Kære KLEO konsulent
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
OBS! Husk at klikke kategorien “konsulentopgave #7” af før du offentliggør dit indlæg
Kære KLEO konsulent
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
OBS! Husk at klikke kategorien “konsulentopgave #7” af før du offentliggør dit indlæg
Kære KLEO leder
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
OBS! Husk at klikke kategorien “lederopgave #7” af før du offentliggør dit indlæg
Kære KLEO ledere
I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6:
OBS! Husk at kategoriere din besvarelse som “Lederopgave #6”
Mvh. Lea
Kære KLEO konsulenter
I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6:
OBS! Husk at kategoriere din besvarelse som “Konsulentopgave #6”
Mvh. Lea
Kære Kleo-leder
Du skal som del af opgave #5 besvare følgende to spørgsmål:
OBS! Husk at tildele din besvarelse kategorien “lederopgave #5”
Kære Kleo-konsulent
Du skal som del af opgave #5 besvare følgende to spørgsmål:
OBS! Husk at tildele din besvarelse kategorien “konsulentopgave #5”
Kære KLEO-Konsulent
Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.
HUSK når du besvarer at klikke af under ‘konsulentopgave #4’
De bedste hilsner
Lea Lund
Kære KLEO-Leder
Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.
HUSK når du besvarer at klikke af under ‘Lederopgave #4’
De bedste hilsner
Lea Lund
Kære KLEO-leder
Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.
De bedste hilsner
Lea Lund
HUSK når du besvarer at klikke af under ‘lederopgave #3’
Kære KLEO-konsulent
Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.
Husk at klikke kategorien “konsulentopgave #3” af før du offentliggør din besvarelse
De bedste hilsner
Lea Lund
Kære KLEO-ledere
Du har deltaget i Tim Mainhards workshop den 20.9 om interpersonel læreradfærd.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra workshoppen i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent
Nævn mindst tre pointer fra Tims workshop, tak.
HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Lederopgave #2’
De bedste hilsner
Lea Lund
Kære KLEO-konsulent
Du har deltaget i Tim Mainhards workshop den 20.9 om interpersonel læreradfærd.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra workshoppen i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent
Nævn mindst tre pointer fra Tims workshop, tak.
HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentopgave #2’
De bedste hilsner
Lea Lund
Kære KLEO-leder
Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4. Tim Mainhard.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.
Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.
HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Lederopgave #1
Kære KLEO-konsulent
Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4. Tim Mainhard.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.
Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.
HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentopgave #1’
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
Jeg reflekterede tidligere med Grethe fra Sosu. Her er det tydeligt, at klasserumsledelse bliver noget relativt forskelligt mellem vores to skoler, da Sosu er meget praksisorienteret. På den måde kommer Sosu på visse stærk til at passe bedre til en curriculum-baseret tænkning end en HF.
Nu har vi hørt Leas gennemgang af den didaktiske- og curriculum-baserede tænkning. Jeg sidder og tænker, at klasserumsledelse sigter mod at eleverne opnår mest mulig læring, men hvilken læring? På min skole har vi en stor on going diskussion af forholdet mellem dannelse og xxx. Lærerne er bekymrede for, at ledelsen og resten af verden fratager dem deres og elevernes sigte på dannelse. Det forstår jeg godt, tror jeg :-), og opfatter det som en kamp mellem en didaktisk-tænkning og en curriculum tænkning.
Samtidig er det også tydelig, at nogle af vores lærere har udfordringer på både en styringsakse og måske også relationsakse (husker ikke, om det hed noget andet i øjeblikket :-)). Det de i første omgang opfatter er, at de ikke kan styre klassen i forhold til diciplinære forhold. Derfor har flere lærere uafhængigt af hinanden været forbi mit kontor for at tale om, at vi skal have mere viden om klasserumsledelse – og jeg tror de tænker en curriculum-baseret klasserumsledelse.
Måske har vi haft/har brug for et sving i en curriculum-retning af klasserumsledelsen efter 68’er pædagogikker, AFEL og andre strømninger.
Grundlæggende tænker jeg, at vi skal holde godt fat i vores egen grundlæggende tænkning, som stammer fra Grundtvig, “Bildung” og så naturligvis lade os inspirere.
