QTI-evaluering

Inddragelse af elevernes opfattelser af undervisningen vha. spørgeskemaet QTI

KLEo-projektets vægtning af lærerens relationspædagogisk kompetence lægger sig i slipstrømmen af Dansk Clearinghouse for uddannelsesforsknings betegnelse af relationskompetence:

Relationskompetence

Clearingshouses’ narrative synteser peger mod, at lærerens positive sociale interaktion med eleverne har baggrund i en væsentlig relationskompetence, der kan øge elevlæring. Denne lærer udviser elevstøttende ledelse med elevaktivering og elevmotivering, hvor eleven har mulighed for at opøve selvstyring, og hvor der tages hensyn til forskellige elevforudsætninger. Dette øger både det faglige læringsudbytte som ikkefaglig læringsudbytte i form af fx større motivation og autonomi. Det gode forhold mellem lærer og elev er baseret på, at læreren udviser respekt, tolerance, empati og interesse for eleverne. Synet på eleverne er præget af, at alle har potentiale for at lære, og at hver elev har sin individuelle måde at lære på, som læreren skal respektere. (Nordenbo et al. 2008, p.66).

Men hvordan kan man ’se’ eller ’udøve’ denne relationspædagogiske kompetence? Dertil har vi i projektet fået støtte fra forskerne fra Utrecht universitet i Nederlandene, som står bag ’The model for Interpersonal Teacher Behavior ’(MITB). Her har i mere end 25 år forsket i interpersonelle relationer i ungdomsuddannelser med henblik på at få viden om, hvordan man skaber det bedste læringsmiljø. Forskningen er empirisk afprøvet i en stor del af verden og er nu oversat til 36 sprog (Wubbels & Levy 2005; Wubbels 2015; Wubbels & Levy 1991; Wubbels et al. 2012; Wubbels, Brekelmans, Mainhard, den Brok 2016; Wubbels, Brekelmans, den Brok, Wijsman, Mainhard 2014).

For at få et nuanceret billede af lærerens relationspædagogiske kompetence og klasseledelsestilgang, må vi naturligvis inddrage elevernes opfattelse af læreren og dennes undervisning. Her har vi god indsigt fra den hollandske forskning udarbejdet i form af spørgeskemaet kaldt: Questionnaire on teachers interaction – QTI beskrevet på dansk i følgende rapporter fra ROK-projektet (Relationskompetence Og Klasseledelse i gymnasiet):

Eleverne får i dette spørgeskema stillet en række spørgsmål om læreren, der tilsammen giver en lærerprofil, man som lærer kan forholde sig til, og som man fx kan diskutere med sin klasse eller kollega efterfølgende. QTI giver således læreren et evaluerende elevperspektiv, der netop lytter til, hvad eleverne oplever.

Elevperspektivet er afgørende for, at man som lærer kan agere ledermæssigt korrekt i den givne klasse. De færreste elever bryder sig om uro eller et utrygt klima i klassen, og langt de fleste har det godt med visse regler og rutiner for adfærd, og det er disse rammer, man som lærer må afstemme med sine elever i den enkelte klasse. Ikke at eleverne skal sætte dagsordenen, men læreren kan ved at lytte til dem bedre korrigere sin undervisning herefter. QTI-besvarelen giver altså indsigt i, om læreren gør det, som han/hun tror. Det kan selvfølgelig være angstprovokerende for den enkelte lærere at få elevernes rangering af sin egen undervisning. Men pointen er, at man gennem elevernes stemme får mulighed for at blive opmærksom på sin egen rolle og adfærd – og dermed elevernes klasserumsforståelse – og at man overordnet set skal opfatte dette spørgeskema på linje med andre elevevalueringer på den enkelte skole.