gruppe skal vurdere et førstehåndsindtryk er de ret enige, men individer kan have forskellige opfattelser.

Susanne Harkjær Møller

Dette projekt er for mig en naturlig vider bygning på min kandidat i matematik didaktik. Der ud over har jeg arbejdet på Læreruddannelsen, samt deltaget som oplægsholder på flere konferencer. Dette gør at jeg har erfaring i at undervise voksne indenfor det pædagogiske område, og har erfaring med at arbejde meta med min undervisning. Jeg ønsker i fremtiden at blive en del af fagdidaktik gruppen på pædagogikum.

Lea: K3 er vigtig

Mette: Eleverne svarer nogle gange ikke, hvis de er utrygge

Tim: Ligger profilen i den “forkerte” side af cirklen, bør man guide højre om i cirklen

Rolf: Data bør fortolkes, og der er brug for en del, før man kan konkludere

En pointe fra hvert af oplæggene fra ROK-slutkonferencen.

Lea: Oversættelsen af spørgsmålene har fyldt meget, fordi det er utrolig vigtigt, at eleverne forstår spørgsmålene på den måde vi vil have dem til at forstå dem, hvis deres svar skal kunne bruges til at måle det, vi gerne vil.

Mette: Ud fra de citerede elevstemmer bliver det tydeligt, at det med at bruge sin elevstemme er meget mere grænseoverskridende end jeg som underviser er opmærksom på.

Tim: når det kommer til communion er elever og undervisers reaktioner complimentary. Når det kommer til agency er der til gengæld tale om oppositeness.

Rolf: Brug ikke spørgsmålene og skabelonen før de er helt klar og sørg så for at sende resultatet videre, så det bidrager til forskningen.

Susanne H. Møller

1. En pointe fra Lea Lunds oplæg.
   1. At lærerne gennem interventionerne og efterfølgende dialog omkring interventionen, opnår en meta niveau på egen undervisning.
   2. At læreren får øjnene op for hvilke interpersonelle interaktioner der sker elev/lærer imellem.
2. En pointe fra Mette Boies oplæg.
   1. En bevidsthed om, at den måde eleverne agere på ikke altid er begrundet i vores forhåndsindtagede forventninger om adfærd. Elevernes tavse stemme giver indsigt i, at eleverne ikke er fortrolige med deres egen kunnen og tale. En usikkerhed der kommer til udtryk i manglende deltagelse, der fejlagtig  kan tolkes som dovenskab.
3. En pointe fra Tim Mainhards oplæg.
   1. At det er vanskeligt at ændre et system der ikke fungere (system = Klasse/elev)
   2. Elevens opfattelse af underviseren giver underviseren et redskab til refleksion om egen opfattelse af undervisningen.
4. En pointe fra Rolf Lunds oplæg
   1. var der ikke. Måtte tage hjem.

Min store glæde ved at undervise og lyst til at udvikle mig som lærer. Håb for, at vi som lærere kan udvikle hinanden.

Forventer at blive klædt yderligere på i forhold til at kunne udbrede og inspirere undervisere på andre uddannelser til at tage tankerne fra ROK projektet til sig.

Det har været spændende og lærerigt at være en del af ROK-projektet og jeg forventer at KLEO vil bidrage yderligere til min udvikling som underviser. Det er desuden spændende, at få lov til at være med til udbredelsen af det og samtidig få bidrag fra andre uddannelser omkring, hvordan de angriber tingene og agerer i forhold til området.

• QTI kan ændre sig med tiden, når man får mere erfaring
• Agency stiger med erfaring
• Det er svært at ændre elevernes opfattelse i en klasse, men den kan ændres, når man får en ny klasse.

At det kollegiale samarbejde bliver højnet.

At vi får en større fælles forståelse af lærerrollen og hvordan den kan udvikles.

1: Jeg mener det er en vigtig pointe, at lærerne bliver klar over hvor vigtigt det er at arbejde i K3.
2: I forhold til elevstemmer er det vigtigt at være omærksom at stille elever ikke er et udtryk for at de ikke følger med/er aktive
3: At QTI’en ikke skal se ud på en bestemt måde
4: Vigtigt at få valideret oversættelserne