Beskriv hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
Jeg forstår god klasseledelse som:
De klare rammer omkring undervisningen frigør “energi”, så man som lærer lettere kan være til stede i forhold til at se de enkelte elever – både for relationen generelt og for dem, der har brug for særlige hensyn.
Oversigten med “10 gode kendetegn på god undervisning” tror jeg meget fint dækker de forskellige opfattelser af god klasseledelse, som eksisterer på min arbejdsplads. Når det er sagt, vil et fokus på et af kendetegnene – eller blot en delmængde af et enkelt kendetegn – bevirke, at dette fokus stjæler noget fokus fra de andre kendetegn.
Til de “10 gode…” hører også overvejelser om den enkelte klasse. I klasser med 32 elever kræves måske mere styring, modsat klassen på 21, med det formål at give tid og plads til relation i en klasse på 32.
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
God klasseledelse på vores skole tager udgangspunkt i vores værdier:
God klasseledelse udmøntes ved
Jeg forbinder først og fremmest klasseledelse med lærerens tydelighed og struktur på flere niveauer. Dette kan være synlige mål, tydelig struktur på modulet, klarhed i udmeldinger og feedback, tidsaspekter mm. Derudover ligger der vel også klasseledelse i at skabe et trygt læringsmiljø – nærvær, interesse, anerkendelse, fokus på individet, inddragelse og lydhørhed. En vigtig del af klasseledelse synes jeg også er, at man som lærer tager ansvaret – herunder også for relationen. En stærk faglighed og synlig begejstring for faget ligger også i god klasseledelse.
En tanke er, at behovet for og opmærksomheden omkring klasseledelse i en dansk/kontinental sammenhæng opstår i forlængelse af lærerenes autoritetstab hen over 70’erne. Der bliver brug for et nyt/ekstra lag i takt med, at faget ikke længere alene kan støtte sig til den rene fagdidaktik og må gribe elevernes forskellighed med flere svar end ét.
Måske derfor er klasseledelse i DK-kontekst ikke instrumentel, fordi det er den komplekse situation (erkendelsen af elevernes forskellighed, relationernes betydning osv.) der er udfordringen og som klasseledelsen skal håndtere.
På samme måde kan den angelsaksiske traditions mere instrumentelle tilgang måske forstås: at problemet dér ikke er oplevet som elevernes forskellighed, men som noget andet, fx underviserens manglende kompetence.
Det var lige den hurtige refleksion herfra 🙂
Hvad er god klasseledelse:
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
Genrelt synes jeg ikke vi har en fælles forståelse af hvad god klasseledelse er på vores skole. Som jeg ser det er lærerens entusiasme vigtig i forhold til ledelse af eleverne, da det er læreren, der er den professionelle og har ansvar for at vise vejen for eleverne. Det er desuden vigtigt at underviseren er tydelig omkring hvad der forventes af eleverne, forstået på den måde, at det skal være tydeligt for eleverene hvad det forventes at de kan og hvornår.
Af mere generel karakter er der på vores skole stor fokus på at nå ned til den enkelte elev, hvilket kommer til udtryk ved at alle undervisere i større eller mindre grad udviser oprigtig interesse for eleverne, hvilket i min optik er god ledelse.
Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.
Svar: Turde at være kongen i kongeriget. Tage ansvar for den enkeltes elevs faglige udvikling. Tilrettelægge undervisningen således, at de enkelte elev, får mest muligt ud af lektionen. Lade det fag-faglige komme i baggrunden og lade relationerne komme frem. Se enkelte elev, på det sted hvor eleven er. Få eleven til at indse, hvor eleven selv er, så der er fælles platform for, at arbejde med den elev.
Hendes tilgang bidrager med en bevidsthed om ikke kun at man kan skrue op eller ned for sin nærhed, men også hvilke mekanismer, der er på spil, herunder hvilke “elementer” der går forud for andre.
Endelig giver tilgangen en ramme at metareflektere i, med gode kategorier og billeder…
Vi var langt omkring.
Mht: Anne Linder: Overordnet ville vi gerne have haft mere fokus på “hvad er et initiativ”? Vi undrede os over om den megen fokus på den følelsesmæssige dialog kan være et udslag på at vi lever i en tid, hvor fokus i undervisningsverdenen i høj grad er på “kunne” og “viden”, og mindre på væren. – Heri ligger en reference til Mette Boies “Elevstemmer”.
Anne Linder gav gode redskaber til at kvalificerer den gode samtale med fx en elev. Også et interessant indblik i relationsproblematikker i andre sammenhænge end uddannelse.
Vi undrede os over, at hun lavede så skarp en adskillelse mellem relationen og det fælles tredje, for hænger det ikke uløseligt sammen?
Derudover kunne man have snakket mere om, hvad vi definerer som et initiativ i en relationsmæssig sammenhæng. Er initiativ også intet initiativ? Hvordan forholder vi os til elever, som intet initiativ tager til relation? Måske kan elevstemme-vinklen være brugbar her.
Mht. Mainhard siger modellen noget om et mere generelt niveau, mens Linder forholder sig mere til individet. Linder forholder sig måske mere til relationsaksen.
Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
Påmindelse om at relationsarbejde er vigtigt – også i ungdomsuddannels. At den emotionelle kommunikationskanal med fordel kan styrkes ift. at fremme både trivsel og læring.
Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?
Spørgsmål 1)
Vigtige pointer fra Anne Linder:
Spørgsmål 2)
QTI
Elevstemmerne
I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6
Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
Anne Linders perspektiv sætter system i arbejdet med relationskompetence. Det giver et værkstøj til at arbejde ud fra – og en fælles referenceramme, når man drøfter relationskompetence. Anne Linders perspektiv sætter ord på hvad relationskompetence er, og hvordan man arbejder med det. Det giver et godt fundament og fælles sprog, der kan danne udgangspunkt for en god drøftelse af hvordan man kan arbejde med det som underviser.
Der var nogle gode øvelser/skemaer som er let tilgængelige i arbejdet med relationskompetencer.
Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?
Det supplerer hinanden rigtig godt. Jeg opfatter Anne Linders pointer og perspektiv som et værkstøj til at arbejde med lærernes adfærd og relation til eleverne – den adfærd og relation, der evalueres i QTI. Anne Linders pointer kan være et værkstøj til at arbejde med evalueringen fra QTI.
1. Anne Linder´s relationskompetence ‘Det gode Samspil’ kan være et bud på en fælles professionel dialog i et underviserteam eller mellem underviser/leder. En dialog, omkring en elevs relationskompetencer. Vi kan få et fælles sprog på relationskompetencer der skal være til stede, inden læring kan udfolde sig hos den enkelte elev og i et klasserum.
2. I forhold til QTI kan ‘Det gode Samspil’ supplerer en samtale og dialog omkring ‘klasserumsledelse og kontakt/nærvær’. Flere gode pædagogiske redskaber til de pædagogiske lærerfællesskaber – for at skabe en fælles forståelse af læring.
Det mest brugbare fra AL’s indlæg er, at den gode relation er basis for den gode undervisning. Desuden er det vigtig at have fokus på relationen til den enkelte elev. Er der faktorer, der hindrer læring?
AL’s pointer ligger fint i forlængelse af Mettes arbejde med elevstemmer, hvor det er lærerens opgave at få en så god relation med den enkelte elev, så den enkelte elev bliver hørt. At man som lærer inviterer til en samtale og anerkender det, eleven magter.
I forhold til QTI vil en lyttende adfærd, den gode relation bidrage til en høj grad af nærhed/kommunikation, men på den anden side skal en fastlagt ramme (der tages lederskab) bidrage til en grad af styring og dermed skabe rum for læring (det fælles tredje).
Spørgsmål 1: Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
Den gode relation er et middel for at kunne opnå læring hos eleverne. Det er en vigtig pointe, at denne ikke opnås i forbifarten. Som underviser er det vigtigt at sætte smilet på, og at reagere på initiativer – få eleverne til at føle sig vigtige. Det er ydermere vigtigt at man ikke føler sig uden for det fælles tredje, for så kan der opstå nye alternative fællesskaber. Det helt centrale er at aktivere sin empati.
Spørgsmål 2: Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MTIB og QTI, samt Mette Boies elevstemmer?
MITB og QTI: Linders tanker hænger sammen med nærhedsaksen, en måling af i hvor høj grad vi formår at skabe empatien, så vi fordrer læringen. QTI angiver gruppens gennemsnitlige billede af undervisningen, og dermed elevernes synsvinkel >< Linder: vores egen synsvinkel på hvor relationskompetente vi er. Linder giver et redskab til at give underviserne mulighed for at forandre deres relationer med eleverne.
Elevstemmerne: her er det elevernes synsvinkel, men det har fokus på deres egne reaktioner og brug af deres stemme. I henhold til Linder, kan man spørge, hvordan man kan højne elevernes selvværd i en undervisningssituation, der bygger på viden og handlinger – selvtillid – fordi elevstemmen måske handler om selvværd – tanke og følelse.
bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6:
Svar 1: Relationen er midlet til målet. Nogle konkrete tiltag til at skabe relationen. Relationer er en størrelse, der ændrer sig. Altid fokus på den enkelte relation.
Svar 2: Det passer godt sammen. Har du AL relation, så lægger du langt ude på nærhed. Elevstemmer ville hellere ikke blive så overraskende.
1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen.
Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at det ikke er et termometer. Herefter vil jeg forklare, hvordan diverse spørgsmål og resultatet kan give læreren et indblik i elevernes oplevelse af lærerens styring og nærhed i en given klasse.
2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI.
Klar fordel idet vi får et sprog og en lettilgængelig oversigt om klasseledelse.
Ulempe – Jeg er stadig lidt tvivlende, provokeret over det, at spørgsmålene er ændret, fordi resultatet var for ensformigt. – Men når man nu antager at de lærere, som melder sig til et pædagogisk forsøg, måske er ens… – Men – bottom line: Jeg tror stadig på at resultatet kan bruges.
QTI (Questionnaire on Teacher Interaction) er en spørgeskemaundersøgelse, der kan anvendes til at måle elevernes oplevelse af en given lærers undervisning baseret på vedkommendes adfærd. Eleverne besvarer 60 forskellige spørgsmål, og på baggrund af deres besvarelse genereres en læreradfærdsprofil. Denne profil markeres helt overordnet i forhold til to akser: lærerens grad af nærhed og styring i undervisningen.
QTI’en udgør i dansk kontekst et udgangspunkt for samtale om, hvordan man som lærer agerer i klasseværelset, og hvordan eleverne oplever dette. Spørgsmål i forbindelse med en QTI-måling kan eksempelvis omhandle, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den måde, eleverne oplever ens handlinger og den måde, man som lærer opfatter sig selv? Om man handler på en bestemt måde i en klasse af en særlig grund i netop den klasse? Derved kan QTI’en danne baggrund for en øget bevidsthed om, hvad der foregår i klasseværelset.
Det er centralt, at QTI ikke måler lærerens personlighed, men hvordan eleverne oplever læreren via vedkommendes handlinger på et givent tidspunkt. Resultatet af QTI’en er altså afhængig af, hvilken klasse, der svarer, og hvilket tidspunkt, de svarer på. Det er centralt, fordi man som lærer kan justere og eksperimentere med sine handlinger, mens arbejde med ens personlighed ikke hører til i klasseværelset.
Ad 1:
QTI er et spørgeskema, hvor dine elever svarer på spørgsmål om din læreradfærd. Resultaterne siger noget om, hvordan eleverne oplever dig i undervisningen. QTI kan give dig indblik, hvor styrende og nærværende dine elever opfatter din undervisning. Du kan bruge det i dine refleksioner over undervisningen, og du kan bruge til at udvikle din undervisning.
Ad 2:
QTI kombineret med observation af lærernes undervisning kan give mig som leder indblik i hver enkelt lærers læreradfærd – set ud fra elevernes synspunkt. Den kan bruges i den årlige MUS i forbindelse med en snak om kerneydelsen, nemlig undervisningen, og produktet, nemlig læringen, hos hver enkelt lærer. Det kan være en fordel. “Bagsiden” kan være, at lærerne føler, at ledelsen kontrollerer lærernes adfærd, og de kan komme til at frygte, at der kun er “én rigtig adfærd”, og at hvis QTI-skemaet ikke viser den “rigtige” adfærd, så er man i risiko for at blive fyret. Derfor skal man som leder bruge QTI´en nænsomt og meget pædagogisk.
Jeg vil forklare at en QTI-evaluering giver mulighed for at få et øjebliksbillede af et hold af elevers oplevelse af klasseledelse og grad og type af kontakt mellem elever og underviser. På baggrund af elevernes oplevelse af en undervisningslektion får underviseren et billede af elevernes oplevelse. Dette giver så mulighed for efterfølgende, gennem en samtale med enten kolleger/teamet/leder, at drøfte og reflekterer over egne oplever i klassen, holdt op imod elevernes oplevelser.
Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
QTI evalueringen giver et øjebliksbillede af, hvordan eleverne opfatter det du gør i undervisningen. Evalueringen er altså IKKE en evaluering af hvordan du er som person.
QTI målingen kan variere fra klasse til klasse.
Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.
QTI evalueringen er gennemarbejdet og testet – og skulle derfor gerne give et realistisk øjebliksbillede. Kan være et godt udgangspunkt for en drøftelse med en lærer af undervisningen.
En ulempe kan være at nogle lærere kan opfatte det som et stempel af hvordan de er.
Kære Kleo-konsulent
Du skal som del af opgave #5 besvare følgende to spørgsmål:
Svar 1: Læren skal prøve nyt. Det er en evaluerings form, som kun er et øjebliksbillede af undervisningen. Det handler om, at hvordan eleverne opfatter lærene i den givne lektion. Der stilles en række spørgsmål til eleverne, der forsøger at afspejle relationerne i klassen i nuet. Det er en evaluerings form som kommer tæt på lærens personlighed. Den skal kun bruges indenfor sin egen undervisning og ikke til fremtidig brug i forhold besparelser mv.
Svar 2: Der skal arbejdes på, hvordan den bruges rigtigt. Der er de sproglige ulemper. Resultatet afhænger af en enkelte klasse (hvordan forstås spørgsmålene, hvordan er de interne relationer i klassen). Derfor god mening med øjebliksbillede. Men det er også en svaghed.Stor styrke er, at vi som undervisere, for lov til at se os selv. Og dermed tænke over vores praksis.
Pointer der kan indgå forklaringen:
QTI: at lærere får et overblik over eller et øjebliksbillede på, hvordan eleverne opfatter en som lærer, som kan give anledning til refleksion over egen praksis. QTI angiver ikke et statisk ideal men afspejler hvad eleverne oplever lige nu.
Fordele: En håndgribelig, lettilgængelig modtager-evaluering i en dagligdags sprogbrug. Den er et redskab til at afstemme lærernes forestillinger med virkeligheden. Et godt samtaleværktøj: hvilken læretype vil du gerne selv afspejle?
Ulemper: Risiko for, at QTIen kan opleves som bedømmelse af personlighed mere end professionel rolle. Nogle kunne blive utrygge – føle sig stemplet negativt. Centralt, at man italesætter det som netop ikke et stempel – det er et øjebliksbillede og et udgangspunkt for samtale. Understrege, at det ikke handler om personlighed, men om handlinger i klasserummet.
Pointer der kan indgå forklaringen:
Jeg forventer gennem KLEO-projektet at blive klædt endnu bedre på teoretisk til at arbejde med undervisningsudvikling og derigennem opnå viden og indsigt, som kan anvendes, når jeg skal samarbejde med lærere på andre uddannelsesinstitutioner og inspirere og motivere dem til at arbejde med undervisning på en ny måde.
Det har altid interesseret mig meget, hvad der sker i klasserummet, og hvad der kendetegner god undervisning – og det vil jeg gerne blive endnu klogere på. Derfor meldte jeg mig i sin tid til ROK-projektet, og derfor har jeg nu meldt mig til KLEO-projektet.
Jeg håber gennem KLEO-projektet at blive endnu skarpere på aktionslæringstilgangen, ligesom jeg håber at få ny inspiration til arbejdet som gymnasielærer gennem mødet med andre uddannelsesinsititutioner og formodentlig andre undervisningsformer.
Endelig håber jeg, at jeg kan være med til at rykke ved undervisningsglæde og -motivation – til gavn for både elever og lærere.
Jeg har en forventning om, at vi i samarbejdet med de øvrige KLEO-skoler kan få et stærkere fundment end hvis vi alene/hver for sig skulle påtage os samme udviklingsopgave. Jeg forventer mig således meget af vores fælles involvering.
Jeg har ønsket vores skoles deltagelse fordi Klasserumsledelses-tænkningen vil kunne bidrage med et fælles sprog mellem undervisere og mellem undervisere og ledere – et fælles sprog som jeg vurderer, at vi i dag mangler, og hvor hverdagssprog træder i stedet.
Mine forventninger til projektet er, at jeg bliver klædt godt på til at klæde andre på. At jeg opnår et rigtig godt samarbejde med den kollega, som jeg skal sparre med. At jeg får indblik i, hvordan en uddannelsesinstitution med en anden profil end min egen fungerer. At jeg kommer til at deltage i inspirerende samtaler om pædagogik.
Susanne H. Møller
Du har deltaget i Tim Mainhards workshop den 20.9 om interpersonel læreradfærd.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra workshoppen i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent
Nævn mindst tre pointer fra Tims workshop, tak.
Fokus på relationer og klasserumsledelse hos alle underviserne
At vi får nogle konkrete værkstøjer, som underviserne kan arbejde med.
At vi får ny viden til brug for udvikling af undervisningen
At underviserne får arbejdet i K3
Læreradfærd (QTI) ændres over tid, styringen bliver højere.
Læreradfærd (QTI) er relativ stabil i forhold til flere klasser.
Svært at ændre en “kultur” skabt mellem lærer og klasse.
At jeg bliver teoretisk udfordret på min didaktiske viden.
At jeg møder undervisere der er interesseret i at se på egen praksis.
Få redskaber til at vejlede undervisere i at ændre didaktisk fremgangsmetode og der ud fra opnå andre resultater.
Min motivation for at blive (være :-)) KLEO-konsulent er, at jeg grundlæggende synes, det er sjovt at arbejde med pædagogik og hele tiden at forsøge at finde nye svar på nye spørgsmål, der opstår i egen og andres undervisning. At sætte fokus på noget gør jo, at man faktisk fokuserer på dét, man har fokus på, og giver en mulighed for at bevæge sig op på det metaplan (K3), hvor man reflekterer over undervisningen. Det er ikke kun sundt, men også nødvendigt hvis man vil (vedblive med at) være en engageret underviser. Desuden vil jeg også gerne lidt ud af min comfortzone efter at have undervist på STX (samme skole) i 13 år.
Susanne H. Møller
Min forventning er, at via øget kendskab til MITB blandt kolleger vil refleksion over det der sker i undervisningslokalet være lettere.
Forventninger:
Jeg forventer, at projektet giver os ny viden og bevidsthed om vores lærerprofil, lærer-elev-relationer samt gode redskaber og et fælles sprog til at arbejde med relation og klasseledelse. Jeg håber, at projektet vil være begyndelsen på en ny måde at samarbejde og sparre på kollegialt. Forhåbentligt vil arbejde i professionelle læringsfællesskaber blive prioriteret højere på skolen.
Gode erfaringer på skolen fra ROK. Muligheden for at arbejde i K3 og at underviserne også får det. Inspiration og grundlag for gode drøftelser på lærerværelset – udgangspunkt for at arbejde i K3, som der ikke er tid til i hverdagen – men dette projekt giver en god mulighed for.
Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.
De er enormt høje.
Glæder mig meget til, at udbrede min viden:)
Anderledes arbejde end dagligdagen.
Arbejde med noget, der har den størst interesse. Jeg er meget interesseret i hvad der giver god læring og jeg tror, at dette kan bidrage – det er en tænkning, som opfrisker os efter AFEL og andre teorier fra den historiske periode.
Arbejde i et forum, med dedikerede arbejdere som jeg selv.
At det bliver et projekt, der bliver snakket om bagefter.
Der skal sættes nogle spor i Ungdomsuddannelserne pædagogik
Motivation er at få et fælles sprog til “noget svært definerbart”.
Derfra mere refleksion og forhåbentlig bedre/mere/ny/skæv/anderledes klasseledelse.
Pointer fra Tim Mainhards workshop:
Hollandske målinger viser, at niveauet af agency stiger mens communion falder lidt efter ca. 10 års undervisning og til allersidst i karrieren splitter den sig i to: nogle lærere er demotiverede og deres venlighed over for elever falder.
Skæld ud øger ikke agency.
Stemmevolumen: man kan tale om forskellige stemme-volumes, og lecture-volume øger underviserens agency.
Eyetracking-tests (måler hvor læreren kigger) – underviserens blik har også noget at gøre med måden eleverne opfatter dig på.
Hvis en hel gruppe skal vurdere et førstehåndsindtryk er de ret enige, men individer kan have forskellige opfattelser.
Susanne Harkjær Møller
Dette projekt er for mig en naturlig vider bygning på min kandidat i matematik didaktik. Der ud over har jeg arbejdet på Læreruddannelsen, samt deltaget som oplægsholder på flere konferencer. Dette gør at jeg har erfaring i at undervise voksne indenfor det pædagogiske område, og har erfaring med at arbejde meta med min undervisning. Jeg ønsker i fremtiden at blive en del af fagdidaktik gruppen på pædagogikum.
Lea: K3 er vigtig
Mette: Eleverne svarer nogle gange ikke, hvis de er utrygge
Tim: Ligger profilen i den “forkerte” side af cirklen, bør man guide højre om i cirklen
Rolf: Data bør fortolkes, og der er brug for en del, før man kan konkludere
Forståelsen for at arbejde med de to akser: Dominerende og samarbejdsvillig.
Hvordan lærernes behavior kan ligge i QTI – hvor den ligger “bedst”
At man skal guide underviserne højre om for at få dem flyttet.
Lærerrollen kan ændre sig fra klasse til klasse – det er svært at ændre rollen i den samme klasse
Lærerrollen kan ændre sig med ancienniteten.
Kære KLEO-konsulent
Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.
Alle må være optaget af, hvor den gode læring finder sted og interessere sig for, hvorfor den sker.
For år tilbage blev jeg optaget af lærerens rolle som leder i klassen. Startende med klasserums ledelse/class room management, men trivedes ikke helt med teorierne. Senere kom jeg via Dorte Ågård over begrebet relationskompetence og klasserumsledelse og begyndte at smålæse på Theo Wubbels. Jeg kom i styregruppen på ROK I i en tid og har siden på sidelinjen fulgt projektet og i det små afprøvet den på lærere og diskuteret den med ledere.
Læreren er den vigtigste agent og ROK giver for mig nye indsigtspunkter.
De bedste hilsner
Lea Lund
HUSK når du besvarer at klikke af under ‘Konsulentbesvarelse #3’
Motivation for at deltage: Grenaa Gymnasium deltager med fokus på HF-uddannelsen. HF-eleverne hos os (og måske generelt) insisterer i høj grad på en tæt relation til læreren. Derfor giver det god mening, at vi har fokus på netop relationskompetence og klasseledelse. Derudover har vi på skolen ikke tradition for supervision eller aktionslæring. Forhåbentligt vil projektet sætte skub i en ny kultur, så der bl.a. bliver mere fokus på professionelle læringsfællesskaber og kollegial supervision.
En pointe fra hvert af oplæggene fra ROK-slutkonferencen.
Lea: Oversættelsen af spørgsmålene har fyldt meget, fordi det er utrolig vigtigt, at eleverne forstår spørgsmålene på den måde vi vil have dem til at forstå dem, hvis deres svar skal kunne bruges til at måle det, vi gerne vil.
Mette: Ud fra de citerede elevstemmer bliver det tydeligt, at det med at bruge sin elevstemme er meget mere grænseoverskridende end jeg som underviser er opmærksom på.
Tim: når det kommer til communion er elever og undervisers reaktioner complimentary. Når det kommer til agency er der til gengæld tale om oppositeness.
Rolf: Brug ikke spørgsmålene og skabelonen før de er helt klar og sørg så for at sende resultatet videre, så det bidrager til forskningen.
Susanne H. Møller
Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4. Tim Mainhard.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.
Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.
Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.
De er enormt høje.
Glæder mig meget til, at udbrede min viden:)
Anderledes arbejde end dagligdagen.
Arbejde med noget, der har den størst interesse.
Arbejde i et forum, med dedikerede arbejdere som jeg selv.
At det bliver et projekt, der bliver snakket om bagefter.
Der skal sættes nogle spor i Ungdomsuddannelserne pædagogik
Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.
Udvide min relations kompetence med mine elever.
Udvide kollegaers lærer kompentencer
Opleve noget og spændende indenfor mit fag.
Opnå personlig udvikling fagligt som menneskelig.
Opnå dem jeg skal arbejde med, rykker sig.
Point fra Tim Mainhardt 20/9
Ændringer af læreadfærd
Brug af the Circle
Styrker og svagheder ved QTI. Ikke et leder redskab.
Point fra Lea Lund
Lærerne skal have tid, til at komme op i K3
Point Fra Mette Boie
Elevstemmer er både i det ydre rum og i det indre for eleven
Point fra Tim Mainhardt
QTI Cirkel forklaring
Point Fra Rolf Lund
Han gjorde noget kedeligt, godt spændene
Besvarelse som leder (og ikke som KLEO konsulent):
Fra Leas oplæg: At det er vigtigt, også at have tid til at arbejde i K3
Fra Mettes oplæg: Elevstemmerne – at de kan give et rigtig godt indtryk af hvordan eleverne opfatter de ting, der foregår i undervisningen
Fra Timms oplæg: Uddybning af indholdet i QTI
Fra Rolfs Lunds oplæg – at der virkelig ligger god emperi bag QTI – at de godt kan bruges endnu flere data
3 pointer fra Mainhardts oplæg:
Kære KLEO-konsulent
Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4. Tim Mainhard.
Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.
Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.
HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentbidrag #1’
Fokus på “the general perception”. Hvordan er atmosfæren i klassen? Hvordan vil eleverne beskrive atmosfæren? At min iagttagelse altid allerede vil være en tolkning.
Min store glæde ved at undervise og lyst til at udvikle mig som lærer. Håb for, at vi som lærere kan udvikle hinanden.
Forventer at blive klædt yderligere på i forhold til at kunne udbrede og inspirere undervisere på andre uddannelser til at tage tankerne fra ROK projektet til sig.
Det har været spændende og lærerigt at være en del af ROK-projektet og jeg forventer at KLEO vil bidrage yderligere til min udvikling som underviser. Det er desuden spændende, at få lov til at være med til udbredelsen af det og samtidig få bidrag fra andre uddannelser omkring, hvordan de angriber tingene og agerer i forhold til området.
Tim giver en empirisk underbygget ide om, hvilken lærer i denne teori ses som den ideelle – det er interessant.
Der er en sammenhæng mellem aktion og communion.
Lea Lund: E. L. Dales tre kompetence niveauer – Tid til refleksion: Hvorfor gør vi, som vi gør
Mette Boie: Elevstemmernes sitren. – Kan italesættelse af denne sitren fastholde eleven i skam?
Tim Mainhard: Kendskab til modellen
Rolf Lund: Undring ift. “Hvis en gruppe lærere er for homogene, spørger vi forkert.”
At det kollegiale samarbejde bliver højnet.
At vi får en større fælles forståelse af lærerrollen og hvordan den kan udvikles.
1: Jeg mener det er en vigtig pointe, at lærerne bliver klar over hvor vigtigt det er at arbejde i K3.
2: I forhold til elevstemmer er det vigtigt at være omærksom at stille elever ikke er et udtryk for at de ikke følger med/er aktive
3: At QTI’en ikke skal se ud på en bestemt måde
4: Vigtigt at få valideret oversættelserne